Hjemmelavet mayonnaise på 1 minut! (idiotsikker opskrift)


Hjemmelavet mayonnaise på bare 1 minut? Jo, den overskrift lover en del, det ved jeg godt! Men den lover ikke for meget. I dag vil jeg nemlig dele et tip med dig om, hvordan du kan lave fuldstændig idiotsikker hjemmelavet mayonnaise på bare 1 minut!

Hjemmelavet mayonnaise : Glem alt om hvad du tidligere har lært om at lave hjemmelavet mayonnaise og følg i stedet denne idiotsikre opskrift. Den er lavet på bare 1 minut! --> Madbanditten.dk

Hjemmelavet mayonnaise på 1 minut!

4.91 fra 10 stemmer
Føj til favoritter Udskriv Pin
(idiotsikker opskrift)
1 glas
|
1 min

Udstyr

Ingredienser

1 glas mayonnaise ca. 3-4 dl

Sådan gør du

  • Find din stavblender og tilhørende blenderglas frem.
  • Slå ægget ud i stavblenderglasset og hæld alle ingredienserne heri. Ja, ned til ægget. Allesammen på én gang. Glem alt det, du har lært med at hælde olien i i en tynd stråle, imens du pisker. I med det hele på én gang!
  • Sæt din stavblender ned i blenderglasset, så den rører bunden. Tænd og blend nu, imens du holder stavblenderen stille nede ved bunden. Efter ganske kort tid vil du se, at mayoen begynder at blive tyk. Nu kan du køre blenderen lidt op og ned, så du får god, tyk konsistens.
  • Det var det! Bortset fra, at du selvfølgelig smager den til og justere lidt, så den passer til dine smagsløg. Hæld den herefter på glas og opbevar den i køleskab i en uges tid.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Mayonnaise-opskrifter er jo ellers ikke ligefrem noget, vi mangler her på bloggen. Her er fx den gode klassiske mayonnaise, der er mayonnaisen med de tre blandingsolier, der er den lækre parmesanmayonnaise og der er mayonnaisen, hvor jeg bed lidt i det sure æble og brugte rapsolie osv.

Hjemmelavet mayonnaise med olivenolie

Som tiden er gået, er jeg blevet gladere og gladere for olivenolie i hjemmelavet mayonnaise.

Det er rigtigt, at den smager lidt igennem, men jeg har vænnet mig til det og er endda kommet til at holde lidt af den smag. Den er ikke for alle, det ved jeg godt.

Med tiden er jeg også gået over til at lave mayonnaise med et helt æg i stedet for kun med æggeblommer, og måske afbøder det lidt af smagen fra olivenolie. Jeg ved det ikke. Tricket, jeg vil vise dig her, duer dog med andre olier også.

I mayoen her har jeg brugt nøjagtig de samme ingredienser, som jeg plejer.

Hjemmelavet mayonnaise : Opskrift på den nemmeste hjemmelavede mayo. Fuldstændig idiotsikker og lavet på 1 minut! --> Madbanditten.dk

Det nemme ved denne mayo består af tre ting:

  • Du blender den med stavblender. At blende en mayo er jo et oldgammelt trick. Jeg må dog indrømme, at det ikke har virket optimalt for mig, før jeg gik over til at bruge hele æg i opskriften. Jeg har syntes, det gav et bedre resultat med elpiskeren. I denne opskrift skal du dog bruge blender.
  • Du tager æg direkte fra køleskabet og olien direkte fra køkkenbordet, og din mayo skiller ikke af den grund. Hvis du har lavet hjemmelavet mayonnaise tidligere, ved du ellers, at hemmeligheden bag en mayo, der ikke skiller er, at alle ingredienserne har stuetemperatur, men glem det! Det passer ikke. I hvert fald ikke her.
  • Du slipper for bøvlet med den tynde stråle og hælder bare hele molevitten i på én gang.

Og på under 1 minut har du et færdigt glas mayo.

Hjemmelavet mayonnaise : Opskrift på den nemmeste hjemmelavede mayo. Fuldstændig idiotsikker og lavet på 1 minut! --> Madbanditten.dk

Fremgangsmåden her er ikke en, jeg har fundet på. I er mindst 100, der har tippet mig om den i årenes løb. På nogle punkter er jeg lidt slow starter.

Idiotsikker… really?

For mig er dette den første idiotsikre mayonnaise opskrift, jeg har prøvet. Aldrig – som i ikke en eneste gang – er den ikke lykkes for mig. Fra de mange kommentarer, der er kommet ind igennem årene, må jeg erkende at den måske ikke er helt idiotsikker alligevel. I hvert fald lykkes det nogle ikke at få et tilfredsstillende resultat.

Det er altid svært at sidde og gætte på hvad det er folk har gjort forkert for at mislykkes med så enkel en opskrift men efter bedste evne går mit gæt til at det skyldes enten 1) blenderen og dens styrke (jeg har en Bamix stavblender), 2) et for stort blenderglas eller 3) noget med at man måske lige skal holde stavblenderen mod bunden, inden man begynder at køre den op og ned.

Seriøst, jeg ved det ikke? Du er velkommen til selv at læse de mange kommentarer igennem og se om du finder svar der.

Lad mig gøre dit sunde liv ENDNU nemmere!

Med MadbandittenPLUS får du:

  • energiberegninger på alle mine opskrifter
  • din egen favoritside, hvor du kan gemme dine yndlingsopskrifter
  • adgang til værktøj, hvor du kan lave egne madplaner og få indkøbsliste
  • færdige madplaner, jeg laver
  • adgang til at læse eksklusive sundhedsartikler
  • adgang til at lytte til min podcast (og stille dine egne spørgsmål, du ønsker jeg svarer på deri)

OG jeg fjerner alle reklamer fra siden🥳

Det koster 1 krone om dagen – men du kan prøve det GRATIS i 7 dage først.

>> MadbandittenPLUS <<

Kom med ombord og lad mig hjælpe dig. Det har aldrig været nemmere at spise sundt.

 

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

249 kommentarer til “Hjemmelavet mayonnaise på 1 minut! (idiotsikker opskrift)”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. 5 stjerner
    Det er jo helt vildt! Efter kun 10 sekunder havde jeg en helt perfekt hvid mayo!🥳 Jeg valgte dog at bruge rapsolie i stedet for

    Svar
  2. Hej Madbandit,
    Jeg har lavet nysgerrig på, hvad du synes om smagen i mayo med olivenolie.
    Jeg har lavet mayoer i mange år og har flere gange prøvet at bruge olivenolie i stedet for andre og jeg har altid syntes de blev meget “stærke”. Nu i dag har jeg prøvet det igen og googlede en opskrift. Din var den 1.der kom frem. Jeg har faktisk ligenu den samme olie som dig. Men….. jeg synes stadig den er stærk. Har du lært dig selv smagen?
    Jeg vil helst bruge øko extra jomfru olivenolie da olivenolie er sundt for kroppen.
    Hej fra mig. Lise

    Svar
    • Ja jeg synes også det er et kompromis med smagen. Men ligesom dig vil jeg helst spise olivenolie, så hvis jeg skal spise meget mayo, laver jeg den med olivenolie og hvis jeg kun spiser en smule engang imellem, spiser jeg bare en med rapsolie.

      Avokadoolie er også en idé. Det smager faktisk ok (men den bliver lidt spøjst grøn i farven :))

      Svar
  3. 5 stjerner
    Jeg har lige lavet lækker tyk mayo efter din opskrift. Jeg havde dog lidt problemer med min OBH stavblender, den tykke mayo blokerede for skiverne, så jeg måtte have blenderen op af og til for at skrabe noget af mayoen ud, men det lykkedes at få det færdig. Er der mon noget jeg skal gøre anderledes ? Alice

    Svar
      • 5 stjerner
        Så lykkedes det😀mere omhyggelig med et helt æg i bunden og bruge hulskiven til Bamixen. Skiven må gerne rykkes lidt ud så den næsten når bunden af glasset. Har blendet med sennepsmel, rapsolie med smørsmag, æblecidereddike, ciron og frisk esdragon fra haven.
        Super

        Svar
    • Ja, det skrev jeg i juni og har lavet det mange gange siden, men de sidste 4 gange er det blevet flydende som næsten vandtynd – hjælp hvad gør jeg galt. Alt kommer i det er de samme ingredienser men nu virker det ikke😒

      Svar
  4. 4 stjerner
    Jeg synes ikke min blev “stiv” nok. Synes den er lidt for flydende, hvordan fixer jeg det? Skal det bare piskes mere eller ???

    Svar
  5. Jeg har lige lavet den på ren æggehvide – det virker lige så godt, og smager dejligt. Jeg har ofte æggehvider til overs fx fra tatar eller en ægte sovs. Nu har jeg fundet en måde at anvende dem på, som ikke kræver sukker – før røg de mest i en marengs.

    Svar
  6. 5 stjerner
    Helt genial opskrift, jeg har ikke købt “færdig” mayonnaise siden jeg faldt over opskriften for et års tid siden, jeg har prøvet med olivenolie, men det er jeg ikke så vild med, der må gerne være lidt i, men max 25% efter min smag, til gengæld har jeg forsøgt med mange forskellige krydderier og krydderurter, alt efter hvad mayoen skulle bruges til :-) Men god og supernem opskrift :-)

    Svar
  7. Hvad er holdbarheden på mayonnaise, ketchup og remoulade? Skal man gøre noget specielt ved glassende for at det holder længere?

    Svar
    • Jeg spiser det hele indtil der kommer mug på :) Det sker lidt tidligere for ketchup end for de mayobaserede. Jeg gør ingenting ved mine glas inden men det kunne man helt sikkert med fordel gøre. Du kan rengøre dem grundigt og så skylle dem med atamon. Jeg tænker, der står på pakken hvordan og i hvilken dosis :)

      Svar
  8. Hvis man ikke kan lide olivenolie, hvad må man så bruge? Nu har jeg prøvet flere forskellige slags, men syntes det smager igennem af olivenolien 😒
    Kh Terese

    Svar
    • Det smager også igennem. Det er jeg enig med dig i. En mild rapsolie, hvis du er ok med det?
      Alternativt MCT-olie men den er jo lidt hård ved maven…

      Svar
    • Enhver olie er ideel. Bruger selv meget solsikkeolie. De aromatiske olier som ex. oliven smager igennem så dem man ikke bryder sig om skal man undgå. Så brug den/dem du benytter dig af i det daglige.

      Svar
  9. 5 stjerner
    Hold nu op…. Idiotsikret, ja tak!! Blev lidt for tyk, men kunne justeres med lidt vand.. så næste gang skal den bare justeres lidt i smagen igen 🤗

    Svar
    • Hold igen med olien – jo mere desto tykkere mayo. Det burde selv absolutte begyndere vide, da det hører til grundreglen til “ægte saucer” som mayonnaise jo retteligt er.

      Svar
      • Som oldgammel husmor, må jeg sige at det vidste jeg ikke. Men nu er det jo også mest tyk brun eller hvid sovs der har været på bordet her. Så “ægte sauser” skal man vist være “kender” for at lave ;)

        Svar
  10. Tak for en dejlig og let opskrift, som jeg har stor fornøjelse af at bruge.
    Dog oplever jeg ind imellem, at mayonnaise ikke stivner, men smider jeg det så ud, og laver en ny portion af samme ingredienser virker det fint.
    Ved du, hvad det er der går galt?

    Svar
  11. Lykkedes ikke helt til at begynde med. Blev tynd og sjasket. Kom et æg mere i, først da fik den den rigtige konsistens. Smagte den til med ramsløg. Nam, nam

    Svar