Hjemmelavet aioli og røget chili-mayo


Vejen til den gode – og sunde mayo – er lidt kringlet, synes jeg. Allerhelst vil jeg have den med olivenolie men olivenolien har ofte en ret gennemtrængende smag og det skal man i hvert fald være indstillet på. Ofte har jeg derfor lavet egen mayo med blandingsolier i håb om, at de forskellige oliers smag ville ophæve hinanden. Men altså… helt væk går den smag jo ikke!

Hjemmelavet mayonnaise med to smagsvarianter: Aioli og dip med røget paprika --> madbanditten.dk

Hjemmelavet aioli og røget chili-mayo

Føj til favoritter Udskriv Pin
2 glas
|
10 minutter

Ingredienser

  • 2 æggeblommer
  • 1 tsk dijonsennep
  • 3-4 dl rapsolie*
  • 2-3 tsk hvidvinseddike
  • salt
  • hvid peber *eller olivenolie eller avokado-olie

AIOLI

CHILI-MAYO

  • 1 tsk røget paprika (stærk)

Sådan gør du

  • Tag alle dele ud af køleskabet og lad dem opnå stuetemperatur, før du starter. At ingredienserne har samme temperatur, er vejen til en mayo, der ikke skiller.
  • Pisk æggeblommerne lysegule sammen med sennep.
  • Hæld nu olien i i en tynd stråle, imens du fortsat pisker. Jeg bruger elpiskeren her. Hold lidt pauser med olien undervejs, imens du stadig pisker.
  • Du vil nu opleve, at mayoen bliver tykkere og tykkere. Når du synes, den har fået en passende konsistens, stopper du med at piske.
  • Tilsæt nu hvidvinseddike, salt og peber og smag til. Pisk godt ind imellem. Når du er tilfreds, hælder du mayoen på glas. 

Noter

* eller olivenolie eller avokado-olie, hvis du kan leve med en grøn mayo 😉

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Når jeg bliver træt af den mærkelig bismag, køber jeg mayo. Jeg styrer altid fuldstændig udenom mayonnaiser (og andre købepestoer, dressinger etc.) lavet på solsikkeolie. Det gør jeg, fordi solsikkeolien har et højt indhold af omega 6-fedtsyrer. Omega 6 får de fleste af os rigeligt af igennem kosten, og i overflod (eller rettere i ubalance ift. omega 3) virker de inflammatorisk i kroppen. I stedet vælger jeg en mayo, der er lavet på rapsolie som det mindst dårlige valg. Helst øko.

Rapsolie – god eller dårlig olie?

Jeg er dog en af dem, der ikke er helt lige så overbevist om rapsoliens fortræffeligheder, som Hjerteforeningen er, og jeg ville aldrig lade rapsolie udgøre en stor del af mit fedtindtag. Rapsolie indeholder også en pæn sum omega 6-fedtsyrer, og så smager den dårligt. Jo, det gør den! Den smager sådan lidt af en kombination af jord og græs, hvis jeg skal være venlig. Hvis olien pludselig er helt smagsneutral (hvilket man ofte oplever i købeprodukter som netoP mayo eller blandingsprodukter, der skal gøre det ud for smør), ved jeg ikke, om den smag er fjernet med respekt for rapsoliens sarte flerumættede fedtsyrer. Måske er den, måske er den ikke. Det står ingen steder. Og deri består min skepsis.

Men når jeg ind imellem køber mayo lavet på rapsolie, kan jeg lige så godt selv lave min mayo på rapsolie. Her får jeg en lidt mere gennemtrængende smag, hvilket helt automatisk gør, at jeg ikke spiser den i større mængder.

I de to glas her nedenfor, har jeg, efter jeg har lavet mayoen, forsøgt at kamuflere smagen ved at lave dem til hhv. aioli og en røget chili-mayo.

Vil du gå videre og lave aioli og den røgede paprika-dip, deler du mayoen i to glas og rører hhv. pressede hvidløg ud i det ene glas og røget paprika i det andet. Nu har du to glas god hjemmelavet dip, som du kan fx kan bruge til dyppelse til dine hokkaido-fritter.

Hjemmelavet mayonnaise med to smagsvarianter: Aioli og dip med røget paprika -->  madbanditten.dk
Hjemmelavet mayonnaise med to smagsvarianter: Aioli og dip med røget paprika -->  madbanditten.dk

Invitation til dig🫵🏼

Prøv MadbandittenPLUS gratis i 7 dage!

Få adgang til at se energiberegninger på alle mine 2.000 opskrifter, din egen favoritside, hvor du kan gemme opskrifter og lave madplaner med indkøbsliste, velkomst e-bogen Den Store Keto-guide (værdi 149,-) og du kan lytte til min podcast. Du får også adgang til en lukket spørgeside, hvor du kan stille spørgsmål til mig.

I Januar 2022 vejede jeg 116 kg og blev medlem hos dig. Det er den bedste beslutning jeg har taget i hele mit liv. Jeg vejer nu 75,4 kg og vægten  går stadig langsomt ned. Jeg har endelig fået et liv, hvor jeg ikke konstant er sulten og kun tænker på mad.”

Ja tak – start gratis prøveperiode nu!

Fit efter 40 åbner snart for tilmelding

Næste start er mandag d. 3. marts.

Skriv dig på venteliste og få besked som den første, når vi åbner for tilmelding.

Skriv dig op her: Fit efter 40

FIT EFTER 40

 

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

60 kommentarer til “Hjemmelavet aioli og røget chili-mayo”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




      • Bestemt

        Har smidt det i køleskabet & giver det en chance til.

        Nu læste jeg bag på en almindelig billig mayonnaise, & den ser jo ikke ud til at indeholde noget slemt, så hvad er problemet med det, udover de knap så gode olier der kan være i?

        Ellers stort ? herfra

        Virkelig en fed blog at følge

        Svar
        • Jeg laver sjældent min mayo selv men køber den oftest også. Jeg undgår dem med solsikkeolie og vælger en, der er lavet på rapsolie.

          Solsikkeolie er en af de meget omega 6-rige olier og omega 6 i overskud eller i dårlig balance med omega 3 er inflammationsdrivende.

          Og tak :))

          Svar
  1. Hej Jane

    Jeg har lige prøvet at lave en Mayo, men det blev aldrig trygt. Jeg piskede æggeblommer og sennep og det blev lysegult. Derefter hældte jeg olie i imens jeg piskede men det blev bare mere og mere flydende. Jeg havde ikke nok olivenolie så jeg blandede også nogle andre olier i. Bl.a. Tidselolie som jeg har hørt er god pga. den milde smag. Hvad tænker du jeg har gjort forkert ?

    Mvh
    Rebecca

    Svar
    • Jeg tror, det er mest sandsynligt at æggeblommerne ikke er blevet pisket tykke/luftige nok.

      De sidste mange år har jeg brugt denne opskrift, som hos mig er fuldstændig idiotsikker: Mayo på 1 minut

      Og jeg ville være varsom med tidselolien. Det er en af de omega 6-rige olier, vi helst ikke skal have for meget af :)

      Svar
  2. Hej
    Jeg plejer at lave min mayo på mandelolie. Det er godt nok lidt dyrt, men smager skønt og uden bismag. Er mandlelolie ok at lave det på tænker du?
    Tak for dejlige inspirerende opskrifter :)
    Mvh Line

    Svar