Hvad sker der, når vi spiser sukker?

Hvad gør sukker ved kroppen? Sukker er ikke bare sukker. Det, vi kender som hvidt sukker, består fx af lige dele glukose og fruktose. Stivelse, som findes i brød og pasta og ris består bare af glukosemolekyler.

“Frugtsukker” er et populært navn for fruktose, som får mange til at tro, at frugt udelukkende indeholder fruktose, eller at det kun er frugt, der indeholder fruktose.

Ingen af delene er dog rigtigt. Forskellige typer frugt indeholder forskellig mængde fruktose og glukose og hvis vi skal se nøgterne på det, får de fleste mennesker langt mere fruktose fra sukker og sodavand, end de gør fra frugt. Her har jeg allerede tabt ca. 75 % af alle læsere, der besøger denne side.

Men hvorfor er det relevant med de forskellige typer sukker? Det er det, fordi forskellige typer sukker metaboliseres forskelligt i kroppen.

Glukose vs. fruktose

Lad os for eksemplets skyld forestille os, at jeg er typen, der spiser Coco Pops til morgenmad. De indeholder 85 g kulhydrat pr. 100 g, størstedelen fra sukker. En portion giver mig altså ca. 40 g sukker, hvis vi skal holde os til lige tal.

I kroppen spaltes sukkeret til ca. 20 g glukose og 20 g fruktose, som via blodomløbet føres til leveren. Her er der store forskelle på, hvad der sker med hhv. glukose og fruktose.

Glukose

Alle celler i kroppen kan bruge glukose. Det passerer derfor hurtigt igennem leveren og spreder sig via blodomløbet til resten af kroppen. 20 g glukose er dog virkelig, virkelig meget. Den totale mængder sukker, som et voksent rask menneske har i kroppen svarer ca. til 1 tsk, så når der hældes 20 g (=ca. 1,5 spsk) oven i dette går kroppen i alarm.

En høj andel sukker i blodet er farligt, og kroppen vil derfor straks gøre sig af med det. Det sker ved at bugspytkirtlen udsender det blodsukkersænkende hormon insulin, som råber til alle kroppens celler, at de skal stoppe al fedtforbrænding, for nu skal alle kræfter mobiliseres for at håndtere den store sukkermængden. Cellerne går straks i sving og får brugt en del af glukosen til bl.a. at holde min hjerne og min krops funktioner i gang.

Lad os så antage, at jeg er typen, der kører i bil (og ikke på cykel) på arbejde og derfor ikke rører mig nævneværdigt den dag. Jeg har altså ikke umiddelbart brug for den store mængde energi, jeg lige har fået ind, så kroppen lagrer det til senere brug.

Det sker ved, at kroppen samler glukosemolekylerne sammen til noget, der kaldes glykogen. Glykogen er altså sukker i en form, som kan lagres, og kroppen lagrer den i muskler og i leveren. En voksen krop kan lagre ca. 500 g glykogen, totalt set 2000 kcal.

Kroppen kan ikke klare sig uden glukose og skulle den situation forekomme, at jeg ikke spiste et eneste gram kulhydrat/sukker, ville min krop selv producere den mængde glukose, som min krop skal bruge.

Men det var altså halvdelen af den sukkermængde, jeg fik i mig, efter min Coco Pops morgenmad. Den anden halvdel, frukosen, kommer vi til nu.

Fruktose

I min Coco Pops-morgenmaden fik jeg foruden de 20 g glukose også 20 g fruktose. Fruktose er modsat glukose ikke en god energikilde for kroppen, så det bliver nu leverens opgave at lave den om til noget, som kroppen bedre kan bruge. En del af fruktosen laves derfor om til glukose, som kroppen kan behandle som beskrevet ovenfor.

Nu er der så bare det problem, at jeg jo også fik en stor mængde glukose i min morgenmad, så min krop står ikke ligefrem og mangler glukose, så den lukker af for den mulighed. Der er derfor bare én anden mulighed for leveren og det er at omdanne fruktosen til fedt.

Og det er forklaringen på, hvorfor det er relevant at skelne mellem de forskellige sukkerarter. Et overskud af glukose vil som hovedregel blive lagret som glykogen, mens et overskud af fruktose vil blive lagret som fedt.

Men der er selvfølgelig også nuancer her. Glukose kan nemlig også godt lagres som fedt. Hvis nu jeg sjældent rørte mig nævneværdigt (dvs. gjorde det af med min lagrede energi = glykogenet) men fortsatte med at spise store mængder glukose, fx via sukker eller stivelse, så ville kroppen til sidst ikke have noget sted at lagre glukosen, og den ville se sig nødsaget til at omdanne glukosen til fedt.

Vil du gerne se en lille film, der fint illustrerer forskellen på glukose og fruktose, så tag et kig på denne: The Skinny on Obesity, (ep. 2): Sickeningly Sweet

Læs mere her: Hvad er kulhydrater?

Fruktose påvirker blodsukkeret mindre

Da fruktose ikke slippes ud i blodbanerne som glukose, påvirker det blodsukkeret mindre. Derfor har det også fejlagtigt fået ry for at være en sundere eller bedre sukkerart for os, men som vi har set ovenfor, er det ikke tilfældet.

Flere eksperter peger på den store mængde fruktose, som mange får i sig fra især sodavand og sukker, som en af årsagerne til, at flere mennesker lider af fedme.

Mange “sundhedsprodukter” reklamerer også med lavt GI (dvs. lav blodsukkerpåvirkning), men det lave GI skyldes ofte, at fruktoseindholdet er højt. Det gælder fx agavesirup, som har et tårnhøjt fruktoseindhold på måske 80-90%.

Glukose mætter desuden bedre, hvor fruktose af en eller anden grund ikke registreres af hjernens mæthedscenter. Det skyldes angiveligt at fruktose ikke stimulerer udsondringen af insulin.

Men hvad hvis jeg valgte en sundere morgenmad?

Måske er det også sat på spidsen med Coco Pops, for hvilket voksent menneske spiser det? For eksemplets skyld kan vi tage en anden morgenmad med også. Lad os antage, at jeg i stedet spiste 1 portion nøglehulsmærket frugtyoghurt med lavt fedtindhold. Nøglehulsmærket er jo garant for det sunde valg (indsæt selv ironisk tone).

Yoghurten indeholder ca. 8-9 g kulhydrat pr. 100 g, heraf stort set alle fra sukker. På yoghurten drysser jeg et par skefulde mysli. Denne morgenmad giver mig også rundt regnet 40 g kulhydrat. heraf en stor del fra sukker eller stivelse.

Havde jeg nu i stedet valgt en portion græsk yoghurt naturel 10% og toppet den med friske bær, havde kulhydratindholdet været mere end halveret, og væsentlig færre af kulhydraterne ville stamme fra sukker. Havde jeg derimod spist mig en omelet med skinke og ost, havde mængden af tilsat sukker været lig med nul.

Sukker er hverken farligt eller giftigt?

Sukker er ikke farligt, og det er heller ikke giftigt. Det er mængden, som udgør problemet. Hvor meget, der er for meget, er ganske individuelt og afhænger delvist af vores individuelle livsstil, særligt af hvor aktive vi er.

Lever vi et aktivt liv med masser af bevægelse og godt med træning, tømmer vi jævnligt ud i glykogenlagrene. Sidder vi derimod stille meget af tiden, kører fx i bil på arbejde og sidder ned på kontoret om dagen og foran fjernsynet om aftenen, og spiser vi en høj-kulhydratkost, vil glykogenlagrene sjældent tømmes.

Tager det aktive menneske og det inaktive menneske til samme fødselsdag og spiser samme mængde fødselsdagsboller, varm kakao og kagemand, kan man måle, at det inaktive menneske får væsentligt højere blodsukker og frigiver helt op til 10 gange mere insulin end det aktive menneske. Den samme kost påvirker altså forskellige mennesker ganske forskelligt.

LÆS MERE:
Ville du give din hund fredagsslik?