Hjemmelavet mexicansk krydderiblanding


Lad mig starte med at sige, at jeg på ingen måde er for fin til at bruge færdige krydderiblandinger. En af favoritterne herhjemme er Cajun-krydderiet fra Urtekram. Jeg bruger den både til kylling, ovnbagte grøntsager og kartofler og til pulled pork (beef, chicken etc.).

Hjemmelavet mexicansk krydderiblanding - uden sukker, modificeret stivelse og andet skrammel --> Madbanditten.dk

Hjemmelavet mexicansk krydderiblanding

5 fra 1 stemme
Føj til favoritter Udskriv Pin
10 spsk
|
2 minutter

Ingredienser

ca. 80 gram

  • 2 spsk sød paprika
  • 2 spsk stødt spidskommen
  • 2 spsk salt
  • 1 spsk stødt koriander
  • 1 spsk løgpulver
  • 2 tsk hvidløgspulver
  • 3 tsk tørret oregano
  • 1 tsk cayennepeber
  • 1 tsk tørret timian

Sådan gør du

  • Bland det hele godt sammen i et glas. Smag til og juster til den passer til dine smagsløg. Opbevar i glas med låg.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Men når det kommer til mexicanske krydderiblandinger har jeg sværere ved at finde nogen, jeg synes er ok. Ingredienser som druesukker eller sukker er ofte blandt de første ingredienser (jo før, de nævnes i rækken, jo større andel udgør de i produktet), og ofte indgår også ting som modificeret stivelse. Her er et eksempel på en af de krydderipakker, jeg kiggede på:

Løg, salt (18%), paprika, druesukker, hvidløg, modificeret stivelse (kartoffel), sort peber, andre krydderier, koriander, gurkemeje, aroma, bukkehornsfrø, maltodextrin, syre (citronsyre), cayennepeber, antiklumpningsmiddel: (E551), gærekstrakt.

Dvs. at jeg betaler i dyre domme for løg, salt og sukker. Come on! Det kan jeg altså gøre bedre, tænkte jeg. Jeg har jo faktisk en… skal vi kalde det… velassorteret krydderisamling herhjemme, og det virker hovedløst ikke at lave sine krydderiblandinger selv. Så som sagt, så gjort.

Sværere var det som sådan ikke. Og så slipper du for at stå og bakse med enkeltkrydderier næste gang, du skal lave mexicansk mad. Her nedenfor er det en slags mexicansk gryderet med kylling serveret med avokado og masser og koriander og ostebollerne med blomkål ved siden af.

Lækker mexicansk LCHF-mad --> Madbanditten.dk

Trænger du til en frisk start (der virker)?

Når man starter en kostomlægning med vægttab som mål, er det ret vigtigt, at man oplever hurtige resultater. Man har brug for at se ‘bevis’ for, at det, man gør, virker. Ellers er det for nemt at give op igen.

Slip for gætteriet og få en god start med min super-effektive (og supernemme) Keto kostplan.

Find Keto kostplanen her >>

Følg med på Instagram

Ved du, at du kan følge Madbanditten.dk på Instagram? Her deler jeg alle nye opskrifter, jeg udgiver.

Du er også velkommen til at følge min private Jane Faerber-profil. Her er mindre mad men mere hverdag, rejser og træning❤️

Skriv dig op til min lørdagsmail og jeg sender dig en madplan for 0 kroner.

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

30 kommentarer til “Hjemmelavet mexicansk krydderiblanding”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




    • Ja enkelte opskrifter. Men det er lidt svært at skaffe for mine ikke-byboende-læsere, så jeg prøver at holde lidt igen. Prøv at søge på sumak i søgefeltet (forstørrelsesglasset øverst til højre), så kommer opskrifterne, hvor det er, op :)

      Svar
  1. 5 stjerner
    Super god krydderiblanding, kan ikke undvære den og nemt når der skal laves den lækker tunsalat 👍🙂🙂

    Svar
  2. Frisk oregano? Det forekommer mig at være lidt mystisk i en krydderiblanding som denne. Mon det er tørret du bruger?
    Og er det sød eller stærk paprika?

    Svar
      • Ha, ha… og nu skulle jeg til at blande krydderierne og tænkte da jeg kiggede ned over listen igen: “ej hvor pinligt med den kommentar jeg havde skrevet – der står da ikke frisk 🤦🏼‍♀️” 😄🤪 Men fint, det nu er på plads!

        Svar
    • Åh det ved jeg ikke lige. Det kommer jo an på hvilken opskrift du bruger det i, hvor mange personer, den er til etc.

      Svar
  3. Jeg er vild med dit Mexi-krydderi – det kan bruges til alt muligt. Kan jeg inspirere dig til at forsøge at lave et gyros-krydderi? Det er sikkert alt mulig mærkeligt i det kød man køber marineret. Men det smager så godt. TAK for dine lækre opskrifter ❤

    Svar
  4. Hej Jane, kan man evt lave det med løg og hvidløg som ikke er i pulverform? De to ting har jeg nemlig ikke.

    Svar
  5. Jeg har købt løgpulver fra Holm ( ham fra TV)
    Der er kun tørret pulveriseret løg i bøtten.
    Købte det i Daglig Brugsen. Tænker det kan købes i Kvikly også?

    Svar
  6. Løgpulver laver du selv det eller hvis du køber det, hvilke mærke køber du så? Gider ikke spise eller betale en formue for tørret løg, sukker og salt!

    Svar
    • Jeg har bare købt en almindelig løgpulver, fra santa maria, tror jeg. Der er hverken deklareret salt eller sukker i indholdet.

      Svar
  7. Det ser lækkert ud. Det kunne også være en ide at bruge sød chili eventuelt i stedet for sød paprika.

    Sød chili er nemlig så meget smagen af Mexico og kan faktisk stå alene, hvis man har travlt og ikke lige har en blanding ved at hånden.

    Svar
    • Jeg har brugt cayennepeber i stedet for chilipulver her. En røget chili, fx chipotlechili, som en foreslår i kommentarerne, ville være rigtig lækker!

      Svar
    • Den har jeg (dvs. min mand) købt i en kontorforsyning på nettet. Jeg så dog samme model i en boghandler fornyligt. Kan bare ikke huske om det var Bog/Idé eller Arnold Busck.

      Svar
  8. hej Jane

    Følger mange af dine lækre opskrifter i LCHF Året Rundt…og når du poster noget nyt.

    Skal have gæster på fredag og de skal jo selvfølgelig have ” lowcarb mad” ;).
    Jeg vil lave de confiterede andelår, har aldrig prøvet at lave dem selv.

    Men nu bliver jeg i tvivl om andefedtet til selve confiteringen…. skal jeg købe det og hvor, for der bliver jo ingen fedt at bruge af inden.
    Eller har du et smart trick til at lave det nemt selv…?

    Svar
    • Ej hvor lækkert! Andefedtet må du købe første gang. De fleste større supermarkeder har det. Det er på glas. Når du er færdig hælder du al fedt og saft på glas og kommer i køleskabet. Efter et døgns tid kan du skille dem ad, bruge saften til en sovs eller lign og gemme fedt til næste gang :)

      Svar
    • Ikke endnu men den er næste på listen :) – og lige som jeg skrev det, tænkte jeg: jo, jeg har sguda! Jeg har en opskrift på det i Mæt&Slank, tror jeg, det er. Den må jeg lige kigge på engang!

      Svar
  9. Det er også sådan jeg gør – for selv om det er nemt med sådan et brev, er det for dyrt og for meget kemi. Jeg kan også varmt anbefale at tilsætte en smule pulveriseret tørret chipotle. Det giver et dejligt snert af røg :-)

    Svar
    • Åh ja, det ville være dejligt med lidt røg. Ironisk nok har jeg to børn, som ikke deler min begejstring for røgsmag. Jeg tænker, jeg må tvinge dem til at gå til spejder eller noget… ;-)

      Svar