Højdepunkter fra London


Jeg har vist ikke lagt skjul på, at jeg er Paris-pige. Paris har været mit hjem engang, og selvom det er længe siden efterhånden, bliver jeg stadig ramt af hjemve ind imellem. London derimod har aldrig imponeret mig. Det har været sådan lidt ja-ja-whatever. Men den følelse blev gjort til skamme denne gang, det må jeg indrømme. Ikke mindst takket være alle jeres gode tips.

Jeg nåede jo selvfølgelig ikke en brøkdel af det, jeg gerne ville. Men så har jeg jo en undskyldning for at vende tilbage. Snart. Her kommer nogle highlights fra weekenden.

Borough Market. Lidt som Torvehallerne men mere folkeligt.  Arh men jeg døde lidt der. Det var mit første stop den dag, jeg ankom. Satte kuffert på hotellet og afsted på marked. Jeg havde dagen for mig selv, imens Søren var på arbejde.

Jeg købte chokolade og indtog det stående. Og herefter var jeg for mæt til at spise rigtig frokost, så det opvejede jeg med en grøn juice med et shot hvedegræs i. Det var min hvedegræsdebut, kan jeg afsløre. Altså, jeg har selvfølgelig noget pulver, men det er jo intet mod den ægte vare. Der var en del æble i juicen også, men den havde stadig en underlig eftersmag af…. græs. Well… Man skal ikke drikke hvedegræs for smagens skyld. Til gengæld er der masser af andre grunde til at drikke det.

Efter Borough Market travede jeg langs Themsen, krydsede floden ved Waterloo og gik en tur igennem Covent Garden. Herefter videre til Trafalgar og ned til Big Ben. Jeg skulle sørme da have det hele med. Vi boede helt ude ved Shoreditch, så på det tidspunkt havde jeg travet en 10-15 km, og fødderne var ved at være trætte. Så jeg tog tuben hjem. Eller prøvede på det. Mand, det koster 40 kr for en billet!!!!! Og der var forsinkelse og problemer og what have you. Så det var sådan en rigtig rædselstur, hvor man stod alt for tæt på andre mennesker. Da jeg ikke magtede mere, stod jeg af ved en station, som jeg troede var tæt på vores hotel. Det var den så ikke. Så jeg travede lidt mere. Denne gang igennem et noget etnisk kvarter, hvor størstedelen af butikkerne hed noget med “Bangla”. Google maps kendte ikke dette område eller også strejkede min telefon, så til sidst måtte jeg have Søren til at guide mig hjem over telefonen. Nøj, jeg var træt, da jeg kom til hotellet. 

Efter en lynhurtig omklædning gik turen til Barbecoa, hvor vi skulle spise middag . Her døde jeg altså også lidt…

Søren havde fået Jamie’s folk til at booke bordet til os, så vi fik restaurantens bedste bord med udsigt til St. Paul og med rundtur og konstant mandsopdækning af både staff og management. Jeg mener, what’s not to like?

Maden var uhørt lækker. Heldigvis var jeg virkelig sulten, for frokosten havde jo været noget mangelfuld, men jeg kom til at spise alt, alt for meget og havde ondt i maven hele næste dag. Tsk tsk… Men altså, hvem kan besinde sig med denne menu?

Lørdag brugte vi på at shoppe. Oxford Street var en rædsel, Carnaby Street var blevet mainstream, men Regent Street og Piccadilly var smukke gader, som mindede mig om Paris’ brede boulevarder (sorry!). Lørdagens ultimative højdepunkt blev dog  Whole Foods Market ude på Kensington High Street. Her kunne man både male egen nøddesmør og tappe sin ønskede olie på flaske direkte fra tanken. Og der var bare spækfyldt med gode sager. I luuurve….

Herefter besøgte vi nogle venner, som har åbnet restaurant. Det var et superfint sted. Om aftenen spiste vi vietnamesisk et sted tæt på, hvor de boede.

Søndagens højdepunkt var Old Spitalfields Market. Megahyggeligt og masser af vintagetøj.

Bagefter fik vi ved et tilfælde forvildet os ned i området omkring Brick Lane, og her var der bare marked på marked på marked. Vintagetøj, crafts, design og mærkelige madboder side om side. Etiopisk veganermad er the shit, tilsyneladende! Hele området var specielt, hippieagtigt og megahyggeligt. Elsker den slags. Vi spiste en tallerken frisk pulled pork, som nogle herrer stod og rev direkte fra svinet. De kiggede lidt mærkeligt, da vi bad om den uden bollen, men serverede den dog alligevel. Det var så godt, altså!

Og herefter gik turen faktisk hjem. Så det var London for denne gang. Og hvis det ikke var, fordi min kuffert var forsvundet et eller andet sted imellem Gatwick og København, ville jeg vise, hvad jeg havde købt med hjem. Men sådan skulle det ikke lige være.. 

Er du frisk på en lille (vægt)udfordring?

Det er nu, du skal i gang, hvis du skal opnå et ansvarligt vægttab før sommerferien. Jo tættere på sommerferien, vi kommer, jo mere uansvarlige (og uholdbare) bliver strategierne.

Min vægttabsprotokol, Sommerklar med Madbanditten, hitter helt vildt i øjeblikket – skal du prøve den?

Læs om den her: Sommerklar med Madbanditten

Skal jeg sende dig en gratis Keto-madplan (aftensmad)?

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

16 kommentarer til “Højdepunkter fra London”

Skriv en kommentar

  1. Det ser fantastisk ud! Og ja, London er en fed by – den vender jeg gerne tilbage til igen og igen. Er særligt glad for, at du nåede forbi Borough Market – det er altså både hyggeligt og skønt at se alle de spændende boder med lokale varer :-)

    Svar
    • Ja, den voksede også på mig denne gang. Næste gang venter Paris. Der er jeg trods alt stadig mere på hjemmebane :-)

      Svar
  2. Ser enormt lækkert ud! Glæder mig helt til næste gang jeg skal afsted, så er der helt sikkert nogle steder jeg skal besøge! :)
    Mega ærgeligt med din kuffert til gengæld :-/

    Har et spørgsmål omkring mandelmel. Har set på flere forskellige blogs rundt omkring at folk nævner at de bruger affedtet mandelmel. Men hvordan kan jeg finde ud af om det er affedtet? Synes ikke jeg umiddelbart kan finde ud af det selv. :(

    Svar
      • Bestilte fra Viivaa.dk i påsken efter dit indlæg. Lige modtaget min bestilling idag. INCL affedtet mandelmel fra funktionel :D yay.

        Svar
          • Ja. Jeg var også meget overrasket. Især nu hvor det ikke er til at opstøve :o
            Der stod endda på hjemmesiden “Levering uvis”, men valgte den alligevel, da jeg gik ud fra de så bare ville sende når det kom på lager. Men nu har jeg fået det og meget andet godt, så nu er jeg klar til at teste nogle af dine opskrifter :D

  3. Når jeg ser sådanne billeder, får jeg bare den vildeste rejselyst. Verden og de ting der er i den, er SÅ meget større end Danmark. Sikke nogle madboder og anderledes ting, orv!
    Angående hvedegræs, så er jeg begyndt at drikke et stort glas vand på fastende hjerte om morgenen, med en ½ tsk hvedegræs og en ½ tsk spirulina i. Det er virkelig en god start på dagen; bliver helt frisk af det og føler mig “renset”. Om ikke andet er den mentale effekt god. Me like :)

    Svar
  4. Arhmen jeg er kun en lille bitte smule misundelig! Jeg boede i London da jeg var 20….det var bestemt ikke helse og sund mad der var i fokus dengang, så jeg savner lidt at se “min by” med nye øjne….dejligt at få et kig gennem dine!

    Svar
    • Ha ha, jeg boede i Paris i slut 90’erne. Og levede af en diæt primært bestående af alkohol og junkfood. Det var tider!! :-)

      Svar
  5. Hei, fint å lese fra din tur til London. Jeg får så lyst til å reise dit. Men nå blir det København i morgen, mye deilig å oppleve der også:)
    Det med hvetegress, har det noen som helst sammenheng med hvete og det at man ikke bør spise hvete på lchf-kost? Er hvetegress på noen måte utfordrende for våre mager? Har ikke klart å finne fram til noe rundt det.
    Hadde en sterk opplevelse å går, da jeg nok en gang valgte å spise is etter en middag hos venner. Vet det ikke blir bra med magen etterpå, men gjør likevel det valget å spise is iblant. Denne gangen tror jeg magen ville si at “nå er det nok”. Jeg så ut som en høygravid, og det har vært krig i tarmene mine helt til det har roet seg nå på formiddagen. Nok en gang et klart signal om at kroppen nå er “renere” enn noen gang, fungerer bedre noen gang og at den ikke lenger vil ha noe “lort” i systemet.

    Svar
    • Du kan roligt drikke hvedegræsjuice. Men kun saften, ikke selve stråene. De er svære at fordøje for maven.

      Og stærk oplevelse du fik dig med isen. MIn reaktion er den samme. Æv… :-(

      Svar
  6. Jeg er slet slet ikke misundelig *host*host*! Det ser ud som om du/I har haft en dejlig tur.
    Sikke mange skønne markeder du fandt. Jeg elsker at gå på markeder når jeg er ude at rejse :)
    Øv med den kuffert – jeg krydser fingre for at den snart dukker op.
    – Camilla

    Svar