Hvad spiser mine børn?


Hvad spiser mine børn? Det er et spørgsmål, jeg ofte får. Jeg har også skrevet om det tidligere, men det er over 3 år siden, kan jeg se, og der er stor forskel på at have 7-årige og 11-årige, så jeg tænkte, at det er tid til en opdatering.

Læs det gamle indlæg her: Børn, mad og LCHF

Hvis du har læst min bog MADGLAD, ved du, hvordan vi har grebet det an for at give vores børn nogle gode vaner ift. mad og spisning. Det har gjort dem madmodige og ja… madglade, og selvom det bestemt ikke har artet sig 100%, som jeg havde håbet, for sådan er det jo, når man har med andre levende væsener at gøre, har jeg det rigtig fint med de ting, jeg oplever, at de tager med herhjemmefra.

I årenes løb har der været mange, der har villet fortælle mig, at mine børn ville få spiseforstyrrelser, fordi vi lavede sunde lækkerier til Disneysjov i stedet for at blande slik nede i kiosken. I starten gjorde det mig usikker, men siden hen begyndte jeg bare at trække på skuldrene af dommedagsprofeterne og deres behov for at kloge sig på mit liv og mine børn. Det handler jo så sjældent om mig, når folk siger den slags.

HVAD SPISER MINE BØRN?

Det er jo svært at sige, for hver dag er forskellig og deres appetit og præferencer ændrer sig hele tiden. Men hvis jeg skal prøve at stille op, hvordan en typisk dag i mine børns liv ser ud, ville det være noget i retning af dette:

Morgenmad:
Fx: æg, aftensmadsrester (hakkebøf, kødsovs, laks etc.) eller makrel, som de begge elsker + lidt grønt eller frugt + evt. en skive rugbrød. De får også fiskeolie, 1 lille tsk, i et lille shot med æblejuice.

Frokost/madpakke:
2 skiver rugbrød med tykt lag smør og tykt lag pålæg (leverpostej, spegepølse, skinke, frikadelle, etc.) + grøntsager + frugt + godt med mandler/nødder + evt. lidt osteblokke.

Eftermiddag:
Klubmad: det er tit hjemmelavet pizza, pitabrød med fyld, pastasalat med kylling etc. Jeg ved det reelt set ikke.

Aftensmad:
– som min aftensmad (dvs. kød, grønt, fedt) , evt. suppleret med kartofler eller ris.

Når de spiser på klubben om eftermiddagen, er appetitten til aftensmaden mindre. Når de ikke spiser mad på klub, spiser de mere til aften.

Jeg synes ikke nødvendigvis, at klubmaden er vildt optimal, men den er lavet på stedet, og den er klart at foretrække fremfor Marabouchokolade og chips, som er det, jeg oftest ser børn herude gå på gaden og spise om eftermiddagen.

Men det er sådan deres grundkost til hverdag. Hvad der ellers ryger ned på klub og hos venner beskæftiger jeg mig ikke med. Og herudover spiser de selvfølgelig kage og lækkerier herhjemme, når jeg laver det.

KULHYDRATER OG BØRN

At skrive afsnittet i MADGLAD om kulhydrater og børn var svært. Det er åbenbart svært at formidle, at man godt kan tale for en low carb livsstil uden at mene, at kulhydrater er onde, farlige, fedende eller sygdomsfremkaldende.

Børn er generelt meget insulinfølsomme og kan sagtens spise mange kulhydrater. De er desuden (ofte) aktive og skal vokse. Jeg skelner mellem kulhydrater fra gode kilder som frugt, grønt, kartofler, ris og rugbrød fx og kulhydrater fra sodavand, saft, slik og kage. Førstnævnte må gerne få god plads, sidstnævnte helst noget mindre.

Silas spiser flere carbs end nogen anden i familien. Han har et tårnhøjt aktivitetsniveau og spiller fodbold tre gange pr. uge + stævne eller kamp i weekenden, så det passer fint til ham. Hans carb-kilder er primært kartofler, ris og rugbrød. Han er ikke så vild med frugt, men spiser lidt bananer og også nogle gange en hel eller halv energibar med tørret frugt efter træning.

HVAD SPISER MINE BØRN?

VELKOMMEN TIL DET FRIE VALG

En ting, vi har forsøgt os med i de sidste par år, har været det frie valg.

Når man er 11 år, er man ret stor. Og man er også stor nok til at beslutte mange ting selv.

Min fornemmeste opgave som forælder er at lære mine børn at frigøre sig fra mig og klæde dem på til at træffe deres egne valg derude i den store verden. Og derude venter mange, mange fristende valg, som vi allesammen ved, og vores børn er nødt til at lære at navigere i den her overflod af ekstremt pleasende ting, man kan putte i munden.

Og det starter tidligt. Det er ikke usædvanligt, at børn i 4. klasse går i kiosken på vej fra skole til klub og køber slik, chips, sodavand og energidrikke. Jeg ser det næsten hver gang, jeg er ude og gå tur om eftermiddagen.

Nydelse, energi og mæthed

Vi har grebet det an med især at tale om nydelse og om at gå efter det, man har allermest lyst til – i stedet for bare meningsløst at kaste diverse skrammel indenbords, fordi det tilfældigvis er der.

Flymaden er et godt eksempel: Er denne klamme, blævrende gele-kage det værd, eller vil jeg hellere spise kage den dag, hvor det er en overlækker brownie, der står foran mig?

Vi har også talt om mæthed og energi, og om hvordan rigtig mad mætter mere end søde sager.

Fx i Thailand, hvor der var en morgenbuffet med alt, hvad hjertet kunne begære, inkl. kager, vafler, pandekager, nutella, sirups, søde yoghurter etc.

I stedet for at de skulle rende og spørge Søren eller mig: må jeg godt tage… XXX var de selv ansvarlige for deres morgenmad. Vi anbefalede dem at sørge for at få noget, der mættede, for det er rimelig surt at være sulten igen kl. 10.00, hvis der først er frokost kl. 13.00, og så talte vi om, at man kan være nødt til at rationere de søde sager. Hvis man fx gerne ville have en is om eftermiddagen, er det en god idé at springe kanelsneglen over til morgen. Den slags.

Og det styrede de superfint, synes jeg. Vega tog æg, pølser og skinke, frugt og en bolle med smør, og Silas gik efter kød, pølser, ris, brød og lidt modvilligt grønt.

I forhold til at det lige så godt kunne have været cocopops toppet med vafler, pandekager og nutella på toppen synes jeg, det var superfint klaret.

AT MÆRKE EFTER

Især Vega har med årene udviklet en super fornemmelse for, hvornår hun har fået nok. Hun mærker efter og stopper med at spise kage/slik/is, selvom der stadig er noget tilbage. En kunst, jeg aldrig selv har mestret specielt godt, og som jeg derfor er endnu gladere for, at hun har lært sig.

Hun er ligesom mig ret sukkerfølsom, og jeg synes, det er så fint, at hun har lært at mærke, hvor grænserne går.

Hele den gode gamle børn, der ikke får sukker og slik hjemme går fuldstændig amok i det, når de kommer ud, har altså ikke vist sig at holde stik her. Mand, hvor har folk sagt det til mig tit. Indsæt selv emoji med trætte, himmelvendte øjne. Det behøver selvsagt ikke forholde sig sådan. Min oplevelse er faktisk bare, at der er enorm forskel på børn. Uanset “sukker-baggrund”. Og meget længere er den egentlig ikke.

Silas har altid haft en sund appetit, og han spiser gerne, til fadet med mad er tomt. Han gider godt spise søde sager, især de tarvelige af slagsen, mens mine hjemmelavede søde sager får lidt varierende opmærksomhed. Til gengæld er han ikke spor sukkerfølsom, og jeg mærker aldrig noget anderledes på ham, hvis han har været til fødselsdag fx. eller hvis man har spist en stor is.

HVAD SÅ, NÅR DE BLIVER TEENAGERE?

Jamen, lad os tage en opdatering igen til den tid!

Jeg forventer, at de opfører sig som normale teenagere med alt, hvad det inkluderer af junk, forstyrrede døgnrytmer og alkohol (oh gru!). Jeg er overhovedet ikke parat til det, men jeg satser på (eller håber), at jeg vokser med opgaven!

Men lidt endnu vil jeg gerne nyde, at de kun er 11 og stadig søde og ret meget… børn.

Vil du læse mere om, hvordan vi er endt med to madmodige unger, kan du læse mere om det i min bog MADGLAD, som samtidig indeholder 80 nemme familievenlige opskrifter. 

Køb MADGLAD hos Saxo.com (adlink)

Læs mere om MADGLAD og hvad andre har sagt om bogen her: MADGLAD – lær dit barn at elske rigtig mad

Er du klar til (Low Carb) jul?

Indrømmet, min jul er ikke 100% Low Carb. Men den er ret Low Carb. Jeg har enkelte ting, jeg ikke vil gå på kompromis med og så spiser jeg Low Carb julemad og -godter for resten. Det gode ved den model er, at jeg slipper for at december bliver én lang sukkerfest, hvor jeg hele tiden har en sukkerdjævel siddende på skulderen. Det er så udmattende!!

Har du brug for Low Carb juleopskrifter på både al den traditionelle julemad og på de lækre julegodter, kan du lade Madbandittens Juleopskrifter hjælpe dig🌲

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

23 kommentarer til “Hvad spiser mine børn?”

Skriv en kommentar

  1. Hej Jane,
    Kan børn også følge en helt keto diæt, i periode, eller er det ikke godt for dem at undvære kylidrater helt?
    Mvh
    Carla

    Svar
    • Hmmm… det synes jeg kommer lidt an på hvad man mener. For hvorfor skulle man sætte sine (raske) børn på ketogen diæt? Jeg ville have svært ved at finde gode grunde til det, må jeg indrømme. Og jeg ved slet ikke, hvordan jeg ville lykkes med at få kalorier nok i dem til at svare deres vækstbehov.

      Med det sagt, så er ketogen kost jo hyppigt brugt til børn med epilepsi, der ikke reagerer på medicin. Det synes jeg ville være en fin grund. Her er fx Liva på 4 år, der spiser ketogent: https://www.madbanditten.dk/epilepsi-og-lchf/

      Børn må gerne spise kød og grøntsager og fedt og alle de madvarer, vi spiser på Keto. Men jeg synes, man skal have en god grund hvis man vil begynde at nørde deres kulhydratindtag ned til 20 g om dagen. At fokusere på rigtig mad og på få kulhydrater synes jeg i denne sammenhæng er to forskellige ting.

      Svar
      • Hej igen Jane,
        Det er i forbindelse med overvægt. Det lyder bare så godt med keto, at man kan spise sig mæt og kan spise alt andet end kulhydrater. Vi har prøvet andre tiltag som ikke lykkedes. Derfor tænkte jeg, at det kunne hjælpe med keto.
        Mvh

        Svar
        • Åh ja, det forstår jeg godt.

          Jeg tror bare stadig jeg vil sige det samme. Glem keto som ‘etiket’, fordi det er ikke så vigtigt. Selve opskrifterne og sådan kan dog sagtens bruges. Det er bare ikke kulhydrattællingen, der er vigtigt i den sammenhæng. Det vigtige er, hvad der ligger på tallerkenen. At droppe eller minimere de hurtige kulhydrater (sukker, pasta, ris, hvidt brød osv.) vil alene gøre en stor forskel på appetitreguleringen.

          Var det mig, ville jeg fokusere på at morgenmaden bestod af protein + fedt og få eller ingen kulhydrater. Tænk æg og bacon, røræg, hakkebøf, laks, makrel osv. Vi ved fra studier at proteinrig morgenmad regulerer appetitten som intet andet.

          Til madpakken kan du bage et kernebrød og lave madder med sammen med godt med pålæg, ost, grønt, oliven, nødder osv.

          Eftermiddag (hvis nødvendigt): grøntsager med dip, skinke-oste-ruller, ostehaps osv.

          Og så aftensmad med kød, grøntsager, sovs og evt. en smule kartoffel/ris/pasta, hvis det kan give en følelse af normalitet.

          På den måde har I kraftigt reduceret kulhydratindtaget og oppet proteinindtaget og det vil have en gavnlig effekt på appetitten. At bede et sultent barn spise mindre er jo ubærligt.

          Håber I finder en løsning. Rigtig meget pøj pøj med de.

          Svar
          • Tusind tak!
            Det var ca det jeg havde tænkte at gøre. Super at høre fra en ekspert, at det ikke var helt ved siden af.
            Tak. Mvh

  2. Hej Jane

    Jeg kører keto, og har fundet min minimum effect dose, og det går derfor lidt langsom nedad. Jeg mangler stadig, at tabe et par kg inden jeg er nede i min “før graviditet vægt” igen..

    Nu kigger vi på at få nr tre og jeg vil lige høre… keto og graviditet?? Nogle tanker der, som du kan dele med mig?

    Mvh Mette

    Svar
    • Hej Mette
      Det er et svært spørgsmål. Set med evolutionsbrillerne på vil der jo være kvinder, der er gået igennem graviditet og fødsel i ketose men muligt og optimalt er jo to forskellige ting. Selv ville jeg vælge en mere liberal low carb kost som beskrevet her: https://www.madbanditten.dk/lchf-og-fertilitet-graviditet-og-amning/

      Graviditet er en periode, der kræver ekstra meget energi og næring. Keto er en diæt, som nedsætter appetitten. Alene af den grund synes jeg de to ikke er bedste match.

      Noget tyder på at kvindekroppen er mere insulinfølsom i første halvdel af graviditeten, hvilket måske er grunden til at mange oplever stærk trang til kulhydrat her. Der skal jo bygges et lille menneske. I anden halvdel ser det så anderledes ud. Her falder insulinfølsomheden og mange udvikler svangerskabsdiabetes. Måske fint at skære lidt ned i kulhydraterne i denne fase.

      At jeg ikke mener, at keto er bedste match i graviditet, betyder jo ikke at næste skridt er at spise 300 g kulhydrat om dagen. Der findes uhyrligt mange ståsteder der imellem.

      God fornøjelse – og pøj pøj :)

      Svar
  3. Hej Jane.

    Jeg har lige købt din keto-bog, og synes, at den giver så meget mening for mig. Jeg har altid haft en stor præference for det salte og fede køkken, og tænker at langt det meste vil falde mig meget naturligt. Jeg er lidt spændt på, hvor meget jeg kommer til at savne brød og pasta… Har allerede luret meget på chaffles, vafler og dine knækbrød! :-)

    I min husstand har vi store unger (12, 14 og 17), og en lille fyr på 2 1/2. Jeg har lige læst dette indlæg, og vil høre, om du har mod på endnu en opdatering, nu hvor dine unger er… 14 år?

    Tak for en skøn blog!

    Venlig hilsen
    Maria

    Svar
    • Hej Maria

      Ja, det er der faktisk flere, der har spurgt til men jeg er lidt usikker. Jeg har ikke rigtig lyst til at bringe dem i spil sådan længere. Pludselig er både de selv og deres venner jo på sociale medier, og 14 år er en sårbar alder og det er ikke altid fedt at have en mor, der er blogger.

      Men sådan generelt vil jeg sige, at de spiser fint og godt, som de altid har gjort og selvom de er teens med stort T og træffer størstedelen af deres valg selv, synes jeg, de har en fin forståelse for hvad der er vigtigt og hvad der ikke er.
      Og jeg får lov at holde fast i mine kæpheste lidt endnu, hvilke er:
      1) nok søvn
      2) proteinholdig morgenmad
      3) ingen eller meget begrænset med sødede drikkevarer

      Hvor længe det går endnu vil tiden vise :)

      Svar
  4. Fedt du skriver, at børn er forskellige. Min den ene ville gerne leve af franskbrød med smør og pålægschokolade (hvis han fik lov), og den anden smager på alt.

    Svar
    • Det tror jeg faktisk de fleste børn ville, hvis de fik valget. ? Men villigheden til at smage nyt er der stor forskel på :)

      Svar
  5. Jeg er skyld i en del af bibliotekspengene ? Og dejligt indlæg – har en datter på 2,5 år som endnu ikke har fået slik, kage, is eller lignende – det skaber forargelse og er ikke noget jeg råber op om, da jeg ikke kan overskue diskussionen IGEN… og puha jeg har også hørt meget på, hvor meget hun så vil gå amok i sukker når hun bliver ældre ?

    Rent faktisk så synes jeg institutionen også er et problem – min datter fik en pose julechokolade med hjem i julen, fordi der ikke skulle gøres forskel på vuggestue og børnehave – Ahmen altså… det er faktisk også pædagoger der er kommet med de største problemer i vores kostpolitik – vel og mærke inden der er opstået problemer, men i forhold til opstartssnak ved skift af institution..

    Svar
  6. Super interessant at læse, hvordan I får det til at fungere. Du har så meget ret i, at børn, der ikke bliver proppet med sukker hjemme, går amok, når de er ude.
    Og hvor er det nogle fantastisk smukke børn, I har :-)

    Svar
    • Tak :) Nu ved jeg ikke, om der mangler et “ikke” i din tekst men min pointe er netop, at børn, der ikke får sukker hjemme IKKE nødvendigvis går amok ude. Lidt kringlet sagt, kan jeg godt se?

      Svar
  7. Super indlæg og tak for inspirationen generelt.
    Hvilken fiskeolie giver du børnene (j har tvillinger som fylder 6 år til sommer)?
    Mvh Mette

    Svar
  8. Fint indlæg, her er opskriften på, hvordan børn kan spise (og trives dermed) ??Helt klart en måde der kan anvendes i mange familier.

    Svar
  9. Hej Jane.
    Jeg har fulgt din blog i et stykke tid, da jeg er meget begejstret for din generelle madglæde og evne til hele tiden at præsentere nye ting. (Alt fra kefir til vidunderlige osteretter :) )
    Jeg havde ikke set dit tidligere indlæg omkring dine børn og deres spisevaner, så læste det med stor interesse da jeg selv har en lille pige på snart 15 måneder og som første gangs mor kan man nemt blive rundtosset over al denne sukke/ikke-sukker snak. Kan mildest talt sige at der er mange folk der har en holdning til hvordan man skal spise sine børn af.
    Jeg har oplevet meget forargede mødre, hvis jeg har givet mit barn en hjemmelavet smoothie med grønt/frugt(så var jeg en spelt-mor). Jeg har oplevet himlende øjne, når jeg har takket nej til småkager til hende. Jeg har fået skældud af en sundhedsplejerske fordi min datter fik en figenstang (som ud over fruktose altså indeholder mange gode mineraler og vitaminer). Så junglen af holdninger er meget tæt og uigennemsigtig og her synes jeg du har en rigtig fin pointe omkring at lærer børnene at mærke efter.

    Jeg tror min pointe er, at jeg er utrolig glad for at læse at dine børn får gode kulhydrater fra gode kilder – og jeg har selv en lignende indstilling til min datters kost. :)

    Dejligt at læse at du ikke er med til at yderligere polarisere debatten omkring børn og kost.

    Og så lige på falderebet, så en ros herfra. Jeg er igang med mit speciale i biokemi og bliver så glad, når jeg kan se at du har sat dig ordentlig ind i tingene, når du forklarer om ketose forbrændingen og de andre (lidt) kringlede ting i kroppen.

    Glæder mig til at læse flere indlæg og prøve dine opskrifter :)

    MVH Anne

    Svar
    • Åh ja, mad og børn er så utroligt svært og følsomt. Og alle har en mening om det. Jeg har haft nogle måske lidt firkantede holdninger til mine børns kost (madopdragelse – haha!) men det skyldes dels at jeg selv var et meget kræsent barn og det var noget, der gav mig kvaler langt ind i mit voksenliv (fysisk og socialt). En anden grund har været, at jeg ser mange helt utroligt kræsne børn i dag og børn, der stort set kun vil spise “beige mad” (pasta, brød, ris etc). Og uanset hvor enige eller uenige vi er om, hvor meget plads den slags mad skal have i en børnekost, kan vi ikke løbe fra, at en kost, der primært består af det, bliver utroligt næringsfattig sammenlignet med en varieret kost med grøntsager, kød og fedt. Så mit største slag handler om at udvide børnenes horisont og derved give dem en næringsrig kost.
      Og så er det virkelig svært at gøre noget med sine børn, som strider ens egne værdier imod. Skulle jeg fx købe sodavand til mine børn, “fordi det SKAL børn have?” Det ville jo være helt skørt.

      Og tak for rosen! Det gør mig glad at høre – og så endda fra en “ekspert” :)

      Svar