Hvidkålspandekager med karry


Disse hvidkålspandekager er geniale til at få sneget lidt ekstra grønt ind i kosten. Jeg er nærmest blevet afhængig af grøntsagspandekager, og efterhånden laver jeg dem bare med de grøntsager, jeg lige har ved hånden.

LCHF sandwich

Hvidkålspandekager med karry

Føj til favoritter Udskriv Pin
8 stk
|

Ingredienser

Sådan gør du

  • Først skal hvidkål og gulerødder rives, hvis du ikke er så heldig, at du har en revet portion i køleskabet allerede.
  • Herefter maler du nødderne og kernene til mel i foodprocessoren og hælder samtlige øvrige ingredienser i og blender det hele til en tyk dej.
  • Dejen klatter du ud på en bageplade i fine pandekager og bager i ovnen i ca. 15 min ved 200 grader varmluft.
  • Modsat hvad jeg tidligere har påstået, er det ikke nødvendigt at vende dem.
  • De klarer sig fint med at ligge på den ene side hele vejen igennem. Det bliver da nærmest ikke nemmere.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Tidligere har jeg lavet dem med blomkål,  og jeg har også lavet en vellykket grøn variant. I går blev det til hvidkål og gulerod og med en fræk kombination af karry og en røget Gouda. Hvis du endnu ikke er hoppet med på bølgen med at spise grøntsagspandekager i stedet for brød, vil jeg gerne give dig et venlig puf ud i at give det et forsøg. Det er altså overraskende godt!

Hvidkålspandekager - opskrift på sunde grøntsagspandekager

Jeg spiste dem til aftensmad forleden sammen med lidt hakket, krydret kød med lynrørt raitadressing og en råkost af gulerod, rødbede og ingefær/appelsinsaft.

Det smagte bedre end det ser ud.

Herudover kan pandekagerne bruges til altmuligt. Fx udgjorde de brødet i en ualmindeligt snasket sandwich, som jeg spiste til frokost i går. Imellem to pandekager havde jeg den gode flødehavarti fra Urtekram, en god økospegepølse, lidt agurk og dobbelt lag bearnaisemayo. Jeg siger jer, at grillbaren får konkurrence til stregen her.

Står der Keto og vægttab på dit 2023?

Keto har den unikke egenskab, at det nedsætter din appetit, hvilket giver mulighed for at gå ned i vægt uden sulten som den konstante og klæbrige makker.

Men det er ikke helt uden betydning, hvordan du griber Keto an. Lad Keto kostplanen guide dig eller overvej, om du ikke skal tage 6 uger med mig som din guide på mit Keto kursus. Kurset starter på mandag.

Vil du have mere ud af Madbanditten?

Se alle de fordele du kan få for bare 1 krone om dagen!

>> MadbandittenPLUS <<

 

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

67 kommentarer til “Hvidkålspandekager med karry”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Fra en nybegynder, hvordan er disse så mht, striks LCHF? Har ikke lige fået nosset mig sammen til at købe den relevante bog endnu nemlig!

    Svar
    • Hvis man gerne vil spise noget brødlignende på striks LCHF, synes jeg, at disse er et af de absolut bedre valg. :)

      Svar
  2. Hej Jane
    Så har du fået endnu en fan. Jeg havde lige som mange andre store problemer med min mave, til tider så mange smerter at jeg ikke kunne være nogen steder. Har været på hospitalet og blevet undersøgt i begge ender og taget et tons blodprøver. Eneste svar – spis Husk så slipper du af med din diarré, det har bare aldrig været et problem.
    Prøvet at ændre min kost på alle mulige og umulige måder, først da jeg stødte på LCHF og din blog, har jeg fået ro i min mave.
    Nu har jeg lige prøvet denne opskrift. Jeg smurte 2 stk. med alioli, lidt salat, røget laks og et par tomatskiver. Smagte skønt og mættede godt, ikke sidste gang jeg spiser det til frokost.
    Hilsen Helle

    Svar
  3. Iiiih!
    Jeg er henrykt!
    Har netop erhvervet mig en lille fin foodprocessor, og ville indvie den ved at lave de hersens kål pandekager.
    De smager jo fantastisk! Tak for awesome opskrift!

    Svar
  4. Hold da op! At jeg først har prøvet grøntsagspandekagerne nu forstår jeg simpelthen ikke! Min første portion blev til af rødkål, knoldselleri og gulerødder, lidt mandler, 2 æg, 2,5 æggehvider, karry og salt. Jeg har lige spist den første med ost på… Mmmmmmmmm!!!!!!!!!! De næste skal spises til aftensmad med pålæg af en rest svinemørbrad, salat, agurk og hvidløgsmayo. :-)

    Svar
  5. Det er en genial måde at få tømt grøntsagsskuffen på har lige lavet en portion med rosenkål,porre,gullerødder og squach, god måde at spise rosenkål på som ellers ikke er i høj kurs her i huset

    Svar