Hvem bestemmer egentlig, hvad der er sundt og usundt? Hvilke kanaler påvirkes vi af? Hvorfor går vi overhovedet så meget op i sundhed? Og hvorfor er der så mange, der lytter til bloggere i stedet for at lytte til fagpersoner og officielle kostråd?
Det var nogle af de spørgsmål, vi forsøgte at besvare til et event, jeg deltog i tidligere på ugen. Til eventet havde man inviteret fem forskellige personer til at komme og give et bud på, hvem der egentlig “skriver sundhedsbiblen”. De fem personer repræsenterede hver især forskningen, fødevareproducenterne, trendsetterne og dem, der videreformidler disse trends. Jeg var inviteret som repræsentant for “et uautoriseret sundhedsbegreb” og for det at stå midt i en sundhedstrend.
Bloggere vs fagpersoner og officielle myndighedder
Arrangementet led under tekniske vanskeligheder men var ellers spændende. Det, som jeg også synes, var spændende, var jeres svar på det spørgeskema, jeg lavede i forbindelse med, at jeg skulle finde inspiration til mit oplæg.
For god ordens skyld vil jeg lige nævne, at undersøgelsen, jeg har lavet, ikke er repræsentativ for den danske befolkning, da jeg jo kun har spurgt jer, der i forvejen læser med her, og som derfor – sandsynligvis – i nogen grad orienterer jer via bl.a. blogs, sociale medier. Det at søge sundhedsinformation via sociale medier er dog en voksende tendens.
Mere end 1.200 besvarede spørgeskemaet og mere end 900 af jer valgte at give sit besyv med på spørgsmålet “Hvorfor tror du, at mange søger sundhedsinformation hos bloggere fremfor hos fagpersoner og officielle myndigheder?” Og tak for det. Det var interessant – og sommetider foruroligende – læsning.
Jeg har prøvet at inddele besvarelserne i emner, som du kan se herunder.
TROVÆRDIGHED OG IDENTIFIKATION
Det virker mere pålideligt og troværdigt, når der er “almindelige” mennesker bag.
Fordi det er nemmere at identificere sig med en blogger end de offentlige myndigheder. For hvem er de, og hvad ved de om mit liv?
Søger ligestillede. Fagfolk har ofte “læst” sig til kloghed, bloggere har selv søgt og fundet en vej, de gerne vil dele med andre. Virker mere “jordnært” og tilgængeligt
Det føles mere ærligt og hands on. Bloggere skriver om deres daglige erfaringer, har en åben dialog med følgere og er villige til at ændre strategi. Det virker, som om de officielle myndigheder lægger en strategi, som er meget svær at ændre, når der kommer ny info indenfor mad og sundhed. Desuden er det heller ikke gennemskueligt, om der er penge involveret.
Det er måske nemmere at identificere sig og sine problemer med bloggere end med myndigheder og fagfolk, der kan virke formynderiske.
Fordi at der er så mange forvirringer omkring hvad der er sundt og hvad der ikke er. Og så er det “fedt” at hente oplysninger/erfaringer hos folk, der fx selv har nogle skavanker fx mave/tarmsygdomme.
Bloggerer virker mere nærværende og “tættere” på, som om de vil dig det bedste. De officielle kostråd tager jo ikke højde for det personlige og bliver derfor fjerne. For eget vedkommende kan jeg ikke spise halvdelen af det der er de officielle råd.
Det personlige selv-oplevede giver høj troværdighed
NEMMERE AT FORSTÅ
Fordi det er nemmere at forstå fra et “almindeligt” menneske, end grafer og % på mærkelige forsøg…
Fordi fagpersoner tit er dårlige formidlere. De kan være nok så dygtige fagligt, men hvis de ikke formår at formidle deres viden på en nærværende og spiselig måde, så lukker man af eller holder helt op med at opsøge dem. Og så er min oplevelse at sundhedsfagfolk har en tendens til at tale ned til folk, som jeg slet ikke kan med.
Det er nemmere at forstå, hvad de skriver, og så får man en form for relation, da de skriver ud fra egne oplevelser.
Fordi det bliver videregivet til mig i et sprog jeg kan forstå og bruge i min dagligdag.
De er bare mennesker ligesom en selv og taler et sprog, vi alle kan forstå…
PRAKSIS OG IKKE BARE TEORI
Fordi det bygger på egne gennemprøvede erfaringer og viden.
Fordi det er ‘almindelige’ mennesker med ‘almindelige’ dagligdags udfordringer som os selv, og som man kan forholde sig til. Fagpersoner kan ihvertfald typisk få mig til at få mindreværdskomplekser, fordi det hele skal være så perfekt, halve løsninger fungerer ikke her. Det gør det altså bare i den virkelige verden.
Hos de officielle myndigheder ændrer de hele tiden, hvad der er sundt og usundt, og jeg har ingen eksempler på,, at de personer der følger dem, har det godt. Det har jeg hos bloggere.
TILGÆNGELIGHED OG UDEN FORPLIGTELSER
Fordi man kan søge oplysningerne i ro og mag, og når det passer ind i ens travle hverdag.
Nemt at læse på nettet. Man kan læse i “smug” og være anonym.
Bloggene er online hele døgnet, du kan søge hjælp/svar, når det passer dig. Hos læger og andre fagpersoner skal der aftales tid med, og hvis ikke du direkte er syg, så er man udenfor kategori og tages ikke helt så seriøst.
Det er lettere og hurtigere at finde sin information på nettet.
Det virker mere tilgængelig og ikke så forpligtende, som hvis jeg gik til en diætist.
KOSTRÅDENE VIRKER IKKE!
Efter at jeg i mange år, har fulgt de officielle kostråd og taget på i vægt, ustabilt blodsukker og konstant oppustet, måtte der ske noget radikalt. Jeg blev anbefalet LCHF af venner.
Fordi der ofte henvises til det, man altid har gjort…det hjalp ikke mig…men med LCHF har jeg tabt 15 kg ?? og uden at få lyst til at træde ved siden af ??
Jeg har selv fulgt de officielle anbefalinger med sult og overspisning til følge. I hele mit voksne liv har jeg skiftevis fulgt deres anbefalinger og dermed været slank og sulten, og spist alt for meget og været tyk og mæt. Da jeg selv prøvede LCHF blev jeg så let som ingenting 17 kilo lettere på et år (på trods af jeg også lige havde en graviditet i det år), og jeg er nu slank OG mæt! Det giver mere mening for mig at følge en Blogger (dig Jane), fordi jeg får det godt i krop og sind, end at følge de officielle anbefalinger, hvor jeg konstant tænker på mad, må jeg/må jeg ikke spise osv.
Hos lægen får man blot udstukket en brochure, som ikke virker. Har i mange år forsøgt vægttab med de officielle kostråd, og de virkede ikke. Først da jeg opsøgte råd på nettet og læste om ny forskning omkring bl.a. sukker, fik jeg gang i et vægttab, som jeg har holdt nu i mere end 2 år.
Fordi de offentliges kostråd er forældede og helt uden effekt – jeg har kæmpet med min vægt de sidste 20 år – LCHF er det eneste der virker og giver mig et varigt og stabilt vægttab (plus andre goder så som: min paradentose er forsvundet, bedre nattesøvn, mindre smerter, renere hud etc)
MISTILLID TIL DE OFFICIELLE MYNDIGHEDER
Føler ikke de officielle kostråd giver mening mere. Mennesker bliver større og mere syge hvert årti.
Fordi de officielle myndigheder har vist sig at have andre interesser end danskerens sundhed.
Man er træt af lange belærende udredninger fra fagpersoner og har måske fundet ud af, at de ikke altid har ret...
Mange eksempler på mennesker, der har spist sig sundere/raske ved at gå andre veje.
Vi gider ikke en ‘forælder’, der fortæller os, hvad vi skal – og ikke skal. Ikke alle kan læse de officielle myndigheders sprog, ved hvor de skal finde informationerne, de officielle råd er måske forældede i forhold til den seneste forskning.
Fordi myndighederne er låst fast i en forældet tro på, hvad der feder, og en tro på, at vi ikke kan leve uden masser af kulhydrater og mælkeprodukter
Fordi de officielle myndigheder er ude af trit med forskning om f.eks mælkeprodukter, sukker, gluten og stædigt holder fast i – for nogle – uhensigtsmæssige kostråd. Myndighederne virker ikke interesserede i at blive klogere og dermed villige til at ændre f.eks kostråd
De officielle myndigheder giver ofte modstridende informationer, og de er farvet af medicinalindustrien.
Fordi de officielle myndigheder er styret af lobbyisme frem for forskning.
Jeg synes, det er skræmmende så mange der heller vil tro på en enkelt god oplevelse, end noget der er baseret på forskning.
Ja enig. Vil du give et eksempel på hvad du har i tankerne?
Goitrogene fødevarer ødelægger stofskiftet, men I anbefaler dem, nu har jeg i flere år spist meget broccoli og kål, og min skjoldbruskkirtel er svundet ind til næsten intet, og jeg gik og troede at jeg spiste sundt.
Er den kommentar til mig?