Hvad er metabolisk syndrom?

Metabolisk syndrom er en samlebetegnelse for de risikofaktorer, der til sammen øger risikoen for hjertekarsygdom. Det er altså ikke én sygdom, men en række af tilstande, der når de optræder sammen, udgør en risiko.

De behandles ofte enkeltvis, men den rette behandling bør selvfølgelig adressere rodårsagen til dem.

Hvad er metabolisk syndrom?

Metabolisk syndrom defineres ved, at man har tre eller flere af følgende tilstande:

1. Abdominal fedme (dvs. stor livvidde – typisk over 88 cm for kvinder og 102 cm for mænd)
2. Forhøjet fasteblodsukker eller insulinresistens
3. Forhøjet blodtryk
4. Forhøjede triglycerider
5. Lavt HDL-kolesterol

Disse tegn er hver for sig en slags rød advarselslampe, der blinker. Det er kroppens råb på hjælp om, at noget er galt. Men alt for mange opfatter det som ‘normalt’ at have en eller flere af disse, især i takt med at vi bliver ældre. Ja, jeg er lidt rund om maven, men jeg er jo også 50+. Alle, jeg kender, tager blodtrykssænkende medicin, så det er helt normalt i min alder. Den slags…

Men at noget forekommer hos mange mennesker, gør det ikke normalt. Det betyder derimod, at vi har en syg befolkning. Men en ting, vi ikke kan løbe fra er, at når disse tilstande optræder sammen, øger de risikoen markant for sygdom.

En anden ting er, at tilstandene ofte udvikler sig langsomt over år og viser sig ofte først som fx træthed, øget tendens til fedtlagring i maveregionen, problemer med sult, sukkertrang og cravings, problemer med at blive mæt. Det er nemt at overse som “normalt” i en travl hverdag og derfor er der mange, der ikke reagerer, inden lægen pludselig har receptblokken fremme, fordi blodtrykket og blodsukkeret er for højt.

Rodårsagen: insulinresistens

Fællesnævneren for alle disse tilstande er insulinresistens. Det betyder, at kroppens celler ikke længere reagerer så godt på insulin (det hormon, der hjælper med at få sukker (glukose) fra blodet ind i cellerne, hvor det kan bruges som energi). Når det sker, forsøger kroppen at kompensere ved at sende endnu mere insulin ud i blodet. Det virker i en periode, men på sigt begynder systemet at halte.

Det høje insulinniveau gør det sværere at forbrænde fedt og nemmere at lagre det, især omkring maven. Fedtet her er ikke bare noget, vi kan se og måle med et målebånd; det er også hormonelt aktivt og kan sende forstyrrende signaler rundt i kroppen. Samtidig begynder leveren at producere flere fedtstoffer (triglycerider), blodtrykket stiger, og blodsukkeret bliver gradvist sværere at kontrollere.

Hele kroppens stofskifte kommer ud af balance. Appetitten bliver sværere at regulere, energiniveauet svinger, og risikoen for både diabetes 2 og hjertekarsygdom stiger.

Tidligere kaldte man det metaboliske syndrom “Syndrome X” og det blev beskrevet som en tilstand med insulinresistens i centrum. I dag bruger vi mere målbare kriterier, men problemet bagved er stadig det samme: Kroppen reagerer dårligt på insulin og det skubber hele systemet ud af balance.

Kan man komme af med metabolisk syndrom?

Ja, det kan man. Metabolisk syndrom er ikke en livstidsdom. Når du skal nedsætte din sygdomsrisiko spiller kost, motion og vægttab en hovedrolle – næppe nogen overraskelse men ikke desto mindre sandt

Særligt Low Carb og Keto er effektive kostretninger i denne sammenhæng. Når kulhydratindtaget sænkes, falder behovet for insulin, blodsukker og triglycerider falder, HDL stiger, blodtrykket normaliseres – og fedtet omkring maven begynder at slippe, om end vægttab jo er noget, der tager tid og ikke sker fra den ene dag til den anden.

Motion og træning er vigtige komponenter at tænke ind også. Muskler er din krops største sukkerlagre og jo mere muskelmasse du har, jo mere lagerplads har du til sukkeret. Det betyder, at din krop bliver mere effektiv til at fjerne sukker fra blodbanen. En komponent af insulinresistens, som vi taler alt for lidt om, er for lav muskelmasse. En muskelfattig krop har sjældent god insulinfølsomhed. Så kom i gang med at spise og træne for de muskler!!

Men det, som er vigtigt at forstå er, at de fem risikofaktorer forbedres samtidig med livsstilsomlægningen, fordi de har rod i det samme problem, som nu adresseres direkte med den blodsukkerstabiliserende kost.

Så hvorfor er det ikke her, vi starter?

Ja det er fannerme et godt spørgsmål. Vores sundhedssystem virker til at interessere sig mere for disse tilstande hver for sig og udskriver gladeligt medicin for hver enkelt af dem. Ofte uden en snak om arbejde på at forbedre rodårsagen til dem.

Et særligt paradoks har vi med kolesterol og især med LDL. Sundhedssystemet fokuserer ofte uhensigtsmæssigt meget på LDL – på trods af at LDL slet ikke er på listen over de fem tilstande. Her er det (med rette) kolesterolprofilen, der er i centrum og en uhensigtsmæssig fordeling er netop her at have lavt HDL og høje triglycerider.

Når vi spiser Low Carb og Keto, har vi netop højt HDL og lave triglycerider, Men LDL er ofte højere end de referenceværdier der er sat for ‘normalen’.

LDL alene sjældent fortæller hele historien. Faktisk har mange, der får blodpropper, helt normale LDL-værdier, mens personer med metabolisk syndrom ofte ignoreres, selvom deres samlede risikoprofil er langt værre. Det skaber en falsk tryghed hos dem, der har lavt LDL, men som har metabolisk dysfunktion, og det skaber unødvendig bekymring hos dem, der har højt LDL, men som ellers er metabolisk sunde (fx normalvægtige, insulinfølsomme, fysisk aktive, med lavt triglycerid og højt HDL).

Hvis du går til lægen som slank, muskuløs person, der træner og lever aktivt, har normalt taljemål, lav fedtprocent, superflotte blodsukkerværdier, superflot blodtryk, laveste inflammationsværdier, flot, højt HDL og helt lave triglycerider MEN et LDL, der falder udenfor det, vi har sat som referenceværdi, så er lægens første bud en recept på statiner (kolesterolsænkende medicin).

Helt uden tanke på at dette ikke er det metaboliske syndrom. Det er simpelthen et kæmpe fallit i vores sundhedssystem, at man fuldstændig negligerer at se på helheden.

Et andet sted at starte

Er du i tvivl om din egen sundhedstilstand er disse spørgsmål fine at starte med:

• Hvad måler du om taljen?
• Hvordan er dit fastende morgenblodsukker? Eller endnu bedre dit langtidsblodsukker.
• Hvordan er dit blodtryk?
• Hvordan ligger dine triglycerider og HDL?

Og sidst men ikke mindst: Hvordan har du det? Slæber du dig igennem dagen eller har du det godt og har god energi til dine daglige gøremål? Hvordan er din søvn? Vi glemmer alt for tit at den subjektive vurdering men den fortæller os absolut også noget.

Disse spørgsmål giver et langt mere realistisk billede af din reelle sundhedstilstand og de kan være med til at vise dig om der er steder, hvor du bør sætte ind.

Hvad kan du selv gøre?

Hvis du genkender dig selv i nogle af de nævnte risikofaktorer, er det ikke for sent. Her er nogle lavpraktiske strategier, der har solid evidens bag sig:

• Skær ned på sukker og stivelse – det aflaster insulinproduktionen
• Spis mere protein og grønt – det mætter og stabiliserer blodsukkeret
• Sov godt og bevæg dig dagligt – gerne styrketræning og gåture
• Tab dig omkring maven – det reducerer inflammationen og forbedrer hormonbalancen

Der findes ikke én rigtig vej, men det vigtigste er at tage ansvar for egen sundhed og få øje på faresignalerne i tide.

Og så er de to måske vigtigste faktorer, som jeg tit glemmer at nævne, fordi jeg hovedsageligt skriver til et sundhedsinteresseret segment: Skær ned på alkohol og rygning og undgå det allerhelst fuldstændigt.

Metabolisk syndrom er metabolisk dysfunktion

Som jeg håber, du forstår nu, er metabolisk syndrom ikke bare en samling tilfældige ubalancer, der opstår ud af det blå. Det er et systemisk tegn på, at der er noget galt. Det er en advarselslampe, der blinker og din krop der prøver at råbe om hjælp.

Kostændringer som Low Carb og Keto er ikke mirakelkure, men de rammer direkte ind i den mekanisme, der skaber problemerne med det metaboliske syndrom, nemlig insulinresistensen. Og derfor vil du se, at disse kostændringer på både kort og langt sigt, vil fjerne tilstandene i det metaboliske syndrom: Din vægt og taljemål vil blive lavere, dit blodsukker og blodtryk vil normalisere sig og din kolesterolprofil vil forbedres.

Vil du have hjælp til din Low Carb-Keto kost, har jeg både kostplaner og kurser, der kan hjælpe dig. Skriv til mig i kommentarfeltet nederst, hvis du vil have hjælp til at komme i gang.