Hvad er forskellen på LCHF og Palæo?


Hvad er egentlig forskellen på LCHF og Palæo? Det bliver jeg ofte spurgt om, og jeg er faktisk ikke helt klar i spyttet i mit svar. Det skyldes forskellige ting. For det første synes jeg ikke, at det er så vigtigt, hvad man vælger at kalde sin kost. Jeg synes, det er langt vigtigere, at kosten består af gode råvarer, og at korn og sukker er luget helt ud eller i hvert fald spiller en minimal rolle. For det andet har jeg læst rigtig meget om LCHF og meget lidt om stenalderkost/palæo. Faktisk er den eneste bog, jeg har læst om palæo, Loren Cordains bog “Stenalderkost”, og den er jo fra 2002. Og siden hen er der jo kommet rettelser til og nye begreber som Palæo 2.0 (he he). Og så er det jo klart, at der opstår forvirring på et højere plan. Men her kommer et bud på min forståelse af de to:

Ligheder mellem LCHF og Palæo/stenalderkost
Man udelukker al korn og sukker.
Man efterstræber så ren og naturlig en kost som muligt.

Så langt, så godt….

Og forskellene….
Og så er der forskellene: LCHF er opmærksom på kulhydraterne og spiser (i den strikse form) hverken underjordsgrøntsager (gulerødder og rodfrugter) eller frugt. Det gør man til gengæld på Palæo. På LCHF tillader man også fede mælkeprodukter (ost, smør, fløde, fed crème fraîche og fed yoghurt), mens det ikke er en del af stenalderkosten i sin oprindelige form. Til sidst er der spørgsmålet om kødet. På LCHF spiser man “almindelige” mængder kød, men gerne fede udskæringer og fedtkanter, mens man på Palæo spiser større mængder kød, og det skal helst være magre udskæringer. LCHF siger desuden ja tak til mættet fedt (smør, fløde, fedt fra kød), mens man på Palæo mener, at mættet fedt er noget skidt.

I kan godt høre, at den bog, jeg har læst om stenalderkost, stammer tilbage fra 2002, ikke?

I dag er forskellene endnu mindre. I hvert fald er mættet fedt ikke længere udskældt på Palæo mens fede mejeriprodukter også er blevet inviteret ind i varmen. Og er forskellene så ikke udlignet?

Men hvor befinder jeg mig så? Jeg spiser temmelig moderat LCHF, idet jeg både spiser lidt frugt og underjordsgrøntsager, og så spiser jeg ikke særligt store mængder mejeriprodukter, fordi de giver mig ondt i maven. Men er jeg så ikke mere Palæo, end jeg er LCHF? Tjooh, det er jeg måske. Principielt mener jeg ikke, at konceptualisering af kosten betyder det store. Når jeg alligevel selv har valgt at læne mig op af LCHF, skyldes det, at det er en god måde at skabe et fælles grundlag for forståelse. Når jeg har valgt LCHF over Palæo skyldes det, at jeg synes, at det med fedtet er så vigtigt. Jeg får det skidt i kroppen, når jeg reducerer i kulhydraterne uden at øge på fedtet. Og min mave trives ikke med store mængder protein. Den trives til gengæld storartet på større mængder fedt.

Men i virkeligheden er det jo simpelt nok: Spis rigtig mad. Punktum.

Hvad siger I derude? Er der noget, jeg fuldstændig har overset? Hvad er jeres opfattelse af forskelle og ligheder, og hvilke tanker har I gjort jer ift. den ene og den anden side?

Men uanset forskellene og lighederne mellem LCHF og Palæo er der én bog, som i hvert fald kommer på min ønskeseddel til jul, og det er Thomas Rodes nye bog Stenalderkost. Også selvom det er helt tydeligt, at Hr. Rode henvender sig til et mere maskulint publikum end jeg. Sjældent har jeg haft en bog mellem hænderne, der oser så meget af maskulinitet. Men none the less. Det skal ikke skille os ad :-)

Trænger du til en frisk start (der virker)?

Når man starter en kostomlægning med vægttab som mål, er det ret vigtigt, at man oplever hurtige resultater. Man har brug for at se ‘bevis’ for, at det, man gør, virker. Ellers er det for nemt at give op igen.

Slip for gætteriet og få en god start med min super-effektive (og supernemme) Keto kostplan.

Find Keto kostplanen her >>

Keto kostplan testimonial

Skal jeg sende dig en gratis Keto-madplan (aftensmad)?

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

41 kommentarer til “Hvad er forskellen på LCHF og Palæo?”

Skriv en kommentar

  1. Er ret ny til LCHF, men har læst en del om palæo..

    Palæo er ikke imod mættet fedt tvært imod, og der er sågar mange af forfatterne og forkæmperne som acceptere smør fløde og mørk chokolade.

    det er rigtigt at magert kød foretrækkes, men det hænger mere sammen med dyrenes livstil, hvor fede dyr i højere grad har været stillestående og kornfodret, har magre dyr ofte været mere aktive og har en diet der har været mere basseret på græs eller lign.

    mvh Mikael

    Svar
  2. Lige en lille rettelse mht. til hvor meget kød man spiser når man spiser efter palæo. Det er en myte at man spiser store mængder kød når man følger palæo-livstilen. Måltidsskabelonen indenfor paleo siger 1-2 portioner protein på størrelse med en håndflade til hvert måltid, det kan sagtens være en hakkebøf og evt. et æg. At der er nogle på palæo der ikke føler at de bliver mætte, og derfor vælger at spise mere kød, det er en helt anden ting:)

    Svar
  3. Hvad er en MT test, og hvor henter jeg den? Endvidere – er MT testen på Dansk? Eller har jeg ikke en ærlig chance.

    Vh. Jytte.

    Svar
    • Det ved jeg faktisk ikke. Jeg har ikke taget testen siden jeg flirtede med kernesund for 3-4 år siden. Søg på “metabolic typing” eller stofskiftetype og se, om ikke der kommer en test op. Husker det som om der lå en på Alun.dk…

      Svar
  4. Jeg har altid sparet meget på brød og ris, da kulhydrat altid har været fy-mad. Jeg nærmer mig 60, har altid været på slankekur og lærte som 6-årig, at kulhydrater bør begrænses, – så for/imod kulhydrat er en meget gammel diskussion. Den er der såmænd også i ernæringsafsnittet i min “husførelsesbog” fra 1930érne.
    De sidste par år har jeg helt forsaget hvede, begrænset rugbrød, og især ris (snøft)og indført bælgfrugter, som ellers også har været udnævnt til fy-mad. Dem vil jeg være MEGET ked af at skulle lægge på hylden, for de giver mæthed og gør, at min mavesyre holder et fornuftigt niveau, – og giver ingen diarre (det får jeg af rugbrød).
    Efterhånden har jeg udfyldt flere spørgeskemaer for at finde ud af min forbrændingstype og får hver gang resultatet: PROTEIN OG FEDT,hvilket passer på flertallet.
    Det svarer meget godt til mine erfaringer.
    Jeg har altid kunnet tåle mere af dette, end af kulhydrat.
    Det er, som om det er LIDT lettere at tabe sig med kød-fisk-grønt, end med kulhydrat.
    Kulhydratholdige fødevarer gør mig også mere oppustet og får min krop til til at ophobe væske.
    Jeg tror, at der er noget om det.

    Svar
  5. Vil bare lige sige, at jeg er så begejstret for, at jeg har fundet din blog, Jane. Den er fuld af brugbare råd og opskrifter, lødige indlæg, interessante kommentarer og det hele tilsat en smule humor og rummelighed – det er lige mig! :)

    Efter at have jojo-vægtet hele livet tror jeg, lchf er noget for mig – som metode til at tabe overflødige kilo og til at bevare vægttabet. Er nybegynder efter at have fundet hertil via Loren Cordains stenalderkost fra 2002, over Metabolic Typing, og nu er jeg vist landet her i lchf-land.

    Metabolic Typing fandt jeg frem til på nettet og tog en test. Det er spændende og interessant, da den retning netop siger, at vi er forskellige og kan tåle forskellige mængder kulhydrater. Min anke mod MT – eller den fødevareplan, jeg fik via min test – er forbudte ting som kaffe, te, citron, eddike, sennep, grøntsager som kål, tomat, peberfrugt (er godt klar over at mange kan have problemer med natskyggefamilien), som er nogle af de ting, jeg synes hører med til livskvalitet. Det skal lige siges, at det er i min personlige fødevareplan, disse ting er forbudte.
    Er der nogen af jer læsere, der har erfaring med MT?

    Jeg kan kun erklære mig enig i, at det må handle om at mærke efter i sin krop og lytte til sin egen fornuft, når det gælder kostvalg. Det handler jo om kostændring og skal være noget man kan forestille sig at leve med resten af livet – ikke noget der “går over”.

    Svar
    • Jeg har ikke anden erfaring med MT end de tests, man kan tage på nettet. Men jeg kan godt lide idéen om, at vi selvfølgelig allesammen er forskellige og derfor har gavn af forskellig kost. :-)

      Og tak for dine fine ord om bloggen :-)

      Svar
  6. Tak for svaret, Jane. Vil overveje at lave om på mine smørbrugsmønster. Og du har ret. Rapsolie har en ret karakteristisk smag, som he faktisk ikkeer vild med. Men Kærgården og lignende har ikke “skyggen” af den smag.

    Svar
  7. Lige et spørgsmål til det med Kærgården (ja, det ryger i kurven. Kan altså bare godt lide det med det smørbare …). Men hvorfor er det så slemt? Det er jo bare smør og rapsolie i en skøn forening – og en smule salt. Smør og raspolie hver for sig er vel ok. Hvorfor så ikke, når det er blandet sammen? Thiese laver også en, jeg ofte køber (gul kornblomst) og den er lavet af det samme. Undskyld min uvidenhed, men vil gerne overbevises:-).

    Svar
    • Ingen undskyldninger her, Mette :-)

      Jeg sidestiller smørbare blandingsprodukter med margarine, fordi jeg ikke er tryg ved, hvad de har gjort ved olien deri. Kender du fx duften af rapsolie? Den har en pæn kraftig duft og smag. Sidste gang jeg smagte/duftede til en Kærgården, var der ikke så meget som et lille spor af raps. Så min tanke er, at olien har været igennem en kemisk behandling for at gøre den lugt-og smagsfri og sikkert også for at få den i en passende konsistens så den ikke skiller fra det hårde smør. Herefter tvivler jeg på, at den er gavnlig for mig. Jeg foretrækker bare altid at vælge det reneste produkt. Og så vænner man sig til at tage smøret ud af køleskabet 5-10 min før det skal bruges ;-)

      Svar
    • Lige et lidt kemisk svar til dit spørgsmål:
      Rapsolie er en fantastisk olie, hvis den vel at mærke er koldpresset og spises “rå”. Den indeholder fedtsyrer med dobbeltbindinger mellem kulstofatomerne, fx R-C-C-C=C-C-C (R betyder at C-kæden fortsætter, almindelige fedtsyrer består af 2-3 kæder med mellem ca. 18-25 C’er). Eksemplet her kunne være Omega-3. På almindelige C’er sidder der også to hydrogenatomer (mættet C), men på C’er med dobbeltbinding sidder der kun ét (umættet C) – det er derfor at umættede fedtsyrer hedder “umættede”, der ikke det fulde antal hydrogenatomer som hvis det var “mættet”.

      Rapsolie er flydende, selv i køleskab, hvor den helst skal stå for ikke at harske (betyder i virkeligheden, at disse dobbeltbindinger brydes pga. varme og fri brint).

      Når man laver margarine i industrien, både stege-/bage margarine og det, der puttes i smørbare produkter, sker det ved hjælp af en katalysator (stoffer, der øger hastigheden af processen). Disse stoffer er normalt Platin, Palladium, eller Nikkel (før i tiden brugte man også kviksølv).

      R-C-C-C=C-C-C + H2 –> (Pl, Pd, Ni og varme) R-C-C-C-C-C-C

      Bum. Så er der mættet fedt. Men hvad med resterne af de (skadelige) metaller? Er fedtsyren stadig naturlig? Hvorfor kan bagemargarine findes udenfor køl sammen med de almindelige olier – vel at mærke stadig som en fast klump, når ikke engang smør tåler stuetemperatur?

      – Dette kan lede til en helt anden diskussion om hvordan olier og fedt “smelter” i vores kroppe (37 grader), hvor kunstigt fremstillede fedtprodukter, som margerine, har en høj smelteværdi og derfor ikke “opløses” ordentligt i vores kroppe og aflejres i blodårer og leder til blodpropper og hjertekarsygdomme.

      Håber det kunne være til hjælp? (Og at det ikke blev for teknisk…)

      (Referencer: Organisk kemi, Human fysiologi – pensumbøger til Medicinalbiologi, RUC)

      Svar
      • Fin forklaring, Cille. tak. Det lyder dog lidt som om du sætter lighedstegn mellem mættet fedt og bagemargarine men jeg forstår godt, hvad du mener. At planteolierne hærdes, så de får struktur og egenskaber af mættet fedt. Her synes jeg, det er vigtigt at præcisere, at det jo slet ikke er det samme som det “naturligt” mættede fedt, vi spiser, og som sagtens kan have plads i en sund kost.:)

        Svar
        • Ja, jeg har intet imod mættet fedt – overhovedet!! Bare hvilken slags det er :) fx opstår der stearin syre (det, der er med til at lave alm. stearin) ud fra solsikkeolie, når man producerer margarine (bare et “fun”-fact).

          Svar
  8. Den bog står også på min juleønskeliste – både fordi jeg er vild med palæo og heeeeelt vild med ham. Uhm, han er læks! ;o)
    Da jeg i sin tid for 6-7 år siden startede med at luge kulhydrater ud af min kost var det inspireret af den dengang hypede Atkins diæt. Jeg spiste dog ikke store steaks til morgenmad men spiste dengang stadig korn, så det var havregrød eller müsli der var på menuen der. Jeg spiste også rugbrød. Egentlig var det kun hvide forarbejdede kulhydrater jeg gik uden om.
    Jeg havde dog i mange år problemer med maven. Havde tit ondt i tarmene og fik dem endda røntgenfotograferet (hvilket ikke er en procces jeg kan anbefale til nogen!), men der var ikke noget at se sådan rent lægeligt. “Du har nok bare irriteret tyktarm”, var den besked jeg fik. Uden dog at få at vide hvad jeg kunne gøre ved det.
    Omkring jul sidste år var der så en af Bo’s venner der lige var skiftet til palæo og fortalte meget positivt omkring det, så derfor besluttede jeg mig for at prøve det.
    Egentlig var skiftet jo ikke vanvittigt stort, da jeg på det tidspunkt forlængst var stoppet med at spise de fleste former for korn. Alle typer paste og ris samt rugbrød var langt på hylden. Faktisk havde jeg kun min havregrød og min rugknækbrød tilbage, men det var også to ting jeg havde svært ved at slippe, for det var det min morgenmad som regel bestod af.

    Heldigvis er jeg ustyrligt glad for både kød og æg, så det tog ikke lang tid at indøve nogle nye morgenmadsrutiner.
    Jeg fik det meget hurtigt meget bedre i kroppen og mavepinen (som jeg havde døjet med så længe jeg kunne huske) var pludselig væk!
    Et par måneder senere faldt jeg så over en svensk blog hvor jeg fik stiftet bekendskab med LCHF.
    Kunne godt se at opskrifterne var mere fede, men jeg skelnede egentlig ikke så meget imellem de to diæter, for hovedpunktet for mig var det lave kulhydratindtag, og jeg var i forvejen ikke længere særlig fedteforskrækket (det var man jo tidligere dengang Anne Larsen dominerede ernæringsverdenen), så jeg var bare glad for at finde flere opskrifter uden korn.
    En af grundene til at jeg heller ikke går så højt op i hvad forskellen er, er nok også at jeg aldrig går all-in på en diæt. Jeg følger det ikke slavisk, men finder et leje hvor det passer godt til mig.
    Jeg nupper også en kage indimellem og tager mavepinen med, men jeg er blevet væsentligt mere selektiv med de syndige ting. De skal dælme være gode, for ellers er de det bare ikke værd!
    Her den anden dag spiste jeg en halv vanille eclair fra et lille fransk patisserie der ligger i vores naboby. Den var dælme det hele værd!! ;o)

    For mig er det bare så fedt at have fundet ud af hvad der gav mig den mavepine og den følelse af øvhed (kunne ikke lige finde et mere dækkende ord) i kroppen, for det giver mig jo mulighed for selv at kontrollere hvordan jeg har det. Jeg drikker jo også alkohol indimellem selvom jeg ved det giver mig en dag på langs dagen efter. Så længe man kender grunden.

    Svar
  9. Hehe, så er vi i hvert fald enige ang. prædikanter :D Jeg ville have det mentalt dårligt, hvis jeg skulle gå rundt med en latent dårlig samvittighed over mit indtag af gulerødder! Når du siger korn – hvad tænker du så præcist på? For mig bekendt er der ikke gluten i ris og havre. Havre er fra naturens side glutenfri, men pga landbruget (hvor de dyrkes, proces efter høst mv.) sniger der sig desværre nogle gange gluten med :-( Det glæder mig at du også er optaget af veganisme og raw food.

    Så smider jeg lige endnu et link i din retning om: The Paleo Diet Is Uncivilized (And Unhealthy And Untrue). Citater herfra er bl.a. som følger:

    “The Paleo Diet: The Newest Promoter of Eating the Planet and Its Inhabitants to Death”

    “Teachers of Paleo nutrition claim our ancient ancestors were hunter-gathers with an emphasis on hunting, regardless of what the bulk of current scientific research reports. They base their hypothesis largely upon a flawed review of contemporary hunter-gathers”
    “Hunter-gathers, the majority of their calories come from plant foods…meat is just too unpredictable.” After studying the bones, teeth, and genetics of primates for his entire career as a biological anthropologist, Dr. Dominy, states, “Humans might be more appropriately described as ‘starchivores.’”

    “All large populations of trim, healthy people, throughout verifiable human history, have obtained the bulk of their calories from starch. Examples of once-thriving people include Japanese, Chinese, and other Asians eating sweet potatoes, buckwheat, and/or rice; Incas in South America eating potatoes; Mayans and Aztecs in Central America eating corn; and Egyptians in the Middle East eating wheat. There have been only a few small isolated populations of primitive people, such as the Arctic Eskimos, living at the extremes of the environment, who have eaten otherwise. Therefore, scientific documentation of what people have eaten over the past thirteen thousand years convincingly supports that starch, not animals, is the traditional diet of people.”

    For de nysgerrige, artikel = http://tinyurl.com/7rs7d39

    Ok – det er en pæn lang artikel og jeg kender ikke forfatterens ‘credentials’. Jeg har desværre heller ikke kompetencerne til at tjekke kilderne, men jeg synes han har ret i, at mange Paleo-fortalere glemmer det videnskabelige i ulemperne ved et højt kød/protein indtag. Og det kommer altså fra lille mig, som prøvede at leve udelukkende Paleo i flere måneder (didn’t work)! ;)

    Svar
    • Og så er der dem der har fået det dårligt af vegan, men godt af paleo, bl.a. Robb Wolf, og der er flere eksempler om det samme på hans side. Angående vitaminer så er der i Robb Wolfs bog en gennemgang af vitaminer og mineraler og der findes ikke noget i korn som vi ikke kan få andre steder fra.

      Svar
    • Når jeg siger korn, så mener jeg faktisk hele baduljen. Også de glutenfrie, selvom de selvfølgelig er at foretrække, hvis man skulle vælge at indføre lidt korn alligevel.

      Mennesket har, som du selv er inde på, kun spist korn i lidt over 10.000 år. Set i evolutionsmæssigt perspektiv er det jo relativt kort tid. Kender du Marks Daily Apple? Der er masser af god info uden prædiken og med masser af humor. Her er fx et sjovt indlæg om korn: http://www.marksdailyapple.com/how-agriculture-ruined-your-health-and-what-to-do-about-it/

      Svar
  10. Jeg elsker at tale om mad. Jeg er vild med at spise det og tilmed tilberede det. Jeg anerkender også, at der findes mange kost-filosofier og jeg synes folk skal gøre, som de har lyst til eller finder rigtigt. Det der tænder mig af er, når nogle inden for en bestemt kategori bliver belærende, irettesættende og tror DERES måde er den eneste rigtige. Det passer altså ikke!

    Hvorfor er det vigtigt, at korn er luget helt ud eller i hvert fald spiller en minimal rolle i kosten? Er det for dig selv du mener, Jane? Personligt er jeg lidt træt af alle de korn/gryn forskrækkede (eller frugt). Ikke at jeg ikke finder mening i Palæo/LCHF, men der er altså gode vitaminer/enzymer i f.eks. havregryn og B-vitamin i brune ris :-)

    Og til sidst et link til Erin Moubray som er raw veganer http://www.veganbodybuilding.com/?page=bio_moubray – MEGET LANGT fra Palæo/LCHF, men IMHO er det godt at udfordre sine overbevisninger ;-)

    Svar
    • Jeg er heller ikke så vild med prædikanter ;-)

      Og ja, den gamle fedtforskrækkelse kan nemt ende med at blive erstattet af en kornforskrækkelse. Men jeg vil hellere have kornforskrækkelse end generel kulhydratforskrækkelse, hvor man får dårlig samvittighed over at have spist en gulerod.

      Korn er jo lidt et minefelt. Hvis du spørger mig direkte, om jeg mener, mennesker bør spise korn, er mit svar nej. Men det vil ikke være mig, der peger på din tallerken og spørger, om du nu også er sikker på, at du vil spise den portion ris. Det lader jeg være helt op til dig at afgøre. På den måde er det vigtigt for mig at blive på min egen banehalvdel. Korn indeholder foruden gluten, lektiner og fytinsyre, som kan give ballade for fordøjelsen og skabe inflammation i kroppen, som mindsker optaget af vitaminer og mineraler fra den øvrige kost. Mig bekendt findes der ikke nogle vitaminer eller mineraler i korn, som jeg ikke kan få via grøntsager, kød, æg og ost.

      Men primært er mit udgangspunkt mig selv. Jeg spiser ikke korn og kommer formentlig aldrig til det. Og jeg kan også godt lide at udfordre de faste overbevisninger. Både mine egne og andres.

      Og ved du hvad? Her mit i midt kornfrie, kødspisende liv er jeg simpelthen også så fascineret af veganisme og især raw food. Og jeg skal bestemt have kigget på dit link, tak :-)

      Svar
  11. Godt indlæg – det er næsten som om man kan høre Jimmy Moore ude i det fjerne med sit “why can’t we all just get along”, som han vist havde hørt båthornet Dean Ornish sige.

    Paleo i Rodes version er jo ekstrem LC; han snakker hele tiden om den væmmelige stivelse. Det er som den danske paleo-verden er startet med Cordains bog (det som de kalder 1.0) på et tidspunkt, hvor han faktisk havde trukket de fleste af sine små vildfarelser tilbage (magert kød, hørfrøolie-rub, frugt ad libitum etc.). Nu er de så ‘begyndt’ på 2.0, og som du selv har foreslået, kommer der sikkert en 3.0.

    CrossFit-forbindelsen til Paleo stammer jo fra USA, så det er logisk, at den også er kommet via den bevægelse og så hertil. I den forbindelse er det jo morsomt, at CrossFit over there indledningsvis havde problemer med Paleo (som Robb Wolf prøvede at få indført) pga. deres ‘ægteskab’ med Zonediæten (five fries).

    Da Robb Wolf blev smidt ud, forsvandt også lige så stille hans tilknytning til træningsprincipper i CrossFit, og hans tilgang er nu mere a la løft tungt, leg løs og hvil rigeligt.

    Jeg eksperimenterer pt. med IF og har mit spisevindue fra ca. 14-22. Dette kombineres med noget vægttræning, sprinttræning og min egen paleovariant :-) Kan se, at du har testet 16/8 og vil læse om det senere (efter fodboldkampen, som jeg skal ned og se forskudt nu).

    Svar
    • Måske LCHF også skal have lov at udvikle sig. Jeg foreslår straks: LCHFMSOKIW – LCHF Men Slik Og Kage I Weekenden. Jo, jeg tror, den fænger an! ;-)

      Sejt med IF. Jeg testede lidt 16/8 og syntes faktisk det var okay. Siden hen har jeg gjort det ind imellem. Hvis jeg fx har spist om eftermiddagen og ikke er sulten til aften. Og det handler egentlig ikke så meget om faste men om at lade være med at spise, når man ikke er sulten.

      Skriver du ikke om dine oplevelser med det? Det kunne være interessant at læse.

      Svar
  12. Jeg synes alt for mange i både paleo, men især i lchf verdenen har den opfattelse, at når det her virker for mig så må det være “den rigtige måde”. Og det ender i fjollede diskursioner om mængden af f.eks. kulhydrater, i stedet for at erkende at vi er forskellige. Personligt tror jeg ikke rigtigt på at alle kun kan tåle 20-30 g kulhydrat om dagen og det viser sig også når man læser paleoblogge at de har præcis lige så gode resultater på en større mængde kulhydrat.
    Så jeg er helt enig i at vi skal lytte til vores egen krop fremfor at følge et program.

    Svar
    • Jeg er egentlig lidt ambivalent på det punkt, for jeg kan godt lide at høre andres “det virker for mig”. Det synes jeg er mere inspirerende og jordnært end en sundhedsprædikant, som har opfundet et system, han/hun aldrig selv har haft brug for at prøve af. Men altså, alt med måde, jo selvfølgelig :-)

      Svar
      • Jeg kan også godt lide at høre andres succeshistorier, det er meget inspirerende, men de skal bare ikke gøres til SANDHEDEN om kost.

        Svar
  13. Tror at jeg bare sådan instinktivt hælder mere til LCHF end Palæo. Noget med smør og mælk at gøre – og så synes jeg engang imellem at palæo-folket spiser mere kød end jeg kan overskue.
    Og enig med Henriette i ægteskabet crossfit-palæo. Ved ikke hvordan og hvorledes, men jeg tænkte også sådan i starten – og kunne slet ikke se koblingen (og crossfit siger mig nada!). Men efter lidt tid så jeg palæo alene, og det er meget bedre. Men jeg er vist mest en LCHF-person.

    Jeg læser lidt med her http://www.jonasbergqvist.se/blogg/2012/8/15/lchf-eller-paleo—whats-the-difference/ – og han har engang imellem nogle points omkring LCHF og træning, som jeg kan genkende.

    …og så kunne jeg egentlig godt tænke mig at du måske også gav dit syn på Anne Bechs Gudindekrop-bog? (eller at Henriette gjorde det) når du er færdig med Rodes bog…

    Svar
    • Jeg læste faktisk også Jonas’ indlæg om det samme og jeg synes, han fik lidt tæsk af palæofolket i kommentarerne.

      Jeg kender slet ikke Anne Bechs Gudindekrop bog, hvad går den ud på? I øjeblikket har jeg en bunke bøger, jeg har fået foræret eller købt og som jeg brænder efter at læse og skrive om, men hvor bliver tiden lige af? Tsk tsk…

      Det der crossfit/palæo ægteskab, synes jeg ikke rigtig jeg er stødt på. Men jeg kommer altså heller ikke vidt omkring i min bloglæsning i øjeblikket…

      Svar
      • Vil sige at Anne Bech er LCHF, men tager den lige en tand længere ud. Det er et 4 ugers program til at trimme kroppen (men med træning 4 gange om ugen også). Men det er bla med oliediæt til slut.
        Det er ret OK. Jeg prøvede det hos hende i januar, og det var virkelig et ryk i min krop og holdning til mad – men jeg synes måske at hun efterlader sine læsere lidt in the middle of nowhere. Tænkte jeg vil høre “eksperternes” holdning ;-)
        Tror jeg synes at mange crossfit(piger) fik råbt palæo, og så var ægteskabet skabt i hypen om crossfit…og jeg tænder nærmest af på crossfit. Virker for rå i sin træning for en løbepige som mig.

        Svar
        • Oliediæt lyder ulækkert! Og jeg er ellers ikke sart, når det kommer til olie ;-)

          Generelt har jeg det svært med systemer og programmer. Jeg tror meget mere på, at man skal lære sig selv og sine egne signaler at kende, for hvis man bare følger en andens system, ender man jo in the middle of nowhere, når systemet er til ende. Og det er jo præcis det, du også er inde på.

          Mit fokus vil altid være på velvære frem for på at trimme kroppen til at se ud på en bestemt måde. Men på det punkt er jeg nok lidt ude af trit med virkeligheden ;-)

          Nå, men den bog må jeg da læse. Det er jo unfair at udtale sig om noget, uden man har undersøgt det til yderligere.

          Svar
  14. Hej Jane. Har li købt bogen af Thomas Rode, den kan varmt anbefales!!! Nu hopper vi lige så stille med på vognen:-)

    Svar
  15. Kære Jane,
    TAK fordi du deler tanker, erfaringer og kundskaber med alle os herude! Din blog er første klasse – velformuleret, oplysende og krydret med underspillet humor – jeg labber det i mig! Jeg er forholdsvis ny – totalt rookie faktisk – på LCHF, og gid du aldrig må løbe tør for lyst og overskud til at blogge, jeg bliver så inspireret!
    Ann

    Svar
  16. Uh… spændende indlæg. Elsker dit citat: SPIS RIGTIG MAD!! For det er i dén grad også dét det handler om!
    Hvis man tænker palæo 2.0 og LCHF, så er den eneste store forskel vel egentlig rodfrugterne? Og frugten… Og så skal kødet i Palæo helst være så vildt som muligt, og meget gerne masser af lever! Jeg kan ikke finde ud af, hvor meget LCHF går ind for et minimum af tilsætningsstoffer? Jeg læste på en blog, at man i LCHF gerne må spise Kærgården, og det er da ihvertfald ikke rigtig mad!
    MEN som du selv skriver, så er det jo ligegyldigt hvad man kalder sin kost. Man kan jo plukke fra de kostretninger som tiltaler én, og så finde det der passer bedst til ens egen krop.
    Min egen kost består af masser af naturligt fedt, masser af grønt, kød og æg, fuldfede mælkeprodukter, nødder, rodfrugter og lidt frugt. Ingen korn sukker og tilsætningsstoffer. Så det er vel en god blanding af de to kostretninger. Eller den nye kostretning: JUST EAT REAL FOOD ;-)

    Svar
    • Jonna- slet ikke så nyt :)
      Weston A Price folkene – har i årevis sagt eat REAL FOOD :) Men det er nok lidt nyt i DK at fokusere på rigtig mad som vi rent faktisk kan genkende er mad :)
      Hvis du kigger ud i blogger verden vil du se rigtig mange blogs der handler om Nourishing… et eller andet – der er fokus på ægte mad. De fleste er sukkerfri – mange er grynfri – en del lowcarb- men de er alle high fat og alle baseret på ægte mad:)

      Svar
    • Det med Kærgården er jo en vigtig pointe, for bloguniverset er jo pr. definition uden redaktion og validering. Hvis jeg pludselig skrev, at flydende becel var en glimrende kilde til omega 3 på LCHF, ville mange sikkert også købe den.

      Og bare for god ordens skyld: Hverken kærgården eller becel er i orden ift. LCHF eller nogen som helst anden kost, hvis du spørger mig :-)

      LCHF, synes jeg, taler meget for rene produkter uden tilsætningsstoffer. Og her ryger kærgården og andre smørbare margarineprodukter ud til højre.

      :-)

      Svar
  17. PS dont get me started om koblingen imellem Palæo i DK og Crossfit- Jeg synes faktisk at det er skadeligt at det er koblet sammen fordi det betyde at en del slet ikke ser potentialet i Palæo fordi de slet ikke kan med Crossfit.
    Næg give mifg Marks motions program det er langt mere overskueligt for de flesste :)

    Svar
  18. Selv om jeg synes at den nye bog ser virkelig lækker ud og ja jeg tror faktisk også at den ryger på ønskelisten så har jeg bare en smule problemer med Palæo begrebet …
    Jeg synes i virkeligheden at smørmanglen i palæokost vs 1 er et problem
    De fleste palæofolk bruger masser af olivenolie og kokosolier -ingen af delene er særlig palæolitiske ;) og smør er kun et problem for meget allergiske kaseinallergikere.
    Olivenolie er neolitisk og kokosolien endnu yngre, omkring 4000 år gammel. Ingen af olierne er brugt meget her i Norden historisk set. Smør er også neolitisk. Nogenlunde samtidig med at man begyndte at plukke oliven begyndte man at holde får og geder i Mesopotamien og der blev smør et af de produkter der hurtigt blev fremstillet af mælken – for alm mælk holder ikke særlig godt i varmen. Nogle tusinde år senere, blev smør fra køer en del af kosten. I Middelhavsområdet blev smør aldrig et vigtigt fedtstof, nok fordi det trods alt holder bedre i et mere kølig klima – men man satte bestemt pris på det. Plinius den Ældre kaldte smør for “The most delicate of food among barbarous nations”
    I Skandinavien – særligt Danmark opstod der ganske tidligt, omkring 1100 og frem, en regulær smørhandel. Så argumentet mod smør og for olievnolie/kokosolie er lidt hysterisk imo.
    Det ændrer ikke på at jeg synes at Primal/palæo folkene har ret i at gryn, sukker og moderne raffinerede vegetabilske olier er unødvendige i bedste fald og skadelige i værste fald.
    Men på den anden side, synes jeg også at LCHF folkene i Sverige er meget ukritiske i deres bacon og mælkeprodukt forelskelse.
    Selvom bacon er dejligt så er det sjældent et kvalitetsprodukt, som man kan spise uhæmmede mængder af.
    Mht mælk så burde LCHF folkene nok læse deres Weston A Price en gang til – moderne mælk der er pasteuriseret og kommer fra køer på stald er ikke sund. Endelig så er det ikke alle mennsker der trives med mælke-produkter.
    På den anden side, så tror jeg heller ikke at alle behøver at være meget low carb, det vil sige forsage alle rodfrugter, frugt og en gang tørret bønner en gang i mellem.
    Men der er da ingen tvivl om at hvis man lider af PCOS, overvægt – diabetes etc så er det IKKE det man skal fylde sin indkøbsvogn med.
    På den måde synes jeg faktisk at Mark fra Daily Apple er dejlig afbalanceret både i hans tilgang til kulhydrater( ikke hysterisk low carb) og kost generel- så længe at 80 % er optimal så går det nok :)
    Livet skal også være en nydelse – jeg ville være et trist menneske uden chokolade, brød/kage og rødvin en gang i mellem.

    og så er stenalderkost i virkeligheden et ret vidt begreb :)
    http://fede-tider.blogspot.dk/2011/03/stenalderkost.html

    Svar
    • Du er så god :-) Har linket til dit indlæg på facebooksiden. Prøvede at tagge dig i kommentaren, men det ville den pludselig ikke.

      Jeg er også vild med Marks Daily Apple og hans afslappede og humoristiske tilgang til maden.

      :-)

      Svar