Hjemmelavet bounty uden sukker (igen?)


Her kommer endnu en reprise: De hjemmelavede bounty. Jeg har skrevet om dem flere gange, første gang her, men de er simpelthen så sygt gode, at jeg kan blive ved med at lave dem igen og igen.

Tip: Lad dåsen med kokosmælk stå i køleskab et par timer forinden, så den skiller og brug så kun den tykke del i toppen. Altså halvdelen af den tykke del.

LCHF - Bounty - Foto: Columbus Leth til LCHF Spis dig mæt & glad

Hjemmelavet bounty uden sukker

Føj til favoritter Udskriv Pin
9 stk
|
1 time 30 minutter

Ingredienser

Sådan gør du

  • Sørg for at sætte kokosmælken på køl i god tid, inden du går i gang, så den deles i kokoscreme og kokosmælk.
  • Smelt halvdelen af kokoscremen (fra dåsen med kokosmælk) i en kasserolle sammen med kokosolien.
  • Tilsæt Sukrin og til sidst kokosmelet.
  • Beklæd en bageform eller en rugbrødform med plastikfilm og pres kokosmassen derned.
  • Lad massen stå i køleskab nogle timer, så den stivner og du kan skære den ud i firkanter.
  • Smelt chokoladen i vandbad sammen med lidt kokosolie og dyp dine små bountyer deri ved hjælp af to gafler.
  • Køl af i køleskab igen og spis, når de er helt afkølede.

Noter

*Lad dåsen stå i køleskab et par timer forinden, så den skiller og brug så kun den tykke del i toppen. Altså halvdelen af den tykke del.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Hjemmelavet bounty uden sukker

Desværre har de tendens til at… ehreem… forsvinde. Derfor har jeg denne gang været så klog, at jeg kun har lavet en halv portion.

Nogen kan simpelthen ikke administrere det der med frihed under ansvar. I hvert fald ikke, når der er bounty i nærheden. Nå.

Hvis du føler dig truffet, er vi to ;-)

Derfor får I denne gang opskriften på en halv portion. Ikke at jeg tror, at I ikke selv kan finde ud af dividere med to, men nu har jeg så gjort det for jer.

Ud af denne portion fik jeg 9 pænt, store stykker. Perfekt til et mindre dinnerparty.

Da der er kokosolie i både fyldet og overtrækschokoladen, bør de ikke opholde sig for længe uden for køleskabet. Kokosolien smelter jo ved 24 grader, og de kommer nemt til at “løbe” lidt, hvis de ikke bliver spist med det samme. Hvilket de jo gør. Men altså, hvis nu…

Sygt godt, altså!

De er længder bedre end de fedtede, sukkerholdige djævle, du køber på tankstationen, fordi de lige var der, da du stod der med lavt blodsukker. Jeg bliver aldrig træt af dem.

Til gengæld vil jeg kanalisere al min energi ud i at sikre, at der også er nogle tilbage til gæsterne, som kommer i aften ;-)

Skal jeg sende dig en e-bog?

Skriv dig op til at modtage mine meget populære lørdagsmails og jeg sender dig kvit og frit min e-bog 5 hemmeligheder til vægttab med Keto.

Ja tak – den vil jeg gerne have >>

Lad mig hjælpe dig med at gøre dit Low Carb/Keto-liv endnu nemmere!

Forestil dig, hvor meget nemmere dit sunde liv ville være, hvis du havde adgang til alt dette:

  • din egen favoritside, hvor du kan gemme dine yndlingsopskrifter
  • adgang til værktøj, hvor du kan lave egne madplaner og få indkøbsliste
  • færdige madplaner, jeg laver
  • særlige opskriftkategorier med Keto- eller vægttabsvenlige opskrifter
  • adgang til at læse eksklusive sundhedsartikler
  • adgang til at lytte til min podcast
  • nul forstyrrende reklamer

Det koster 1 krone om dagen – men du kan prøve det GRATIS i 7 dage først.

>> MadbandittenPLUS <<

Hvad venter du på? Det har aldrig været nemmere at spise sundt.

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

137 kommentarer til “Hjemmelavet bounty uden sukker (igen?)”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




    • Det kan du godt men du risikerer at kokosmassen bliver lidt brunlig, hvilket jeg synes er synd. Mængden vil jeg lade være den samme. Mine søde sager er ikke særligt søde så smag evt. til undervejs :)

      Svar
    • Det ved jeg ikke. Mine kan også godt smuldre lidt men jeg skærer dem forsigtigt igennem med en skarp kniv og dypper dem i chokoladen med to gafler.

      Brug mere kokoscreme eller kokosolie næste gang. Det er det, der binder dem sammen.

      Svar
  1. Hej Jane
    Hvor længe kan dine bounty’s holde sig i køleskab?
    Jeg overvejer at lave dem i aften (torsdag) og servere til gæster på søndag….?

    Svar
  2. Hej igen :-)
    Forresten… Der er flere herind der spørger til sukkerfri chokolade. Jeg køber chokolade i føtex, det er 92 % og uden alm. sukker men i stedet kokossukker som jo er naturligt. Når jeg skal bruge overrækschokolade så søder jeg med lidt honning, så det ikke bliver DOR bittert. Uhmmm det smager godt :-)
    Bare lige et tip :))

    Svar
  3. Hej. Nu har jeg også fået lyst til at prøve denne opskrift -de ser bare SÅ lækre ud :-)
    Jeg tænkte på… Jeg husk ikke at du har nævnt kokossukker i nogen af dine opskrifter -det har jeg på lager og tænker om det ikke vil fungere ligeså godt ?? Det får jo heller ikke blodsukkeret til at hoppe ;-)
    Jeg har aldrig hverken brugt sukrin eller stevia.
    Og hvad med honning til denne?? Eller bliver massen for flydende så??
    Håber på hurtig svar, da jeg er megaaaaaa lækkersulten ;-)

    Svar
    • Jeg bruger ind imellem kokossukker, men jeg har ikke brugt det i bounty, da jeg har tænkt, at det vil farve dem brune. Honning bruger jeg kun sjældent så det har jeg ikke den store erfaring med :)

      Svar
  4. Jeg har lige lavet disse; de er SÅ gode. Min kokosmælk nægtede også at skille; på trods af tre dages ophold i køleskab. Til sidst slap min tålmodighed op og jeg skamkogte den til kun halvdelen var tilbage; sådan, væk med overskydende væske. Istedet for Sukrin fik “dejen” et godt skvæt kokossukker og en smule stevia. Jeg ristede lidt af kokosmelet (kan godt lide smagen af ristet kokos) os brugte chokolade uden at tilsætte kokosolie – så får chokolade det rigtige knæk og smelter ikke så nemt udenfor køleskab ;-)

    Svar
  5. Hej Jane.
    Jeg har netop prøvet at lave disse bounty, men jeg havde problemer med at få adskilt kokosmælken med cremen selvom den havde stået i køleskabet. Har du et godt tip til hvordan man håndterer det? :-)

    Svar
  6. Jeg har fundet ud af at hvis man blander et lille skvæt piskefløde i overtrækschokoladen, så får det en lidt tykkere konsistens og sætter sig derved bedre på bountyerne, – og løber ikke af overhovedet. Tak for en god opskrift og hjemmeside iøvrigt. Den har været os til stor hjælp herhjemme, her i den første måned med LCHF (liberal)

    Svar
  7. Har lige prøvet at lave dem. Havde stort besvær med at skære massen efter det havde været i køleskabet. Det smuldrede, så det var næsten umuligt at dyppe i chokoladen. Så blandede det hele sammen og formede det med en teske. Smager ok, er en smule bitter af chokoladen. Må prøve igen.

    Svar
  8. Hej Jane,
    Jeg har fundet det hersens ekstra creamy kokosmælk, men kun i små papdimser af 200 ml.. Vil det så sige at jeg til en fuld portion skal bruge to papbøtter (altså cremen deraf) eller hvordan?

    Svar
    • Nej, den ville jeg faktisk ikke bruge her. den er svær at få til at skille tilstrækkeligt. Så her må du i dåseversionen.

      Svar
  9. Nå…. Men jeg bliver nødt til at komme af med noget galde. Nu har vi for langt tid siden købt din ellers fine bog. Men så er det jeg bliver rasende. For jeg ser herinde de selv samme oplysninger og opskrifter. Dette gør at jeg føler mig godt og grundigt “Bollet i røven” Over at have betalt penge for noget man kan finde på din hjemmeside.

    Det jeg prøver at sige er at vi her i familien ikke kommer til at købe flere af dine bøger. For vi kan jo bare finde oplysningerne og opskrifterne her…!!! God weekend

    Svar
    • Jamen, det ligger jer da også helt frit for at benytte jer af al det materiale, jeg stiller GRATIS til rådighed her på siden.

      Svar
  10. Jeg vil gerne preove at lave disse til min soen der lige har faaet konstanteret allergi overfor alle mulige foedevarer. Jeg kan ikke faa fat paa sukrin- kan jeg bruge stevia??
    Jeg synes alle dine opskrifter ser laekre ud!!

    Svar
  11. HEJ

    De var et stort hit hvor jeg arbejder. Jeg er på et bo og behandlings tilbud hvor vi har meget overvægt og DM hvor jeg for lov til at lege i vores køkken med vores beboer hvor vi laver vores eget rugbrød ( kerner frø ) og 1 gang om ugen laver noget lækkeret til vores bebore møde og de her faldt bare i gode jord

    Svar
  12. Hej
    Har købt begge dine bøger, super!
    De opskrifter du bruger her på Bounty, med det dåse mælk, det har jeg aldrig prøvet at bruge før, er det let at arbejde med.
    Er nybegynder i denne her slags mad, men har investeret i en del af de produkter, du bruger i dine bøger.
    Men disse bounty og sneakersbar, skal prøves.
    hilsen
    merethe

    Svar
  13. Er ved at lave dem nu, benytter frysertippet som nogen har skrevet om – så håber jeg de blir klar til semi-finalen i aften :-)
    Har forsøgt mig med en blanding af sukrin og kokossukker og udfra smagen på fyldet så er det ikke en dårlig blanding ! Overvejede om blandingen også kunne bruges til kokosmakroner hvis man blander massen med æg og mandelmel og bagte dem.

    Svar