Højt proteinindhold i skyr-is? Really?


Da jeg var ude og handle forleden, faldt mit blik på en Cheasy Skyr-is i frysedisken. Jeg kan ikke beskyldes for at være den, der holder hverken Cheasy- eller skyrsalget i gang. Jeg foretrækker mine mejeriprodukter fuldfede og med få ingredienser.

Men jeg blev nysgerrig efter at se, hvad sådan en sag indeholdt, så jeg tog den op i hånden. Højt proteinindhold og lavt fedtindhold stod der med store bogstaver. Tjek!  Jamen, det er jo lige netop derfor, skyr er blevet så populært i Danmark. Ingen fedt og meget protein.

Skyr med sødning og frugt

Skyr i sig selv smager jo ikke specielt rart, så det kræver en del sødning, frugt og mysli at få det gjort til noget, der smager dejligt. Herved ryger det samlede proteinindhold jo så ned, og kulhydratindholdet op. Jeg tog den op for at se, hvordan Arla havde grejet den problematik.

Cheasy skyr is med vildledende mærkning

Jeg prøvede at lade være med at læse den alenlange ingrediensliste og hæftede mig bare ved, at produktet kun indeholdt sølle 3 g protein pr. 100 ml. Og 16 g kulhydrat pr. 100 ml, heraf 15 g sukker. Og 0,9 g fedt. Siden hvornår er det “højt proteinindhold”?

I gram pr. 100 g svarer det til 4,7 g protein, 27 g kulhydrat og 1,4 g fedt.

Men hvor mange er det lige, der læser næringsdeklarationen? Muligvis ikke mange. Men det behøver man jo heller ikke, for det står jo højt og tydeligt, at produktet har et højt proteinindhold og et lavt fedtindhold, og desuden står der skyr på, og det fungerer jo nærmest som et slags sundhedsstempel på linje med nøglehulsmærket, fuldkorn, stevia og lignende ord med sundhedsassociationer.

Lad os sammenligne med proteinindholdet i andre is i frysedisken:

Hansen flødeis: 4,5 g protein pr. 100 g.

Hansen skyr-is: 5 g protein pr. 100 g (de kalder det også “højt proteinindhold”)

Ben & Jerry’s is: 4 g protein pr. 100 g

Magnum-is: 4 g protein pr. 100 g

Carte d’Or: 3 g protein pr. 100 g

Andre is, som ikke markedsfører sig med “højt proteinindhold”, har altså allesammen omtrent samme proteinindhold som Cheasys skyr-is.

Men hvad med energiprocentfordelingen så?

Hvis vi gør os den ulejlighed at udregne energiprocentfordelingen, ser det lidt anderledes ud.

Her kommer 14 % af energien (dvs. kalorierne) i Cheasy Skyr-is fra protein, mens proteinandelen i de andre  is nævnt herover kun er 6-7 E%. Gør vi det samme på kulhydraterne, ser vi, at Cheasy Skyr-is indeholder 76 E% kulhydrat (76% af kalorierne kommer fra kulhydrat), mens de andre ligger omkring 55 E%.

Forskellen her består i, at de andre indeholder fedt, hvilket Cheasy produkter ikke gør, og det viser jo bare, at når fedtindholdet tages ud, stiger kulhydratindholdet. Eller andelen af kulhydrater.  Det er jo ikke nogen hemmelighed, at det forholder sig sådan, og det kan man jo så synes er fint eller lade være.

Jeg ved godt, at man selv lægger hovedet ind i gabestokken, når man siger noget om skyr, der ikke involverer stående applaus. Så lad mig skynde mig at sige, at det er helt fint for mig, at du spiser skyr herfra og til juleaften. Det vil jeg slet ikke være den, der blander sig i. Jeg synes bare, det ville være rimeligt med en mere præcis mærkning.

Læs mere her: Må man spise [……] på LCHF? (indsæt selv: skyr, frugt, bønnepasta, havregryn etc.) og Hvorfor jeg ikke spiser skyr til morgenmad

OPDATERET:
Arla har skrevet inde på Madbandittens FB-side, at mærkningen er en fejl, og at det bliver rettet.

Arlas svar

Måske har du også lyst til at læse: Derfor spiser jeg ikke skyr til morgenmad.

Skal vi ses igen? Tilmeld dig Madbandittens nyhedsbrev.

Mangler du inspiration til morgenmad og frokost?

… og har du en airfryer? Så er min nye e-bog lige noget for dig. Her får du 30 nye Keto-opskrifter på morgenmad og frokost, du kan lave i din airfryer. Nemt, hurtigt, lækkert og sundt.

Du sparer 20% lige her >>

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

86 kommentarer til “Højt proteinindhold i skyr-is? Really?”

Skriv en kommentar

  1. Jeg er fra Island og vokset op med skyr (som skal altså spises med meget fløde på og bær:)) Jeg har ikke haft lyst til at prøve den skyr is. Men… I skal altså aldrig købe skyr fra cheesy! Det er ikke den rigtige vare. De har ikke patent på skyr bakterier og ved åbenbart ikke hvordan den skal laves, da de sætter alle mulige slags ting i, istedet for de rigtige bakterier. Thise har patent på de rigtige skyr bakteria fra island og der får du den rigtige vare, som smager og indeholder det den skal :)

    Svar
    • Ah, spændende input! Jeg har faktisk kun smagt netop den blå skyr fra Thise. Og den smagte jo dejligt (altså rørt med flødeskum, lidt sødning og masser af bær på) – ha ha!

      Svar
  2. Jeg vil gerne sige dig tak, Jane, fordi du påtager dig at sige noget dårligt om skyr – det er virkelig en helseboble, som i dén grad trænger til at blive punkteret! Jeg er SÅ træt at at høre om og se skyr overalt! Så jeg håber ikke, du får alt for mange tæv :)
    Vh Louise

    Svar
    • Ha ha. Nej ingen tæv so far. Det er ikke fordi jeg synes at skyr er et dårligt produkt. Tåler man mejeriprodukter og bliver man mæt på det, så kan det jo være helt fint.

      Svar
      • Helt bestemt – fred være med folk, som får det dejligt af at spise skyr! Men hele den hype, hvor skyr bare er det sundeste i verden, og hvor man kan købe “skyr-salattern”, “skyr-is” og alt muligt pjat… DET kan jeg godt nok blive træt af! ;) Jeg har været på skyrvognen med en diætist, som bedyrede, at jeg ville blive ih-så-åh-så mæt af skyr med mandler på til morgenmad, for der var jo masser af protein i! Suk… Det virkede ikke, og det smagte dårligt – dobbelt nitte! Så hellere en æglatte! :)

        Svar
        • Ha ha, jamen der er jeg jo lige bag dig. Jeg hørte en forleden sige: Hvorfor sælger de overhovedet græsk yoghurt 10 %? Altså, hvem spiser yoghurt med 10% fedt??? pffft!! – ha ha!

          Svar
  3. Hej Jane og jer andre.
    Jeg har troligt spist skyr til morgenmad i rigtig mange år og kl. 10.00, så var jeg bare VIRKELIG sulten og der er meget lang tid til kl.12.30 og frokost. Men så kunne jeg spise 20 mandler som et mellemmåltid og det mætter bare overhovedet ikke. Og det gør 40 mandler faktisk heller ikke. Nu hvor jeg spiser omelet med fed ost og skinke kan jeg holde mig kørende indtil kl. 13.30 uden craving, sult eller svingninger i energi. Det er bare vejen frem for mig. Og så støder jeg på den her: http://politiken.dk/forbrugogliv/forbrug/tjekmad/ECE2195940/usundt-flere-bliver-overvaegtige-af-at-spise-ost-til-morgenmad/

    Det er også svært at forholde sig til alle de modsatrettede råd. Jeg hælder til at spise efter, hvad der er godt for mig. Stricks LCHF er godt for mig, min krop og mit humør. Og det er fed ost til morgenmad hver dag også.
    KH. Kristina

    Svar
    • Jeg har også altid haft svært ved at blive mæt på “traditionel kost”. Jeg kunne læse om, hvor mæt man angiveligt blev af havregryn pga. de gode mættende fibre, men det var sgu ligemeget om jeg så spiste hele posen, så var jeg sulten 2-3 timer senere.

      Jeg forstår godt at du bliver bange af den type artikler, men jeg kan forsikre dig om, at du kun kommer til at møde flere af dem. Jeg brygger på et indlæg om de her “skræmme-artikler” inden for sundhedsområdet. Men i mine ører lyder det fornuftigt at lytte til det, din krop fortæller dig.

      Svar
  4. Jeg er også enig, Jane. det er snyd hvis man tror Skyr har et specielt højt protein indhold. En bekendt fortalte en dag, at hun var blevet forfalden til Thises Skyr med Blåbær, fordi det var bare ren protein, og absolut ingen kalorier. Det ville jeg selvfølgelig lige tjekke op på, og ganske som forventet, var kulhydrat indholdet tornhøjt, kalorie indholdet interesserede mig så ikke.
    Med hensyn til neutral Skyr, kan jeg rigtig godt li’ den lidt stramme smag det har, jeg bruger Thises, meeen jeg fylder godt op med Thises creme fr. 38 %. Den smager stadig meget af Skyr, men det kan jeg jo li’. Dejligt at du deler dine tanker med os :-)

    Svar
    • Ja man skal være obs på at kulhydratindholdet stiger, når noget skal smage sødt. Skyr blandet med cremefraiche derimod lyder lækkert ;-)

      Svar
  5. Rigtig godt emne, du her tager op, Jane. Jeg har en del veninder, der desværre er hoppet ”i fælden”, og jeg forsøger gang på gang at forklare dem, at denne is altså ikke er sundere end diverse andre is (tværtimod, vil jeg sige, men lad det nu ligge til en anden gang). Jeg har desuden smagt isen, og er på ingen måde imponeret. Jeg er til gengæld imponeret over, hvad nogle mennesker – hvilket engang inkluderede mig selv – vil udsætte sig selv for i sundhedens navn….

    Svar
    • Åh men jeg kan slet ikke bære at tænke på, hvad jeg har spist mig igennem i løbet af årene. I årevis levede jeg nærmest udelukkende af “ikke-mad”… :-/

      Svar
  6. Jeg er SÅ glad for at jeg ikke er den eneste der har set det. Så hellere den “rigtige” vare. Jeg har smagt skyr-isen, men en rigtig flødeis er en bedre smags oplevels, når det nu skal være !!

    Svar
  7. Jeg synes generelt, der er et kæmpe problem med deklarationer på varerne. Mit bedste eksempel er de færdiglavede supper fra Karolines Køkken, som reklamerer med en fedtprocent på 3-4%.
    Jeg har hørt så mange mennesker omtale denne suppe som sund og fedtfattig. Og når man så regner ud, hvor man rent faktisk får sin energi fra. Så er over halvdelen fra fedt (så vidt jeg husker)!

    Jeg synes, at deklarationerne burde være meget mere læselige for den almene dansker. Det relevante er jo, fra hvilke kilder man får sine kalorier. Og så kan det ikke være rigtig, at det skal regnes med at der er 60% vand fx.
    At nogle så går efter meget protein, nogle efter meget fedt og nogle efter meget kulhydrat – det må de om. Men jo mere lavpraktisk det kan gøres, jo bedre – så alle kan være med!

    Svar
    • Før i tiden fremgik energiprocenterne på næringsdeklarationerne, såvidt jeg husker, men de er åbenbart blevet fjernet. Måske fordi er sværere at forstå. Jeg får fx tit henvendelser fra folk, der tror, at man skal spise 70% fedt på LCHF. Og det er jo en helt anden sag end at man får 70% af ENERGIEN fra fedt ;-)

      Svar
  8. Skyr med rabarber/jordbærkompot (sødet med flydende sød og vanillepulver) smager som den vildeste lækre sommerdessert … :) gerne med en sjat fløde også ..

    Svar
  9. Dejligt der er flere der er begyndt at være lidt kritiske overfor varenavne . Har også selv skrevet et indlæg om denne is på min blog . Men desværre er det sådan i dag at alt der hedder noget med skyr forbindes med slankende, sundt, proteinrigt og fedtfattigt . Samme tilfælde med de nye skyrboller, som indeholder 2.5% skyr ? Kan man så tillade sig at kalde dem for skyrboller?

    Rigtig godt skrevet Jane .

    Svar
    • Tak for det, Maria. Jeg fandt “skyr-tern” for nyligt. Altså i stedet for feta-tern (eller – suk – salattern)…

      Svar
  10. Er helt enig i at Skyr-is ik er hvad det udgiver sig for!
    Højt protein-indhold… I forhold til hvad??
    Men skyr-is er ikke det eneste som i mine øjne snyder på den konto…
    Jeg undrer mig til stadighed over det faktum, at man må kalde noget en “Proteinbar” når der rent faktisk er større kulhydratindhold i end proteinindhold!! WTF?? Så er det i mine øjne en kulhydratbar… Men det sælger nok bare ikke så godt i fitnesscentrene vel

    Svar
  11. Nøj nu føler jeg mig forrådt og dum!! Jeg plejer normalt at kikke på næringsindholdet, men lige i dette tilfælde stolede jeg på producenten, særlig da de kaldte det skyris – jeg gik jo bare udfra at det var lige som skyryougurt! Der tog jeg virkelig fejl!!! Jeg har heldigvis kun spist èn og det er også den sidste! Så blev jeg også det klogere i dag – TAK for dit meget oplysende indlæg Jane :) :)

    Svar
    • Velbekomme! Det er altid en god idé at læse bagpå de produkter, man køber. Man får sig tit en overraskelse. Det kan være, jeg skal starte en serie her på bloggen med produkter med sære ingredienser… tænke-tænke..

      Svar
  12. det der med smagen, det er en smagssag. Jeg elsker skyrs syrlige smag rent. Jeg ser skyr naturel som et godt og sundt produkt. Men til gengæld har jeg intet til overs for ‘skyris’ og ‘skyrtern’ og skyr med forskellige smagsvarianter. Når jeg starter dagen med en portion ren skyr naturel med nødder og bær med et æg til, holder det mig mæt i mange timer, lige ind til frokost. Jeg tror bare man skal gå efter de ‘rene’ produkter, da energifordelingen altid ser bedst ud i dem.

    Svar
    • Uh jeg har det bare lidt svært med smagen af den rene skyr – jeg synes at den er ret så sur. Kommer du så kun bær og nødder i og ikke lidt sukrin el.l.? Det er nok bare en vane sag og så huske at tænke på at det er smagen af en god råvare ;)

      Svar
      • Jeg blander stort set aldrig andet i min skyr, dog kan jeg i visse situationer finde på at blande lidt vaniljekorn i. En enkelt gang har jeg brugt skyr til en sundere dessert, hvor jeg dryssede med friske hindbær og hakkede mandler.
        Jeg holder rigtig meget af skyr, da jeg endelig har fundet noget der rent faktisk kan holde mig mæt fra morgenstunden af, og så er det slet ikke ligeså sødt som andet yougurt man kan få. Mine forældre kæmpede en brav kamp allerede fra da jeg var helt lille, fordi jeg ikke kunne lide smagen af den sukkersøde yougurt man kan købe. Græsk yougurt naturel var min bedste ven i teenageårene og nu er skyr kommet.
        En anden ting jeg godt kan lide er konsistensen. Det er ikke ligesom vand.

        Svar
      • Jeg er ikke så meget det det søde, så jeg synes at bærrene søder nok i sig selv. Særligt hindbær. Prøv evt. at give frosne hindbær et opkog, så det bliver til en ‘hindbær-sovs’, super lækkert, sødt og sundt. Men hvis du godt kan lide den søde smag, vil jeg klart anbefale at bruge kanel. Kanel smager sødt og samtidligt tilfredsstiller det trangen til noget sødt. Jeg spiser pæleo/LCHF, men jeg har tilpasset min kost til min livsstil. Derfor lægger jeg mere vægt på ‘rene’ produkter, og ikke så meget kulhydrat/protein/fedt indhold. Det tror jeg på er langt vigtigere, end at spise efter nogle principper. I stedet for sukrin, stevia mm. vil jeg klart anbefale agave eller honning, da det modsat sukrin er den naturlige varer. Det kan godt være at blodsukkeret stiger, men hellere det, end at fylde sin krop med kemikalier :-)

        Svar
          • Der blev jeg lidt klogere. Tak for dit input. Men ærlig talt er jeg ikke ‘bange’ for agave. Jeg tror på at kroppen bedre kan klare fruktose (selv i de mænger) end diverse E-numre. Jeg mener heller ikke at udelukkelse er en god ting. Som jeg tidligere har skrevet, har jeg ikke en så sød tand, så det er sjældent jeg føler, at der er behov for ekstra sødning. Det agave jeg bruger er økologisk, hjemmelavet fra min helsekost. Jeg stoler 100% på varen, og jeg er stadig af den overbevisning.

        • Rigtig mange gange tak for alle de gode foreslag. Jeg tror, at jeg vil forsøge at væne mig til at spise det rent og så tilføje nødder, frø eller blåbær e.l. der passer if. lchf. Jeg tror helt sikkert at det er en vane sag – det var det også da vænnede mig til ikke at spise så meget salt til min mad :) Og så er den rene udgave også billigere end alle dem med smag i ;)

          Svar
    • Helt enig med Trine, jeg spiser skyr rent, med hjemmelavet Müsli (u/ sukker eller sødemiddel) og frugt. Jeg tror meget det er en vanesag om man kan lide det rent eller ej, jeg tror hurtigt man vender ens smagsløg til altid at skulle have sødemiddel eller sukker i maden.

      Svar
      • Ellers kan jeg anbefale en lille smule appelsin-juice udover ens skyr. Det kommer selvfølgelig lidt an på, hvilken diæt man følger. Men hvis man “bare” spiser sundt, så kan der godt være plads til lidt appelsinjuice ovenpå. Og det smager super godt.

        Svar
      • Det må høre under uærlig markedsføring – nogen der ved hvor man anmelder det? Jeg ved vi har love imod forlerte varebetegnelser i Danmark – i modsætning til her i USA, hvor jeg er for tiden: Jeg ser en hylde med en vare, hvor der med store, røde bogstaver står “BUTTER”; ved nærmere eftersyn ser jeg så med bittesmå bogstaver: “tastes like”! Er vi på vej derhen i Danmark nu?

        Svar
  13. Hej Jane :) vil give dig helt ret i, at sundhedsfaktoren i den her is ikke er helt på toppen..det er ikke en is jeg ville købe i hvert fald. Jeg vil bare lige påpege at næringsdeklarationen er angivet per 100 ml, dvs. 6 g protein pr. 100 gram ca. Det gør dog kun sukkerindholdet det værre, 30 gr/100 gram kan vi vist godt blive enige om er helt i overkanten for et “sundt” produkt.

    Tak for en rigtig god blog, mvh Karin

    Svar
    • God pointe! Det burde jeg have set! Det gør jo lidt en forskel for proteinindholdet. Men kun lidt… :-/
      Jeg har skrevet indhold pr. 100g ind i indlægget!

      Svar
  14. Jeg er så enig med dig i, at der burde være en mere præcis mærkning. Har selv taget skyr-isen fra Cheasy op og læst og jeg blev mindst ligeså overrasket, som du. Hvis de kalder det et højt protein indhold, ja så ved jeg virkelig ikke hvor de har fået den idé fra.

    Men det viser jo med al tydelighed, at der stadig ikke er gennemsigtighed med mærkning af fødevarer.

    Svar
  15. Jeg kommer selv fra Island, lige som den skyr der ;) Og jeg vil så sige at måden den bliver spist på i dag er helt forkert. Den skal spises ren, med fløde på, dryset med blåbær! Det var i hvert fald sådan vi gjor dengang.

    Svar
  16. Sjovt jeg gjorde nøjagtigt samme observation forleden dag ved frysedisken og folk gloede underligt på mig da jeg stod med mobilen og regnede løs :-)
    Forøvrigt er jeg blevet forfalden til Isis vanilje isen (eller endnu bedre: lakrids isen) selv om de desværre indeholder en smule kunstige sødestoffer ud over Stevia. Af samme årsag spiser jeg det også kun sjældent og laver i stedet en god fuldfed flødeis på ismaskinen (kæmper dog stadig med at den bliver meget hård – nogen ideer?)

    Svar
    • Nej desværre ingen gode tip herfra. Vi spiser enten hård/halvt optøet is eller blød, cremet softice-agtig is direkte fra ismaskinen… :-/

      Svar
      • Man kan undgå stenhård flødeis ved at tilsætte et par skefulde sprut som fx cognac, rom eller likør. Det giver en meget mere blød og cremet is.

        Svar
    • Kim, is skal være hård når det komme ud a fryseren. Sådan var det også da jeg var lille, så skulle isen stå ude i en ½ time før man kunne skære i den. Det betyder bare at isen er 100% naturlig :D

      Svar
    • Vi har samme problem med den hjemmelavede is. Vi købte en ismaskine – efter at Jane havde skrevet om sin! – og man kan lave rigtig gode is. Jeg elsker lakridsisen! Hvis man spiser den med det samme er den bedst, men når man smider resten i fryseren, så skal man nærmest have trykluftsbor for at få den ud af bøtten. Hvis man altså ikke besidder tålmodighed (uha da!) og venter en lille halv times tid, inden man begynder at spise den.

      Svar
    • Nu skal det lige siges at Stevia også er et kunstigt sødemiddel, selvom det lyder sundt og godt. Ja, det udvindes af steviaplanten, MEN det behandles efterfølgende så meget at det desværre ikke kan kaldes naturligt længere.
      Bare lige lidt info fra en Ernærings- og sundshedsstuderende :)

      Svar
      • True! Og det er blevet et andet sundhedsstempel. Hvis bare der står “stevia” på, så behøver vi ikke kigge på, hvad produktet ellers indeholder. Oh gru…!

        Svar
    • Du skal erstatte omkring 30-40% af sukkeret med druesukker/dextrose. Det har et lavere frysepunkt end almindelig sukker og derfor vil isen blive ved med at være blød, også selvom den har stået en uge i fryseren.

      Svar
      • Men hvis man spiser LCHF / paleo, hvilket jeg tror at mange af madbandittens læsere gør, så bruger man jo ikke sukker, men søder med noget andet, f.eks. vaniliepulver, sukrin, el. lign.

        Jeg bruger ikke ismaskine, men laver is på “gammeldags” maner, og den bliver dejlig blød, når bare den har stået 1/2 times tid!

        Svar
  17. Jeg er helt enig med den skyr-is – fup og fidus ;) Mange af mine kunder er af en eller anden grund vilde med skyr – og skyr natural bliver ganske fornuftigt, hvis man lige putter 2-3 spsk fløde i før spisning ;)

    Svar
      • Det er vidst en smagssag. Det kommer også helt an på hvilket mærke man vælger. ;) men jeg vil nu også helst have de mest rene produkter.

        Svar
      • Jeg er en af dem der spiser skyr, fordi jeg kan lide det og mætter mig. Jeg er en af dem der spiser det natural og nyder:-) jeg er en af dem der har spist det i flere år og før det blev “hot” og hvor jeg kun kunne få det i Irma. Jeg fedt alt mit gode fedt i andre måltider:-)

        Svar
        • Jamen, det ligger enhver frit for at spise alt det skyr, de vil. Det er slet ikke min hensigt at anfægte det. Blot en skyr-is med ringe proteinindhold og forkert mærkning.

          Svar