… og det mener jeg virkelig med den tykkeste ironi, jeg kan fremdrive i mit nuværende omtågede, jetlaggede selv. Her er jo frysende koldt, smattet og glat, og serviceniveauet er ærligt talt ret lavt. Altså, jeg måtte fx selv lave morgenmad, eller hvad man nu kalder det, man spiser, efter man har spist SAS-morgenmad (eeeew) kl. 4.30 i nat og derfor var dødsulten allerede, da man kom hjem kl. 6.30. Men der var køleskabet jo tomt, for der var ikke nogen, der havde købt ind i 17 dage, og derfor stod man så nede i Netto, da de åbnede kl. 8.00. Uden makeup og med store briller og elektrisk flyhår og iført lange (lilla!) uldne underbukser, fordi man var bange for at omkomme af kulde. Og så møder man selvfølgelig halvdelen af ungernes klassekammeraters forældre, for Valby er bare fed på den måde, og det ville jo sådan set være ligemeget, hvis det ikke var fordi, vi jo ikke kender hinanden så godt endnu, og man stadig gerne bare vil gøre et lidt godt indtryk. Nå. Men hjemme igen skulle man så selv lave morgenmaden og rydde op efter den, og siden da er der bare hele tiden en maskine, som piver, fordi den gerne vil tømmes.
Nej du, der er ikke noget home sweet home her. Ikke lige nu i hvert fald. Jeg ville da til enhver tid vælge mig tilbage til denne situation, hvor jeg lige sidder på terrassen og drikker min morgente, imens jeg nyder den rolige udsigt.
Bagefter ville jeg gå mig en tur, imens mine børn legede rundt i vandet. Og de ville være gode venner hele tiden (jo, jo, spil nu bare med), for sådan er det jo at have tvillinger. Se selv.
Eller de ville få timer til at gå med at samle muslingeskaller og vaske dem nøje ude i vandet.
Senere ville vi tage en tuktuk et sted hen, hvor vi kunne spise noget god thaimad.
Eller vi ville spise på stranden, hvor jeg ville home schoole mine børn, fordi det gør ansvarlige forældre, når de tager deres børn ud af skolen. Også selvom de kun går i 0. Og derfor kan de nu fx hele den lille tabel. Til farens store fortrydelse. Han lovede dem nemlig en 10’er hver for hver tabel, de lærte.
Og imens ungerne sad helt stille og lavede deres skolearbejde (duksebørn), ville jeg ligge og stirre stille op i dette.
…. imens jeg tænkte på alt muligt andet end smat og frost og hvis tur, det er til at rydde fortovet for sne og is, og hvor den næste pay check i øvrigt skal komme fra (professionel snerydder måske?).
Senere på dagen, når vandet trak sig helt tilbage, ville ungerne igen drible ned på stranden og samle flere muslingeskaller. Og der er bare noget enormt roligt ved synet af ens børn, der sidder og piller i sandet i stedet for at sidde og pille ved en Nintendo.
Og jeg ville bare nyde solnedgangen og tænke over, hvordan en dag kan gå så stærkt, når man laver så lidt….
Jo, se, alt det slår faktisk at komme hjem til 0 grader. Og jeg ved godt, at I har haft det endnu koldere, imens vi har været væk, men en temperaturforskel på 30 grader er altså lidt brutalt. Og selvfølgelig skal det nok blive rart også at være hjemme igen, men jeg skal bare lige have varmen. Og vænne mig til, at jeg ser mærkelig ud og bliver forskrækket hver gang jeg passerer et spejl. For udover, at der er noget unaturligt ved at pakke sine nougatfarvede fødder væk i et par uldsokker i stedet for at putte dem i et par Birkenstock, så ligner jeg også en, der har haft uautoriseret omgang med både en selvbruner og noget afblegningsmiddel. Hvoraf sidstnævnte dryppede fra håret og ned i øjenbrynene, så de nu også er kridhvide. Hvide øjenbryn er mærkeligt. Jo, det er. Men pyt med det. Det var en absolut pragtfuld ferie, og jeg kunne ikke fremtvinge den mindste lyst til at tage hjem.
Men inden jeg ryger ud af en tangent, skal jeg huske at sige jer mange tak for alle de mange kommentarer, I har lagt her på bloggen og på Facebooksiden, imens jeg har været væk. Jeg skal nok komme rundt til at svare på dem. Og tak for jeres indbrudsbekymring også. Vores hus er altid fyldt med mennesker, så man skal virkelig ville det, hvis man skal nå at bryde ind her. Og sidst men ikke mindst, tak for alle de mange e-mails også, som jeg også nok skal svare på, så snart jeg får et øjeblik. Husk, at I også kan stille spørgsmål ovre på LCHF-forum, hvor der er en hel hær af eksperter klar til at svare. Jeg glæder mig meget til at trævle alle de nye tråde igennem.
Og ellers får I meget mere Thailand her på kanalen i morgen. Stay tuned!
Velkommen hjem til kolde, grå dk. Jeg har savnet dine daglige skriverier her på bloggen, godt du nåede at starte LCHF-forum op inden du tog på ferie, ser ud til at der er blevet ladet godt op på batterierne ud fra de fine billeder at se :-)
Hov, jeg havde da slet ikke set det her indlæg!!
Jeg havde det på samme måde, jeg ville heller ikke hjem fra ferie. Det plejer ikke at genere mig så meget, men denne gang gad jeg bare ikke!
Og tvillinger der altid er gode venner, det er en fornøjelse ik? Sådan nogle har jeg nemlig også :D
Velkommen hjem… skønne billeder og ditto unger :) Svært misundelig? Mig? Hvad tror du selv? :)
Glæder mig til at høre mere…
Velkommen hjem igen :-). Hvor i Thailand gik turen hen denne gang?
I guder, hvor ser det fantastisk ud!!
Og nøøøøøj hvor jeg glæder mig til dine skønne daglige indlæg igen :-)
Åh, det lyder såååååå dejligt!! Lækre søde artige unger, blåt vand og sol og varme. Arhmen, pure heaven!!
Velkommen hjem trods kulde :-)
Knus.
Kære Jane,
Sikke nogle fantastiske billeder. Fantastisk, at der igen er liv på bloggen. Dine indlæg har været savnet. Håber, kroppen snart vænner sig til den danske vinter – den byttede jeg dig også gerne ud med 30 grader, sand mellem tæerne og afslapning med den fantastiske udsigt…
Glæder mig til flere fantastiske billeder og anekdoter fra jeres ferie.
KH
– frk. sveske
Velkommen hjem – skønt at læse noget skriveri fra dig igen! Du har været savnet, tror jeg vi er flere der synes. Men det har uden tvivl været en skøn og velfortjent ferie. Hvor ser der bare smukt ud i Thailand. Ku’ godt.. :)
Velkommen hjem.
Dine ferie billeder er slet ikke til at blive misundelig over.. yea right! :D
Men hvis det kan trøste dig så er dine blog indlæg savnet!
Velkommen tilbage til virkeligheden – gosh hvor jeg selv hader når det sker ;)
Kan ‘trøste’ dig med at det jo trods alt lige er blevet varmere end det ellers har været – nemlig tøvejr.
Velkommen hjem :-)
Velkommen hjem fra hvad der lader til at være en skøn ferie! (Håber at uglerne var mere venner end uvenner)
Næste gang du drager afsted, må du hyre en vikar. Det har været virkeligt kedeligt for os andre herhjemme ;-)
Velkommen hjem!
Jeg er forholdsvis nu på din blog, så jeg ved ikke, hvordan du plejer at gøre. Men jeg håber du vil skrive/fortælle lidt mere om jeres ferie. Jeg vil meget gerne opleve Thailand, men jeg er ikke til de store turist magneter som fx. Phuket. Så jeg er spændt på at høre mere om jeres tur, det ser meget idyllisk og fredfyldt ud!
Velkommen hjem.
Dine daglige, dejlige, inspirerende indlæg har være savnet.
Mit uld er ikke lilla, men der er en reel risiko for, at jeg snart gror sammen med det – og det er sgu knapt så charmerende.
Forår kom hid.
Velkommen hjem! Dejligt at du er tilbage :) Dine indlæg har været savnet..
– Maja
Velkommen tilbage til “snart forår – musvitterne larmer i hækken om morgenen og solsorten råber højt fra toppen af træet” :-)
Velkommen hjem til kulden – og sikken kulde at blive mødt af! Jeg håber, du hurtigt bliver afklimatiseret :-)
Dejligt at læse om en skøn ferie – ikke fordi jeg på nogen måde blev fristet til at tage et par uger ud og rejse i dine fodspor, slet, slet ikke :-)
Mange hilsener
Stella
Kan godt forstå det ikke er sjovt at komme hjem til, men jeg har i hvert tilfælde savnet dig!!! Glæder mig til at min daglige dosis Madbandit igen kan indtages:)
Velkommen hjem!