Hjemmelavet rødkål – klassisk lun rødkålssalat


Dette er en klassisk opskrift på lun hjemmelavet rødkål til julemiddagen med den krølle, at jeg har lavet den uden sukker. Om du vil have sukkerfri rødkål juleaften eller ej, skal jeg ikke gøre mig til dommer over, og du kan fint lave opskriften her med almindelig sukker også.

Hjemmelavet rødkål - opskrift på klassisk lun rødkålssalat uden sukker

Hjemmelavet rødkål – klassisk lun rødkålssalat

5 fra 1 stemme
Føj til favoritter Udskriv Pin
8
|
1 time

Ingredienser

  • 1 kg rødkål
  • 4 spsk andefedt eller smør
  • 1 dl SukrinSirup gold eller sukker, hvis du er ok med det
  • 1 dl æblecidereddike
  • 1 kanelstang kan udelades
  • 1 tsk salt
  • 4 laurbærblade
  • frisk timian

Sådan gør du

  • Snit eller hak rødkålen.
  • Svits rødkålen i andefedtet i en stor gryde og tilsæt resten af ingredienserne.
  • Lad rødkålen simre i en times tid under låg.
  • Fisk kanelstang og laurbærblade op inden servering.
  • Smag til og server varm.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Favoritopskrift på lun rødkål

Jeg har jo ellers min favorit rødkålssalat, som vi har spist de sidste mange år. Det er den lune rødkål med ingefær og granatæblekerner.

Jeg synes, den smager fuldstændig fremragende. Nogle vil dog hellere have en mere klassisk rødkål til jul, og de kan så bruge denne opskrift.

Hjemmelavet rødkål uden sukker

Uanset hvilken du vælger synes jeg, der skal hjemmelavet rødkål på bordet. Det er så nemt at lave selv, at det virker fjollet at købe på glas.

Skal I have flæskesteg eller and til jul? Vi plejer at få begge dele, og det tror jeg også, vi skal have i år. Søren vil helt sikkert grille, og den er jeg med på. Det er måske ikke sådan helt traditionelt, men det smager saftsuseme godt. Undtagen når han sætter ild til stegen, som han gjorde i lørdags, da vi skulle have flæskesteg.

Sammen med skal vi have rødkål, enten denne eller min gamle favorit, og kartofler og brun sovs. Svigermor har ansvar for sovsen, så jeg slipper for stress lige der.

Nogle år har jeg serveret bagte rodfrugter også, og det synes jeg har været virkelig lækkert. Jeg er ikke den store kartoffelspiser. Det er mine børn derimod, og julen er jo børnenes fest, ikke?

Julemiddagen, flæskesteg og andesteg

Julemiddagen er vigtig, spiser I flæskesteg eller andesteg? Eller måske begge dele? Uanset så har jeg samlet både opskriften på flæskesteg, andesteg og lun rødkål samt flere til, i e-bogen Madbandittens juleopskrifter.

Hjemmelavet rødkål - opskrift på klassisk lun rødkålssalat uden sukker

Kan jeg hjælpe dig med noget?

Har du brug for støtte eller hep, input til din kost eller brug for hjælp til at få rettet lidt ind, så du kan få de resultater, du drømmer om? Så hop ind på min lukkede spørgeside og lad mig hjælpe dig.

Som at have en coach ved hånden men uden at det koster tusindevis af kroner hver måned💸

Spørgesiden er til mine PLUS-medlemmer og er du ikke medlem allerede, kan du prøve det gratis her:

Ja tak – det vil jeg prøve!

Udover den lukkede spørgeside får du adgang til at se energiberegninger på alle mine 2.000 opskrifter, din egen favoritside, hvor du kan gemme opskrifter og lave madplaner med indkøbsliste, velkomst e-bogen Den Store Keto-guide (værdi 149,-) og du kan lytte til min podcast.

I Januar 2022 vejede jeg 116 kg og blev medlem hos dig. Det er den bedste beslutning jeg har taget i hele mit liv. Jeg vejer nu 75,4 kg og vægten  går stadig langsomt ned. Jeg har endelig fået et liv, hvor jeg ikke konstant er sulten og kun tænker på mad.”

Start prøveperiode her 

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

12 kommentarer til “Hjemmelavet rødkål – klassisk lun rødkålssalat”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. 5 stars
    Genialt opskrift! Madbandittens rødkål med andefedt og kanel, græskarpuré med timian og parmesan, sukkerfri asier og stegt flæsk. Keto-Mormormad fra øverste hylde :-)

    Svar
  2. Hvordan smager denne rødkål kold? Kan den evt lunes igen dagene efter? (Laver desværre kun mad til en person, så denne opskrift er lidt svær at bryde ned til 1 Pers). Vil man kunne bruge vanillepulver hvis man ikke har en hel stang? Pft.

    Svar
    • Den kan i hvert fald sagtens lunes igen og jeg tror også fint jeg ville spise den kold. Helt som jeg også ville en ‘almindelig rødkål’.

      Ingen vaniljestang i denne men lidt kanel gør underværker. Du kan sagtens give den et drys stødt kanel, hvis du ikke har en hel kanelstang at koge med ❤️

      Svar
    • Altså i stedet for andefedt? Jeg tror, jeg ville gå med smagsneutral kokosolie. Og ellers kan du få glas med andefedt i de fleste supermarkeder. Jeg synes virkelig det giver sådan en god smag til rødkålen :)

      Svar