Hvad er STRIKS LCHF egentlig?


Jeg får en hel masse spørgsmål om striks LCHF fra alle jer derude, og det er jo herligt, som LCHF er eksploderet ud i det danske land – både her i forbindelse med starten på et nyt år, som jo for mange er tidspunktet, hvor man prøver kræfter med nye veje.

Men selvfølgelig også i forbindelse med udgivelsen af Mæt & Slank med LCHF, som I har taget så godt imod, at  trykkeriet nærmest ikke kan følge med. Tak for det i øvrigt!

Hvad må man spise på striks LCHF?

Men jeg kan se, at mange af spørgsmålene er ens, og jeg tænker, at jeg vil bruge min taletid i dag på at repetere de væsentligste punkter i det her STRIKS LCHF.

For jeg fornemmer, at det virker sværere, end det umiddelbart er, og den må jeg jo tage på min kappe, eftersom bogen handler om bl.a. striks LCHF, og jeg muligvis ikke har fået forklaret mig tydeligt nok.

Men faktisk er det ret enkelt.

Hvad er STRIKS LCHF? - Madbanditten.dk

Så når der opstår spørgsmål som: Må jeg spise quinoa? Eller hvad med boghvede? Eller de der havreklid, jeg har et kæmpe lager af, fra da jeg var på Dukan-kuren? Og hvad med skyr, glutenfrie havregryn, laktosefri mælk og nupobarer? Så er modspørgsmålet til det:

  • Er det en grøntsag der vokser over jorden?
  • Er det kød?
  • Er det et fedt mejeriprodukt?
  • Er det naturligt fedt?

Hvis svaret er nej, er svaret på spørgsmålet også nej. Har du flere spørgsmål til specifikke madvarer, kan du læse videre her:

MÅ JEG SPISE (…) PÅ LCHF? og “Er det Keto?”

Til sin strikse LCHF kan man vælge at lægge en smule nødder, bær og rodfrugter, hvis man vil det. Så har man stadig en god og solid LCHF-kost men med lidt mere at lege med. Det er så ikke længere en striks LCHF-kost men bare en almindelig LCHF-kost, eller hvad vi nu skal kalde det.

GRØNTSAGER OG STRIKS LCHF

Det er i mine øjne en misforståelse, at der ikke er plads til grøntsager, når du spiser STRIKS LCHF. Idet de øvrige store kulhydratkilder er reduceret til et absolut minimum, er der udmærket plads til gode mængder ovenjordsgrøntsager – også, selvom du barberer kulhydraterne helt ned til 20-30 g pr. dag. Vælger du fx primært kål eller salatgrønt, vil jeg mene, at der er plads til flere grøntsager, end de fleste orker at tygge sig igennem.

KØD OG STRIKS LCHF

Spis gerne kød, fisk eller fugl til hvert måltid. En tommelfingerregel kan være et stykke, som cirka svarer til din håndflade.

FEDT OG STRIKS LCHF

Fordi kulhydratindtaget på STRIKS LCHF er så lavt, tager vi det her med HIGH FAT ret bogstaveligt. Spiser du hverken fedt eller kulhydrat, får du ingen energi. Så husk at få godt med fedt på din tallerken. Det kan være en olivenolie, fed sovs, en dressing, en dip eller et par skiver kryddersmør.

Når vi ikke har med desserter og søde sager at gøre, har langt de fleste en naturlig kvalmegrænse for, hvornår de har spist for meget fedt. Der er dog ingen grund til at udfordre den kvalmegrænse. Det er langt bedre at stoppe, når du er mæt. Eller måske snarere, når du ikke er sulten mere.

KAGER OG BRØD PÅ STRIKS LCHF

Når vi bevæger os nede i det “strikse kulhydratleje”, er der ikke plads til alle de her LCHF-brøderstatninger og -desserter. Vil man gerne have fornemmelsen af en sandwich, kan man bruge oopsies, som er stort set kulhydratfrie. Det kan også være, man kan spise lidt kerneknækbrød eller grøntsagsfladbrød men i princippet er de få kulhydrater bedre brugt på grøntsager (synes jeg).

SELV SPISER JEG IKKE STRIKS LCHF…

Jeg spiser dog mest mad fra ovenstående fire kategorier. Hertil lægger jeg så lidt nødder, bær, rodfrugter og mørk chokolade. LCHF-desserter og -brød spiser jeg sjældent. Sådan har jeg det bedst. Og sådan synes jeg, det fungerer bedst på den lange bane. Læs mere her: Sådan skifter jeg mellem Low Carb og Keto

Din opgave består i at finde ud af, hvordan du har det bedst. Og det er der ingen andre end dig selv, der kan fortælle dig, hvordan er. Mit bud på en tallerkenfordeling (for mig) kan du se HER.

Så der er altså ikke så meget hokus-pokus i det. Det er bare helt almindelig mad. Spist i mængder til du er mæt. Og allesammen madvarer, du kan få i din lokale Netto. 

Men lad os også lige holde fast i, at det her ikke er noget facit for sund kost. Du kan sagtens spise en sund kost, hvori der indgår havregryn, quinoa og andre sager. Det vil ikke være STRIKS LCHF (eller LCHF i det hele taget), men det betyder jo ingenting, hvis det fungerer for dig.

OG VÆGTEN…..

STRIKS LCHF kan være nyttigt for dig, der gerne vil gå ned i vægt. Men du kan også sagtens gå ned i vægt på en liberalere LCHF. Og enhver anden kost jo i øvrigt, men nu holder jeg mig lige til LCHF her.

Vægttab handler ikke om at finde en magisk energiprocentfordeling. Den bedste “kur” er den, du kan holde på den lange bane. Og her er det op til dig at finde ud af, hvilken kost du kan leve med. Måske finder du ud af, at du har det bedst på STRIKS LCHF, og så ved du det, men det kan også være, du finder glæde og frihed i at have lidt flere valgmuligheder i kosten. Og så ved du det.

LÆS OGSÅ:

LCHF og vægttab og LCHF og ketose

Vil du gerne dykke yderligere ned i emnet, anbefaler jeg dig mit online produkt #striksLCHF – en praktisk guide

Her får du både både relevant teori om LCHF, ketose, kulhydrater og kalorier, 30 ultranemme “strikse” opskrifter og to ugers komplet kostplan til at komme godt fra start.

Se mere her:

#striksLCHF – en praktisk guide

Mangler du inspiration til morgenmad og frokost?

… og har du en airfryer? Så er min nye e-bog lige noget for dig. Her får du 30 nye Keto-opskrifter på morgenmad og frokost, du kan lave i din airfryer. Nemt, hurtigt, lækkert og sundt.

Du sparer 20% lige her >>

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

99 kommentarer til “Hvad er STRIKS LCHF egentlig?”

Skriv en kommentar

  1. Jeg er igang med at undersøge hvad jeg kan om LCHF da jeg virkelig gerne vil tabe mig. Jeg er mega kræsen og noget af det jeg slet ikke kan få ned er ost og creme fraiche og lign. Er det så helt umuligt at være på denne kostplan ?

    Svar
  2. Hej med dig
    Jeg har et nok lidt anderledes spørgsmål, da jeg godt ved at du højst sandsynlig ikke er læge. Men jeg prøver alligevel.
    Jeg har spist LCHF i et par mdr nu og styrketrænet sammen med. Jeg er ikke ligefrem overvægtig, men har bare lige de der kosmetiske 4-5 kg jeg gerne vil tabe, som er røget på over de sidste par år, i følge af en lidt for hyggelig livsstil. Har ellers altid kunne tabe mig hurtigt, bare jeg tænkte på det. Men kan mærke at alderen modarbejder mig nu. Anyway, jeg har ikke tabt mig i kg. Men kan godt se en lille forandring med min krop og fedt fordeling, og ikke mindst en markant forbedret fordøjelse og generalt velvære i maven, pænere hud, og så har jeg i en del år lidt meget af svær migræne i perioder. Der har jeg også mærket en forskel. Men så synes jeg lige jeg ville prøve at sætte lidt mere fut i det hele og gik på striks LCHF i mandags. Og nu har jeg så stort set siden, haft migræne hver dag. Pillerne hjælper en anelse på det, men kommer tilbage flere gange om dagen. Jeg drikker rigeligt med vand. Starter dagen ud med at koge 1,5 l vand og hælde og noget frisk ingefær, og lader det trække i det. Og drikker det i løbet af dagen. Plus alm frisk vand indimellem. Har du nogen erfaring med om det kan have nogen forbindelse med at jeg startede på striks? Om der er noget man mangler eller får for meget af? Eller om jeg kan udelukke det, og finde synderen et helt andet sted. Jeg vil så nødig opgive det, da jeg faktisk godt kan lide den strikse version.
    Og så lige en anden ting. Jeg mærker en markant nedsættelse i min appetit, på denne kost. Bør jeg tvinge mig selv til at spise mere, for at få nok fedt, eller er det ok at følge sin lyst, eller mangel på samme? For på trods af at jeg spiser væsentligt mindre, så taber jeg mig ikke i vægt. Kan det være fordi jeg ikke får sat forbrændingen op, hvis jeg spiser for lidt? For jeg føler sult, men når jeg så skal spise, får jeg hurtigt små kvalme og kan bare ikke spise mere.
    Nå det var det. Beklager det lange indlæg ;0)
    Tak for en ellers god side, gode bøger og gode råd.
    Majken

    Svar
    • Det er svære spørgsmål, du stiller. Jeg hæfter mig ved at du havde det rigtig fint inden du valgte den strikse, og jeg tænker derfor, at det må være et tydeligt tegn på, at det er bedre for dig med den liberale model. Jeg hører ofte fra kvinder, som er blevet migrænefri på LCHF men jeg kender ikke detaljerne i deres kost (altså om den er striks eller liberal).
      Jeg synes ikke, du skal tvinge dig selv til at spise, hvis du ikke er sulten. Men det er selvfølgelig vigtigt, at du ikke får alt for få kalorier indenbords sådan på daglig basis.

      Svar
  3. Hej :-)

    Tak for en inspirerende hjemmeside.. Er jeg helt forkert på den hvis jeg spiser græsk yoghurt (10%) med blåbær/hakkede mandler om morgenen, hvis jeg ønsker at nå ketose tilstand?

    Svar
    • Ja, det vil du næppe komme i ketose med. Sådan en morgenmad vil give dig flere kulhydrater end du skal spise på en hel dag for at komme i ketose. Når din krop først er i ketose og har været det i nogen tid, kan det godt være, at du kan slippe afsted med det, men i starten tror jeg, langt de fleste ville komme bedre på vej med en morgenmad baseret på protein og fedt…

      Svar
  4. Hej Jane
    Tusind tak for dit univers :-)
    Jeg forstår ikke helt hvorfor man gerne må spise fede mælkeprodukter men ikke må drikke mælk? Fx yoghurt 2% eller DDV yoghurt 5% ødelægger de vægttabet?
    Hilsen Katrine

    Svar
  5. Jeg elsker din blog og bruger den meget :)
    Jeg har været på LCHF i 1 måned. Jeg kan mærke en forskel med vægten, men ikke så meget, som jeg måske ville ønske, da jeg gerne vil tabe mig. Er det måske fordi jeg ofte drikker 2 og 3 cafe latté om dagen? Jeg elsker en god latté og har vurderet at man godt må det, da fede mejeri produkter er på listen. ? Har ikke helt styr på det der med mælken..

    Svar
    • Hej Stine

      Mælk er ikke LCHF. Her vil fløde i kaffen være et bedre valg. :) 2-3 kaffe latte om dagen kan give dig alt fra 10-30 g kulhydrat, og det kan sagtens stå i vejen for dit vægttab.

      Svar
      • Kære Jane
        Tak for svaret. Det giver god mening. Men så har jeg misforstået det med mælkeprodukterne hvor jeg regnede sødmælk med på listen. Hvordan er det så med Soyamælk ?
        Jeg vil iøvrigt bestille dine bøger NU! :)
        Kærlig hilsen Stine

        Svar
  6. Jeg startede LCHF 1. januar og har virkelig ikke problemer med det. Sidste år i januar startede jeg også op, 1 1/2 måned efter fødsel af min datter, og tabte mig hurtigt. Jeg fik så lidt krise senere på året og begyndte desværre at trøstespise MEGET usundt og tog på. Nu er jeg igang igen og elsker det, MEN jeg taber mig ikke. Jeg er ikke sikker på jeg får fedt nok og jeg lider af ekstrem søvnunderskud pga. min datter der er meget vågen om natten. Jeg føler mig helt opsvulmet om morgenen i hele kroppen og ansigt.
    Kan søvnunderskud og mangel på fedt være grund til jeg ikke taber mig?

    Har lige modtaget din nye bog med posten og glæder mig meget til at kigge i den. Jeg har dine andre bøger og vil gerne rose dig for nogle virkelig lækre opskrifter og en fantastisk måde at skrive på.

    Svar
    • Ja søvnunderskud er jo en krisesituation for kroppen og det kan sagtens spille ind. Hvad med måske at udskyde vægttabsplanerne til der er styr på søvnen? Jeg er sikker på, det vil komme nemmere til dig herefter….

      Svar
  7. Hej har nu spist LCHF i ca tre måneder, vi har lige anskaffet en juicepresser kan vi bruge de grøntsager der er under jorden gulerødder, rødbeder Ovs.. Eller er det ikke godt for vores blodsukker.

    Svar
    • mange juice af rodfrugter kan blive til en del kulhydrater og måske vil I kunne mærke det. Jeg bruger dem gerne men blander dem altid med ovenjordsgrønt :)

      Svar
  8. Alle de opskrifter der inkluderer kokosfibre og HUSK pulver kan de indgå i striks LCHF? Tænker specielt på de forskellige slags pandekager.

    Svar
    • Åh både-og, vil jeg sige. Ud fra et kulhydratssynspunkt kan du godt bruge kokosfibre og den slags. Striks LCHF er jo ikke nogen eksakt videnskab men for mig at se handler det om at vænne sig til at spise rigtig mad. Særligt hvis man i en periode har fået lidt dårlige vaner. Pandekager og den slags kan hos nogle trigge noget, så man nemt får spist hele portionen. Det er immervæk de færreste, der lykkes med at overspise i kød og grøntsager og fedt. Så jeg ville nok ikke tage pandekagerne ind i hverdagskosten, men det kan være, jeg er unødigt firkantet her…

      Svar
      • Tak for godt og hurtig svar:)
        Har i en periode spist pandekager og ligne næsten hver dag til morgenmad, tror jeg vil gemme dem til særlige lejligheder fremover for du har ret, det kam godt trigge noget i en, hos mig nok den søde tand, mere vil have mere selv om de mætter godt.

        Svar
  9. Hej Jane. Jeg glædede mig til at komme i gang med lchf. Den første uge har jeg brugt din første bog, og synes det er gået fint. God mad og gode opskrifter. Men da jeg vil tabe mig fik jeg anbefalet ‘mæt og slank’ som jeg bestilte med det formål at følge striks lchf. Den er netop kommet i dag, og jeg må tilslutte mig kommentaren fra Jannie Christensen om, at jeg synes der er for langt imellem de strikse opskrifter. Har siddet og nærstuderet nogle af opskrifterne, og kan simpelthen ikke gennemskue hvorfor nogle er strikse, og andre ikke er?
    Bortset fra det, er det jo super lækker mad, men havde forventet flere strikse opskrifter, da jeg som sagt har svært ved at gennemskue hvad, der gør opskriften striks eller ej.

    Mvh Ditte

    Svar
    • Det er fordi det jo ikke er en eksakt videnskab, det her med striks LCHF. Dels er der jo forskellige grænser for, hvad vi kan “tåle” og stadig være i ketose og dels afhænger det jo af, hvad der er på tallerkenen til de øvrige måltider. Hvis du bruger bare 5 min på at sætte dig ind i grundtanken med den “strikse LCHF”, er der ikke mange opskrifter, som du ikke vil kunne gøre strikse ved enkelte justeringer. På flere af opskrifterne i Mæt&Slank, som ikke har fået stemplet, har vi noteret hvad der kan justeres for at gøre den striks. Men det er jo ikke raketvidenskab.

      Svar
      • Det kan godt være det bare er mig, der er lidt langsom :-) Men det forvirrer mig alligevel lidt, når jeg ikke kan gennemskue, hvad det er der gør, at en opskrift ikke er striks. F.eks. de tykke amerikanske pandekager i din bog. De er ikke strikse, er det pga. jordbærrene? Eller noget andet?
        Og avocado med rejesalat er heller ikke striks – synes da ellers den opfylder kravene?
        Og er det rigtigt forstået, at græsk yoghurt og creme fraiche skal undgås, hvis man vil holde det strikse? Undskyld mine mange spørgsmål, jeg prøver bare at få det hele til at give mening :-)

        Svar
        • Det forstår jeg godt. Det er fordi der i min verden også er en bagatelgrænse på nogle ting. Egentlig vil jeg sige det sådan, at man på striks LCHF spise ovenjordgrøntsager, kød, naturligt fedt og smør, ost og måske lidt fløde. Disse ting udgør langt størstedelen af ens kost. Hertil kan man så lægge mindre mængder nødder, kerner, bær og yoghurt. Kan du følge mig i forskellen på at spise et par skefulde græsk yoghurt som fx tzatziki og det at spise en stor skål græsk yoghurt med bær og nødder til morgenmad.

          Avokado indeholder en del kulhydrater og for nogle vil det være for meget ift. at man gerne vil leve low carb. Selv ville jeg aldrig give afkald på den gode avokado.

          Mit bedste råd er faktisk at slå hjernen fra og i stedet spise dig mæt og tilfreds i god mad :)

          Svar
  10. Hej Jane. Mange tak for nogle spændende og gode bøger med nogle flotte billeder og lækre opskrifter.
    Jeg har nu forelsket mig i Chia-grød, og idet jeg gerne vil prøve striks LCHF ser det ikke ud til at den er med – men er det kun fordi du laver den med banan, så hvis jeg nu fx. laver den “ren” med kokos-mælk og fløde og intet andet kan den så gå an som striks LCHF?

    Svar
    • Tjah det kan den måske godt. Jeg mener stadig at striks LCHF mest er kød, grøntsager og fedt men det er måske bare mig, der er lidt firkantet der.

      Svar
      • Ok, det er jo dig der er eksperten. :o)
        Vil jo helst have mest muligt ud af det, så jeg tror jeg holder lidt igen når du skriver det sådan :o)
        Tak for svaret :o)

        Svar
  11. Jeg har nu spist LCHF i 7 uger, mit vægttab er gået helt i stå, men PYT!!!
    Det er nemlig lige mig det her. Jeg elsker fed mad og er faktisk slet ikke glad for sukker. Jeg kan ikke lide chokolade og fredagsslik savner jeg ikke, lad bare de andre om det.
    Det er så nemt! Jeg spiser det samme som resten af familien, bare ikke ris, kartofler og pastaen, den skiftes ud med squas, aubergine stegt i smør eller en god olie eller endnu mere kål end vi plejer og det er faktisk en del, og hvis jeg ikke synes jeg har fået fedt nok, er piskefløde i aftenkaffen super lækkert.
    Den helt store sidegevinst er af bivirkninger af min medicin, som for mig er vægtøgning, morgenhovedpine og kvalme er næsten væk! Det er så fantastisk ikke at vågne hver morgen med hovedpine og megakvalme, faktisk kan jeg sove 20 min. Længere fordi jeg ikke lige “skal komme mig” oven på natten.
    Jeg har meget mere energi og er gladere.
    Og så er det oven i købet forår.

    Svar
  12. Hej Jane.

    Tusind tak for dejlig inspiration. Vil rigtig gerne prøve striks LCHF af for en periode, men hvordan er det – må man gerne bage med HUSK, kokosfibre og mandelmel? Kan ikke lige se det nogle steder :)

    Svar
    • Så tror jeg ikke, du har læst indlægget ;-) Er det ovenjorsgrøntsager? Er det kød? Er det et fedt mejeriprodukt? er det fedt? He he… ;-) Principielt spiser du kun fra de fire grupper men mængder spiller selvfølgelig også en rolle. Men LCHF-bagværk hører ikke hjemme på striks LCHF, i hvert fald ikke på daglig basis.

      Svar
  13. Hej, tak for en super inspirerede blog og bøger…
    Jeg Vil gerne afprøve striks lchf i en periode . Hvad kan du anbefale at spise til morgenmad, når jeg ikke kan lide æg.. Hverken kogt, som æggekage, omelet eller andet… Desværre.
    Generelt anvendes æg jo meget når man spiser lchf, og det giver mig nogle udfordringer- dog ikke større end jeg fortsat forsøger..

    Svar
    • Jeg vil ikke svarer dig, men jeg spiser, på en travl morgen, hvor jeg ikke har til til at lave mad, et stykke skinke og en skive fed ost rullet sammen, hertil drikker jeg et halvt glas sødmælk spædet op med et halvt glas piskefløde – mest fordi ren piskefløde endnu ikke er afprøvet

      Svar
  14. Hej Jane

    Tusind tak for nogle super gode bøger. I din nye bog har du en ret med boller i karry, hvori der indgår løg – samtidigt står der STRIKS LCHF i en boks. Er løg ikke en underjordsgrøntsag? Jeg ellllsker nemlig løg og ja faktisk alle “jordgrøntsager”, men vil gerne kunne kende forskel på striks og liberal lchf, da jeg overvejer at prøve begge dele af.

    På forhånd mange tak :D

    vh Annika

    Svar
    • Løg er undtaget. Dels er mængderne, man spiser jo relativt små og dels er det jo umuligt at lave god mad uden løg ;-) I boller i karry har jeg til gengæld puttet æbler og kaldt den striks. Det kan være, man skal udelade det. Men hvis vi tænker os om, ved vi også godt, at det hverken er et halvt løg eller 1/4 æble (eller en overjordsgrøntsag for den sags skyld), som giver nogen som helst ballade. Det er jo sund og nærende mad ift. sukker og forarbejdede madvarer.

      Svar
  15. Hvad skuer mit øje… Udkommer der en ny bog lige om lidt, og hvordan har du kunnet holde det skjult;-)))))))) eller har jeg sovet i timen;-)

    Svar
  16. Hej Jane,

    Jeg tænkte bare på, om du ikke snart skal have et madprogram? Jeg er sikker på vi er en del som ville se med! ;) Jeg ville i hvert fald!

    Fortsæt det gode arbejde!

    Svar
  17. Hej!
    Jeg forstår ikke helt hvorfor boghvede ikke kan indgå i lchf-kosten. Udenpå den pose jeg har, står der at boghvede er en nød! Kh-indholdet er højt, men det er det jo også “rigtige” nødder. Jeg bruger kun boghvede når jeg laver pandekager (bryder mig ikke om dem der er lavet på hytteost osv.) – og det er ret sjældent, så det gør jeg med god samvittighed :-) :-)
    Jeg har bare undret mig over “forbuddet” …..

    Svar
    • Njaarh… du har da godt nok et noget højere kulhydratindhold i boghvede end i nødder!

      Men brug det bare med god samvittighed, Trine. Bare fordi det ikke passer ned i en kasse, der hedder “Striks LCHF” (eller LCHF i det hele taget) betyder det jo ikke at der er noget galt med at spise det.

      Svar
  18. Kære Jane,
    tak for en velskrevet blog, gode bøger og fantastisk lækre opskrifter!
    Har lige modtaget din nyeste bog (med hilsen :) via min søster, glæder mig til at gå rigtig om bord!

    Svar
  19. Hej Jane
    Mange tak for en fantastisk blog, enstor hjælp til en pcos kvinde hvor kulhydrater ikke en ens bedste ven. Jeg har prøvet både, Atkins og Kiss, men finder dette nemmere og mere rigtig for mig. Derfor købte jeg også din bog som er super god og spændende. Der er rigtig mange inspirerende og lækre opskrifter. Godt job.

    Det eneste lill minus er nok at jeg ud fra omslag og beskrivelde af bogen havde forventet at der var en større andel af strikse opskrifter og de to tips, en der er. Jeg sidder lidt med samme fornemmelse når jeg finder en striks opskrift, som da man fandt en reje i en buko rejeost. Det syntes jeg er synd, da jeg ellers godt kan lide bogen. Det efterlader mig dog med en undren, bl.a. hvorfor der ikke er pp eksempelvis vitaminvandet, eller at er slet ikke er strikse sovs, dressinger o.l.

    Jeg ved ikke om det er en fejl, om det er fordi det giver sig selv for en erfaren lchf’er eller om de virkelig ikke er strikse. Det syntes jeg i hvert fald er forvirrende, og synd for bogen.

    Svar
  20. Kære Jane…
    Jeg læste pået tidspunkt noget om stevia, men jeg kan simpelthen ikke finde ud af hvor du skrev om det :) det var noget med at man skulle passe på med stevia fordi der ofte var bla. Andre ting i … Kan du huske hvor det mon er? :) jeg læste også at du kommenterede på noget ang. Chokolade med stevia længere oppe i tråden her, hvad nu hvis man godt kan lide smagen af chokolade med stevia, vil det så trods alt ikke være bedre end alm. Mørk chokolade fyldt med sukker?

    Tak for en fantastisk blog :)

    Svar
    • Jamen, det er rigtigt. Det har jeg vist skrevet flere steder. Stevia søder jo 300 gange mere end sukker og derfor er de fleste produkter, man kan købe enten blandet med maltitol (nej tak) eller rørsukker (også nej tak). Og selv hos de rene steviaprodukter kan man diskutere, hvor langt fra planten de er, men de kan måske være ok.

      Det samme gælder chokoladerne. Min oplevelse er, at steviachokolade ofte har en noget længere ingrediensliste end en almindelig mørk chokolade som består af kakaomasse, kakaosmør, rørsukker og vanilje. Men hvis ikke, og hvis man kan leve med smagen, kan steviasødet chokolade være helt fint :)

      Svar