Hjemmelavet kokosmælk – lynversionen


Kokosmælk er i mine øjne det absolut bedste alternativ til komælkeprodukter, hvis man gerne vil undgå eller skære ned på disse, og at lave hjemmelavet kokosmælk er både en nem og en billig løsning. Jeg lavede det spontant forleden, da jeg gerne ville lave chiagrød men var løbet tør for kokosmælk.

Hjemmelavet kokosmælk – nem opskrift

Mange opskrifter på hjemmelavet kokosmælk kræver kødet fra en kokosnød men mit gæt er, at det nok er de færreste, der lige har sådan en fætter i hus. Jeg havde i hvert fald ikke og lavede derfor kokosmælken med kokosmel.

Og det blev helt fint. Jeg er sikker på, det også ville blive virkelig lækkert med frisk kokosnød, så det glæder jeg mig til at prøve en anden dag.

Men altså, her kommer opskriften på hjemmelavet kokosmælk – lynversionen.

Lav din egen kokosmælk - opskrift på hjemmelavet kokosmælk --> Madbanditten.dk

Hjemmelavet kokosmælk – lynversionen

5 fra 1 stemme
Føj til favoritter Udskriv Pin
1 flaske
|
15 minutter

Ingredienser

Sådan gør du

  • Hæld kokosmel og vand i din blender og lad det lige trække 5-10 minutter, inden du blender. Det varme vand hjælper med at trække fedtet fra kokosmelet ud.
  • Blend godt.
  • Si igennem en tyndmasket si, et ostelærred eller et tyndt og slidt (rent) viskestykke, så du får sorteret smuldret fra. Hæld på flaske.
  • Opbevar i køleskab i 3-4 dage.

Noter

*mængden af kokosmel, du bruger, afgør, hvor fed din kokosmælk bliver. Denne var lidt i tynde ende, men det er jo både en smagssag og afhænger også af, hvad du skal bruge den til.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Slip for uønskede ingredienser med hjemmelavet kokosmælk

Fordelen ved at lave din egen kokosmælk er også, at den ikke indeholder stabilisatorer, og hvad de ellers kan finde på at putte i købeversionerne. Når du laver din egen kokosmælk, vil den derfor skille i køleskab. Du kan bare ryste eller røre den sammen inden brug. Kokoscremen, synes jeg dog ikke, bliver cremet nok her til at lave den lækre kokos-kakao-drøm – det kræver nok en kokosmælk lavet på frisk kokosnød.

Du slipper også helt for at skulle undersøge hvilke mærker, der fortsat bruger BPA på indersiden af dåserne. Selv bruger jeg ofte kokosmælk fra karton, den fra Änglamark eller Aroy-D-kokosmælk for at undgå det.

Lav din egen kokosmælk - opskrift på hjemmelavet kokosmælk --> Madbanditten.dk

Brug kokosmælken her i chiagrød eller til at lave mælkefrie smoothies. Du kan også bruge den i kaffen eller i din øvrige madlavning, som du ville bruge anden kokosmælk.

Lad mig gøre dit sunde liv ENDNU nemmere!

Med MadbandittenPLUS får du:

  • energiberegninger på alle mine 1.900 opskrifter
  • din egen favoritside, hvor du kan gemme dine yndlingsopskrifter
  • adgang til værktøj, hvor du kan lave egne madplaner og få indkøbsliste
  • færdige madplaner, jeg laver
  • velkomst e-bog Den Store Keto-guide (værdi 149,-)
  • adgang til at læse eksklusive sundhedsartikler og guides
  • adgang til at lytte til min podcast

OG jeg fjerner alle reklamer fra siden🥳

Det koster 1 krone om dagen – men du kan prøve det GRATIS i 7 dage først.

>> MadbandittenPLUS <<

Kom med ombord og lad mig hjælpe dig. Det har aldrig været nemmere at spise sundt.

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

31 kommentarer til “Hjemmelavet kokosmælk – lynversionen”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. 5 stars
    Tusind tak for alle dine lækre opskrifter og super gode forklaringer ❤️
    Jeg har prøvet at lave den lækre kokosmælk, men må indrømme at jeg elsker god mad men bare ikke gider stå ret meget i køkkenet, så jeg mealprepper og laver store portioner til mange dage (og til fryseren) ofte, jeg tænkte derfor på om kokosmælken mister næringsværdi, smag eller lignende hvis man laver en stor portion og fryser ned, eller om man kan hælde den på små glas som sættes i en gryde med vand og lige gives varme nok til at lågene siger klik (så er de jo forseglede af undertrykket) har du viden om det kan lade sig gøre Jane?

    Svar
    • Hej Charlotte
      Det ved jeg faktisk ikke, det har jeg aldrig overvejet. Men jeg er helt med dig på at ikke gide stå i køkkenet så meget, men er kokosmælk virkelig det mest oplagte ar foodpreppe? Jeg tror, jeg bare ville vælge at købe nogle superfine kokosmælk på dåse/karton og så bruge foodprep tiden til noget, der ikke er til at købe på den måde.

      Svar
      • Hej Jane
        Tusind tak for svar 😊.
        Jeg er enig i at det ikke er det mest oplagte at foodpreppe 😄 og jeg ved godt jeg er gået lidt foodprep grassat 😄 men med de prisstigninger der har været de sidste år, så er jeg nødt til det for at få råd til feks øko kød og der kan alligevel spares nogle penge på at lave det selv, især når fryseren alligevel kører med proteiner osv i 😄 så jeg tænker jeg forsøger begge metoder og ser om det bliver godt, jeg aner dog ikke om det vil tabe noget næringsværdi men tænker det ikke kan være meget hvis det gør 😊

        Svar
    • Hej Louise

      Jeg ved ikke hvilken du mener med ‘denne’ men jeg ville heller ikke kunne svare, hvis jeg vidste det. Den eneste måde, du kan finde ud af det er ved at stille den i køleskab i 24 timer og se om den er skilt.

      Svar
  2. Jane, jeg elsker simpelthen dine opskrifter! Jeg har ikke lavet én af dine opskrifter, som ikke smagte virkelig godt! Tak for din passion til mad. Og jeg glæder mig til at prøve at lave den her kokosmælk – så spændende!

    Svar
  3. Hej Jane. Er ny i alt det her LCHF og har købt dine bøger og læst med fornøjelse ?? Fulgt dig længe på Facebook og her på bloggen, så nu skal det være. Vi skal lægge familiens kost om. Men vi drikker meget mælk. Og kan umiddelbart ikke rigtig finde noget omkring hvordan og hvorledes med alm komælk? Går vi over til laktosefri er den halveret i kulhydrat, men er det nok? Eller er der andre alternativer udover evt denne kokosmælk (hvis den kan drikkes?) som du kan anbefale? Tak for altid godt opskrifter og inspiration ??
    Hilsen Malene

    Svar
    • Hej Marlene
      I skal drikke vand i stedet for mælk. Det er en ren vanesag.
      Laktosefri mælk er til laktoseallergikere og der er ingen pointe, kulhydratmæssigt, i at bytte almindelig mælk til laktosefri.
      Imens I vænner jer til at drikke vand, kan I evt. peppe det op sådan her: Pimp dit vand med 7 lækre forslag

      Svar
      • Er bare ikke så god til det der vand om morgenen ;) Drikker heller ikke hverken the eller kaffe. Og har prøvet diverse “pimps” med frugt/urter. det giver ikke rigtig det samme ;) Men tak for svar :) Synes bare ikke rigtigt det har stået klart nogle stedet. Kun at frugtjuice ikke er smart

        Svar
  4. Måske noget med smagen at gøre, men jeg kan helt klart ikke anbefale varmere vand end de 80 grader i blenderen, jeg har fået ødelagt op til flere blenderkander på den måde, dumt, at blive ved med at gøre den samme fejl…. nu har jeg lært det!

    Svar
  5. Hej.

    Jeg har fået af vide at der er tilføjet sukker i alm kokosmel?!? Men der er vel bare naturligt sukkerstof i kokos også?
    Hvilken slags kokosmel skal man købe??

    Jeg vil rigtigt gerne finde et godt alternativ til alm mælk i dagligdagen som også børnene vil drikke

    Svar
    • Jeg har aldrig set kokosmel med tilsat sukker men kokos indeholder jo kulhydrater. Mon ikke det er der, misforståelsen er opstået. Eller måske fordi der står “heraf sukkerarter” på næringsdeklarationen. Det dækker både over naturligt og tilsat sukker…

      Jeg køber øko-kokosmel. Både urtekram og Coops Änglamark har nogle udmærkede produkter. :)

      Svar
      • Undskyld at jeg lige blander mig, men man KAN faktisk købe (Ikke-øko) kokosmel tilsat rigtigt sukker…!! Min mand kom hjem med sådan en pose sidste sommer, da han ville overraske mig og lave hjemmelavet pina colada. Han havde købt den i Rema1000. Jeg besvimede næsten!!!

        Svar
  6. Hej. Så har jeg prøvet at lave det. Meget nemt, men synes den smager tynd. Er det mening? Der er også meget kokos kød tilbage i bunden. Jeg brugte bamix. Er det noget jeg gør forkert?

    Svar
    • Hej Stine

      Jeg tror ikke du kan bruge Bamixen her. Den blender alt for groft. Jeg bruger min Vitamix, og den kan jo nærmest pulverisere sten!

      Du bestemmer selv hvor fed, du vil have din kokosmælk ved at justere mængden af kokosmel, du putter i.

      Svar
    • Ja, du kan tørre pulpen i ovn eller dehydrator og få noget, der minder om kokosfibermel. Hvordan det lige opfører sig i bagning tør jeg dog ikke sige :)

      Svar
  7. Hej Jane,
    hvorfor køler du det kogte vand ned til 80 grader? Har det en indflydelse på næringsværdien? Eller er det for at skåne din blender? Jeg har nemlig altid hældt det kogende vand ned til kokosmelet.

    Svar
    • Det er egentlig et godt spørgsmål. Jeg fulgte bare opskriften og den foreslog nedkølet vand. Måske noget med smagen? Ligesom at grøn te bliver bitter, hvis man brygger den med vand over 80 grader. Det er bare et gæt :)

      Svar
    • Nej, det har jeg ikke. Jeg kasserede min slowjuicer, da jeg købte Vitamixen sidste år og har siden blendet alt. Men kokosmælk i slowjuicer må kræve frisk kokosnød, tænker jeg. Lidt svært at juice kokosmel, ikke? :)

      Svar
      • Jeg overvejer at lægge kokosflagerne i blød (i håb om at de vil optage lidt fugt,) og så køre dem gennem slowjuiceren.. Lidt som med mandelmælk i slowjuiceren ;)

        Svar
  8. Extra Creamy kokosmælk fra Santa Maria indeholder tilsyneladende ikke stabilisatorer. Der står kun kokosnøddeekstrakt (80%) og vand på ingredienslisten. Men den er selvfølgelig ikke økologisk. Vi bruger også altid netop den. Den er fx kanon i thai-inspirerede gryderetter.

    Svar
    • Jeg elsker den også. Jeg synes, den er helt utrolig delikat, hvis man kan kalde den det, og så har den en mild kokossmag, som falder meget i min smag også. Virkelig lækkert produkt.

      Svar
    • Du tænker på flaskerne? Dem har jeg vist bare samlet sammen igennem tiderne. Den, jeg har brugt her på billederne, er en flaske fra nogle Mosede tomater fra Urtekram, jeg har genbrugt :)

      Svar