Er havregryn blodsukkervenlig morgenmad? Skålen med havregryn er jo næsten et helligt tempel i mange hjem. Det er det, vi er vokset op med og det, vi har lært er en sund start på dagen.
Jeg har tit fortalt historien om, hvordan jeg selv har spist havregryn til morgenmad i årevis (hvis ikke i årtier) i den bedste tro, men hvordan det efterlod mig sulten og sukkertrængende resten af dagen. Jeg troede, det var normalt at have det sådan. Jeg havde jo aldrig prøvet andet.
Og det var først, da jeg lagde kosten om til Low Carb, at jeg fik en kæmpe øjenåbner. Man behøvede nemlig ikke have det sådan.
Da jeg fortalte om blodsukkereksperimentet, var der flere af jer, der spurgte, om jeg ikke ville teste den gode gamle havregryn med rosiner og minimælk, og det var jeg sgu ikke meget for, for at være ærlig😅
Men samarbejdsvillig som jeg er, tog jeg en for holdet og testede en god gammeldags skål havregryn med rosiner og minimælk. Nøjagtigt som jeg spiste den i gamle dage.
Lad os kigge på, hvordan det gik.
Detaljer om min skål havregryn
Jeg prøvede at sjusse mig frem til, hvad der ville være en normal portion, som ville afspejle, hvad folk spiser, og endte med dette:
- 50 g havregryn
- 15 g rosiner
- 1,5 dl minimælk
De officielle kostråd ville være stolt af mig her😇
Portionen landede på 292 kcal, 47 g kulhydrat, 12 g protein og 4 g fedt.
Set i bakspejlet var det en meget lille portion og slet ikke nok mad til en voksen kvinde. Den så lille ud, føltes meget lille at spise og mættede overhovedet heller ikke.
Ikke desto mindre indeholdt den jo hele 47 g kulhydrat. Det svarer til den mængde kulhydrat, jeg normalt spiser på en hel dag. Well, well…
Blodsukkerstigning fra havregryn
Mit blodsukker steg hurtigt, efter jeg havde spist mine havregryn. Det er ikke overraskende, da kulhydraterne i havregryn er stivelse og stivelse består af glukosemolekyler. Sensoren måler glukose og ikke andre sukkerarter.
Kurven toppede ved 8,4 mmol/L og normaliserede sig derefter hurtigt.
Jeg er meget insulinfølsom, hvilket betyder, at jeg tåler kulhydrater fint. Af alle ting, jeg har testet, er det kun lykkes mig at få mit blodsukker op over 8 ved at spise ting, jeg godt ved, jeg ikke skal spise (tit), som fx is og slik.
Ja og så altså havregryn…
Herunder kan du se en sammenligning i mit blodsukker mellem at spise min skål havregryn og en hel pose skolekridt.
Sund morgenmad?
Mine kriterier for god og sund morgenmad er, at den skal sende mig afsted på dagen med god mæthed og med god og stabil energi, som holder længe,
Kigger man isoleret på blodsukkerresponsen ud fra disse kriterier, er havregryn ikke sund morgenmad.
At skyde blodsukkeret på himmelflugt fra morgenstunden, er ikke en god strategi, hvis man gerne vil have stabil energi og god appetitregulering. Faktisk er det at gøre ting svært for sig selv.
Blodsukkerstabil morgenmad
Min vante morgenmad består af 3 æg, 50 g skinke og lidt grønt. Den holder mig mæt til frokost og sikrer mig god og stabil energi hele dagen og uden det velkendte crash om eftermiddagen.
Her er en sammenligning af den med skålen med havregryn.
Noget af en forskel, hva?
Nej tak til havregryn herfra
Det behøver nok ikke mere forklaring, men det er jo et nej tak til havregryn herfra. Faktisk har det allerede været et nej tak i 12 år, men dette var så absolut sidste gang, jeg udsatte mig for den slags.
Det smager jo i øvrigt også af savsmuld. Tænk, at jeg har spist det i så mange år😅
Sådan kan du gøre dine havregryn bedre
Vil du stadig gerne spise havregryn, kan du gøre den mere blodsukkervenlig med disse tips:
- spis 2 æg til og spis æggene først (protein+fedt sænker blodsukkerstigningen, så kurven bliver mere flad)
- drik 1 spsk æblecidereddike i et glas vand inden (husk at bruge sugerør, så du beskytter din tandemalje)
- dyrk hård træning før eller efter
- gå en tur umiddelbart efter
Sådan kan du gøre den værre
Men der er også ting, der kan gøre portionen til et værre bekendtskab for dit blodsukker.
Fx hvis du:
- tilføjer skiver af banan
- bruger havremælk i stedet for komælk
- drikker en kaffe latte med havremælk til
- spiser en større portion/putter flere rosiner på (15 g var sygt lidt)
- putter sukker på
Og det er måske relevant, for nogle af dem er ting, som folk gør ‘i sundhedens navn’ uden at vide, at det faktisk er værre set med blodsukkerbriller.
Må blodsukkeret ikke stige?
Jo, det må det gerne. Og det er vigtigt at understrege. Men det er svært at finde et argument for at det ligefrem skulle være ønskeligt at starte dagen med at skyde sit blodsukker op over 10 mmol/L, hvilket formentlig ville være sket, hvis jeg havde brugt havremælk eller drukket en havremælkslatte til.
Men det, som er vigtigst er, at blodsukkeret helst ikke må stige og så forblive højt hele dagen. Som du kan se, stiger mit hurtigt og normaliserer sig utroligt hurtigt. Jeg er slank, aktiv, rask og træner meget. Jeg er med andre ord ganske insulinfølsom. De officielle kostråd er lavet til folk som mig (høfligt nej tak, dog).
Så selvom det vigtige her er, at blodsukkeret kommer ned igen, vil jeg alligevel give min stemme til, at det er bedre at have et blodsukker med mindre udsving end det, jeg så her.
Læs også: Studerende fra Harvard målte blodsukker med CGM – se hvad de sagde bagefter
Blodsukker og andre faktorer
Blodsukkerrespons er ekstremt individuelt, og billedet ville se markant anderledes ud, hvis samme portion blev spist af en overvægtig, insulinresistent, inaktiv person. Jeg minder her om at over 50% af danskerne falder i denne kategori.
Her ville blodsukkeret formentlig stige til endnu højere niveau, og da kroppen ville have besvær med at gøre det af med sukkeret (sukkeret i blodet), ville blodsukkeret få lov at være højt i længere tid.
Når blodsukkeret bliver rigtig højt (min måling på 8 er kun ‘mellemhøjt’), er det en alarmsituation for kroppen.
Forestil dig så, at man midt i denne stigning, spiser et mellemmåltid (fx en bolle eller knækbrød eller måske en banan), hvilket er sandsynligt, fordi man bliver så hurtig sulten igen. Nu holder man blodsukkeret deroppe og giver det ikke en chance for at komme ned.
Jeg blev aldrig rigtig mæt af portionen og var glubsk sulten 1,5 time efter. Fordi sensoren i armen måler over de kommende to timer, var det vigtigt for resultatet, at jeg ikke spiste i den periode, så jeg ventede. I mellemtiden var jeg en tur ude, men jeg spiste et kæmpe måltid, da jeg kom hjem. Og jeg var stadig småsulten resten af dagen.
Husk perspektivet
Dette er ikke nogen sort-hvid diskussion, og der er et væld af faktorer, som påvirker blodsukkeret foruden kost. Så husk at læse det overordnede indlæg om at bruge sensorbaseret blodsukkermåler.
Tak for svar, Jane. Jeg kan ikke svare direkte på dit svar, vist. Du har ret i det var lidt off topic, jeg blev bare fanget af udtrykket ægte sult, fordi jeg selv kan have svært ved at identificere den ægte sult – det er også derfor, jeg er endt her på din side, fordi jeg har haft tænkt, om det virkelig kan være rigtigt, jeg bliver så hurtigt sulten efter måltiderne, eller hvad det er der sker. Jeg kan ikke overskue at spise vildt mange animalske produkter, så 4 æg er næsten udenfor, hvad jeg overhovedet tror, jeg kan få ned, men det kunne måske være nyttigt at prøve af, for at mærke, hvad det er, du mener. Det kan godt være, det er de store mængder mad, der skal til på mestendels plantebaseret kost, der gør det svært for mig at forblive mæt i længere tid… I alt fald tak for et imødekommende svar.
Mvh Rebecca
Jeg forstår virkelig godt at det kan være en udfordring. Hvad med i starten at spise din gamle veganske kost men blot tilføre en smule animalsk protein til hvert måltid. 1-2 æg, lidt fisk, kylling eller hvad du synes kan gå? Så kan du vænne dig til det langsomt og også gradvist vænne dig til at mærke den anderledes form for mæthed❤️
Hej Jane. Jeg har fået blodsukkermåler på og spiste den første morgen havregryn med minimælk mandler og rosiner og ramte kort tid efter 12 moll. Så nu er det slut med den slags morgenmad – desværre. Med nye justeringer kan jeg holde mig på 8 moll i et kort peak og så falder den til ca 6,2.
Uh ja hold da op, 12 mmol/L er ikke god morgenmad for dig. Hvilke justeringer laver du for at lande mellem 8-6? Det lyder jo mere acceptabelt.
Jeg skar ned til 2 spsk fulde havregryn kogt med chiafrø (iblød) og 2 æg.rørt i + mandler. I dag har jeg prøvet skramle æg af 4 æg med en smule chorizopølse og spidskålssalst til. Var dog meget hurtigt sulten igen og tog en stor portion græsk youghurt 10% med hindbær og hold blodsukkeret på omkring 7.2. Og blev mæt til sidst. Jeg har været veganer og er meget udfordret på især det med at skulle spise kød. Jeg synes det virker svært at blive ordentlig mæt uden at indtage store mængder fedt.
Ah ja, det giver mening. Jeg har faktisk mange ex-veganere, der taler om ukontrolleret appetit og jeg spekulerer nogle gange på om det kan skyldes at kroppen hungrer efter næringsstoffer. Under alle omstændigheder synes jeg en god strategi er at honore sulten (når det er ægte sult) men spise det rette.
Når du fx har spist 4 æg med en smule chorizopølse og spidskål til og føler sult hurtigt igen, så er det ikke ægte sult. Så på den måde kan der også være lidt læring i at komme i kontakt med kroppens signaler igen.
Tak for svar – du har helt sikkert ret
Hej Jane jeg har også været næsten veganer og spist ret restriktivt. Jeg tænker på, om ikke det med at blive sulten hurtigt igen kunne være tegn på, at man i et stykke tid simpelthen ikke har fået næring nok (som du lidt også skriver, men jeg mener også målt på energi i maden), så man derfor godt kan føle “ægte” sult ret hurtigt igen, især hvis man er aktiv. Netop fordi man begynder at lytte til kroppen.
Mvh Rebecca
Det tror jeg umiddelbart godt. Jeg har i hvert fald mange ex-veganere, som beskriver at det i en periode efter føles som om deres krop bare suger næring til sig. Men jeg tror, der er mange ting i det og en af dem er også at få mængderne på plads. Hvor meget er en ‘normal portion’ for en sund omnivor fx? Hvad er en tilpas mængde protein, fedt osv. Det tror jeg kan spille ind i starten også. Lidt på samme måde hvis jeg skule spise vegansk. Så ville jeg formentlig i starten også underspise, fordi jeg ikke er vant til at spise så stor volumen mad, hvis det giver mening. Jeg er vant til at få næringsstoffer på en relativ lille volumen, så jeg ville formentlig underestimere hvor meget jeg skulle spise på vegansk kost.
Jeg tror ikke at dette er i relation til blodsukkeret og havregrynene, men det er heller ikke i den kontekst, du mener, er det?
Hej Jane,
Spændende indlæg, du har fået en ny følger :)
Men har du fået målt dit kolesteroltal, efter du er skiftet til en proteinrig kost?
Har du gjort dig nogle overvejelser om, hvad den “nye” kost kan betyde på længere sigt i forhold til hjerte-kar-sygdomme?
Ja jeg har flere gange. Jeg har spist Low carb siden 2010 så 15 år er det blevet til efterhånden.
Men hvorfor skulle jeg interessere mig kolesterol? Det forstår jeg slet ikke. Det fortæller jo ikke noget meningsfuldt om mit helbred eller sygdomsrisiko og er langt nede af listen som risikofaktor for hjertekarsygdom. Her er vægt/taljemål, blodsukker, blodsukker og inflammationsgrad jo langt vigtigere. Og disse er alle fine. Vægt/taljemål, blodsukker og blodtryk måler jeg jævnligt (fra dagligt til månedligt). De udgør jo tilsammen med kolesterol (eller rettere fordelingen HDL/triglycerider) det metaboliske syndrom, som er den reelle risikofaktor.
Jeg er 48 og er langt mere optaget af at undgå muskeltab og tab af knoglemasse. Det er ting der vi have kæmpe indflydelse på min metaboliske sundhed og på mit ønske om at få en rask og aktiv alderdom.
Tusind tak for dit hurtige svar! :)
Det lyder som om, du har gjort dig mange tanker og prøvet en masse af – jeg er selv stadig i den tidlige fase af at lære om min egen sundhed, så bær over med mig, hvis jeg stiller lidt naive spørgsmål!
Det er især LDL-kolesterol, jeg har i tankerne. Som jeg har forstået det, har kroppen brug for en vis mængde LDL – det handler om balance – men for høje niveauer kan påvirke sundheden negativt og øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme på sigt?
Det står alle steder, at et forhøjet LDL-niveau kan over tid føre til, at kolesterol ophobes i blodårernes vægge, hvilket kan danne såkaldte plaques og i sidste ende føre til åreforkalkning.
Dvs. selv for en sund person med idealvægt, normalt blodtryk og blodsukker kan højt LDL-kolesterol øge risikoen for hjerte-kar-sygdomme på lang sigt ved at fremme åreforkalkning.
Det er netop derfor, jeg er nysgerrig på, hvordan folk finder den rette balance.
Jeg kan helt klart bedre lide den type kost, du spiser (low carb) men det er LDL-delen, der bekymrer mig. Jeg vil nødig løse ét sundhedsproblem for så at skabe et nyt i processen.
Hej igen
Vi ved ikke, om forhøjet LDL er en risikofaktor i en kontekst af højt HDL og lave triglycerider, hvilket er den kolesterolfordeling, man oftest ser på folk, der spiser Low Carb/Keto. Det metaboliske syndrom er kendetegnet ved det modsatte, altså lavt HDL og høje triglycerider. Det er vigtigt at huske, at anbefalingerne er lavet med udgangspunkt i folk, der spiser fedtfattigt med mange kulhydrater. Måske er dette et område, hvor det er fair, at os med fedtdrevet metabolisme, bør have en anden målestok.
Uanset vil det aldrig være sådan, at dit helbred er tiptop i orden og alle biomarkører perfekte – på nær en, som så slår dig ihjel. Biologi fungerer ikke sådan.
Men det er samtidig vigtigt at lytte til utrygheden. Jeg synes i udgangspunktet ikke, at man skal gøre/spise ting, der får en til at tænke om man måske gør skade på sig selv her. Så er det bedre at finde en vej, man føler sig mere tryg ved. Det er også mere langtidsholdbart. Der findes tusinde veje til sundhed og øvelsen er i virkeligheden bare at finde den vej, hvor man synes man får det bedst, mulige udfald.
Jeg har mange artikler og podcasts om kolesterol. Hvis de ikke er dukket op i din søgning, er to af dem her:
Keto og kolesterol
Forhøjet kolesterol på Keto
Hej
Tak for din fine information.
Jeg troede jeg gjorde noget godt for kroppen ved at starte ud med 60 gram finvalsede havregryn med mælk og sukker. (Klart sukkeret ik er godt)
Jeg er for få mdr. siden kommet i behandling for diabetes 2 samt på kanten af lidt for højt kolesterol (mild grad på vippen til om det skulle behandles)
Jeg vil fjerne de gryn og så starte dagen med evt. 2 æg og en skål skyr.
Vil dette være en bedre start på dagen?
Mange hilsner fra
Morten
Hej Morten
Det vil være meget bedre end havregrynene. Endnu bedre ville være en omelet af 3-4 æg med skinke og ost fx. Det vil gøre dig mæt i timevis.
Hej Jane
Tusind tak for dit svar til mig.
Den omelet er da endnu bedre.
Jeg vil i samme omgang droppe den medicin jeg får for jeg syntes den gør noget ved kroppen jeg ikke før har følt.
Så den nye morgenmad samt med motion stort set daglig skal har en chance for og vise hvad det kan.
Tak Jane🙋♂️
Fedt, god vind! Giv en melding om hvordan det går💪
Hej Madbanditten,
Jeg forsøger netop at finde min rigtige kost.
Jeg har diabetes 2 på 14 år. Nok også før det blev konstateret. Jeg har via kurser fra fagfolk på diabetes-kurser fået anbefalet havregryn bl.a.. og groft rugbrød. Jeg må konstaterer at det er det værste jeg kan spise. Jeg har også troet at groft rugbrød ( med alverdens kerner mm ) var sundere. Men ak nej. Så jeg må desværre give dig ret , i mit tilfælde , at kulhydrater af den slags ikke er godt for mig. Når jeg er så insulin resistent for en del fødevarer kunne jeg ønske at finde noget alternativt . Jeg har siden 2010 tabt mig til ca 86 kg. ( . vejede 113,1 i 2010 ) . Højde 186. Mit sundhedscenter havde en vægt med udskrift på alle parameter bmi, muskler mm. Men den har de droppet. Desværre. Jeg kunne ønske at finde et sted hvor de har en sådan. Jeg har fastet siden 2016. Dvs ca 1 eller 2 måltider om dagen . Jeg har fornemmelsen af at min krop udnytter enhver kulhydrat ( ikke kan overkomme den naturlige nedbrydning og så stiger blodsukkeret voldsomt). Jeg giver dig ret i at kostråd og diabetes foreningen er helt afsporet ift nogle grupper med diabetes mm.
Kan jeg søge hjælp hos dig ? Og hvordan sker det medlem i bloggen ? )
Mvh Karsten
Hej Karsten
Jeg tilbyder ikke personlig rådgivning som sådan men hjælper gerne med at guide dig på rette spor, hvis jeg kan.
Hvad tænker du om at prøve at følge en kostplan i en periode? kunne det hjælpe at have sådan en at støtte dig til?
Det lyder fint. Jeg ved bare ikke helt hvad jeg skal bruge ift din hjemmeside. Det findes jo mange muligheder. ( opskrifter mm)
Jeg har ikke brug for at tabe mere fedt. Det er jo mere ift til at få de gode sunde råvarer ift min diabetes. Jeg er så heldig at have en Biopat som jeg benytter jævnligt .. som kontrol for alting . ( det kræver nok ingen forklaring for dig – det ved du nok mere om ).
Men opskrifter som mætter, give det som min krop har brug for af ift min diagnose mm.
Altså konkret kost ift mit indtag daglig .
Jeg må lige nævne jeg undgår for det meste det mest forarbejde fødevarer.
Mvh Karsten
Aah jeg troede vægttab stadig var relevant. For god mad til vægtstabilitet kan du overveje min bog De bedste fra Madbanditten. Den fås i alle boghandlere og her er netop fokus på godt med protein og grøntsager.
Træner du? Ellers kunne styrketræning jo være et genialt element at få med. Muskelmasse er den bedste vej til bedre insulinfølsomhed.
Jeg går kun. Det skyldtes jeg i 2006 fik konstateret ødelagde 8. balance nerve i højre balance center. ( virus ) . Svimlede rundt. Fik heldigvis konstateret dette af Danmarks bedste øre næse hals læse på Hamlet i 2008 . – til trods alle andre systemer mente det var indbildning. Overlæge Vesterhauge , den omtalte læge på Hamlet ( tidligere chef på Riget ) var en af verdens førende. ( er vist gået på pension). Jeg nævner dette fordi ingen har troet mine symptomer. Lå ned i 2 år on / off. ( svimmelhed ). Hvilket jo påvirkede min vægt mm. . Selv Riget gav op – en anden læge. Vesterhauge var rejst til Hamlet på dette tidspunkt.
Så derfor kan jeg ikke løbe, cykle mm. Håndvægte og Alm bevægelse på gulv går an når jeg har det ok. Højder, bølger, blæst , gyngende gulve, trapper og skæve vægge er virkelig udfordrende – ofte.
Jeg skriver dette fordi det er svært at tro for nogen , – de tror det er indbildning og dovenskab.
Puh det lyder også fuldstændig forfærdeligt. En tæt på mig led også af frygtelig svimmelhed og det var virkelig forfærdeligt for hende.
Hej. Interessant. Jeg har spist havregryn med mælk hele min barndom/ungdom. Og som voksen havregrød lavet på vand med lidt rosiner og hakkede mandler. Jeg har rigtig tit undret mig over, at jeg ind imellem bliver træt bagefter, andre gange sulten efter 1-2 timer og oftest er okay .. når måltidet er det samme. Har det mon noget at gøre med det sukkerspike, du snakker om? Glæder mig til at se din graf efter havregrød på vand :o)
Ja det kan det sagtens. Men det kan også have noget at gøre med at det er et måltid næsten uden protein og fedt. Protein og fedt er jo de elementer i kosten, som giver bedst langvarig mæthed. Hvis du er glad for havregrøden og gerne vil fortsætte med den, kan du evt. spise to kogte æg til. Så bliver det et lidt mere komplet måltid. Men allerbedst – sådan blodsukkermæssigt – spise morgenmad med æg, uden havregrød ;-)
Tusind tak for svar :o) Jeg skulle måske have tilføjet, at jeg har valgt at være veganer. Så ingen æg til mig. Derudover må jeg ikke få gluten .. så det er ikke altid nemt at finde på. Andre ideer modtages gerne. Hvis jeg har kogt ris tilovers fra aftensmaden, kommer jeg ofte et par skefuld af den i havregrøden. Det hjælper. Og jeg eeeelsker min havregrød med årstidens frugt på (og som skreget rosiner og mandler). Dagens bedste måltid.
*skreget = skrevet 😂
Med al respekt for dit valg så har jeg desværre ikke noget at tilbyde, der passer til vegansk livsstil.
Det er så fint. Tak for dit svar ☺️
Havregryn er 100% fuldkorn og hjælper netop til et stabilt blodsukker på den lange bane. Dit “høje” blodsukker efter indtagelse af dette måltid skyldes primært mælkesukker i mælken og den høje mængde frugtsukker i tørret frugt (rosiner).
Havregryn i sig selv er en rigtig god fødevare. Hvis man har behov for at passe på sit blodsukker (fx ved diabetes) kan man stadig indtage havregryn som en del af en varieret kost. Eventuelt lavet som havregrød med frisk frugt (og dermed undgå mælken).
Hilsen Louise, uddannet i Ernæring og Sundhed.
Hej Louise
Det er 100% forkert, og det gør mig helt vildt mismodig og ked af det, at det er det, du har lært på din uddannelse. Hvor vidner det om en trist fremtid for metabolisk syge folk.
Blodsukkerstigningen skyldes først og fremmest, at havregryn består af stivelse, dvs. glukosemolekyler, som optages lynhurtigt i blodbanen. Næste gang jeg tager en tur med CGM skal jeg lave et eksperiment med ren havregryn og vand (og uden mælk og rosiner) – eller for den sags skyld havregrød med frisk frugt, som du foreslår, og så kan vi jo tales ved til den tid.
Eller, hvis jeg må anbefale dig én ting: Tag selv 14 dage med CGM. Måske bliver du lige så overrasket (og vred) som da disse studerende fra Harvard gjorde det.
En stigning i blodsukkeret er ikke farligt, men en helt naturlig proces i din krop når du har spist, forved der frigives insulin som hjælper kroppen til at bruge sukkeret til energi (med mindre du har diabetes). Kostfibre, som havregryn indeholder, sænker desuden mavetømningshastigheden så man har mæthedsfornemmelse i længere tid.
Undervisningen på uddannelsen er evidensbaseret, så du har skam ingen grund til at være mismodig eller ked af det. Hvis man vil læse mere evidensbaseret viden, kan man søge information på sst.dk eller diabetes.dk.
God dag.
Jeg er ikke uenig i, at en blodsukkerstigning ikke behøver være et problem for et rask menneske (som jeg også skriver).
Men så længe fremtidens kostrådgivere uddannes i det nuværende system, vil der jo være arbejde til mig. Det er jo selvfølgelig dejligt nok, men kald mig bare idealist. Jeg ville faktisk hellere, at alle fik den bedste og mest effektive rådgivning fra start.
Men tag nu bare udfordringen og brug selv 14 dage på at måle dit blodsukker. Måske er der noget, du kan bruge i din vejledning fremover.
Spændende – hvordan forholder du dig til at det er mange løberes “Go to” morgenmad inden lange løb?
kh
AM
Det forholder jeg mig egentlig ikke rigtigt til. Træningsmæssigt forholder jeg mig mest til dem, der gerne vil spise Keto og få det til at spille sammen med træningen. Det har jeg skrevet om her: Keto og træning
Da jeg var løber og spiste havregryn, crashede jeg, hvis jeg kom ud på en for lang tur og ikke havde ekstra kulhydrat med. Det slap jeg for, da jeg lagde min kost om og gjorde min krop mere metabolisk fleksibel, så den kunne bruge mere end et brændstof. Det havde jeg god gavn af på lange løbeture, hvor jeg nu slap for at gå sukkerkold.
Men en generel betragtning er helt sikkert, at hvis man gerne vil spise mange kulhydrater, er det en god idé også at forbrænde mange kulhydrater.
Woe hvor vildt!😱hvordan ser det ud med hjemmelavet müesli, skyr og blåbær?🙏🤔
Ja det var ret vildt. Skyr med hjemmelavet nøddemysli (uden havregryn) og blåbær ville ikke give mig nogen nævneværdig blodsukkerstigning. Men jeg ville stadig være dødsulten igen efter 2-3 timer. Det er sådan et godt eksempel på, at blodsukker ikke er det eneste, vi skal kigge på.
Interessant og nuanceret indlæg. Det undrer mig egentlig, at så mange tilsyneladende trives fint på det. Men det er måske et spørgsmål om, hvordan man definerer at “trives fint”, og om hvorvidt det er normalt at skulle spise hver 2.-3. time.
Havde du spurgt mig for 13 år siden, ville jeg også have svaret, at det da var den bedste morgenmad for mig. Jeg anede ikke at den var starten på den deroute, jeg oplevede igennem dagen..
Folk aner ikke hvor godt man kan have det :)