Havrefiberboller


Denne opskrift på havrefiberboller er lavet på det nye havrefibermel fra Sukrin. Melet er lavet af uopløselige fibre og indeholder iflg. næringsdeklarationen ingen optagelige kulhydrater. Jeg har fået utroligt mange spørgsmål til bagning med havrefiber, men jeg bager jo aldrig og jeg spiser heller ikke rigtigt det bagværk. Og derved er min interesse for nye produkter til bagning altså også dalet.

Men ikke desto mindre anskaffede jeg mig en pose havrefiber og bagte disse havrefiberboller.

Hvad er havrefiber / havrefibermel?

Havrefiber er helt fint, hvidt mel lavet er det rent kostfibre fra havren. Det bør ikke forveksles med havreklid, som er kliddet fra havre. Havefibermel er glutenfrit og har en neutral smag. Og da det består af rene uopløselige fibre, kan det give fylde og tekstur til bagværk.

Konsistensmæssigt minder melet mest om kartoffelmel. Det gav også en noget speciel konsistens til min dej. Lidt den samme som kokosfibermel gør. Dejen bliver sådan fluffy, i mangel på bedre ord. Jeg fik dog med våde hænder formet fire anstændige boller af den.

Det er ikke velegnet til at bage med som solo-mel men du kan erstatte noget af det almindelige mel i en opskrift med havrefiber og derved øge fiberindholdet.

Boller med havrefiber

Jeg tog udgangspunkt i min opskrift på hytteostboller og byttede noget af mandelmelet med havrefiber. Jeg er ikke så tosset med den endelige konsistens, som jeg synes blev lige vel vandbakkelsesagtig. Men giv dem en chance, hvis du har en pose i skuffen. Måske synes du anderledes om dem.

Jeg tror ikke, du kommer til at se mange opskrifter med havrefiber fra min hånd, men nu har jeg taget en for holdet og lavet disse havrefiberboller. Måske kan man bruges det til noget andet. Sovsejævning fx. Det må jeg teste ved lejlighed.

Havrefiberboller - boller bagt med havrefibermel

Havrefiberboller

Føj til favoritter Udskriv Pin
4 stk
|
30 minutter

Ingredienser

Sådan gør du

  • Opvarm ovnen til 160 grader.
  • Blend hytteost med æg, til klumperne er væk.
  • Tilsæt resten af ingredienserne og rør godt rundt.
  • Form dejen til fire boller. Jeg skyllede hænderne i koldt vand og så gik det nogenlunde at forme dem. Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Pensl dem med æggeblomme og bag dem i en forvarmet ovn i 25 minutter.
  • Tag ud og lad afkøle, inden de skæres/spises.

Noter

Opbevar bollerne i køleskab eller fryser.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Kalorier i havrefiber

Havrefibermel indeholder 200 kcal pr. 100 g men ingen kulhydrat, ingen protein og ingen fedt. Kalorierne må altså komme fra de 98% kostfbre, som ikke optages, eftersom kulhydratindholdet er nul. Jeg er i tvivl, om kalorierne skal regnes med, men det har jeg gjort.

Jeg tror hellere, jeg vil spise enten en hytteostbolle med gulerod og solsikke eller de lidt mere bastante fiberrige hytteostboller med kerner, hvis jeg skal spise en Low Carb-bolle. Men prøv selv og bedøm hvad du synes.

Havrefiberboller - boller bagt med havrefibermel

Er du klar til (Low Carb) jul?

Indrømmet, min jul er ikke 100% Low Carb. Men den er ret Low Carb. Jeg har enkelte ting, jeg ikke vil gå på kompromis med og så spiser jeg Low Carb julemad og -godter for resten. Det gode ved den model er, at jeg slipper for at december bliver én lang sukkerfest, hvor jeg hele tiden har en sukkerdjævel siddende på skulderen. Det er så udmattende!!

Har du brug for Low Carb juleopskrifter på både al den traditionelle julemad og på de lækre julegodter, kan du lade Madbandittens Juleopskrifter hjælpe dig🌲

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

2 kommentarer til “Havrefiberboller”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej 😁 fik du testet om det også kunne bruges til at jævne sovs? Og ved du om man feks kan bruge halv mandelmel og halv havrefibermel i div kage/brødopskrifter?

    Og til sidst, tusind tusind tak for dine bøger og denne hjemmeside 🙏

    Svar
    • Nej jeg fik ikke testet det. Jeg synes ikke at havrefibermel gør noget godt for bagværk og jeg kommer formentlig aldrig til at bruge det igen. Det kan fint være at man godt kan erstatte halvdelen af mandelmel med det men jeg tror bestemt ikke, det er en byttehandel, der gør det bedre eller lækrere. Ærligt, jeg synes, det produkt er superklamt😅

      Svar