Hvem vil med mig på LCHF-rejse til Mallorca?


Vil du gerne i gang med LCHF men synes du, at det er for stor en omvæltning at klare alene? Så har du nu mulighed for at komme med mig til Mallorca på en slags LCHF-miniferie! Imens vi nyder de lune, sydlandske temperaturer og den smukke natur, underholder og coacher jeg om LCHF og klæder dig på til at fortsætte livsstilen på egen hånd, når du kommer hjem.

Huset på Mallorca ligger på øens sydøstkyst og har svømmebasin med solbænke, opvarmet jacuzzi og fire store terrasser. Naboerne består af en golfbane og smuk natur med rig mulighed for vandreture.

Rejsen er en inspirationspakke, som jeg kan tilbyde i samarbejde med Den rejsende Pension. Den rejsende Pension drives af et dansk par, som hvert år lejer store smukke huse rundt omkring i Europa og etablerer en slags midlertidigt Bed & Breakfast + Lunch, hvor fokus er på velvære, god mad og kvalitet. Og de er ganske betagede af LCHF og har derfor inviteret mig ned til at holde LCHF-kursus. 

Hvornår, hvad, hvordan?
Jeg vil være i huset fra d. 1.- 4. december, begge dage inklusiv. Hver dag starter vi med, at jeg underholder om et LCHF-relateret emne. Det kan være en introduktion til principperne, hvorfor det giver mening at tilrettelægge sin kost på denne måde eller hvilke håndtag man kan skrue på, hvis man gerne vil gå ned i vægt. Resten af dagen er til egen disposition, men du kan vælge at blive hængende i huset, slappe af ved poolen, tage med på marked og deltage i madlavningen, hvis du har lyst. Du kan også bare læne dig tilbage, nyde udsigten, freden og roen og den gode LCHF-mad. Samtidig vil der være rig mulighed for at stille spørgsmål og få hjælp til individuelle problemstillinger.

Lyder det som noget for dig? Så allier dig straks med din partner/veninde/mor/datter og sikr jer et af de fem dobbeltværelser, som alle har eget toilet og bad.

Hvem skal jeg kontakte?
For flere informationer, booking og spørgsmål, besøg Den rejsende Pension eller kontakt Kim og Charlotte direkte på denrejsendepension[snabel-a]gmail.com

Skal jeg sende dig en e-bog?

Skriv dig op til at modtage mine meget populære lørdagsmails og jeg sender dig kvit og frit min e-bog 5 hemmeligheder til vægttab med Keto.

Ja tak – den vil jeg gerne have >>

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

21 kommentarer til “Hvem vil med mig på LCHF-rejse til Mallorca?”

Skriv en kommentar

  1. To af mine største favoritter, LCHF og Mallorca! Hvorfor har ingen tænkt på det noget før – det er jo oplagt, der er nogle fine markeder rundt omkring på øen, hvor man kan købe gode råvarer. Jeg ville ønske jeg kunne deltage, men det må blive næste gang :-)

    Svar
  2. Ville gerne deltage. Har nu været på LCHF i 3 uger. Dejligt for min mave men ingen vægttab. Er på 7 år i overgangsalderen på fuld blus og lige meget hvad jeg gør taber jeg mig ikke. Har snart prøvet alt men der er ikke noget der virker. Forsætter dog på LCHF da jeg har det godt.

    Svar
  3. Rigtig god ide, jeg kan desværre ikke de dage så håber ikke det bliver sidste gang, at du (m.fl.) laver sådan en tur:-)

    Svar
  4. Fantastisk :-) Hvordan kommer jeg derned, med en billig flybillet, når jeg nu bor i Jylland. Fra Jylland 4.000,- 5.000,- for en flybillet, eller København 2.000,- men så tager hjemturen også over 8 timer!!! Jeg fortsætter med at lede, hvis nogen finder det jeg leder efter, så sig endelig til. God weekend, og lad os drømme…..

    Svar
  5. Det gad jeg ellers godt, men er allerede ude at rejse på det tidspunkt.
    Håber det bliver en succes, så du gentager det på et senere tidspunkt. Så kan jeg måske komme med der :)

    Svar
  6. Åhh LCHF og Mallorca i skøn forening. Har allerede været der en gang i år men savner den skønne Ø <3 Vi havde faktisk lige aftalt at i år skulle være den sidste for en stund.. jeg mener 7. år i træk samme sted hallo mormor og morfar!! Men der er bare DEJLIGT, og så i det mørke december – skøn ide :D

    Svar
  7. Meget spændende :-) Det lyder som en virkelig skøn december tur, det gad jeg godt. Det passer nok bare ikke så godt at have min datter på knap 2 år med. En opfordring må derfor blive et ligende event/kursus i Danmark :-)

    Svar
  8. Kære Jane, det lyder fuldstændig fantastisk!! Jeg ville melde til med samme, hvis ikke det var fordi, at jeg på det tidspunkt stod for Roskilde Julemarked!! Men håber meget på, at det bliver så stor en succes, at du gør det igen. På den måde kan jeg måske glæde mig til foråret!? Ønsker dem der skal afsted, en fantastisk tur!
    Bedste hilsner fra Mette

    Svar