Hjemmelavet blommesaft uden sukker


Hjemmelavet saft smager bare fantastisk! Egentlig er det super nemt og her får du en hjemmelavet blommesaft helt uden sukker. I stedet har jeg tilføjet lidt æblesaft som sødning.

Sukkerfri blommesaft

Hjemmelavet blommesaft uden sukker

Føj til favoritter Print Pin
1 liter
|
1 time

Ingredienser

Sådan gør du

  • Skyl blommerne og put dem i en suppegryde. Med skind og sten og det hele.
  • Hæld vand over og tilsæt citron, de to kardemommekapsler (mas dem lige først, så de smagfulde frø kommer ud) og en stang vanilje, som lige har fået et snit med en kniv ned igennem.
  • Juice et æble og tilsæt saften herfra også.
  • Lad hele balladen koge op og lad det simre i 10-15 minutter. Rør rundt ind imellem, så blommekødet falder helt fra stenene.
  • Sluk for varmen og lad den stå og trække, imens den køler ned, ca. 30 minutter.
  • Hæld saften igennem en finmasket si 3-4 gange. Mos frugtkødet godt, så du får mest muligt smag igennem. Hæld din saft på en skoldet flaske.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Blommesaft med blommer fra haven

Vi er desværre ikke begavet med frugttræer i haven. Efter at haven hele sommeren har været forvandlet til byggeplads, er vi faktisk slet ikke begavet med noget som helst spiseligt fra haven.

I weekenden var vi henne og besøge min gode veninde, og hun havde lavet blommesaft med blommer fra haven. Hun sendte os hjem med to kilo modne blommer i tasken, og da jeg kom hjem, var det lykkedes mig at støde dem, så halvdelen af dem var blevet lidt smattede. Glimrende anledning til at forsøge mig ud i min egen blommesaft. Og det kom der denne fine, sukkerfrie saft ud af. Er det ikke den skønneste farve?

Saften er uden tilsat sukker, og selvom den er sødet med frugt, er den jo ikke sød, som vi kender normal saft. Den bør dog alligevel fortyndes med vand, ca. 1:1 eller 1:2.

Men er frugtsaft nu pludselig LCHF? Not really! Den er et kompromis, vil jeg sige, til dig, der ikke er striks LCHF, og som savner lidt smag i dit vand ind imellem.

Vil du gerne spise flere grøntsager?🥦🥕🥒

… men stadig gerne rimelig Low Carb? Så overvej min Low Carb-kostplan. Den er lavet, så du får mindst 600 g grønt om dagen, godt med protein og moderat med sundt fedt. Det er sund og lækker og let mad – perfekt til foråret🌱

Find den her: Low Carb kostplan

Kan jeg hjælpe dig med noget?

Har du brug for støtte eller hep, input til din kost eller brug for hjælp til at få rettet lidt ind, så du kan få de resultater, du drømmer om? Så hop ind på min lukkede spørgeside og lad mig hjælpe dig.

Som at have en coach ved hånden men uden at det koster tusindevis af kroner hver måned💸

Spørgesiden er til mine PLUS-medlemmer og er du ikke medlem allerede, kan du prøve det gratis her:

Ja tak – det vil jeg prøve!

Udover den lukkede spørgeside får du adgang til at se energiberegninger på alle mine 2.000 opskrifter, din egen favoritside, hvor du kan gemme opskrifter og lave madplaner med indkøbsliste, velkomst e-bogen Den Store Keto-guide (værdi 149,-) og du kan lytte til min podcast.

I Januar 2022 vejede jeg 116 kg og blev medlem hos dig. Det er den bedste beslutning jeg har taget i hele mit liv. Jeg vejer nu 75,4 kg og vægten  går stadig langsomt ned. Jeg har endelig fået et liv, hvor jeg ikke konstant er sulten og kun tænker på mad.”

Start prøveperiode her 

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

6 kommentarer til “Hjemmelavet blommesaft uden sukker”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej Jane. Nu bugner det med ribs i haven, og jeg har plukket en masse. Jeg tænkte at det var bedst at koge dem lidt, før jeg lavede dem til saft. Snegle og edderkopper kravler rundt på dem.
    Nu er det så at jeg ikke helt kan finde ud af, om kardemomme og citron også går med ribs. De er jo meget sure-neutrale – ikke som blommerne. Har du et tip?

    Svar
  2. Hej :)
    Lille Tips..Jeg kommer gerne mit saft i isterningeposer, så kan man selv bestemme hvor meget man vil bruge :)

    Svar
  3. Hej Jane,
    Kunne rabarber være et bedre alternativ hvis man nu er glad for frugt.. Der er jo ikke så mange kulhydrater i som blommer og andet frugt. Man kunne måske endda lave grød/kompot af rabarber?

    Svar
  4. Bare et lille tip;)
    Jeg laver også en masse saft … Jeg fryser saften i fryseposer. Ca 1/2 L pr pose. Så er man fri for at rense og skolde flasker. Alt fra hyldeblomst til pære saft er godt på den frosne måde:)) kom issaftklumpen i en kande og hæld vand på… Så kører det;)

    Svar