Hvad er DIN kontekst?


Jeg kunne godt tænke mig, at vi begyndte at tænke sundhed som noget situationsbestemt eller som noget, hvor vi tager udgangspunkt i vores egen kontekst. Det gælder egentlig i al almindelighed men bestemt også inden for LCHF-Low Carb-Keto.

Diskussionen om hvorvidt noget er “striks LCHF” eller “Keto” giver ikke rigtigt nogen mening.

Det eneste, der giver mening, er at det, du gør, fungerer for dig.

Og det betyder ikke, at du “bare skal mærke efter”, hvilket jeg ellers synes er en god idé, men som jeg også ved, at mange har svært ved. Det betyder, at du skal tage udgangspunkt i DIG SELV, for det er DIG, det handler om, og det er dig, det skal fungere for.

Læs også: Pas på med at sammenligne dig med andre!

Hvis du er overvægtig, insulinresistent, har stærk sukkertrang og du gerne vil ned i vægt, skal du foretage andre valg kost- og livsstilsmæssigt end en, der er slank med lav fedtprocent, og som træner ofte med henblik på at øge i muskelmasse.

Alene din alder er en vigtig del af din kontekst. Hvis du er i 40’erne eller 50’erne, kan du sikkert ikke slippe afsted med de ting, du kunne, da du var i 20’erne. Det kan jeg i hvert fald ikke.

Her er fx min kontekst:

  • Jeg er 43 år.
  • Jeg er normalvægtig og metabolisk nogenlunde sund og rask.
  • Jeg er let-moderat aktiv. Jeg bevæger mig hver dag (hverdagscykling, forsøger at nå mine 10.000 skridt, står op og arbejder, når jeg kan etc.) og træner styrketræning 3 gange om ugen, men jeg har også alt for lange stillesiddende perioder.
  • Jeg har omsider fået oparbejdet noget muskelmasse, men jeg har også fedt på kroppen. Jeg lagrer mindst fedt på maven og mest på numse/hofte/lår (selvom jeg ser begyndende tegn på at min aldrende krop begynder godt at kunne lide at lægge til i maveregionen også)
  • Jeg er ikke skidegode venner med sukker og foretrækker at vælge det til ved sjældne lejligheder.
  • Jeg sover 7-9 timer hver nat.
  • Jeg har to børn på 14 og et job, jeg er glad for, men som får mig til at sidde stille mere end jeg bryder mig om.
  • Jeg er i perioder stresset, men det er i afgrænsede perioder og ikke kronisk. Men jeg har tidligere været sygemeldt med stress for mange år siden, og det er en del af min kontekst.
  • Mit energiniveau føles normalt. Hverken Duracel kanin-agtigt eller lavt.
  • Jeg tager ingen medicin.
  • Mit mål er primært at have det godt, at slippe for sukkertrang og maveproblemer og at have stabil vægt uden det er noget, jeg skal tænke særligt over.
  • Jeg elsker kød, grøntsager og fedt og synes, det er totalt luksusagtigt at spise ost og smør og ting som bearnaisesovs fx. Ris, kartofler og anden stivelse interesserer mig ikke synderligt, og jeg anser det mest for fyld.

Jeg trives på både en striks, ketogen LCHF-kost med meget få kulhydrater og på en liberal variant med flere kulhydrater.

Jeg kan også godt spise kartofler og ris fra tid til anden, uden jeg oplever, at det giver mig nogle problemer, men jeg vælger det som regel fra, fordi det ikke interesserer mig synderligt.

Find din egen kontekst

  • Hvor gammel er du?
  • Er du normalvægtig, overvægtig eller undervægtig?
  • Hvordan er dit aktivitetsniveau? (stillesiddende, lettere aktiv, meget aktiv)
  • Hvordan er din kropskomposition? din muskel/fedt-ratio?
  • Hvordan reagerer du på sukker/raffinerede kulhydrater?
  • Sover du nok?
  • Har du børn? I hvilken alder?
  • Hvordan er dit stressniveau?
  • Hvordan oplever du dit energiniveau? (stabilt, svingende, lavt energiniveau)
  • Har du nogle kendte sygdomme?
  • Tager du medicin?
  • Hvad er dit mål?
  • Hvilken type mad kan du lide?

Hav altid din kontekst i baghovedet og vurder så, hvor velegnet din kost/livsstil er i forhold til det i stedet for at skele til, hvad andre folk med en anden kontekst gør og får til at fungere.

Læs også: Tanker om kontekst

Hvem passer LCHF/Keto til?

‣ Jeg synes egentlig, at hvem som helst, der trives med kosten, kan have gavn af LCHF/Keto, men vægtmæssigt ser jeg, at LCHF/Keto giver virkelig fine resultater hos folk, der er kraftigt overvægtige. Særligt dem med tendens til fedtlagring om maveregionen.

‣ Jeg ser også, at LCHF/Keto har meget at byde på hos dem, der har problemer med sukkermisbrug/madmisbrug/overspisning og dem, som oplever, at de fuldstændig mangler stopklods, når det kommer til slik, kage etc.

‣ Det samme gælder dem, som “altid er sultne”, som oplever stærk sukker/spisetrang, som altid har snacks i tasken, fordi blodsukkerfaldet, hvis man ikke spiser hver 2.-3. time, er så hæsligt. Dette var mig tidligere.

Insulinresistente, type 2 diabetikere og kvinder med PCO(S) har også gevaldig gavn af LCHF/Keto. På mine Kickstarthold har vi set mange eksempler på type 2 diabetikere, der opnår helt normale blodsukkermålinger og vi har PCO(S)-kvinder, der opnår normal cyklus (og vi har et par enkelte uventede graviditeter også).

‣ Og så ser jeg faktisk forbavsende fine resultater hos kvinder i overgangsalderen, og det er ellers en gruppe, der normalt har meget svært ved at gå ned i vægt. Måske fordi de fleste bliver mere insulinresistente med alderen. Jeg ved det ikke..

‣ Jeg ser fine resultater med LCHF/Keto hos dem, som lider af maveproblemer, fx IBS og som ikke har haft tilstrækkeligt gavn af Low Fodmap (eller som bare ikke har magtet det, fordi det er så svært).

Mænd (de skarn) får ofte superflotte og hurtige resultater på LCHF/Keto. De går hastigt ned i vægt og falder som regel nemt ind i gængen med kød, grønt og fedt og deres første spørgsmål er aldrig, hvor meget sukrin, de så må bruge, eller hvordan de nemmest får gen-fabrikeret deres yndlingskage med “godkendte ingredienser”.

LCHF er mindst velegnet til eliteatleter, selvom vi faktisk har haft en ultraløber med på Kickstart, og selvom jeg også godt ved, at hele keto-community’et også er fuld af atleter, der bruger LCHF/ket0 til at holde fedtprocenten lav. De behøver dog sjældent spise low carb og har ofte bedre af en vis mængde kulhydrater.

Normalvægtige, der gerne vil tabe de kosmetiske 3 kg, som alle normalvægtige kvinder tror, de vil blive mere lykkelige af at tabe, opnår heller ikke altid høj succes. Trivselsmæssigt kan der sagtens være noget at hente, men at barbere 3 kg fedt af en normalvægtig krop kræver hårdt arbejde. Uanset hvilken kost du spiser.

“Er det LCHF/keto?”

Når alt kommer til alt er etiketter (low carb, LCHF, paleo, keto etc.) ligegyldigt. Det kan være fint nok at starte ud fra en slags overordnet skabelon og så foretage sine tilpasninger derefter. No one size fits all.

Så i stedet for at spørge “er det LCHF?” bør spørgsmålet egentlig være: “fungerer dette for dig/mig?” “Passer det til min/din kontekst”? Det kommer vi meget længere med.

Læs evt. også: Er det Keto? (og hvorfor svaret altid er nej)

Kom med til webinar

Tilmeld dig 30 minutters gratis webinar d. 10. januar med Tine og mig og bliv klogere på din fordøjelse (og hvorfor den nogle gange brokker sig)

Tilmeld dig allerede nu, så du ikke går glip af det

Lyt til nyeste afsnit podcast gratis

Som PLUS-medlem kan du lytte til min nye podcast, Madbanditten uden filter – Lyt til sidste episode gratis i prøveperioden.

Emner denne gang: Antiinflammatorisk kost, hvad er den sundeste kost, proteindistribution, fest og alkohol på Keto og er Keto stadig sund, hvis man ikke laver alting fra bunden?

Lyt til sidste nye afsnit her >>

Udover podcast får du adgang til energiberegninger på alle opskrifter, du får din egen favoritside, hvor du kan gemme dine yndlingsopskrifter, du kan lave dine egne madplaner og få en indkøbliste til eller du kan bruge de madplaner, jeg laver til dig hver måned.

Alt dette for mindre end 1 krone om dagen og du kan starte med at prøve det gratis i 7 dage her:

Prøv MadbandittenPLUS i 7 dage

Skal jeg hjælpe dig med vægttab?

Keto er super effektivt til vægttab, når det gøres rigtigt. Stop med at spilde tiden og kom ordentligt fra start.

Se hvordan her >>

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

17 kommentarer til “Hvad er DIN kontekst?”

  1. Hej Jane.

    Som jeg kan forstå det har du en madplan som man skal følge. Også kunne jeg forstille mig, at det er ikke så nemt, fordi det er en almindlig hverdag, din madplan går ud fra. Hvis jeg er på nat, hvilken rækkefølge skal jeg så spise, og med det mener jeg, at jeg skal arbejde fra kl.22 til 7 så står jeg op kl.15 og får morgenmad, kl.20 får jeg aftenmad og hvad så om natten? Der er også noget med ens mentale tilstand når jeg er på nat, energi niveauet er ikke er så højt, så det mad der skal laves, helst skal være så nemt som muligt.

    Svar
    • Okay nu forstår jeg! Der er ingen tvivl om at skifteholdsarbejde helt generelt er hårdt for kroppen men jeg synes ikke at LCHF behøver være sværere end alt muligt andet mad. Om du spiser kødsovs med grøntsager om morgenen og omelet om aftenen er helt uden betydning. Der følger opskrifter og kostplan med til dem, der har brug for så faste rammer.
      På de tidligere hold har vi haft flere natarbejdere. Deres oplevelse var at det var nemmere med LCHF fordi de ikke behøvede at spise lige så tit og fordi de slap for at ty til sukker og hurtige kulhydrater for at holde energien oppe.
      Så ja, helt sikkert en udfordring men ikke nødvendigvis mere udfordrende med LCHF :)

      Svar
  2. Hej Jane.
    Jeg kunne rigtig godt tænke mig at melde mig til et kickstart forløb. jeg har spist LCHF I et par år, og har det rigtig godt med det. Min bekømring er at jeg har skifteholdsarbejde, og det gør at jeg ikke føler at jeg kan følge denne livstilsændring 100%. Jeg ville bare hører hvad du tænker.

    Svar
    • Hej Lone. Kan du uddybe for mig hvorfor skifteholdsarbejdet gør det svært ift LCHF? Eller måske i hvilke situationer du oplever det som svært? Bare lige så jeg forstår :)

      Svar
      • Jeg håber jeg kan nå at få svar inden jeg ikke kan nå at melde mig til :)

        Jeg skal over til min svigerfamilie her de næste par dage (mandag – onsdag) så jeg hwr lidt svært ved at følge en kostplan.

        Skal man følge en kostplan på dit forløb? Hvad dag i de 4 uger?

        Svar
        • Nej det er helt frivilligt at følge kostplanen. Nogle har det bedst med det. Andre har det bedst med selv at finde på ;)

          Svar
  3. Tak for dette virkelig gode indlæg. Det er noget af det bedste, jeg har læst her på din blog gennem det sidste år, hvor jeg har fulgt dig.

    Det at se på sin egen situation med kostvaner, motion, søvn, sukkertrang, vægt osv. i forhold til valg af kost giver så meget mening for mig. Det er vildt svært, da man pludselig selv skal vurdere, hvad der passer en, og ikke bare følge en plan. Jeg er dog i gang med at finde den kost, der passer netop til mig, og som jeg har arbejdet på sidste måneder, efter at have spist striks/normal LCHF i et halvt år.

    En striks/normal LCHF passer ikke til mig, da jeg taber mig for meget, og det dur ikke. Så gennem de sidste måneder, har jeg eksperimentet med, hvilke kulhydratkilder jeg kan spise uden at det giver sukkertrang eller oppustet mave. Rugbrød, kikærter og bønner fungerer rigtig godt i små portioner. Det er meget vigtigt for mig, at min frokost indeholder godt med fedt, da tilfredsstiller min sliktrang om eftermiddagen.
    Men jeg skal holde mig fra grovboller osv., for det opfattet min krop som slik, også vil den bare have mere. Og almindelig kage er alt for sødt, og det kan jeg heller ikke styre. Så nu øver jeg mig i at lade kagen stå, selvom det er meget svært.

    Svar
  4. Hej Madbanditten / Jane
    Jeg har prøvet at faste på den måde at jeg spiser et hovedmåltid om dagen.( aften evt )
    Hvis jeg er ekstra sulten eller er mere aktiv så har jeg spist noget ost eller måske fisk i omkring middag.
    Jeg har gået hos en biopat grundet andet.
    Jeg har diabetes. Har grundet svær sygdom og død i familien ikke kunne passe ordentlig på mig selv , før nu. Ville tabe mig nu. Derfor.
    Jeg vælger at tænke kager / sødt ind ved besøg og / eller gæster, men i hverdagen ikke sukker, sødt og kager, morgenmad og eller hvidt brød normalt. Eller det som ligner forklædte kulhydraterne. Da jeg elsker grød mm så kan jeg finde på at lave havregrød eller boghvedegrød ind i mellem. Men ellers « rene » varer , som jeg kan se hvad er. Og kun lidt frugt ind i mellem.
    ( ikke dagligt ).
    Jeg har før været «normal» forbruger, men efter jeg har ændret kurs, er min krop begyndt at finde sig selv, så at sige.
    Jeg har på 3 måneder tabt 8 kg.
    Det slår mig at når man, som du også skriver noget om, så er alle hylder i alle supermarkeder
    ( alle kolonial ), fyldt med færdige vare, halvfabrikata , brød og kager, morgenmad, sødt og slik, der er en bombe under vores sundhed.
    Jeg vil igen understrege, jeg er ikke fanatiker.
    Men vil gerne vælge dette fra i hverdagen.
    Og det handler jo også om mængden vi spiser.
    Jeg er blevet opmærksom på hvor lidt man har brug for. Jeg tror vi let bliver ofte for tilbud, reklamerne og anprisninger. Og hvis man ser reklamer ( aviser mm ), så er de fyldt med usunde vare.
    Jeg så en svensk udsendelse for nylig om sukker ( al slags sukker, uanset fødevarer, frugt, yoghurt mm ), der fortalte om amerikanerne der hver dag fik hvad der svaret til 40 stykker sukker via det mad, som er « normal mad.».Morgen mad, yoghurt ,brød, kyllinger, saft, dressinger, rødt kød , en energi bar. ( kødet var marineret ) og meget andet.
    Vi er heldigvis ikke så forvent eller tilvendt som
    amerikanerne, men vi er godt på vej.
    Men tilbage til min faste, som nu er hverdag.
    Jeg kan undre mig over at alle, fra læge til diabetes vejledninger , systemer, sundhedsstyrelsen mm anpriser at man skal spise 3 gange daglig, for diabetespatienter 6 gange daglig. Jeg har i en del år nu fulgt diabetes vejledninger uden at kunne holde min vægt, også selv om jeg i perioden spiste mere sundt, men inden for en normal kost.
    Min biopat fortæller mig at min krop ikke fejler noget og jeg er kernesund. I min faste, som er hverdag. (70- 80 % ).
    Da jeg begyndte at tænke over hvor mange kulhydrater der er i mad og andet, og hvilke mængder det kunne blive til i løbet af en dag, blev jeg chokeret. Udsendelse om samme, understøttede min tanke, kunne jeg se.
    Og som du skriver, vi hygger os gerne.
    Jeg tror ikke almindeligvis at danskerne forbinder de firmaer Du nævner i din skriv om fedme og sund kost, som noget der berører deres hverdag. Jeg tror mange danskere tænker , at når supermarkeder har fx brød, ketchup og juice så er det fint nok og sundt nok. Der er bare masser af sukker i dette. Og mange andre varer. Fx Havregryn er nok sunde, men der er mange gram kulhydrater i dette også. Hestene fik havre som en kvik starter i gamle dage når de skulle præsterer noget ekstra.
    Det er som om at dagsmængden af kulhydratet ikke er gået op for mange danskere.
    Det er muligt at anvisninger om fordelingen af proteiner, kulhydrater og fedt er ok.
    Men mængden er forkert ift det energi behov vi har. Og det fokuserer man måske for lidt på.
    Erhvervslivet har jo en stort tab ( og staten ),
    hvis vi halverede vores føde indtag og begyndte at spise sundt.
    Det er nærmest som om der ligger en modstand i mod sundhed, fordi det provokere vores ret til at at gøre som vi plejer, at det ødelægger hyggen
    og det frataget vores ret til at bestemme selv.
    Tror vi.
    Men det er jo lige modsat.
    Hvis vi kikker på « mormorkost », var den ganske sund. Dog med den forskel at i dag knokler vi ikke som den gang. Igen mængden.
    Det koster så på sundshedskontoen, på det offentlige system mm . når vi fortsætter denne kurs.
    Jeg vil tro , at hvis jeg ikke havde fået diabetes så kunne Jeg have fortsat samme gamle kurs.
    ( jeg har dog haft en form for bremse, da jeg ikke har drukket alkohol andet i meget små mængder altid ).
    Jeg har oplevet, at en ven af mig , var bekymret for om grønne ærter var en kulhydrat eksplosion.
    ( overvægt ) Det havde han hørt. Men vennen spiste slik i store mængder.
    Det er problematisk, synes jeg, at vi overlader al vores oplysning og viden til noget som kan have svært ved at gøre det enkelt.
    Hvad er der galt med enkelthed.
    Basis varer, mad man kan se forskel på og som er naturlige etc.
    Jeg synes desuden vi er alt for fokuseret på mad. Det gælder jo alle steder…
    Som om hverdagen kun lykkedes når vi spiser godt, sødt og meget. Hvis man tager det væk,
    så kan nogen synes at hverdagen bliver trist.
    ( gælder også alkohol).

    Men den diskussion gælder jo mange andre ting i hverdagen. Fx. Mobiltelefoner… !

    Mvh Karsten

    Svar
    • Hvor er du god, Karsten! tak for den lange og spændende kommentar og hvor er det flot gået af dig, at du har valgt en anden vej, som din krop tydeligvis responderer meget bedre på!

      Svar
  5. Jeg elsker dette opslag! Det er så fint hvordan du får forklaret at vi alle er forskellige og vil trives med forskellige variationer af en lavkulhydratkost – eller evt. slet ikke. Selv kunne jeg ikke drømme om at opgive frugt, som en striks LCHF ville tilsige, men nyder meget ikke at være (så) sukkerafhængig som jeg var. Og jeg har det nu som dig: ris, pasta, kartofler og brød er fyld som jeg ikke har brug for. Det virker uendeligt meget mere sundt og styrkende at spise forskellige former for kål sammen med mine proteiner og mit gode, helende fedt :-)
    Dejligt at du er sluppet for smerterne – håber at flytteprojektet ikke bliver alt for hårdt!

    Svar
    • Tak Tanya.
      Det lidt pudsige er, at kulhydrater og kulhydratindhold meget sjældent er en del af mine overvejelser. Jeg tænker langt mere i “hvad siger min mave til det her?” Jeg elsker fx også frugt men spiser det sjældent, fordi jeg får så pokkers ondt i maven af det. Det samme gælder for mange grøntsager på én gang (fx blendede grøntsagsdrinks). Min mave bliver oppustet som om jeg var gravid i 8. måned, og det er sindssygt smertefuldt. Men det er jo min kontekst. Havde jeg ikke de problemer, ville mange af mine valg helt sikkert være anderledes.
      Og det er derfor det ikke giver mening at vi spejler os i hinanden – fordi, netop kontekst! :)

      Svar
  6. Kanon godt indlæg – meget interessant og relevant for mig, da min mand er diabetiker og vi er ved at finde ud af om LCHF er vejen frem.
    Tak for at skubbe til vores beslutning om at lægge kosten om?

    Svar
    • Velbekomme Tina :) Ingen tvivl om at der kan være noget at hente for diabetikere (særligt type 2 – men også type 1, selvom det er mere kontroversielt). Men motivationen skal være der og det nytter ikke at gøre det halvt, så man ender med high fat high carb ;-)

      Svar
  7. Virkelig tankevækkende indlæg! Jeg har altid overvejet lchf (og brugt det i perioder – som regel ret korte, da jeg er kæmpe kæmpe fan af rugbrød) men kan faktisk godt se, at jeg på ingen måde som sådan har behov for at leve på en mere striks kost. For som du skriver så er det en hård kamp at komme af med de berømte 3-5 kg uanset kostretning. Måske man i stedet skulle lægge vægt på at røre sig lidt mere, det ville nok godt være nyttigt for mange af os.

    Svar
    • Ja helt sikkert. Ift. sundhed og godt helbred er mere bevægelse vildt vigtigt. Ift. vægttab ikke så vigtigt. Men er man normalvægtig og vil gerne tabe de famøse 3 kg, er man måske også noget selvkritisk anlagt. At styrketræne fx og se at kroppens komposition ændrer sig (snarere end vægten) kan have stor positiv effekt her.

      Svar
      • Hvordan i forhold til hvis man hører til i den “tyndfede” kategori? Mine arme og ben er stort set lige så tynde som altid. Mit problem ligger på maven, hvor der har sneget sig deller ind. Samtidig har jeg også problemer med oppustethed, der kan nemt være 2-3 cm i forskel på morgen- og aftenmålinger (ikke at jeg måler flere gange om ugen, men en gang imellem i perioder) Kan der også være et element af, at man med årene har fået slappe mavemuskler?
        Er 45, har stillesiddende arbejde og dyrker ikke motion fast.

        Svar
        • Fedtlagring på maven kan indikere lav kulhydrattolerance og insulinresistens. Det er utroligt hyppigt med alderen. Jeg ville fokusere på en kost med færre raffinerede kulhydrater (dvs. sukker, brød, pasta, ris og kartoffel) og så vil jeg virkelig tale varmt for styrketræning, så der kan komme mere muskelmasse på kroppen. Flere muskler = bedre insulinfølsomhed.

          Oppustetheden kender jeg godt til. At udelukke eller minimere de hurtige kulhydrater plejer at hjælpe gevaldigt. :)

          Svar