Hjemmelavet vaniljeolie og vaniljesukker


Jeg må indrømme, at det er sjældent, at jeg bruger vaniljestænger efterhånden. Det er bare så nemt med vaniljepulveret fra Urtekram. Men forleden var jeg løbet tør, og derfor måtte jeg ty til et par vaniljestænger, som jeg havde i skuffen. Da jeg var færdig med at bruge kornene fra dem, stod jeg tilbage med de brugte vaniljestænger, som stadig duftede som en drøm. Og jeg nænnede da ikke at smide dem ud.

Derfor lavede jeg hjemmelavet vaniljeolie. Vaniljeolie er så delikat at have i køleskabet og gør sig overordentligt godt i smoothies, over frugtsalat eller endda som smagsforstærker i salatdressinger. Jeg brugte en rest macadamiaolie, som jeg havde i køleskabet, så det blev kun til en lille portion.

Vidste du, at macadamianødder indeholder lige så meget fedt som smør? Det kan godt give lidt rødmen i kinderne, når man sidder der og lige har spist sig gennem 100 g macadamianødder, for det gør man ærligt talt nemt. Jeg trøster mig som regel med, at alt det gode fedt er med til at smøre huden indefra. Macadamiaolie består af mere end 2/3 enkeltumættede fedtsyrer og har et højt indhold af vitamin A og E. Og så fungerer den fremragende som dessertolie pga. sin meget milde smag.

Herudover fik jeg lavet en lille portion vaniljesukker. Jeg brugte et sødemiddel, som hedder Truvia, som jeg tidligere har fundet i Paris og Barcelona, og som i sammensætning svarer til Sukrin+. Bare uden bitterheden. Skulle jeg lave den af Sukrin, ville jeg vælge den almindelige, tror jeg.

Har I lagt mærke til, hvordan bloggen i øjeblikket fyldes med snak, og maden fylder mindre? Det er ikke, fordi jeg laver mindre mad i øjeblikket, for det gør jeg bestemt ikke. Der er bare så meget at snakke om. F.eks. vil jeg gerne skrive om DR’s program Generation XL, som jeg virkelig burde gøre mig selv en tjeneste IKKE at se, fordi jeg bliver så vred og ked af det på de stakkels børns vegne. Eller om den nye fuldkornskampagne med ham fodboldspilleren, som skal opfordre særligt unge piger til at spise mere fuldkorn. Og jeg skal også nok komme til det. Jeg er bare lidt bagud.

Og når jeg så snakker mig igennem bloggen, ryger maden bare mest på Instagram. Instagram er mikroblogging, når det er bedst, så følg med der, hvis du vil sikre dig, at du ikke går glip af madinspirationen. Allerhelst ville jeg have det hele på bloggen, men jeg er lidt hængt op med en pigefødselsdag i morgen og en drengefødselsdag på søndag og nå ja, en smule bogprojekt, der lige skal afsluttes.

Så stay tuned. Jeg skal nok få indhentet det forsømte og vælte både snak og mad udover jer.

Og god fredag derude. Gud, det er fredag! Så skulle vi jo have kage. Hvis jeg får tid, vil jeg lave kokosmakroner med chokolade og appelsin.

Gør hverdagen nemmere med personlige madplaner

Madplaner er geniale til at holde fast i den sunde livsstil, også når hverdagen rammer. Vi kender alle situationen med at stå med snuden i Nettos køledisk kl. 17.10 og i stedet ende med dyr takeout.

Med et MadbandittenPLUS-medlemskab kan du lave et ubegrænset antal madplaner og få indkøbsliste til at tage med ud og handle.

Du kan simpelthen med få klik lave madplaner med de retter, som du (eller din familie) kan lide. Slut med at smide ud, fordi der altid er ret i planen, man ikke bryder sig om. For du vælger selv retterne!

Det koster 1 krone om dagen – men du kan prøve det GRATIS i 7 dage først.

>> MadbandittenPLUS <<

Herudover får du også:

  • energiberegninger på alle mine 1.900 opskrifter
  • din egen favoritside, hvor du kan gemme dine yndlingsopskrifter
  • færdige madplaner, jeg laver
  • madlister og visuelle tabeller og grafikker til Low Carb og Keto (perfekt til køleskabet)
  • adgang til eksklusive sundhedsartikler og guides (fx min store guide til protein, min guide til fedt og guiden til at tælle kulhydrat)
  • adgang til at lytte til min podcast

Prøv MadbandittenPLUS her

Kom med ombord og lad mig hjælpe dig. Det har aldrig været nemmere at spise sundt.

Følg med på Instagram

Ved du, at du kan følge Madbanditten.dk på Instagram? Her deler jeg alle nye opskrifter, jeg udgiver.

Du er også velkommen til at følge min private Jane Faerber-profil. Her er mindre mad men mere hverdag, rejser og træning❤️

Skriv dig op til min lørdagsmail og jeg sender dig en madplan for 0 kroner.

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

10 kommentarer til “Hjemmelavet vaniljeolie og vaniljesukker”

Skriv en kommentar

  1. Man kan også smide de brugte vanillestænger i minihakkeren sammen med sukrin/kokossukker/whatever rocks your boat – så har man vanillesukker :)

    Svar
  2. Sjovt nok tænkte jeg på dig igår da jeg flippede ind på generation XL.. Eller når jeg ser noget andet hvor de opfordrer til fuldkorn osv..

    Jeg forsøger at få familien med, men indtil videre er det kun mig der forsøger sig med Lchf, manden følger med så langt som muligt, men kræver stadig sin rugbrød. Og så må jeg ikke fortælle hvad jeg putter i juicerne om morgenen.. Den der smagte så godt i morges, var lige pludselig ikke så god når der var spinat i.. ;-) men hvor er det befriende ikke at være oppustet mere, og jeg nyder alle mine grøntsager så meget, og savner ikke brødet, pastaen osv.
    Du er en inspiration, og jeg glæder mig til din bog udkommer.. :-)
    Købte lchf for hele familien i sverige i sidste uge.. Skøn bog!

    Svar
    • Haha, ja, vi er flere, der sidder og bliver rødglødende over de fuldkornskampagner. Selv så jeg fuldstændig rødt, da diætisten sagde at der ikke måtte komme smør på brødet og at de skulle bruge becelfløde i aftensmaden. Se, nu hidser jeg mig helt op ved bare at sige det.

      Dejligt at du høre, du finder inspiration her. Jeg glæder mig også til bogen. Og reaktionerne ikke mindst… :-/

      Min mand har taget små tre år om at slippe sin rugbrød. Jeg synes, det er fint, de tager det i deres eget tempo. På den måde tror jeg, det bliver mere holdbart.

      Er det Monique Forslunds bog, du har købt?

      Svar
      • Ja, det er den… Synes den er ligetil, og så lækre billeder oveni… Kiggede også på en anden (det flyder jo med lchf bøger derovre…), noget med lchf kager/ bage eller noget i den stil, og billederne var bare så uindbydende, hjemmefotoagtige, og ikke lækre.. Det er ihvertfald noget der tæller højt hos mig… :-)

        Svar
  3. Sikke smart med en vaniljeolie. Jeg hader også at smide vaniljestængerne ud. Men jeg har købt sådan en smart vaniljekværn tror den er fra dr. Oetker, når man køber den indeholder den allerede 5 stænger skåret i mindre stykker. Men det smarte er at man kan skrue låget af og selv fylde flere “brugte” stænger i, så slipper man for at smide dem ud.
    Jeg bruger det tit ud over mit græske yoghurt

    Svar
    • Den kværn så jeg godt i går, men bemærkede ikke, at den kan genbruges. Så har Dr. Oetker rent faktisk lavet noget genialt? Den havde jeg ikke set komme ;) Nå, sådan en kværn må jeg have så :) Tak for tippet.

      Svar
  4. Jeg har droppet generation XL. En ting er at jeg ikke er enige med dem der skulle være de kloge, men jeg bliver også ked af at se så mange børn “udstillet”. Jeg synes det bliver grebet helt tosset an. Orker ikke se det mere :(
    Jeg skal for en gangs skyld ikke lave fredagskage. Jeg kaster mig over en chokolademousse. Fik det hos en veninde den anden dag, havde helt glemt det, men det smager jo så sk… godt, så det må blive ungernes fredagsguf i dag :)

    God dag til dig og god weekend :)

    Svar
  5. Mmm, det kunne da godt være, man skulle kaste sig ud i sådan en olie – jeg græder altid lidt indvendigt, når jeg skal smide stængerne ud ;-)

    Og ja, ‘Generation XL’ – Don’t get med started – jeg kan ikke lade være med at se det, til trods for at jeg får en hidsighedsanfald af en anden verden hver gang …

    Svar
  6. Uhm…
    Macadamiaolie med vanille, sådan en blanding har jeg vist også en rest stående af. Det var tidligere favoritten på frugtsalat, men frugten har jeg jo skåret ret meget ned på. Måske jeg skal have den afprøvet i den grønne salat.
    Glæder mig allerede til flere af de omtalte indlæg. Er vild både ‘debat og sundhed/mad’ og opskrifter.
    Ha’ en dejlig fredag :-)
    KH
    – frk. sveske

    Svar