Hjemmelavet koldskål


Her får din min bedste opskrift på koldskål med kammerjunkere. Ingen sommer uden koldskål. Sådan er det bare!

Har du prøvet at lave hjemmelavet koldskål? Ellers synes jeg, du skal prøve min sukkerfri opskrift her!

Koldskål med kammerjunker, vanilje og citron. Lavet på kærnemælk, græsk yoghurt og fløde

Hjemmelavet koldskål

5 fra 4 stemmer
Føj til favoritter Føj til favoritter Print Pin
4 små portioner
|
15 minutter

Ingredienser

Sådan gør du

  • Pisk æggeblommerne med SukrinMelis i en skål.
  • Pisk kærnemælk med yoghurt, citronskal og vanilje i en anden.
  • Rør æggesnapsen heri.
  • Pisk fløden til skum og pisk den til sidst ind i resten. Den piskede fløde giver lige prikken over i’et i forhold til cremet konsistens, synes jeg.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Energiberegning

PR. SMå PORTIONER
Kcal 224
Kulhydrat 6g
Protein 8g
Fedt 18g

Foto af Columbus Leth til LCHF året rundt.

I går aftes delte vi guilty pleasuresInstagram, og det var jo på mange måder en pinlig affære, men nu vi er i gang, kommer her endnu en af mine: Koldskål. ELSKER det simpelthen! Og hjemmelavet koldskål er jo for lækkert.

Koldskåls-religion

Og koldskål er jo nærmest religion! Alle har vi vores foretrukne koldskålssmag, som sender os direkte tilbage til barndommens somre.

Der findes masser af små mejerier, som laver fine koldskål af øko-kærnemælk fyldt med kærlighed og vaniljekorn fra fjerne himmelstrøg.

Jeg har ikke smagt en brøkdel af de koldskåle, der er på markedet i dag, må jeg indrømme, for for mig findes der kun én ægte koldskål: Arlas koldskål med tykmælk og æg. Ja, ja, I know, men den har lige præcis den ægte koldskålsmag for mig, og det er den smag, jeg går efter at opnå, når jeg laver min egen koldskål herhjemme. God cremet konsistens, tilpas syrlighed og masser af vanilje. Sådan kan jeg lide min koldskål.

Det er den smag, jeg prøver at ramme i min bedste opskrift på koldskål.

Kammerjunkerne

Kammerjunkerne skal selvfølgelig være fra Karen Volf. Og ikke de der fedtfattige.

Jeg har spist flere hele poser kammerjunkere i mit liv, end jeg kan tælle – enkelte også uden koldskål.

Det er dog mange år siden efterhånden.

Pudsigt nok var det alligevel først sidste år, jeg fik lavet en LCHF-version. Fordelen med dem er, at de faktisk smager ret kedeligt, når man spiser dem uden noget, men så snart de bliver blødt ud i koldskål, smager de ganske fortrinligt.

Men når man laver efterligningsopskrifter af noget, der ligger så dybt i den kollektive danske sjæl, er det meget svært at nå helt i mål. For det bliver aldrig det samme. Selvfølgelig gør det ikke det. Så hvis man vil have den ægte vare, synes jeg, man skal spise den ægte vare og så komme videre. Vil man have en alternativ version, kan man prøve en af nedenstående.

Min koldskålsopskrifter finder du her:

Og nu hvor koldskålen er på plads, må det gerne se at blive rigtig sommer. Ja tak!

Hjemmelavet koldskål med den helt rigtige smag!

Der findes jo ellers masser af lækre øko-varianter fra små, listige producenter, men jeg vil gå til verdens ende for Arlas koldskål med tykmælk og æg.

For mig er det den ultimative koldskål, og den som alle andre koldskåle burde blive benchmarked imod. Det gælder også mine egne forsøg på at lave en hjemmelavet koldskål.

En mælkedessert som hjemmelavet koldskål vil jo altid indebære nogle kompromiser kulhydratmæssigt. Om det passer ind i din kontekst, vil jeg lade være helt op til dig.

Men synes du, at koldskål hører sommeren til, er denne opskrift på hjemmelavet koldskål skøn.

Hov, hvad med kammerjunkere?

Herhjemme serverer vi tit hjemmelavet koldskål med jordbær eller bananskiver eller med mandelcrunch (hakkede stykker af “brændte mandler“). 

Men jeg har også lavet en opskrift på LCHF-kammerjunkere, som du kan finde her: LCHF kammerjunkere

Koldskål med kammerjunker, vanilje og citron. Lavet på kærnemælk, græsk yoghurt og fløde

Fit efter 40 starter på mandag

8 ugers online kursus med gennemprøvede strategier til at få dit bedste helbred i anden halvdel af livet.

Her er de 8 moduler, vi skal igennem startende fra mandag d. 5. maj:

👉 Maden
👉 Vægten
👉 Søvnen
👉 Træningen
👉 Mindsettet
👉 Specifikke strategier til særlige situationer
👉 Faste
👉 Metabolisk sundhed

Lyder det spændende? Så læs meget mere om kurset her:
Fit efter 40

Vi lukker for tilmelding søndag aften⏰

 

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

38 kommentarer til “Hjemmelavet koldskål”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Mums MUMS MUMS ? Jeg erstattede sukrin med Sweet Drops neutral og det fungerer SUPER! Til 2 portioner brugte jeg 8 dråber.
    Og den er da kun ENDNU bedre dagen efter.

    Svar
  2. Wow, den er lækker. Jeg elsker også koldskål og køber engang imellem Arlas. -Det er slut nu!
    Selv den lille på 9 labbede den i sig.
    Nu vil jeg smutte i køkkenet og finde på ting at riste!

    Svar
  3. Jeg elsker koldskål og spiser det hver morgen. Jeg laver det af et æg, en spsk kokos sukker lidt vaniliepulver 1/2 dl fløde og 4 dl tykmælk og en spsk ciafrø. Spiser det nogengange med mandel drys.

    Svar
  4. Hejsa. Denne her koldskål er bare så skøn – cremet, fed og lige tilpas sød/syrlig. Vi spiser den med nøddemysli fra din dejlige nye bog. Skal det være lidt til den søde tand smager myslien godt hvis den lige bliver stegt på panden med en skefuld sukrin gold. Tak for endnu en rigtig god opskrift – som allerede er lavet flere gange.
    Hilsen Helle

    Svar
    • Ej hvor herligt at høre. Koldskål skal klart på bordet herhjemme igen nu hvor der vist nok er lovet lidt sommer!

      Svar
  5. Hej Jane
    Hvad er det der gør at denne koldskål ikke er low carb?
    Jeg er vild med chia-te… jeg drikker det med sukrin og nu laktosefri mælk – er det ok når jeg forsøger at spise LCHF? Det er minimælk… skulle jeg hellere bruge sødmælk måske? Sødmæken kan jeg bare ikke finde i en laktosefri udgave…
    Overvejer også en kop varm kakao med flødeskum ; )

    Svar
    • Alle mælkeprodukter indeholder jo en del kulhydrater så en portion af denne koldskål vil ikke passe ind i en striks LCHF. Nu er jeg jo ret liberal og derfor synes jeg, den kan være fin som sommerdessert.
      Store mælkedrikke bør ikke være hverdagskost i LCHF. Men jeg tager selv en sjat sødmælk i kaffen ind imellem.. Men der er ingen grund til at vælge laktosefri mælk, medmindre du selvfølgelig ikke tåler laktose. Laktosefri mælk indeholder stadig laktose/mælkesukker, den er bare tilsat nogle enzymer, som gør, at laktoseintolerante bedre kan nedbryde den. Så ja, en god økosødmælk, gerne biodynamisk, hvis du kan være heldig at finde det, vil være et bedre valg, hvis du vil drikke mælk :-)

      Svar
  6. Koldskål er også en af mine favoritter, men jeg elsker både den fra Arla og den hjemmelavede lige højt:)

    Jeg har givet mig selv en udfordring nu hvor jeg har modtaget din bog, nemlig at spise LCHF i en uges tid eller 2, bare lige for at se hvad der sker. Udover lidt hovedpine går det super godt. Må man spise tang og sweet potato hvis man spiser LCHF?

    Svar
    • Spændende udfordring! Jeg ved ikke med tang, det tror jeg nok kan gå. Sweet potato er ikke det bedste valg men kan gå i små mængder, hvis man ikke er så striks. Hovedvægten bør dog ligge på grøntsager, der vokser over jorden.. ;)

      Svar
      • Super, tak for svar:) Har en veninde der spiser palæo og der spiser hun nemlig en del af dem, da de er bedre end rodfrugter…
        Tangen vil heller ikke blive i så store mængder, har bare fundet en opskrift på noget sushi uden ris, hvor tangen er fyldt med laks, flødeost og grøntsager..

        Svar
        • Det er netop en af forskellene på Paleo og LCHF. Altså mængden af stivelse fra fx rodfrugter. Selv er jeg dog temmelig liberal og spiser gerne rodfrugter. Især om vinteren. :-)

          Svar
  7. Hej Jane,
    Hvor ser det bare mums ud. Jeg skal helt sikkert prøve med frugt og mandelcrunch – det har jeg ikke prøvet før, men er ikke i tvivl om, at det også vil blive et hit her. Tusind tak for det fine tip:)
    Hilsen Jenni

    Svar
  8. Den ser sørme da ellers god ud. Så der kom desserten til fødseldagsfrokosten jo lige spadserende :) tak :)

    Svar
  9. Jeg har selv forsøgt mig med sukkerfri koldskål, som jeg synes blev meget vellykket! Rigtig god ide med at piske fløden før man kommer det i, det vil jeg gøre næste gang :)

    Svar
  10. Mine unger er i skole i dag, så det er åbenbart forskelligt fra kommune til kommune.
    Lyder som en rigtig fornuftig chef du har der ;) Fregner er en god ting og tænk på al den D-vitamin du får samlet sammen ;)

    Svar
  11. Åh, koldskål! Mit sommer-hjertebarn, som jeg bare får alt for sjældent! Så snart det er lunt nok til at jeg kan smide vinterjakken permanent, tror jeg, at jeg laver sådan en portion her. Med hobevis af jordbær, forstås! <3

    Svar
  12. Hvor mange dage tror du at det kan holde i køleskabet, før det bliver for gammelt? For overvejer at lave en stor portion, så jeg det har til flere dage :-)

    Svar
  13. Her i huset er det også Arlas koldskål med det hele der er vinder.Prøvede i mange år alskens (økologiske) alternativer, men børnene holdt stædigt fast i Arlas (og børn kan være ret stædig).
    Vil helt klart prøve denher…lyder frisk med den græske yoghurt. Og se så at komme afsted til Paris!

    Svar