Første del i denne hormonelle føljeton handler om p-pille stop. Jeg har taget p-piller eller brugt anden form for hormonel prævention (Mirena, hormonspiral) siden jeg var 19 eller deromkring. Kun afbrudt af korte pauser som bl.a. da min daværende kæreste og jeg gik fra hinanden og så selvfølgelig da jeg gerne ville være gravid.
I var mange, der skrev, at I gerne ville høre mere om dette emne, da jeg luftede det i mine planer for 2017, så her følger første del af historien.
Første p-pille stop i Paris
Første gang jeg stoppede med p-piller boede jeg i Paris. Min kæreste og jeg var lige flyttet fra hinanden, og jeg var så utroligt heart broken. Jeg havde ingen appetit, drak alt for meget alkohol og levede i det hele taget et ret uregelmæssigt liv med nattearbejde og fester til langt ud på morgenstunden. Men det var egentlig kendetegnende for de to år, jeg boede i Paris.
Jeg fik vist aldrig rigtig menstruation efter det p-pillestop, men jeg havde for travlt med andre ting til at bekymre mig om det.
Nyforelsket i København
Flashforward til 1999.
Jeg flyttede hjem til Danmark og i stedet for at flytte tilbage til Aarhus, hvor jeg kom fra, besluttede jeg at flytte til København, starte forfra en gang til og læse på universitetet.
Dagen efter jeg flyttede til København mødte jeg Søren og blev vildt forelsket i ham. Vi blev hurtigt kærester, mit ellers så knuste hjerte helede op, og jeg var nyforelsket med alt hvad det indebærer.
Jeg tog stadig ikke p-piller, men som jeg husker det, var prævention ikke noget, der optog mig helt vildt meget. Eller måske var det. Jeg kan ikke rigtig huske det.
Efter at have kendt Søren i nogle måneder, vågnede jeg lidt op af tågen og begyndte at spekulere over, at det var lidt underligt, at jeg ikke havde haft menstruation længe. Som i et halvt år eller sådan…
Hos lægen – og på p-piller igen
Så jeg gik til læge. Lægen tog en graviditetstest, som var negativ (hvilket set i bakspejlet var et under med min uansvarlige opførsel) og gav mig p-piller. Jeg spurgte, hvornår jeg skulle begynde at tage dem, for normalt starter man jo en p-pille-periode på første menstruationsdag, men jeg havde jo ikke menstruation. Lægen sagde “pyt” og bad mig bare starte med pillerne samme dag.
Når jeg sidder og skriver det lige nu, forstår jeg ikke, at lægen overhovedet ikke interesserede sig for, hvorfor en pige på 22 ikke havde haft menstruation i 6 mdr. Han tilskrev det “de store forandringer, der var sket i mit liv på det tidspunkt” og så ingen grund til at undersøge det nærmere.
Så jeg tog p-piller, og det gik vist fint.
P-pille stop – nu med ønsket om graviditet
Da jeg blev 26, besluttede Søren og jeg, at vi gerne ville have et barn. Jeg stoppede med at tage p-piller og fik vist nok herefter noget, der lignede næsten regelmæssig menstruation i nogle måneder. Men min krop spassede helt ud, og jeg havde hud som en teenager.
Og jeg blev ikke gravid, selvom vi prøvede ret ihærdigt.
Min menstruationscyklus blev mere og mere uregelmæssig. Jeg tilskrev det stress over vores barnløse situation, hvilket vitterligt var stressende for mig. Det viste sig dog at have en anden årsag.
Udredning for barnløshed
Efter et års tid uden graviditet, startede vi i udredning. De undersøgte os på kryds og tværs og fandt kun lidt mindre skavanker og sendte os videre til insemination.
Til første besøg hos gynækologen, der skulle foretage insemineringen, blev jeg instrueret i de hormoner, jeg skulle tage og inden vi gik ville han lige skanne mig. Skanningen viste at jeg havde en stor cyste på den ene æggestok, og den skulle opereres ud, før han turde sætte mig i hormonbehandling.
Så nu skulle jeg vente på operationstid.
Operation, endometriose og inseminering
Fordi jeg tidligere er opereret i maven flere gange og har en masse arvæv, kunne operationen ikke foretages med kikkert, som man normalt gør, og de var nødt til at skære mig op og fjerne cysten.
Efterfølgende fik jeg at vide, at cysten var en endometriosecyste, og at endometriose kunne gøre det svært at blive gravid. Great!
Efter operationen tog det lang tid at få gang i min cyklus igen, men da det endelig skete, startede vi med fertilitetsbehandlingen. Vi havde to forsøg med inseminering, som begge endte negativt. Herefter blev vi henvist til IVF (reagensglasbehandling) på Rigshospitalet.
Reagensglasbehandling (mikro-insemination ICSI)
Vi var kede af den samlebåndsbehandling, vi syntes, vi fik, så vi skrabede alle vores sparepenge sammen og tog til et indledende møde på Fertilitetsklinikken Trianglen. De undersøgte os igen, lægen talte nu om “polycystiske ovarier” og satte os i gang med ICSI (mikro-insemination – en reagensglasbehandling, hvor man indfører sædcellen direkte ind i ægget).
Jeg tog en hulen masse hormoner. Blev nedregulereret til kunstig overgangsalder og herefter “bygget op på ny” med hormoner, der gjorde, at jeg producerede flere æg. Jeg led med bivirkninger af hormonbehandlingen men holdt ud i sagens gode tjeneste.
Ægudtagning, befrugtning og ægoplægning gik fint, og jeg blev gravid og var lykkeligt og 8-9 måneder senere fik vi jo så Silas og Vega.
Ammestop – på p-piller igen!
Da jeg stoppede med at amme dem, blev jeg straks sat på p-piller igen. Men nu havde jeg fået så kraftige blødninger, at jeg blødte på alle mulige og umulige tidspunkter igennem min cyklus.
Igennem årene, der gik, skiftede jeg jævnligt mærke til stærkere og stærkere p-piller, men det hjalp ikke rigtigt. For 4 år siden spurgte jeg min læge, om der ikke var andre muligheder, og hun foreslog mig en hormonspiral.
Hormonspiral (Mirena)
Med en hormonspiral har man slet ikke menstruation, og det er smart, når man har endometriose, hvor selve blødningen er et problem.
Jeg fik min hormonspiral (av for satan!), småblødte lidt i de første 3-4 måneder men har ellers ikke haft menstruation i de 4 år, jeg har haft den.
I det sidste års tid har det naget mig lidt, det her med hormonerne. Det er kommet snigende langsomt. Det er lidt sært at tale for naturlig livsstil og så samtidig have sådan en tingest som sidder indeni og fodrer kroppen med kunstige hormoner.
Farvel til hormonspiralen
Jeg luftede kort mine tanker om at få den fjernet her på bloggen i indlægget 10 ting om mig, der ikke handler om mad men gik ikke videre med det.
Hver gang jeg nævnte det for min læge, slog hun det hen og gjorde det til noget ubetydeligt og talte om, at hormonpåvirkningen med en hormonspiral jo kun var ganske lokal, og at det derfor ingenting betød.
Jeg prøvede at argumentere for at vores hormoner hænger sammen i et fint samspil og ved at påvirke dem bare en lillesmule, forstyrrer man den fine balance, og at det da er sært, hvis det ikke skulle betyde noget. Jeg mener: en hormonpåvirkning, der gør, at jeg ikke har menstruation i 4 år, gør da trods alt noget.
Det byggede sig langsomt op i mig, og i december besluttede jeg at få den fjernet.
Den beslutning kommer i et indlæg for sig.
Læs mere: Hormonel balance eller hormonel ubalance
Læs del II: Hormonfri prævention – hvad vælger man?
Disclaimer
Dette indlæg er hverken en opfordring til at lægge hormonel prævention på hylden eller til at dyrke ubeskyttet sex. Det er udelukkende min historie, og min uansvarlige ungdom er ikke tænkt som eksempel til efterlevelse. Hvis nogen skulle opfatte det sådan.
Ja, jeg har det så lige modsat. Mine p-piller redder mig fra et smertehelvede med cyster konstant. Jeg har Pcosyndrom. Og som 20-årig stoppede min menstruation. Blodprøver viste at jeg overhovedet intet østrogen havde og skanningen viste mere end 100 cyster på mine æggestokke.
Får jeg p-piller er jeg sygdomsfri. Har holdt pauser en gang i mellem. Men efter få måneder uden p-piller kommer der cyster igen.
Og jeg har det bedre både fysisk og psykisk når jeg tager mine p-piller.
Ja, det øger risikoen for blodpropper og andre ting. Men uden har jeg også andre følgesygdomme. Så jeg vælger p-pillerne.
Puh det lyder godt nok ikke spor rart. Jeg forstår fuldstændigt at der også kan være tale om et valg mellem to “onder”.
Jeg kom på p-piller da jeg var 16 p.g.a. kraftige menstruationssmerter og uregelmæssig voldsom menstruation — og i årerne derefter var jeg en hysterisk kælling – det viste sig hormonerne i lige den type p-pille fik mig helt op i det røde felt.
Fik endelig skiftet til en anden type, og herefter var alt fint.
Midt i 20’erne efter et par års singleliv besluttede jeg mig for at droppe pillen og se om det ikke var blevet “normalt” dernede. Der var jo alligevel ingen baby-fare. Der var dog ingen ændring. Blodet flød i ugevis eller slet ikke. Imidlertid reagerede min hud i ansigtet så voldsomt på det manglende pille indhold at jeg efter ca 5 måneder måtte starte på pillen igen. Jeg har aldrig døjet med acne eller voldsomme bumser, men i den periode; det var frygteligt, intet virkede imod det. Fik normal hud igen kort efter at jeg genoptog pillerne. Nu er jeg så snart 30, stadig single, og tilsyneladende tvangslindlagt til at bruge p-piller resten af livet, hvadenten jeg dyrker sex eller ej.
Lige netop den urene hud var også en kæmpe frustration for mig, da jeg stoppede med p-piller, fordi jeg gerne ville være gravid. Jeg havde ikke lidt voldsomt af uren hud som teenager (kun sådan normalt) så det var virkelig irriterende at have det problem som 26-årig. Den urene hud forsvandt da jeg blev gravid og efter graviditet/amning røg jeg på p-piller igen. Siden hen skiftede jeg til hormonspiralen og nu hvor den er væk, er min hud stadig pæn (7-9-13).
Så jeg føler virkelig med dig…
Hej Jane.
Tak for dit indlæg.
Jeg har i lang tid overvejet at købe en LadyComp, men jeg kan ikke rigtig finde frem til nogen danskere, der har erfaring med det. Er der noget du kender til? http://worldcare.dk/webshop/lady-comp-ny-forbedret-og-smart-model/
/Sanne
Ja jeg har også overvejet den men den er meget dyr. Jeg kører pt. daglig temperaturtracking og manuel indtastning i apps og det håber jeg kan give et mønster efter nogle måneder.
Pudsigt indlæg og så lige idag ? Har netop været ved lægen idag kl. 9.20 og fået min mirena spiral ud, af samme årsag som du skriver… Har også altid sagt; ikke noget kunstigt op i mig. Men blev anbefalet det efter mit 3 barn da mine blødninger var kraftige og ikke ville stoppe. Har egentlig været glad for den, men nu har jeg fået nok og bestilte tid sidste uge til idag ?
Stor respekt for din ærlighed :-) Du sq en sej kvinde. Thumbs up.
Glæder mig til at læse del 2.
Jeg er så en af dem der er glad for mine p piller, da de mindsker mine ægløsningssmerter, de hjælper mig med at holde min vægt nede og min hormonbalance er i orden :)
Jeg gruer godt nok for de bivirkninger der kan være på sigt, men foreløbig er der flere fordele for mig end ulemper.
Vi har snakket om at manden burde blive steriliseret men han skal lige være helt klar til at tage det skridt (han vil gerne have flere børn, jeg synes 4 er rigeligt ;) )
Jeg har på mange måder også været fint tilfreds med det. Især hormonspiralen, indtil jeg så pludselig ikke var det længere. Men i flere år syntes jeg den løsning passede mig fint.
Hej.
Jeg har selv endometriose og er pt. hormonfri (3mdr) pga en kommende operation for endo. Men hvad gør du for smerterne og trætheden? Dette har været 3 frygtelige mdr med ekstreme smerter, migræner der varer flere dage, cluster hovedpiner, fatigue og generel utilpashed.
Har selv tænkt over dette med hormoner, da jeg på et tidspunkt fik minipiller oveni min hormonspiral, men jeg har ikke kunne se anden løsning, da det er et smertehelvede uden hormoner.
Jeg har ingen af de symptomer. Ingen smerter og ingen træthed. Mine eneste symptomer har været cystedannelse og barnløshed. Jeg føler mig på mærkværdigvis priviligeret her…
Hej Jane, jeg er virkelig spændt på at læse 2. del. Jeg har ikke helt samme historie som dig, men jeg har PCOS, og har også fået lidt hjælp til at blive gravid med vores to drenge.
Det jeg er særlig spændt på at liæse nærmere om, er, hvordan du tackler smerterne og blødningerne? Med PCO er der fællestræk med endometriose, såsom menstruation a la Niagra Falls og åndssvagt ulidelige ægløsninger! – og så har os med PCO typisk overvægt og uønsket hårvækst pga. insulinresistens (jeg er med på dit LCHF kickstart hold for at komme komme kiloene til livs, og al hårvæksten!).
Jeg har haft Mirena siden sidstfødte netop for at tackle blødningerne. Dvs. i snart 6 år nu. Min gynækolog har argumenteret præcist som din læge: at hormonet gives lokalt og dermed ikke er nogen stor fare. Her efter den blev skiftet i sommers genere den mig. Jeg kan mærke at den er der almindeligvis og ved samleje, så udover hormonerne, så er der også en fysisk grund til at jeg gerne vil finde et alternativ, som ikke hedder P-piller/mini-piller.
Tak for en rigtig god blog (og endnu mere for det hold vi er igang med). Jeg synes, trods kæmpe hovedpine og trætte stænger, at det tegner rigtig godt.
Hilsner Izabella
Jeg har aldrig haft endo-smerter. Den eneste grund til at jeg ved, jeg har det, er pga. cysten, jeg fik opereret ud.
I de 4 år, jeg har haft hormonspiral har jeg ikke haft menstruation og det har været virkelig dejligt men også lidt mærkeligt. Siden har jeg haft én menstruation og den var kraftig og langvarig men måske er jeg lige ude af trit med, hvad jeg kan forvente.
Og fedt at du er med på Kickstarten! Jeg elsker det forløb allerede :)
Jeg måtte selv droppe p-piller og alle lign hormon præventionsmidler for mange, mange år siden og skulle faktisk have hjælp til at løsne æg da jeg skulle blive gravid første gang (18 år siden). Jeg hæver i overkroppen, som et ubagt brød, jeg blødte helt mærkeligt og fuldstændigt ude af trit med den kunstige cyklus hormonerne dikterer. Prøvede også Mirena, gik helt i skuddermudder og jeg blødte den ud. Så fik jeg en kobberspiral…den var jeg glad for og havde ingen problemer med, før den var på vej ud af sig selv også pga voldsomme blødninger (muligvis efter to kejsersnit). Da gad jeg ikke mere, og insisterede på at få livmoderen fjernet (havde passeret 40 og fået 3 børn). Det fik jeg lov til og det er det absolut bedste der er sket for mig i mange år. Min krop skal KUN reguleres af mine egne hormoner.
Jeg er meget frustreret på min datters vegne. Snart kommer den tid, hvor vi også skal tænke på prævention til hende. og hvad findes der efterhånden af prævention uden hormoner (udover kondomer selvfølgelig)???
Jeg brugte en overgang (mellem børnene) pessar og det fungerede fint. Men kan man overhovedet få det mere. Allerede dengang skulle lægen op på øverste hylde og puste støvet af pessar-måle-kassen.
Det der med at hormonerne KUN virker lokalt, er noget vrøvl. De kommer ud i hele kroppen. Ellers ville jeg jo heller ikke hæve som et ubagt brød i hele kroppen.
Det er sjovt, du nævner det. Efter jeg havde født og fik p-piller igen blødte jeg også i tide og utide. Helt ude af trit med den kunstige cyklus, jeg burde være i.
Pessar findes stadig og der findes også en anden lignende sag, som jeg fik anbefalet, da jeg fik taget hormonspiralen ud. Det var ligesom et pessar men krævede ikke at man fik taget mål og man kunne bestille den over internettet. Årh hvad pokker hed den??! Den overvejede jeg i hvert fald men det hjælper jo ikke meget, når jeg ikke kan huske, hvad den hedder…
Opdateret: det var denne, jeg tænkte på: http://worldcare.dk/caya-pessar-hormonfri-praevention/
Og ja, jeg tænker også på min datter nogle gange. Det er dælme ike nemt..
Kære Jane.
Sikke et spændende indlæg. Jeg går selv og spekulerer meget over min evne til at blive gravid, fordi jeg aldrig har haft regelmæssige menstruationer, og jeg har svært ved at finde noget på nettet om det. Jeg bliver 23 om lidt, og jeg har allerede en søn på 3 år (ung mor :-)), og han skal ikke være enebarn. Så min kæreste og jeg vil gerne snart lave en lillesøster eller lillebror til ham.
Første gang jeg blev gravid var det uplanlagt, mens jeg holdt pause fra p-pillerne, fordi jeg havde glemt dem for mange gange (og så gik jeg og ventede på at få menstruation, så jeg kunne starte op igen). Men selv med p-pillerne har min menstruation ikke været til at regne med, og efter jeg fik den første gang som 13-årig, gik der lang tid, før jeg fik det igen, og sådan fortsatte det, indtil jeg gik i gang med p-piller.
Siden jeg fik min søn har jeg været startet op på p-piller, men dem droppede jeg efter 9 måneder, og efterfølgende har det kun været 3-4 gange, jeg har haft det. Der går altså cirka 6 måneder i mellem..
Sikke en lang smøre med too much info.
Det jeg gerne vil frem til er mit spørgsmål til dig: Havde du regelmæssig menstruation før din tur til Paris? (Sikke et personligt spørgsmål!)
Jeg har haft svært ved at finde noget på nettet, der ligner min sag – med mindre jeg har PCO, og det kan ikke udelukkes, ud fra det jeg har læst (deraf min bekymring for, om vi får svært ved at lave en ny baby).
Før jeg flyttede til Paris tog jeg p-piller og havde almindelig menstruation hver måned. Før jeg begyndte at tage p-piller overhovedet kan jeg næsten ikke huske, men jeg mindes at den vist var sådan nogenlunde regelmæssig.
Har du talt med din læge om dine få menstruationer?
Jeg stoppede med min præventation for lige knap og nap 3 år siden, min hud gik HELT amok, og jeg måtte i akne behandling med det skrappeste middel der findes.
Det var ikke på baggrund af at jeg ville blive gravid at jeg stoppede, men simpelthen fordi jeg ikke brød mig om hormonpåvirkningen længere. Videnskabeligt tager vi jo på, når vi starter på P-piller, så jeg ville se hvad der skete, hvis jeg stoppede dem.
I løbet af sommeren 2016 fik jeg enormt store smerter i forbindelse med min menstruation, altså i den grad at jeg ikke er i stand til at varetage mit arbejde (og jeg sidder på kontor) i december får jeg konstateret endometriose hos gynækologen, hun kiggede heldigvis også på æggestokkene, valget hed nu hormonel præventation (for at undgå smerterne) eller en evig cocktail af smertestillende for at kunne være nogenlunde funktionsdygtige de første dage af menstruationen. Vi har valgt den sidste, fordi vi er gået igang med projekt barn, for ellers var tidshorisonten først en mulighed om 3-5 år. Så vi krydser fingre for at vi kan undfange naturligt, da jeg ikke vil gennemgå IVF eller nogen af de andre muligheder.
Puha det lyder heller ikke som en nem beslutning. Jeg har heldigvis ikke smerter, som mange endo-piger har, men jeg har jo så heller ikke haft menstruation i 4 år (eller jo, nu en enkelt gang). Det gav ubehag men ikke smerter. Håber, det fortsætter sådan…
God vind med babyplanerne :)
Åh søde piger. Jeg får simpelthen så ondt i maven , når jeg læser jeres indlæg. Jeg håber , I begge tager kontakt til kompetente mennesker og patientforeningen for endometriose , som kan guide jer i forhold til dette. Al respekt for at lytte til jeres kroppe, men jeg håber inderligt I vil tage til et foredrag om endometriose. Når man lider af endometriose så er der risiko for flere og flere sammenvoksninger pr. gang i har en menstruationscyklus. Det betyder derfor at fortsætter man uden behandling så er der risiko for at det sætter sig endnu mere på bl.a. jeres æggestokke, æggeledere og ikke mindst tarme. Det betyder chancen for at blive gravid mindskes og der er risiko for flere smerter og mavetarmproblemer med tiden. I sidste ende kan det ende med store operationer og måske stomi. Det bliver forhåbentlig slet ikke aktuelt for jer. Måske ved I allerede det jeg har skrevet, men jeg kan desværre ikke læse det i jeres indlæg. Det gør mig bekymret ikke mindst fordi denne blog læses af rigtig mange kvinder. Det er vigtigt at udveksle tanker og bekymringer- det kan åbne op for tabubelagte områder – men lad os ikke glemme den faktuelle viden der er på området.
Dejligt, anderledes indlæg!
Jeg er jo også opereret for en cyste, lige inden vi fik Augusta. Fik dog ikke at vide hvilken type cyste det var. I sidste uge blev jeg scannet og fik igen melding om PCO-æggestokke.. Naivt havde jeg håbet at det ville være anderledes efter graviditet osv..
Stort knus
(PS: Jeg elskede: “far, den her springer du bare over”)
Åh hvor træls, Anne!
Jeg har det meget sært med den endometriosediagnose, for jeg har aldrig haft andre symptomer end cysten og barnløshed. Jeg har aldrig haft de voldsomme menstruationssmerter, som man ofte ser hos endo-piger. Og surt med PCO… :(
Og ja, håber virkelig min far lyttede der ;-)
Hvor er det fint, at du tager emnet op. Der er sikkert mange, der trives med hormonel prævention, men jeg har fundet ud af, at det ikke er for mig.
Jeg har være på p-piller, minipiller eller p-ring siden teenageårene, fordi det jo bare var det, jeg blev tilbudt. For fire år siden blev jeg bidt af at løbe, og begyndte at løbe lange distancer. Med det fulgte et vægttab og dermed også en menstruation, der forsvandt. Jeg havde det rigtig godt, så jeg anså det ikke som et problem, men droppede selvfølgelig p-pillerne, fordi de ligesom blev overflødige. I samme periode forsvandt min migræne, og jeg tilskrev det min løbetræning.
Senere har et tydeligt mønster så vist, at det var præventionen, der var synderen. Fx havde jeg de første ni måneder af 2016 – mens jeg var på minipiller – voldsom migræne to-tre gange om ugen. I oktober blev jeg gravid og har ikke haft et eneste anfald siden. Derfor er vi herhjemme helt enige om ikke at vende tilbage til den hormonelle prævention efter fødsel.
Det var bare et eksempel på, hvor meget uorden kunstige hormoner kan skabe. Jeg ønsker dig held og lykke med dit projekt :-)
Lige præcis! det, jeg ikke bryder mig om, er de små ting og skavanker, der kommer snigende igennem årene. Det er umuligt at pege entydigt på præventionen. I hvert fald så længe den stadig er der. Det er også en af grundene til at jeg nu har kastet mig ud i at regulere mine hormoner naturligt og se, hvordan det går.
Godt emne.
Efter mit andet og sidste barn ønskede jeg ikke at bruge p-piller igen, men jeg er super fertil, og vi havde før prøvet med kondomer, men det gik ikke godt. Vi talte om det i lang tid, og det endte med at min mand blev steriliseret. For os var det det mindste offer af vores muligheder. Jeg vil ikke spise hormoner og en p-ring gav mig smerter. Min mand har ikke fortrudt, og skulle han gøre det, kan han lappes sammen – for egen regning.
Bare lige et indspark.
Ja meget interessant. Min mand virker ikke specielt lun på den idé. Hvordan sælger man den ind?
HA HA HA SALG: Pco, endomitriose … operation af en æggestok der ikke sad hvor den skulle, fødsel af 2 børn, 2 gange bækkenløsning … værsgo min skat, nu må det være din tur ;)
Haha! Sådan skal den serveres! :)
Ja, hvordan får man lige solgt den idé?
Jeg har også overvejet sterilisation af enten mig eller manden. Måske os begge to :-)
Det er en flot beslutning fordi du lytter til dig selv, og det er jo ikke noget man bare lige sådan beslutter sig for.
Jeg har været på p-piller siden jeg var 16 år, og selvom jeg blot er 26 nu, kunne jeg mærke indeni, at 10 år er længe at proppe sig med kunstige hormoner. Efter jeg fødte min datter i 15′ besluttede jeg aldrig mere at gøre det, og jeg har det godt med den beslutning ?
Nej den beslutning har været længe undervejs. Især fordi jeg heller ikke har haft specielt festlige oplevelser i de perioder, hvor jeg har været hormonfri (uregelmæssig menstruation, cyster, akne etc.)… Men indtil videre går det ok :)
Det havde jeg glædet mig til at læse. ☺
Og tænk, hvis din disclaimer var nødvendig ?
Ja man ved aldrig på det der internet jo… :-/
Jeg blev efter mine to børn steriliseret. I en alder af kun 24 år. Ikke flere piller til mig, ingen spiraler og ingen irriterende friktionsskabende kondomer (nye partnere undtaget self.)
Bedste beslutning jeg nogensinde har truffet.
God vind med din hormonelle rejse
Det har jeg pudsigt nok ikke overvejet. Keg er ellers 100% afklaret med at jeg ikke vil have flere børn…
De er lige begyndt gære stedet sterilisere kvinder under lokal bedøvelse og som et meget mindre indgreb end fuld narkose.
Efter jeg læste km det tiltaler tanken mig mere. Selvom jeg lige nu ikke er færdig med at få børn.
Nå interessant. En del af mig synes, at det må være mandens tur nu :)
Er helt enig i, at det må være mandens tur. Dog fik min mor fjernet underlivet pga godartede, men irriterende cyster – og det har hun aldrig fortrudt. Ingen menstruation eller bekymringer om flere cyster der. Så den vej overvejer jeg også, når jeg engang har fået de børn, jeg skal.
Jeg overvejer seriøst at få taget min hormonspiral ud igen (fik den august 2016)
Jeg har været på p-piller siden jeg var 13, men efter 2 børn begyndte min krop at reagere mærkeligt på hormonerne. Så tænkte spiralen var en lille udvej indtil vi bliver helt enige om ikke at få flere børn. Jeg har bare konstant depressions lignende symptomer, min hud skejer fuldstændig ud og min vægt enten stiger eller står helt stille (vil gerne tabe mig)
Min mand har meldt sig på at få klippet tråden når tid er, men orker heller ikke helt kondom showet ?
Jeg har altid sagt at jeg ikke vil have nogle kunstige ting ind i min krop, men måtte desværre acceptere at få hormonspiral for ca 5 mdr siden, alene pgr min krop pludselig gik amok og jeg blødte så vildt som var det en vandhane der løb. Trods adskillige pille-kure der skulle stoppe blødningen fortsatte det bare og min blodprocent blev meget lav så i gang med masser af jerntilskud også. Jeg spurgte gynækologen om hvilke muligheder jeg havde og svaret var enten bløder du bare videre ellers også skal du have en hormonspiral. Det var jo pest eller kolera :) Jeg er stadig ikke vild med tanken om dimsen inde i mig, men jeg kunne ikke fortsætte uden. Måske jeg om nogle år tør at få den ud og se hvad der sker.
Puha Lene. Det lyder heller ikke spor rart! Var det i forbindelse med overgangsalder (jeg ved jo ikke lige hvor gammel du er)?
det troede jeg, jeg er 47, men gynækologen sagde at det intet havde med overgangsalder at gøre, men at det var meget normalt for kvinder i min alder. Man er jo bare så autoritetstro at man gør hvad lægerne siger, men jeg må nok undersøge om der er andre muligheder :)
Synes det er super dejligt at du vil dele din historie!
Jeg er meget nysgerrig på at høre hvordan det virker, det der med naturlig prævention.
Jeg er også selv blevet meget obs på hvad det er der kommer ind i kroppen.
Lige nu har jeg en kobberspiral, men den giver mig voldsomme blødninger (som de jo gør) og havde da overvejet at udskifte den med en hormonspiral, men bryder mig ikke længere om det ift som du også nævner, den hormonpåvirking der sker, uanset hvor lille den er.
Jeg glæder mig ihvertfald til at høre mere om dit projekt og evt blive inspireret til at prøve noget andet :-)
Naturlig prævention er jeg ikke nået til endnu. Det er et langstrakt projekt. Men jeg er startet med daglig monitorering af min morgentemperatur og jeg tænker, at det – måske – om seks måneder kan tegne sig et billede, jeg tør benytte mig af. Men det afhænger helt af, hvor meget tillid jeg tør have til det. Jeg ønsker virkelig ikke at blive gravid. Indtil da må jeg beskytte mig på anden vis…
Hej…
Jeg forstår godt de bekymringer du har haft omkring prævention. Jeg har selv haft en del problemer med prævention og deraf følgende bivirkninger. Derfor valgte jeg for 5 år siden at droppe p-piller og udelukkende bruge kondomer. De er uden bivirkninger, koster mindre – ud fra mit forbrug – og ansvaret for beskyttelse er et fælles anliggende.
Jeg har ikke fortrudt min beslutning endnu og anbefaler det gerne til andre.
Tak for at du tager det her emne op, for det er noget der giver røde ører, når jeg tager det op…
– Mette Marie
Velbekomme :)
En af mine store frustrationer i beslutningsprocessen var faktisk, at det var utroligt svært at finde viden og erfaringer om. Så den tavshed tænkte jeg, at jeg ville være med til at bryde, for det er jo noget, der vedrører de fleste af os.