Hvad sker der, når vi spiser sukker?

Sukker er ikke bare sukker. Det, vi kender som hvidt sukker, består fx af lige dele glukose og fruktose. Stivelse, som findes i brød og pasta og ris består bare af glukosemolekyler. “Frugtsukker” er et populært navn for fruktose, som får mange til at tro, at frugt udelukkende indeholder fruktose, eller at det kun er frugt, der indeholder fruktose. Ingen af delene er dog rigtigt. Forskellige typer frugt indeholder forskellig mængde fruktose og glukose og hvis vi skal se nøgterne på det, får de fleste mennesker langt mere fruktose fra sukker og sodavand, end de gør fra frugt.

Her har jeg allerede tabt ca. 75 % af alle læsere, der besøger denne side.

Men hvorfor er det relevant med de forskellige typer sukker? Det er det, fordi forskellige typer sukker metaboliseres forskelligt i kroppen.

Lad os for eksemplets skyld forestille os, at jeg er typen, der spiser Coco Pops til morgenmad. De indeholder 85 g kulhydrat pr. 100 g, størstedelen fra sukker. En portion giver mig altså ca. 40 g sukker, hvis vi skal holde os til lige tal. I kroppen spaltes sukkeret til ca. 20 g glukose og 20 g fruktose, som via blodomløbet føres til leveren. Her er der store forskelle på, hvad der sker med hhv. glukose og fruktose.

GLUKOSE
Alle celler i kroppen kan bruge glukose. Det passerer derfor hurtigt igennem leveren og spreder sig via blodomløbet til resten af kroppen. 20 g glukose er dog virkelig, virkelig meget. Den totale mængder sukker, som et voksent rask menneske har i kroppen svarer ca. til 1 tsk, så når der hældes 20 g (=ca. 1,5 spsk) oven i dette , går kroppen i alarm. En høj andel sukker i blodet er farligt, og kroppen vil derfor straks gøre sig af med det. Det sker ved at bugspytkirtlen udsender det blodsukkersænkende hormon insulin, som råber til alle kroppens celler, at de skal stoppe al fedtforbrænding, for nu skal alle kræfter mobiliseres for at håndtere den store sukkermængden. Cellerne går straks i sving og får brugt en del af glukosen til bl.a. at holde min hjerne og min krops funktioner i gang.

Lad os så antage, at jeg er typen, der kører i bil (og ikke på cykel) på arbejde og derfor ikke rører mig nævneværdigt den dag. Jeg har altså ikke umiddelbart brug for den store mængde energi, jeg lige har fået ind, så kroppen lagrer det til senere brug. Det sker ved, at kroppen samler glukosemolekylerne sammen til noget, der kaldes glykogen. Glykogen er altså sukker i en form, som kan lagres, og kroppen lagrer den i muskler og i leveren. En voksen krop kan lagre ca. 500 g glykogen, totalt set 2000 kcal.

Kroppen kan ikke klare sig uden glukose og skulle den situation forekomme, at jeg ikke spiste et eneste gram kulhydrat/sukker, ville min krop selv producere den mængde glukose, som min krop skal bruge.

Men det var altså halvdelen af den sukkermængde, jeg fik i mig, efter min Coco Pops morgenmad. Den anden halvdel, frukosen, kommer vi til nu.

FRUKTOSE
I min Coco Pops-morgenmaden fik jeg foruden de 20 g glukose også 20 g fruktose. Fruktose er modsat glukose ikke en god energikilde for kroppen, så det bliver nu leverens opgave at lave den om til noget, som kroppen bedre kan bruge. En del af fruktosen laves derfor om til glukose, som kroppen kan behandle som beskrevet ovenfor. Nu er der så bare det problem, at jeg jo også fik en stor mængde glukose i min morgenmad, så min krop står ikke ligefrem og mangler glukose, så den lukker af for den mulighed. Der er derfor bare én anden mulighed for leveren og det er at omdanne fruktosen til fedt.

Og det er forklaringen på, hvorfor det er relevant at skelne mellem de forskellige sukkerarter. Et overskud af glukose vil som hovedregel blive lagret som glykogen, mens et overskud af fruktose vil blive lagret som fedt.

Men der er selvfølgelig også nuancer her. Glukose kan nemlig også godt lagres som fedt. Hvis nu jeg sjældent rørte mig nævneværdigt (dvs. gjorde det af med min lagrede energi = glykogenet) men fortsatte med at spise store mængder glukose, fx via sukker eller stivelse, så ville kroppen til sidst ikke have noget sted at lagre glukosen, og den ville se sig nødsaget til at omdanne glukosen til fedt.

Vil du gerne se en lille film, der fint illustrerer forskellen på glukose og fruktose, så tag et kig på denne: The Skinny on Obesity, (ep. 2): Sickeningly Sweet

FRUKTOSE PÅVIRKER BLODSUKKERET MINDRE
Da fruktose ikke slippes ud i blodbanerne som glukose, påvirker det blodsukkeret mindre. Derfor har det også fejlagtigt fået ry for at være en sundere eller bedre sukkerart for os, men som vi har set ovenfor, er det ikke tilfældet. Flere eksperter peger på den store mængde fruktose, som mange får i sig fra især sodavand og sukker, som en af årsagerne til, at flere mennesker lider af fedme. Mange “sundhedsprodukter” reklamerer også med lavt GI (dvs. lav blodsukkerpåvirkning), men det lave GI skyldes ofte, at fruktoseindholdet er højt. Det gælder fx agavesirup, som har et tårnhøjt fruktoseindhold på måske 80-90%.

Glukose mætter desuden bedre, hvor fruktose af en eller anden grund ikke registreres af hjernens mæthedscenter. Det skyldes angiveligt at fruktose ikke stimulerer udsondringen af insulin.

MEN HVAD HVIS JEG VALGTE EN SUNDERE MORGENMAD?
Måske er det også sat på spidsen med Coco Pops, for hvilket voksent menneske spiser det? For eksemplets skyld kan vi tage en anden morgenmad med også. Lad os antage, at jeg i stedet spiste 1 portion nøglehulsmærket frugtyoghurt med lavt fedtindhold. Nøglehulsmærket er jo garant for det sunde valg (indsæt selv ironisk tone). Yoghurten indeholder ca. 8-9 g kulhydrat pr. 100 g, heraf stort set alle fra sukker. På yoghurten drysser jeg et par skefulde mysli. Denne morgenmad giver mig også rundt regnet 40 g kulhydrat. heraf en stor del fra sukker eller stivelse. Havde jeg nu i stedet valgt en portion græsk yoghurt naturel 10% og toppet den med friske bær, havde kulhydratindholdet været mere end halveret, og væsentlig færre af kulhydraterne ville stamme fra sukker. Havde jeg derimod spist mig en omelet med skinke og ost, havde mængden af tilsat sukker været lig med nul.

SUKKER ER HVERKEN FARLIGT ELLER GIFTIGT
Sukker er ikke farligt, og det er heller ikke giftigt. Det er mængden, som udgør problemet. Hvor meget, der er for meget, er ganske individuelt og afhænger delvist af vores individuelle livsstil, særligt af hvor aktive vi er. Lever vi et aktivt liv med masser af bevægelse og godt med træning, tømmer vi jævnligt ud i glykogenlagrene. Sidder vi derimod stille meget af tiden, kører fx i bil på arbejde og sidder ned på kontoret om dagen og foran fjernsynet om aftenen, og spiser vi en høj-kulhydratkost, vil glykogenlagrene sjældent tømmes. Tager det aktive menneske og det inaktive menneske til samme fødselsdag og spiser samme mængde fødselsdagsboller, varm kakao og kagemand, kan man måle, at det inaktive menneske får væsentligt højere blodsukker og frigiver helt op til 10 gange mere insulin end det aktive menneske. Den samme kost påvirker altså forskellige mennesker ganske forskelligt.

LÆS MERE:
Ville du give din hund fredagsslik?

Hvad sker der i kroppen, når vi spiser sukker? -->madbanditten.dk

45 kommentarer til “Hvad sker der, når vi spiser sukker?”

Skriv en kommentar

  1. Hej
    Jeg er gået i gang med KETO med udgangspunkt i din hjemmeside. Tak for alt det gode man får med herfra ?? Ren inspiration.
    Jeg har lyst til en Pepsi max ind i mellem. At drikke sådan et glas giver mig ikke trang til sødt, for den klare den søde tand.
    Men hvordan er det med KETO og et glas pepsi max, gør det noget ved processen?
    Håber du kan hjælpe.
    Vh Marlene

    Svar
    • Hej Marlene
      Det er dit helt eget personlige valg. Der er masser af eksempler på at det fungerer superfint og lige så mange hvor det ikke gør.

      Jeg har skrevet mere om det her: Keto og sødemidler

      Svar
  2. Min mand har spist 2 kg hvid sukker hver dag i the og i morgenmad og i aftensmade så 14 kg om ugen i 3 år han har fået scerose og rygsøjlegigt og lungefibrose så ja han bor på plejebolige og er 49 år skal have hjælp til bad og rengøring.så ja hvid sukker er mega farligt i så høj ind tag ja på 3 år blev det til 2190 kg

    Svar
  3. Hej med dig.
    det er godt du nævner yogurt ogl. men hvad med dem der har mælke allergi ? Nu siger du så ! jamen der er jo rismælk og mandel mælk, jeps det er der, men helt ærligt det smage jo som at slikke et godt brugt toilet ( ved så ikke hvordan det smager :o) bare en sammenlining) , men jeg studser over at der aldrig er nogen der tænker på dem som ikke tåler mælke produkter, specielt jeg kogebogs skribenter.

    Svar
  4. Hej
    Jeg er lidt forvirret.
    Jeg har lige set en udsendelse om sukker.
    I denne skulle det være ok med et fx æble
    da nogle af kulhydraterne netop nåede ned i tarmen.
    Men jeg læser om fruktose på din blog om fruktose. Og er fruktose ikke det sukker som er i frugt.?
    Jeg har undret mig over jeg godt tåler lidt frugt.
    Brød , rugbrød, ris , kartofler og lign får mit blodsukker til at stige max.
    Men frugt påvirker det mindre, ift i hvert fald.
    Men vil fruktose i et æble fx ( eller anden frugt )
    være lige så skadelig som kulhydrater i brød.
    Selv om jeg ikke kan måle det.?
    Jeg har tabt mig ca. 4 kg. den sidsre måned,
    ved at slække på bla rugbrød / en kage ( som jeg nød nu og da ), havregryn , og alm brød / boller.
    Og det endda selv om jeg har spist meget begrænset i lang tid før også. Ca 1 – til halvanden måltid om dagen. Nærmest en form for halv faste. Men uden tanke for de forskellige former for kulhydrater.
    Da jeg opdagede det , ved at måle mit blodsukker mere kontrolleret ( har diabetes 2 ),
    og begyndte at undlade de der« kulhydrater»
    og begrænse hvor jeg kunne, så begyndte jeg at tabe mig. Det hele startede desværre , og heldigvis også ved jeg havde noget med maven og kastede op et helt døgn. Mit blodsukker var helt stabilt og nogle dage. ( uden medicin ).Også selv om jeg spiste en skive ristet brød og drak the, som start. Her fik jeg den tanke at mine depoter var blev tømt. Og alm mad kunne « blive » i kroppen i flere dage. Altså kulhydraterne.
    Deraf et højt langvarigt blodsukkeret hele næste dag. ( uden behandling ).
    Så det viser jo netop depot effekten.
    Men mit spørgsmål gik jo på frugt.
    ( i mindre mængder )

    Svar
    • Nej fruktose i frugt er sjældent et problem, medmindre du spiser enorme mængder frugt eller drikker frugtjuice. Mange tænker fruktose = frugtsukker men sådan er det ikke. Fruktose udgør 50% af et sukkermolekyle (glukose den anden halvdel) og det er altså via store mængder sukker, at vi får for meget fruktose.
      Når du spiser frugten hel, får du desuden alle fibrene med som sænker blodsukkerbelastningen. Så jeg synes at din oplevelse er helt efter bogen.

      Svar
  5. Jeg løb lige i Fakta lige før, for at hente noget frokost. Udenfor stod der en hyldedims med 3 forskellige slags frugt og grønt. Så kom jeg ind i vindfanget. Her stod side om side store kurve med skumfiduser, grøn saftevandskoncentrat, funsaft i skole-brikker og hvide burgerboller. Jeg fortsatte ind i butikken – og i det område man går igennem inden man når de der svinglåger, der stod en palle med Cocio, en palle med blandede småkager, en lille palle med chips i flere lag, et par paller med halvanden liters sodavand, samt en palle med Haribo-vingummier. Jeg lagde jo nok mærke til det, da jeg få minutter inden jeg gik derover havde læst dette blogindlæg… Det er jo fuldstændigt sindssygt?
    Jeg tror faktisk jeg vil til at have min tlf med når jeg køber ind fremover. Så vil jeg tage billeder af hvad man rammes af når man skal handle. Og så tror jeg jeg vil sende dem til Coop når jeg har samlet en flok. Jeg mener nemlig at Coop bryster sig af at fremme sunde madvaner…

    Svar
    • Åh Trine, jeg er 100% med dig her! Og nogle gange er det bare så rart at høre andre sige (eller bemærke) det samme, for jeg føler mig nogle gange som en alien, når jeg fuldstændig fremmedgjort ser rundt på alt det bras, der sælges i supermarkeder og andre steder. Det er intet under, at vi har de problemer med livsstilssygdomme, som vi har. Det gør mig på mange måder uendeligt trist…

      Svar
  6. Hej Jane
    Jeg er fruktose intolerant og har fået at vide at jeg skal undgå alle sødemidler der ender på OL jeg har forsøgt at blive klog på Sukrin Gold som er baseret på Erythritol som også ender på OL. Er usikker på om jeg kan bruge det og om det er mindre problematisk end de andre produkter som ender på OL.
    Hidtil har jeg valgt at bruge almindeligt sukker i dine opskrifter da de har halvt af glucose og halvt frugtose som jeg så bedre skulle kunne fordøje.
    Jeg har oplevet at blive rigtig utilpas og oppustet af tugegummi med xylitol.
    Vil jeg trygt kunne bruge Sukrin Gold i stedet?

    Ps: tak for nogle flotte og super gode bøger og hemmeside

    Bedste hilsener Margit

    Svar
    • Det er et rigtigt godt spørgsmål. Såvidt jeg har forstået, er erythritol undtagelsen for -ol reglen, fordi det passerer helt ufordøjet igennem, men om det er rigtigt ved jeg ikke. Selv er jeg meget følsom overfor fruktose og får ondt i maven og bliver ekstremt oppustet af fx æbler, dadler, maltitol og andre -ol’er (dog faktisk ikke xylitol) og ja… sukker. Sukrin generer ikke min sarte ibs-mave men jeg høvler selvfølgelig ikke hele poser ned. Jeg tror ikke der er andet at gøre end at teste det i små mængder og se hvad maven siger… test dog evt med ren sukrin i stedet for sukrin gold, som er et blandingsprodukt??

      Svar
      • Tak for svaret beklager stavefejl der skyldes at min ipad efter opdatering til ios10 giver problemer med tastaturet og her er ikke en redigeringsknap så jeg kan nå at rette i teksten inden den kommer endeligt på.

        Jeg vil forsøge mig med sukrin i små mængder, jeg bruger heller ikke sukker i store mængder kan tydeligt mærke hvor utilpas jeg bliver hvis jeg falder i og kværner en hel pose lakridskarameller eller andet slik.

        Holder mig iøvrigt langt væk fra alle forarbejdede produkter og bruger gode naturlige og økologiske produkter så vidt muligt.

        Kan bedre tåle fruktose i naturlige fødevarer som frugt og grønt end dem som er fyldt kunstigt op i forarbejdede fødevarer og som jeg bliver ret dårlig af.

        Jeg har købt mørk Lindt excellence 70% istedet den kan jeg nøjes med i småbidder.

        Hvordan finder man egentlig ud af om en chokolade er alkaliseret eller ikke, nogen der ved det?

        Kh Margit

        Svar
          • Jeg var nysgerrig og læste om det i bogen : Slank med sirt kuren” hvor det tilrådes at vælge f.eks Lindt excellence 85 % da den ikke er alkaliseret. De fleste chokolader bliver alkaliseret hvilket skulle betyde at de gennemgår en kemisk proces for at fjerne den syrlige smag og gøre chokoladen mørkere, men processen fjerner desværre også nogle af de gavnlige flavonoider. Det står bare ikke på etiketten.
            Bortset fra det er det vist selve kakaoen der gennemgår processen.

  7. Hej Jane
    Tak for din super nemme og meget pædagogiske forklaring. Du skrev et sted, at du ville lave et skriv med tilsvarende forklaring på, hvad der sker med kroppen når den får fedt. Har du gjort det? Hvis ja, hvor?
    Og så lige et tillægsspørgsmål: Jeg har læst et sted, at hvis man får for meget protein, som omdannes det til kulhydrater i kroppen. Kan det passe?

    Godt nytår :-)

    Marianne

    Svar
    • Nej det fik jeg da aldrig gjort! Altså andet end i LCHF-regi hvor jeg har berørt det lidt overfladisk. Og det er rigtigt at protein kan omdannes til glukose (blodsukker) – det hedder glukoneogenese når det sker.

      Svar
  8. Fint indlæg – tak for det :-) Jeg tror dog stadig ikke, jeg helt har forstået, hvorfor sukrin er bedre end alm. sukker? Er kulhydratmængden ikke den samme?

    God sommer 8-)

    Svar
    • Det er fordi kulhydraterne fra sukrin er en type sukkeralkoholer (erythritol), som ikke optages i kroppen. Og i det lys, er kulhydratindholdet 0.

      Svar
  9. Meget interessant læsning må jeg sige. Og lærerigt for mit vedkommende.

    Men det viser sig at det er meget svært at leve helt sukkerfrit, da der virkelig er tilsat sukker til næsten alt mad man køber (ketchup, tomatpure, yoghurt, brød osv). Hvordan identificerer man hvilket sukker der så er det ‘forkerte’? (glukose/fruktose)
    På de fleste varer står der jo bare ‘Kulhydrater 80g, heraf sukkerarter 15g’.

    Svar
  10. Hvis fruktose omdannes til fedt og fedt mindsker sukker trangen. Hvorfor så ikke bare spise en masse fruktose og undgå Hvidt sukker? Så har man ingen trang til Hvidt sukker og man har ikke de store blodsukkersvingninger. Hvis man efterfølgende oplever vægt problemer kan man bare skære lidt ned på fruktosen.

    Svar
    • Du joker, ikke?
      I tilfælde af at du ikke gør: fedt dæmper rigtigt nok sukkertrang men det gælder det (sunde) fedt, du spiser og desværre ikke fedtet, der sidder lagret som en ring rundt om maven. Fruktose snyder desuden hjernen og stimulerer appetit snarere end at give mæthedssignaler. At oversvømme leveren med fruktose er derudover en skidt idé, da det kan føre til tilstanden fedtlever (som man tidligere så hos alkoholikere men nu også hos både børn og voksne, der spiser for meget sukker). I stedet kan man argumentere for om der kunne være fordel i at erstatte sukker (og derved fruktose) med ren glukose. Noget tyder på at det ikke giver samme helbredsudfordringer (medmindre mængden er for stor).

      Svar
  11. Hej Jane.

    Efter at have læst din indslag om sukker – jeg var så heldigt, at du ikke tabte mig lige fra starten – blev jeg rigtig nysgerrig og så hele udsendelsen “The Skinny Obesity”. Ikke nok med det gravede jeg mig dybere ind i sagen og så min. to foredrag på youtube holdt af Dr. Robert Lustig samt diverser andre dokumentar.

    Og hvis man skulle tro på Lustig, så ER sukker altså farligt. – Den fructose-del af sukkret i hvert fald. – Og det ikke, fordi det er tomme kalorier og man risikere at lagre mere fedt, men hvad der ellers foregår i kroppen under selve metabolismen af fructosen men også som følge af den non-alcohlic-fat-liver der primær opstår efter længere fructose”misbrug”.
    Måske kunne du også være interesseret i at se lidt nærmere på sagen:

    “Sugar: The Bitter Truth” (2009): https://www.youtube.com/watch?v=dBnniua6-oM
    Appetizer – “Sugar: The Bitter Truth – Short Version” (11 min.) af Sean Croxton
    “Fat Chance: Fructose 2.0” (2013): https://www.youtube.com/watch?v=ceFyF9px20Y&nohtml5=False

    Mange tak for dine gode forklaringer, som vakte interessen!
    Mange hilsener og en god start i den nye uge,
    Inga.

    Svar
    • Hej Inga
      Tak for tippet og dejligt. at din nysgerrighed blev vakt :)

      Jeg er fuldstændig med på fructose og måden, det metaboliseres i kroppen, og jeg har set Lustigs foredrag (og læst hans bog Fat Chance). Lustig har måske nok fat i den lange ende, men han har skruet op for retorikken i de senere år, og det synes jeg ikke helt gavner hans budsskab. Måske er det bare en amerikansk ting. Fructose er ikke farligt men for meget fructose er, og det budsskab drukner nogle gange i retorikken. Fructose udgør 50% af sukker, så det er jo bestemt en betragtelig kilde, men sukker er jo ikke den eneste kilde til fructose. Frugt er jo bl.a. en anden og jeg er helt sikker på, at Lustig mener, vi stadig bør spise frugt.
      Der er lavet nogle spændende forsøg, hvor man har byttet sukker i kosten mod stivelse (som jo kun består af glukosemolekyler), og selv ved samme kalorieindtag opnås ret hurtigt helbredsforbedringer på en række biomarkører. Så jo, der er noget, der tyder på, at kalorier fra sukker er værre end kalorier fra andre madvarer. :)

      Svar
  12. Hej Jane
    Jeg vil høre dig om hvad det vil sige når der bag på en vare fx står: ‘Kulhydrat 87g. -heraf sukkerarter 7’. Eller som i Sukrin, hvor der står ‘heraf sukkerarter 0’. Er det altid ‘heraf sukkerarter’ man skal indregne i sit kulhydratregnskab eller hele mængde af kulhydrater?
    På forhånd tak :-)
    Vh.
    Rikke

    Svar
    • Nej i udgangspunktet skal du tage højde for alle kulhydraterne. Kulhydrater er ikke bare sukker, og hvedemel fx vil jo påvirke dit blodsukker mere end hvis du havde spist rent sukker.
      Lige med sukkeralkoholerne er det lidt vanskeligere, idet de ikke alle optages i kroppen. Nogle af dem passerer ufordøjede igennem tarmsystemet (det gælder fx for samtlige 100 g kh i sukrin), mens det andre gange kun vil være dele af dem. Men så længe vi taler rigtig mad, kigger du på det samlede kulhydratantal.

      Svar
  13. Super godt og letforståeligt indlæg! Jeg blev i hvert fald en hel del klogere på sådan en helt almindelig mandag formiddag. Så tak for det :-)

    Svar
  14. Morgenmad- sorry den smuttede lige…
    Hun er glad for youghurt med havregryn på…. Hun er normal aktiv…men ka regne ud at hun både får sukker via youghurt og kalorier fra havregryn ….

    Svar
    • Hej Lotte
      Hvis det var mit barn, ville jeg skifte yoghurt og havregryn ud med en morgenmad baseret på protein og fedt. Fx æg (røræg, spejlæg etc.) stegt i godt med smør og serveret med fx god bacon, skinke, ost eller avokado. Det er hvad mine (slanke) børn spiser om morgenen. En tsk fiskeolie er også altid en god idé. Vi tager Cod Liver Oil fra Nordic Naturals. Den har ingen fiskesmag og vi skyller den med med en lille sjat juice.

      Svar
      • Hej Jane
        det vil jeg prøve ar indføre lige så stille men hun er desværre ikke ret glad for æg…hvad med kylligepølser? bacon er jo sjovt nok ikke et problem eller ost….
        fiskeolie kommer på i påskedagene .. der vil jeg prøve at ændre deres morgemmads vaner-har også en pige på 10 ( normal vægt og ,meget aktiv hun spiser glædeligt æg -bacon skinke..;-) og tak Jane for råd!!!

        Svar
  15. Har også læst …. Og tror godt jeg forstår meningen men er lidt forvirret over hvad jeg egenlig så skal give min 7 årige datter som er lidt overvægtig ( det sidder på maven ) til m

    Svar
  16. Hej – og tak for nyhedsbrevet og for dette velskrevne og letforståelige indlæg om sukker. Det er skønt, at du har lært mig (og en masse andre mennesker) at blive sukkerfri. Derfor kunne jeg også bare trække på smilebåndet i går, da jeg var til sundhedsmesse i Århus og mødte denne dame, der begejstret fortalte om et armbånd, der ville ændre nogle svingninger i hjernen, og dermed tage sukkertrangen! Svindel og humbug, siger jeg bare.

    Svar
    • Ha ha, det lyder ellers tillokkende, hva? Gid, man kunne blive fri for sukkertrang ved at bære et bestemt armbånd :)

      Svar
  17. Hej Jane
    Det er et godt indlæg, skrevet meget pædagogisk. Jeg har erfaret at, analogier hjælper meget, når jeg skal forklare, det jeg ved om metabolisme, til helt almindelige dødelige. At sammenligne det med noget de kender fra hverdagen, gør det meget nemmere at relatere til og holde fokus på.
    Jeg kunne også godt se fordelen i, at du på samme måde laver en forklaing på, hvad der sker når man spiser fedt. Det er selvfølgelig noget mere kompliceret, men det kunne understrege pointerne i hvorfor, et højt sukkerindtag er uhensigtsmæssigt i forhold til et højt fedtindhold.

    Svar
    • Tak Tekla og virkelig god idé! Og rigtigt at det er mere kompliceret men jeg vil prøve at arbejde på det alligevel :)

      Svar
  18. Flott innlegg i et språk som også vi vanlige (altså som ikke er utdannet ved “rakettskolen”) kan forstå. Flere andre bloggere omtaler sukker som den hvite gift. Men, det er vel da med tanke på skadelige prosesser som sukker skaper i kroppen, ved det høye inntak som folk flest inntar?

    Svar
    • Tak Hilde :)
      Vi behøver jo ikke sukker. Det er blottet for næring og såkaldte tomme kalorier, og der er ingen grund til at spise det (andet end at det smager godt). Men ting som sukker bliver kun skadeligt i for store mængder. Men det er ikke det samme som at små mængder er nyttigt. Arsenik er fx også kun giftigt/skadeligt i større mængder og det spiser vi jo ikke… ;-)

      Svar
  19. Rigtig interresant og tankevækkende. På Low FODMAP skal der være balance mellem fruktose og glukose før fruktosen kan fordøjes. Det vil sige der er ingen problemer med glukose fordøjelsesmæssigt, udover mængden. Men fruktosen laver ravage i maven, hvis der ikke mindst er lige så meget glukose. I teorien kan man fordøje frugter med for meget fruktose, ved at putte sukker på, eller spise dem med frugter, der har et stort overskud af glukose. Mængden er stadig afgørende og bør ikke overstige 80-100 g pr. måltid maks 2 gange dagligt ellers volder fruktosen problemer alligevel. Og det er virkelig en øjenåbner for mig, der er vild med frugtsalat, 100 g. er jo meget lidt. Men jeg har lært, hvorfor jeg så tit havde ondt i maven, da jeg spiste mindst 1 kg frugt og grønt om dagen.
    Ift. blodsukker har jeg, da GI kom frem læst, at fedt dæmper blodsukkerstigningen, når man spiser kulhydrater. Er det noget du kender til?
    For mig, der har levet i den fedtforskrækkede tid, giver det utrolig meget mening. For hold da op hvor kunne det blive ubehageligt et par timer efter et rundstykke med marmelade. Og det er slet ikke sådan efter et rundstykke med smør og ost.

    Kh.
    Anne-Marie

    Svar
    • Det her med at balancere fruktose med glukose kender jeg ikke til.
      Det er rigtigt, at fedt bremser blodsukkerpåvirkningen og på den måde kan man jo ikke bruge GI til særligt meget, da det jo er et spørgsmål om samspil.
      Low Fodmap kan også være med til at forklare, hvorfor jeg altid har fået sygt ondt i maven og rumlen af æbler, mens jeg langt bedre tåler tropefrugter :)

      Svar
      • Av sådan har jeg det desværre også med rå æble nu, hvis jeg får mere end et kvart. Det er sygt træls, med et stort æbletræ i haven med ynglingsæblet. Men heldigvis kan jeg tåle mere, når det er kogt eller bagt. Har du prøvet det?

        Kh.
        Anne-Marie

        Svar
  20. Meget interessant, men skal nok læses flere gange for det fulde udbytte.
    Jeg forestiller mig at en tegnefilm om dette kunne lette forståelsen meget.

    Svar