Hvor længe kan maden holde sig?


Et af de spørgsmål, som jeg ofte får, er: Hvor længe kan det holde sig? Og ofte ved jeg det ikke. Især fordi min grovædende familie fortærer alting på nu-komma-fem, og mad derfor bare ikke har særlig lang levetid hjemme hos os.

 

Nu kommer FDB os i møde med endnu en App. Denne gang er det App’en Holdbarhed, som skal besvare vores spørgsmål om, hvor længe vi kan opbevare maden hjemme hos os, så vi i sidste ende kommer til at smide mindre mad ud. Og ethvert tiltag i retning af mindre madspild bydes varmt velkomment herhjemme! Vi vil have mere mad på middagsbordet og mindre i skraldespanden.

 

Holdbarhed fortæller, hvordan man opbevarer over 600 madvarer, så de holder sig friske så længe som muligt. Dermed ender mere mad på middagsbordet i stedet for i skraldespanden, og man sparer både tid og penge.

 

Og det synes jeg er smart. Hver dansker smider omkring 63 kilo mad ud om året. Det koster både penge at se mad ryge i skraldespanden ligesom det lægger et unødvendigt pres på klimaet og miljøet.

 

Til gengæld kan app’en hentes gratis i App-store, og så er der vel næsten ingen undskyldning for ikke at gøre det. Har du ikke en iPhone, kan de fleste informationer findes via viskalspise.dk/madleksikon

 

 

 

 

 

Og nu vi er ved mindre madspild, kan også app’en For Resten anbefales. Den er lavet i samarbejde med Forbrugerrådet og hjælper dig til at få brugt dine rester.

 

Trænger du til en frisk start (der virker)?

Når man starter en kostomlægning med vægttab som mål, er det ret vigtigt, at man oplever hurtige resultater. Man har brug for at se ‘bevis’ for, at det, man gør, virker. Ellers er det for nemt at give op igen.

Slip for gætteriet og få en god start med min super-effektive (og supernemme) Keto kostplan.

Find Keto kostplanen her >>

Keto kostplan testimonial

Skal jeg sende dig en gratis Keto-madplan (aftensmad)?

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

15 kommentarer til “Hvor længe kan maden holde sig?”

Skriv en kommentar

  1. Heh, well.. Mit holder længe.
    Hvis det dufter ok og ser fint ud, så bruger jeg det.
    F.eks. jeg bruger fløde i min kaffe, og den halve liter holder gerne halvanden uge. Med mindre jeg bruger den til maden. ;)

    Svar
  2. Uh Jane, jeg skal helt sikkert lure efter anbefalede apps her på bloggen, når min nye og første iPhone lander :-)
    Dejligt med tips og denne kender jeg fra FDBs hjemmeside.
    KH
    – frk. sveske

    Svar
    • Neeeej, Sveske, din første iPhone! Forbered kæresten på, at han nok ikke lige skal regne med dit selskab, de første par uger ;-)

      Svar
      • Hej igen,
        Det er en gave fra ham og der kommer også en til ham selv ;-) Men det kan godt være, at det er meget godt, han rejser med jobbet.
        Jeg glæder mig og så skal jeg vist finde ud af det der instagram, pinterest etc. Men har lovet mig selv og delvist kæresten at det ikke skal være en afhængighed. Det håber jeg, jeg kan holde på den lange bane.
        KH
        – frk. sveske

        Svar
  3. Jeg bruger verdens ældste app, der primært består af, at jeg ser på det, lugter til det og bruger min sunde fornuft. Hvis alt det slår fejl, spørger jeg min mor :-D For let’s face it, FDB og andre fødevareproducenter har en ret pessimistisk holdning til tings holdbarhed, der ofte ikke passer sammen med det verdens ældste app fortæller mig om indholdet i mit køleskab.

    Svar
  4. Allerede synes jeg at den er lidt dum, for umodne avokadoer skal jo ikke i køleskabet, for så stopper modningen og de får sorte pletter i frugtkødet. De kan med fordel ligge på køkkenbordet sammen med tomater, som afgiver et stof der fremmer modningen (hvis man skal brueg dem hurtigt atså). Kun modne avokadoer skal i køleskabet.

    Svar
    • Det troede jeg også der stod først, men så fandt jeg brillerne frem og kunne pludseligt se at der stod køkkenskab… Tror jeg downloader den – man kan jo altid slette igen ;-) mht. modne avokadoer, så synes jeg de bliver sorte i køleskabet… Jeg skynder mig at spise dem – man kan altid (næsten) bruge en avokado…

      Svar
      • Men hvem putter avokadoer i køkkenskabet? Så glemmer man da, at man har dem. Eller hvad? Eller er det bare herhjemme hos os, hvor maden står fremme, så man kan nyde synet af den også? (med lettere kaotisk køkken til følge) :-)

        Svar
      • HA! Det er da fordi jeg aldrig kunne drømme om at putte grøntsager ind i køkkenskabene. (Og ja, 1-0 til min nye langsynethed – ikke puds brillerne, men få dig nogen med glidende overgang!)

        Svar