Farvel til hormonel prævention – del I – p-piller og p-pille stop


Første del i denne hormonelle føljeton handler om p-pille stop. Jeg har taget p-piller eller brugt anden form for hormonel prævention (Mirena, hormonspiral) siden jeg var 19 eller deromkring. Kun afbrudt af korte pauser som bl.a. da min daværende kæreste og jeg gik fra hinanden og så selvfølgelig da jeg gerne ville være gravid.

I var mange, der skrev, at I gerne ville høre mere om dette emne, da jeg luftede det i mine planer for 2017, så her følger første del af historien.

Første p-pille stop i Paris

Første gang jeg stoppede med p-piller boede jeg i Paris. Min kæreste og jeg var lige flyttet fra hinanden, og jeg var så utroligt heart broken. Jeg havde ingen appetit, drak alt for meget alkohol og levede i det hele taget et ret uregelmæssigt liv med nattearbejde og fester til langt ud på morgenstunden. Men det var egentlig kendetegnende for de to år, jeg boede i Paris.

Jeg fik vist aldrig rigtig menstruation efter det p-pillestop, men jeg havde for travlt med andre ting til at bekymre mig om det.

Nyforelsket i København

Flashforward til 1999.

Jeg flyttede hjem til Danmark og i stedet for at flytte tilbage til Aarhus, hvor jeg kom fra, besluttede jeg at flytte til København, starte forfra en gang til og læse på universitetet.

Dagen efter jeg flyttede til København mødte jeg Søren og blev vildt forelsket i ham. Vi blev hurtigt kærester, mit ellers så knuste hjerte helede op, og jeg var nyforelsket med alt hvad det indebærer.

Jeg tog stadig ikke p-piller, men som jeg husker det, var prævention ikke noget, der optog mig helt vildt meget. Eller måske var det. Jeg kan ikke rigtig huske det.

Efter at have kendt Søren i nogle måneder, vågnede jeg lidt op af tågen og begyndte at spekulere over, at det var lidt underligt, at jeg ikke havde haft menstruation længe. Som i et halvt år eller sådan…

Hos lægen – og på p-piller igen

Så jeg gik til læge. Lægen tog en graviditetstest, som var negativ (hvilket set i bakspejlet var et under med min uansvarlige opførsel) og gav mig p-piller. Jeg spurgte, hvornår jeg skulle begynde at tage dem, for normalt starter man jo en p-pille-periode på første menstruationsdag, men jeg havde jo ikke menstruation. Lægen sagde “pyt” og bad mig bare starte med pillerne samme dag.

Når jeg sidder og skriver det lige nu, forstår jeg ikke, at lægen overhovedet ikke interesserede sig for, hvorfor en pige på 22 ikke havde haft menstruation i 6 mdr. Han tilskrev det “de store forandringer, der var sket i mit liv på det tidspunkt” og så ingen grund til at undersøge det nærmere.

Så jeg tog p-piller, og det gik vist fint.

P-pille stop – nu med ønsket om graviditet

Da jeg blev 26, besluttede Søren og jeg, at vi gerne ville have et barn. Jeg stoppede med at tage p-piller og fik vist nok herefter noget, der lignede næsten regelmæssig menstruation i nogle måneder. Men min krop spassede helt ud, og jeg havde hud som en teenager.

Og jeg blev ikke gravid, selvom vi prøvede ret ihærdigt.

Min menstruationscyklus blev mere og mere uregelmæssig. Jeg tilskrev det stress over vores barnløse situation, hvilket vitterligt var stressende for mig. Det viste sig dog at have en anden årsag.

Udredning for barnløshed

Efter et års tid uden graviditet, startede vi i udredning. De undersøgte os på kryds og tværs og fandt kun lidt mindre skavanker og sendte os videre til insemination.

Til første besøg hos gynækologen, der skulle foretage insemineringen, blev jeg instrueret i de hormoner, jeg skulle tage og inden vi gik ville han lige skanne mig. Skanningen viste at jeg havde en stor cyste på den ene æggestok, og den skulle opereres ud, før han turde sætte mig i hormonbehandling.

Så nu skulle jeg vente på operationstid.

Operation, endometriose og inseminering

Fordi jeg tidligere er opereret i maven flere gange og har en masse arvæv, kunne operationen ikke foretages med kikkert, som man normalt gør, og de var nødt til at skære mig op og fjerne cysten.

Efterfølgende fik jeg at vide, at cysten var en endometriosecyste, og at endometriose kunne gøre det svært at blive gravid. Great!

Efter operationen tog det lang tid at få gang i min cyklus igen, men da det endelig skete, startede vi med fertilitetsbehandlingen. Vi havde to forsøg med inseminering, som begge endte negativt. Herefter blev vi henvist til IVF (reagensglasbehandling) på Rigshospitalet.

Reagensglasbehandling (mikro-insemination ICSI)

Vi var kede af den samlebåndsbehandling, vi syntes, vi fik, så vi skrabede alle vores sparepenge sammen og tog til et indledende møde på Fertilitetsklinikken Trianglen. De undersøgte os igen, lægen talte nu om “polycystiske ovarier” og satte os i gang med ICSI (mikro-insemination – en reagensglasbehandling, hvor man indfører sædcellen direkte ind i ægget).

Jeg tog en hulen masse hormoner. Blev nedregulereret til kunstig overgangsalder og herefter “bygget op på ny” med hormoner, der gjorde, at jeg producerede flere æg. Jeg led med bivirkninger af hormonbehandlingen men holdt ud i sagens gode tjeneste.

Ægudtagning, befrugtning og ægoplægning gik fint, og jeg blev gravid og var lykkeligt og 8-9 måneder senere fik vi jo så Silas og Vega.

Ammestop – på p-piller igen!

Da jeg stoppede med at amme dem, blev jeg straks sat på p-piller igen. Men nu havde jeg fået så kraftige blødninger, at jeg blødte på alle mulige og umulige tidspunkter igennem min cyklus.

Igennem årene, der gik, skiftede jeg jævnligt mærke til stærkere og stærkere p-piller, men det hjalp ikke rigtigt. For 4 år siden spurgte jeg min læge, om der ikke var andre muligheder, og hun foreslog mig en hormonspiral.

Hormonspiral (Mirena)

Med en hormonspiral har man slet ikke menstruation, og det er smart, når man har endometriose, hvor selve blødningen er et problem.

Jeg fik min hormonspiral (av for satan!), småblødte lidt i de første 3-4 måneder men har ellers ikke haft menstruation i de 4 år, jeg har haft den.

I det sidste års tid har det naget mig lidt, det her med hormonerne. Det er kommet snigende langsomt. Det er lidt sært at tale for naturlig livsstil og så samtidig have sådan en tingest som sidder indeni og fodrer kroppen med kunstige hormoner.

Farvel til hormonspiralen

Jeg luftede kort mine tanker om at få den fjernet her på bloggen i indlægget 10 ting om mig, der ikke handler om mad men gik ikke videre med det.

Hver gang jeg nævnte det for min læge, slog hun det hen og gjorde det til noget ubetydeligt og talte om, at hormonpåvirkningen med en hormonspiral jo kun var ganske lokal, og at det derfor ingenting betød.

Jeg prøvede at argumentere for at vores hormoner hænger sammen i et fint samspil og ved at påvirke dem bare en lillesmule, forstyrrer man den fine balance, og at det da er sært, hvis det ikke skulle betyde noget. Jeg mener: en hormonpåvirkning, der gør, at jeg ikke har menstruation i 4 år, gør da trods alt noget.

Det byggede sig langsomt op i mig, og i december besluttede jeg at få den fjernet.

Den beslutning kommer i et indlæg for sig.

Læs mere: Hormonel balance eller hormonel ubalance

Læs del II: Hormonfri prævention – hvad vælger man?

Disclaimer

Dette indlæg er hverken en opfordring til at lægge hormonel prævention på hylden eller til at dyrke ubeskyttet sex. Det er udelukkende min historie, og min uansvarlige ungdom er ikke tænkt som eksempel til efterlevelse. Hvis nogen skulle opfatte det sådan.

Få mere ud af Madbanditten

Få adgang til energiberegninger på alle opskrifter, få din egen favoritside, hvor du kan gemme dine yndlingsopskrifter, lav dine egne madplaner og få en indkøbliste til eller brug de madplaner, jeg laver til dig hver måned.

Alt dette og meget mere får du som PLUS-medlem🤩

Det koster mindre end 1 krone om dagen og du kan starte med at prøve det gratis i 7 dage her:

Prøv MadbandittenPLUS i 7 dage

 

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

81 kommentarer til “Farvel til hormonel prævention – del I – p-piller og p-pille stop”

Skriv en kommentar

  1. Meget relevant emne! Har læst alle kommentarerne, kunne ikke stoppe igen :-)

    Jeg har selv taget p-piller i mange år (siden jeg var 16). Jeg stoppede fordi jeg ville være gravid (27) det tog omkring 4 mdr. før kroppen var normal efter p-pillestop, hvor kroppen var helt tosset, med forskellige pletblødninger, smerter osv. i de 4. mdr. Efter 4. mdr. kunne jeg pludselig mærke min krop på en helt ny måde, med de svingninger der følger med en normal periode. Så jeg lovede mig selv ikke at fylde mig med hormoner igen – når det tog så “lang” tid at få ud af systemet (ingen ting i fht. det jeg har læst oven for).

    Jeg fik det så meget bedre både i min krop og mentalt, svært at forklare, men det havde været som at der lå et gråt filter over mine følelser da jeg tog p-piller. Og nu har jeg bare en følelse af at det er dejligt at kunne mærke mig selv!!!

    Efter amning fik jeg min menstruation igen og fik en kobberspiral, døjede med smerter og pletblødninger de første måneder, men så gik det bedre og bedre, til jeg fik den fjernet igen. (og er gravid igen :-)

    Svar
    • ja der var ret vild respons på det indlæg!!
      Jeg fik fjernet min hormonspiral for ca. 3 mdr nu og jeg synes stadig jeg mangler den der følelse af at det hele er faldet på plads. Måske det bare tager lidt længere tid…

      Svar
  2. Sikke et godt indlæg, og alle kommentarene er rigtig gode. Jeg gik af P-piller for 1 år siden, og skiftede til den lille hormon spiral. Hvilket jeg synes virker bedre humørmæssigt og det er nemmere i hverdagen. Men jeg har simpelthen fået så dårlig hud! Jeg har bumser, ikke kun i hovedet, men overalt. Det er så frustrerende. Jeg overvejer at få den taget ud, selvom der nu kun er omkring 1½ år tilbage af den. For hvad skal man så på!?! Det er jo det rigtige gode spørgsmål.
    Læste faktisk at der er en app som lover 98% sikkerhed, med at måle temp osv. Men det virker også riski…

    Svar
  3. Jeg har prøvet alt prævention også spiral, hvor jeg dog stadig havde regelmæssig menstruation. Jeg fik spiralen ud her for 1,5 år siden vil jeg tro, og så begyndte mit helvede.

    Jeg er i skrivende stunde henvist til gynækolog for udredning af mistanke om endometriose (jeg er selv helt sikker på det er det jeg lider af, så jeg har ikke travlt med at komme afsted, da jeg også lider af lægeskræk)

    Jeg har så stærke smerter også at jeg måtte sygemelde mig flere dage pr måned (ja er selvstændig, så “sygemeldt”) og fik jeg ikke en voldesom cocktail af kodein, ibumetin og paracetamol, så kunne jeg faktisk ikke gå, og mere end en gang er hele familien blevet vækket af mig fordi jeg også behøvede piller om natten, men det gjorde så ondt at jeg var kollapset skrigende på gulvet. Varme har kunnet lindre men ellers ikke.

    Jeg begyndte så at undersøge sagerne (pga lægeskræk har jeg minus tiltro, også af andre grunde, men jeg synes altid jeg endte med stærke piller af en eller anden slags, og så ellers ingen ting) og de sidste 2 måneder prøvede jeg følgende: Salvietabletter (kun fuld dosis i blødningsperioden) og hindbærblade the 3 gange dagligt startende 1 uge før og så hele perioden. Det gjorde faktisk at jeg kunne blive NÆSTEN smertedækket af det jeg fik, men var jo stadig ikke nok.

    Så sad jeg før jul og tænkte endnu en gang på dig, jeg har før spist LCHF pga vægten, og tabt mig, men i forbindelse med de her smerter og “for lavt stofskifte” (blev behandlet med medicin for det sidste) så fik jeg den ide at afprøve at leve ketogent. Så jeg startede op på dit hold.

    Nu har jeg så været rigtigt i ketose i lidt over en uge (startede før på at spise striks) og samtidig indtager jeg stadig salvie og hindbærthe + også pycnogenol (tror jeg det hedder) som er inflammationshæmmende også. OG her kommer det vilde så: jeg er på anden dagen af menstruationen, det er her jeg plejer at ligge og rulle skrigende rundt på gulvet, men jeg sidder bare og har “normalt” let utilpashed. Jeg ligner stadig en gravid i 6 måned, men hvor er smerterne? Jeg er selvfølgelig nervøs for at de pludselig kommer, men alle de tegn der normalt er, er fraværende.

    Jeg tror det skyldes ketosen, sikkert hjulpet på vej af tilskuddene, men det er jo primært urter, som selvfølgelig er “kunstigt” indpakket (salvie, pycnogenol og kommer jeg i tanker om nu tranebær).

    Jeg er spændt på de næste 4-5 dage, meget spændt, men følelsen i kroppen er fantastisk. Og ved du hvad det “redder” lidt mit liv, for om præcis 4 uger, altså der hvor min cyklus starter igen (jeg er så i modsætning til mange klokkeslæts-nøjagtig) skal jeg til tyskland på badeferie alene, med mine 2 unger, og jeg har gruet for det siden jeg udregnede at det ramlede sammen med menstruationen, for ærligt den rejse kunne jeg ikke klare liggende rullet sammen på gulvet.

    Så selvom dette ikke helt er den samme “rejse” som du er på, så vil jeg lige sige tak. Var det ikke for dig, så tror jeg jeg havde aflyst ungernes ferie sammen med mig, for så havde jeg ikke fundet ud af at afprøve dette.

    Svar
  4. Jeg gør mig lidt de samme overvejelser, da jeg for nyligt har fået mig en kæreste. Jeg er 21, har ingen børn og skal ikke have det lige foreløbig, så vi har jo været nødsaget til at bruge prævention. Kondomer, nej tak. Jeg startede på p-piller men det føles helt forkert. I forvejen har jeg colitis ulcerosa og fyldes med meeeeeeget medicin, og jeg har ikke behov for at udsætte min krop for endnu mere. Så jeg har overvejet spiral. Men tanken om at der skal sidde noget oppe i min livmoder kan jeg slet ikke forene mig med. Og hvad er der så at gøre?

    Svar
    • Ja det er jo et rigtigt godt spørgsmål. Jeg har kig på sådan en pessarlignende tingest. I hvert fald i min alder, hvor sex ikke altid er lige så spontant som tidligere tænker jeg, at det kan blive en mulighed…
      Jeg tænker nogle gange på, hvad jeg ville rådgive min datter til, hvis hun var i den alder men jeg ved det ærligt talt ikke… :-/

      Svar
  5. Jeg døjede åndssvagt meget med underlivsvamp i en årrække, spurgte læge og gynækolog om p-piller kunne påvirke det, nej det mente de bestemt ikke!

    Så gik der et par år mere (og havde nok underlivsvamp 5-10 gange Per år!) og jeg flytter til udlandet, første lægebesøg og jeg stiller det samme spørgsmål og hun svare “ja selvfølgelig påvirker det at du døjer med svamp, p-piller er hormoner”

    Nu tager jeg dem ikke mere og har ikke gjort det i nok 4-5 måneder, har ikke haft nogen form for svamp siden! :-)

    Svar
    • Du rammer egentlig meget godt hvad jeg synes er så irriterende og svært. Nemlig at det er så svært at få ordentlig rådgivning. Suk… fedt at du slap af med svamp. Må virkelig ikke være rart at være ramt af.. :-/

      Svar
  6. Fedt indlæg! Emnet fortjener fokus..

    Havde for år tilbage flere uforklarlige symptomer som bla svedeture, vægttab og dårlig søvn. Blev tjekket for alt muligt, bla stofskiftesygdomme, kræft og overgangsalder. Det gav ingen forklaring. Havde selv en stærk fornemmelse af at det var hormonspiralen og måske mange års brug af forskellig hormon prævention. Valgte at få fjernet spiralen trods lægens tvivl omkring at den sku have nogen betydning. Den virker jo kun lokalt!

    Bla svedeturene forsvandt fra den ene dag til den anden da den først var væk. Så håber du også vil opleve mærkbare forandringer. Her opstod der dog efter et halv års tid nye og overraskende symptomer, der med tre børn i huset og min egen dåbsattest af lidt ældre dato var ret overvældende – nemlig morgenkvalme… ;) En lille sidegevinst, som man måske skal være lidt ekstra obs på efter ikke at sku have tænkt på prævention i det meste af ens liv…

    Idag er vores lille sidegevinst 13 måneder og han har ikke ændret på holdningen til hormonprævention. Opmærksomheden på andet prævention er dog blevet skærpet.. ;)

    Svar
    • Åh! Haha! Hvor er det en sød historie men puh, hvor jeg godt nok ikke ønsker mig en efternøler. Det er også det, der har gjort beslutningen så langtrukken.

      Svar
  7. Spændende læsning! Jeg forsøgte mig kortvarigt med p-piller for 6-7 år siden, men holdt kun nogle få måneder… Fik simpelthen så mange problemer med hovedpine, kvalme og humørsvingninger. Så jeg droppede dem igen. Jeg skal ikke have flere hormoner kastet ind i mit system. Så hellere tage chancen (i hvert fald når man alligevel er gift!;) ).
    Nå, jeg ser frem til at læse næste indlæg!

    Svar
    • Tankevækkende så mange, der beretter om bivirkninger. Jeg har været ret forskånet, tror jeg, i hvert fald ift. hvad jeg har været opmærksom på.

      Min udfordring nu er at jeg virkelig IKKE ønsker en pludselig graviditet (ikke så sandsynligt min alder og fertilitetshistorie taget i betragtning men stadig…)

      Svar
  8. Jeg har også endometriose, og er flere gange blevet presset til hormon behandling af læger. Jeg ville undgå dem, fordi jeg følte de fjorde mig deprimerede. Men prøv en anden slags, mindre kraftig, lokalt virkende osv.
    Men aldrig mere!!!
    Sidste gang var en hormonspiral som sad et år, og da blev min livmoders afstødningsforsøg nok, og jeg fik den fjernet. Ca 2 uger senere blev jeg forskrækket over lyden af mit eget grin. Det var så skræmmende, men også virkelig en øjenåbner for hvor meget den faktisk havde påvirket mig. Så jeg har også taget bladet fra munden og fraråder det til alle jeg kan komme til! Det er noget møg!!! Det er endometriose også, men erfaringen har lært mig at man meget bedre kan håndtere smerter når man er glad. Hvem kan holde ud at være trist hele tiden?

    Svar
  9. Det her er for mig virkeligt et “hade-emne” fordi hele hele mit liv i så mange år drejede sig om cyklus, hormoner og blive gravid. På trods af en ultra stabil cyklus blev jeg jo bare ikke gravid af mig selv og heller ikke af endeløse baner af fertilitetsbehandling. Og så alligevel lykkedes det efter +6 år ? Og igen efter +4 år uden nogen form for prævention og med normalt sexliv. Ikke helt normalt i følge statistikken. Anyways, i mange år før alt det, brugte jeg naturlig prævention. Det kunne jeg lige så godt havde ladet være med, tænker jeg ??? men jeg brugte sådan en monitor der hedder persona. Den kræver at man jævnligt tisser på en pind og sætter i maskinen. Ligesom en ægløsningstest med hukommelse. Den fungerede superfint så vidt jeg husker (jeg blev i hvert fald ikke gravid med den hahaha). Jeg selv har tisset på en pind for absolut sidste gang i mit liv, men det kunne være et ok alternativ/supplement til temperaturmålingerne, som jo er ret usikker. I dag har jeg hormonspiral og vil for intet i verden af med den ?

    Svar
    • Haha, Rikke, jeg synes også, jeg er færdig med at tisse på pinde :)
      Jeg kører noget temperaturtracking men om det en dag kommer til at føles sikker nok til ikke at bruge yderligere prævention er jeg altså lidt skeptisk overfor endnu. Tænk nu hvis man pludselig er blevet fertil med alderen ;-)

      Svar
  10. Nu er det jo ikke fordi, der mangler indlæg til din historie, men jeg vil da gerne give mit besyv med. Jeg startede med P-piller, da jeg var 19 år, og tog dem vel i tre år. Derefter brugte min mand og jeg “Roskilde” metoden i 5 år, og det gik fint indtil han glemte at stå af, og jeg blev gravid. Fint nok, vi var 27 år og parate til at få et barn. Efter fødslen fik jeg en kobberspiral, men den blev jeg aldrig gode venner med, så den røg ud igen. Senere fik jeg P-piller igen, da jeg producerede for mange mandlige hormoner, men stoppede efter en tid, da jeg ikke syntes, jeg havde nogen gavn af dem. Jeg foreslog min mand at blive steriliseret, men det syntes han ikke var nogen god idé. Mænd synes åbenbart, de bliver mindre mand efter sådan et indgreb. Pludselig ændrede han mening, og blev steriliseret. Senere fandt jeg ud af, at det blev gjort, så han nemmere kunne dyrke sine sidespring uden risiko. Det resulterede i, at han smittede mig med klamydia!
    Efter vores skilsmisse fik jeg en kobberspiral igen. Den gjorde ondt fra den dag, jeg fik sat den op. Jeg var til undersøgelser og scanning, for at se om den sad forkert. Det gjorde den tilsyneladende ikke. Jeg har altid haft voldsomme menstruationer, og det blev ikke mindre af den spiral. Til sidst foreslog min læge en hormonspiral, og det sagde jeg ja tak til. Og jeg fik det bare SÅ meget bedre. Ingen smerter og menstruationer reduceret til næsten igenting. Luksus. Jeg var 46 år, da jeg fik den, og havde den i 6-7 år, før den blev taget ud. Jeg var bange for, de voldsomme menstruationer ville komme igen, men det gjorde de ikke. Jeg havde åbenbart overstået overgangsalderen, mens jeg havde spiralen. Og det var helt uden gener. Jeg fik heller ikke nogen følgevirkninger, efter den blev fjernet. Jeg har aldrig fortrudt, den fik den hormonspiral, tværtimod :-)
    Men jeg forstår godt alle dem, som ikke har lyst til at blive hormonpåvirket. Vi aner jo ikke, hvordan det påvirker os. Ville bare lige sige, at hormonspiralen også kan gøre noget godt for nogen. Men jeg havde jo også en vis alder, da jeg fik den.

    Knus

    Svar
    • Ej sikke en god historie – altså ikke det med sidespring og klamydia (har også været der). Men med hormonspiralen. Min læge anbefalede mig faktisk også bare at beholde den igennem overgangsalderen, når den tid kommer men nu må vi se. Jeg prøver lige det her af først…

      Svar
      • Den med klamydia havde jeg ikke set komme … man ved, man skal beskytte sig som ung med skiftende partnere, men efter 22 år med samme mand, så tænker man ikke i de baner.

        Jeg kan godt forstå, du vil prøve det af. Kan man klare sig uden påvirkninger af div. mediciner og hormoner, så er det jo allerbedst. Jeg kan også se af de mange kommentarer, at mange har haft bivirkninger af hormonspiralen. Det havde jeg bare ikke. Ikke en eneste. Mon der findes forskellige hormonspiraler?

        Jane, jeg vil gerne lige sige til dig, at en af de ting jeg er så vild med med dig er, at du er så hudløst ærlig, og ikke er bange for at fortælle, at du ikke er perfekt. At dele med os, at du også kan drikke dig i hegnet og vågne op med tømmermænd. At du f.eks. skriver, at du også har stiftet bekendtskab med klamydia. At du ikke prædiker, men stille og roligt fortæller om,hvad du mener er godt for dig og os.

        Og så er jeg fuld af respekt og beundring for, at du har fulgt dit hjerte og overbevisning og dermed fået den succes, du har. Jeg er fan :-)

        Svar
        • Hvor er du sød, Fru K. Tak for den fine kommentar :)

          Der findes forskellige hormonspiraler. Jeg tror dog, de fleste herhjemme har den, der hedder Mirena. Jeg har på mange måder været rigtig glad for min. Det er kun i det sidste års tid, at jeg er begyndt at spekulere på, om nogle af de ting, jeg bøvler lidt med skyldes den. Men om det er tilfældet, kan jeg slet ikke sige endnu…

          Svar
  11. Spændende emne! Jeg er selv stoppet med prævention. Har taget p-piller, minipiller, haft hormonspiral (havde den i 18 mdr og småblødte konstant og gik i en depressiv bobbel…lettelse at få den ud). Så fik jeg p-ring, p-piller igen og et år med kobberspiral, hvor jeg blødte noget så voldsomt. Nu bruger jeg intet og det er så fantastisk! Jeg mærker min krop meget bedre og har det virkelig godt, selvom jeg også bliver et pms-monster nogle dage.

    Svar
    • Ja jeg begynder også at mærke lidt af det, du beskriver. Og så nyder jeg faktisk at have lidt føling med hvor jeg er i cyklus, fordi det også kan forklare nogle ting med humør, oppustethed etc. Men indtil videre baseret på én måned, men nu må vi se fremover ;-)

      Svar
  12. Hej Jane.

    Jeg er pt. i nøjagtig samme situation du var i. Jeg smed pillerne og blev faktisk gravid (uden for livmoder) med det samme, men dette fandt jeg først ud af, da jeg fik kraftige smerter i underliv. Jeg blev scannet hvor man (foruden graviditet) fandt ud af, at jeg havde en stor cyste på 12 cm i den ene æggestok, som ligeledes stammede fra endometriose, derudover var cysten fyldt med celleforandring. Så det var lidt af en operation jeg skulle igennem.

    Nu er vi så langt i forløbet at vi også skal til at have hjælp og her kommer så mit spørgsmål til dig – hvordan gik hele din graviditet? Havde du flere smerter osv. grundet det du har været igennem? Er selv en smule nervøs og ikke mindst for at graviditeten skulle sætte sig uden for livmoderen igen, da chancen er lidt større når det allerede er sket en gang :-/

    Mange hilsner
    Jeanette

    Svar
    • Åh først og fremmest stakkels dig med alt det, du skal igennem :-/

      Min graviditet var fantastisk. Jeg havde det bedre end jeg havde haft det i årevis. Jeg var jo gravid med tvillinger, så jeg blev fulgt tæt, men havde det superfint og bar dem indtil jeg blev sat i gang i uge 38. Fødte dem normalt og alt var fint. :)

      Svar
  13. Hej Jane,
    Hvor er det dejligt, at du vil dele din historie ?
    Jeg har selv oplevet hvordan mange års brug af p-piller, kan påvirke kroppen.
    Jeg startede med p-piller, da jeg var omkring 17 år, mest for at regulere en meget uregelmæssig menstruation.
    Da jeg som 25 årig stoppede med pillerne, med ønsket om graviditet, kom der ingen menstruation ? Jeg gik hurtigt til min læge, som sendte mig videre til en gynækolog. Gynækologen var ret uforskammet, og startede ud med at sige, at normalt kom man jo først til hende, hvis man havde forsøgt i et år (men man er jo ligesom nødt til at have menstruation/ægløsning for at kunne blive gravid). Hun undersøgte mig modvilligt, og fandt ud af, at der slet ingen modne æg var og ingen tegn på aktivitet. De næste par måneder, gennemgik jeg diverse hormonbehandlinger, uden held.
    Heldigvis havde jeg en veninde, som kunne zoneterapi og efter et par måneders behandling, kom der gang i æggeledere igen, og jeg blev gravid ?? Jeg har efterfølgende hørt, at mange zoneterapeuter, oplever kvinder med samme problem. Æggeledere går simpelthen i dvale, af p-pillerne.
    Efterfølgende har jeg testet kobber-spiral, som ikke fungerede for mig.
    Sidenhen har min mand, ladet sig sterilisere, så vi er færdige med at bekymre os om prævention.
    Kærlig hilsen Marie

    Svar
    • Ja spændende det med dvalen. Det kunne også forklare mine måneder uden menstruation.
      Jeg tror lige, jeg skal tale med min mand… ;-)

      Svar
  14. Hej godt indlæg, ja et emne der ikke ofte tales om, fik selv mens som 9 årig og nu 40 år senere kan overgangsalderen dog ikke snart komme. Måtte på grund af klamydia have fjernet æggelederne, inden jeg som 39 årig lykkedes med en ivf behandling i første forsøg.
    Vil bare sige at LCHF har kureret min luft i maven. Så ud med sukker og kulhydrat.
    Kærlig hilsen M

    Svar
  15. Spændende læsning – glæder mig til del 2.

    Jeg er selv stor modstander af hormoner, men synes ikke rigtig det er lykkes mig at komme udenom…Bortset fra de tidspunkter hvor min mand og jeg har brugt kalender-metoden.

    Min mand er forsøgt steriliseret, men de kan kun finde den ene side, så det lykkedes ikke.

    Jeg har egentlig selv været til forundersøgelse til sterilisation, da vi har fået de børn vi skal have, men jeg er ikke så vild med narkosen og det forholdsvist store indgreb.

    Jeg lider også af kraftige blødninger, og er nu henvist til en fantastisk gynækolog (kan man godt synes det?? hmmm) som vil foretage en brænding af livmoderslimhinden i lokalbedøvelse (Novasure). Det stopper for de fleste blødningen helt! Det ville være fantastisk :o)
    Men det gør ikke at man ikke kan blive gravid, men det foreslår han løst ved at give en mini-pille med kun ét hormon – og de skulle derfor ikke forhøje risiko for blodpropper osv.

    Jeg er i syv sind… Men måske jeg bliver mere afklaret når jeg har læst din del 2.

    Bedste hilsner C

    Svar
    • Det lyder da også som noget af et dilemma. Jeg har intet svar på det heller – og egentlig heller ikke hvor jeg ender henne på den lange bane. Det her er nyt for mig også. Det er lidt en jungle, synes jeg, og utroligt svært at finde god rådgivning…

      Svar
  16. Hej.
    Jeg er stor fan af dig og har prøvet mange af dine opskrifter.
    Jeg har fået af vide for 2 år siden at jeg har endometriose.
    Mine bivirkninger er været der sprænger og har læst mig frem til at jeg vis nok har det på tarmen og blæren, men ved det ikke med sikkerhed i nu, men skal til Skejby og havde en kikkert operation engang i foråret.
    Er du ikke til knyttet Skejby!?
    Jeg er ved at prøve Low FODMAP diet, da jeg lider meget af luft i maven og oppusthed.
    Dieten er meget besværligt og det er svært at finde oplysninger og opskrifter, har dog fundet hjælpe ved sund mave og endometriose bogen.
    Kærlig hilsen Helene

    Svar
    • Nej jeg er ikke knyttet til noget…

      Jeg har også en del mavegener. Jeg oplever at LCHF giver mig mere bedring i maven end Low Fodmap og også, at det er markant nemmere. I perioder prøver jeg at forene de to, men jeg synes ikke, jeg kommer helt i mål der.

      Svar