Hibiscus iste er en frisk og læskende sommerdrik helt uden sukker eller kulhydrat. Den er lavet af tørrede hibiscus-blomster og vand, og du kan selv tilsætte sødme eller citron, som du foretrækker. Iste lavet af hibiscus smager en smule af usødet tranebærsaft, synes jeg. Jeg elsker det og det er en dejlig afveksling til at drikke vand.
Min hibiscus iste er koldbrygget, hvilket betyder, at jeg brygger den med koldt vand og lader den trække i køleskab.

Hibiscus iste
Føj til favoritter Print PinIngredienser
- 10 g hibiscus blade
- 1 l vand
Sådan gør du
- Hæld hibiscusbladene i et tefilter og put det i en flaske med koldt vand.
- Sæt flasken i køleskab og lad den trække i mindst 6 timer. Min trækker tit i 10-12 timer, fordi jeg glemmer at tage teen ud.
- Hæld i glas og server. Lidt citronskiver er dejligt i og vil du have lidt sødme, kan du tilsætte lidt steviadråber.
Noter
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Hvor køber man hibiscus-te?
Jeg prøvede hos Tante T inde i Torvehallerne, men de havde det ikke. Til sidst fandt jeg det i Østerlandsk Tehus lige ved Nørreport station. Jeg har sidenhen set, at jeg bare kunne have købt det online hos flere af de online helsekostbutikker. Således oplyst.
Er hibiscus iste sundt?
Ja, hibiscus te er angiveligt sundt. Det er ikke sådan supergrundigt undersøgt men hibiscus har vist sig i flere studier at kunne hjælpe med at sænke både systolisk og diastolisk blodtryk, forbedre leverens fedtprofil og endda have positiv effekt på kolesterol (total + LDL) og blodsukker. Hibiscus indeholder desuden polyfenoler og anthocyaniner, som virker som antioxidanter og kan beskytte cellerne mod oxidativt stress og har også vist sig at have let antiinflammatoriske egenskaber i laboratorieforsøg.
Men jeg drikker det nu mest fordi jeg synes, det er en skøn og forfriskende drik og en dejlig afveksling til at drikke vand.
Indeholder hibiscus-te kulhydrater?
Den færdigbryggede te (uden tilsat sukker eller sødemiddel) indeholder <1 g kulhydrat pr. 100 ml — oftest tæt på nul. Det er primært sporstoffer fra blomsten og ikke nok til at påvirke blodsukker eller energiindtag mærkbart.
Det er jo så altså heller ikke en sød drik og ønsker du den sødere, skal du selv tilsætte sødme. Jeg synes, den smager pragtfuldt, som den er.
0 kommentarer til “Hibiscus iste”