Siden jeg smagte en hasselnødde-is på Sardinien, har jeg haft lyst til at lave det selv, for det var måske uden sammenligning den bedste is, jeg har smagt. Her får du den i en mælkefri udgave, jeg har nemlig som udgangspunkt brugt kokosmælk.
Ingredienser
- 100 g hasselnøddesmør
- 400 ml kokosmælk eller fløde
- 4 spsk SukrinSirup gold
- 200 g mørk chokolade 70-85% til overtræk
- hasselnødder ristet og hakket, til drys
Sådan gør du
- Varm kokosmælk, hasselnøddesmør og fibersirup op i en gryde og rør det sammen til en homogen masse, men uden at det koger op.
- Lad det køle helt ned og kør det evt. på ismaskine, inden det bliver fyldt i forme, for ekstra cremethed. Har du ingen ismaskine, hælder du det bare i isforme.
- Fordel massen i isforme og frys dem i mindst 5 timer.
- Overtræk evt. med chokolade og pynt med hakkede og ristede hasselnødder.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Cremet hasselnøddeis
Det var vores sidste dag på ferien, og vi var kørt til nordøen til byen Olbia, hvorfra vi skulle flyve hjem.
Egentlig havde vi besluttet, at vi havde overskredet vores iskvote på ferien, men da vi gik forbi en lille isbutik flere gange, og der hver gang var laaang kø udenfor, overgav vi os og besluttede os for at prøve.
Og Vega og jeg fik en cremet hasselnødde-is, og den var direkte guddommelig. Jamen virkelig!
Hjemmelavet mælkefri is
Jeg er ingen stor ismager, og især komplicerer det processen her, at jeg ønskede at lave en hasselnødde-is, der både var sukkerfri og mælkefri.
Det giver jo altså ikke helt det samme resultat.
Men det blev alligevel en dejlig is med lækker cremet konsistens og mild smag af hasselnødder (og en snert af kokos – brug fløde, hvis du ikke gider sidstnævnte).
Jeg puttede dem på ispinde for det festlige aspekt og fik en god gang street credit hos ungerne.
Opskriften indeholder reklamelinks. Læs mere her: Madbandittens reklamepolitik
Hej – Til jul faar vi gaester, som ikke kan lide traditionelle juledesserter. Derfor synes jeg det ville vaere en god ide at lave hasselnoeddeis istedet for (den kan man let gemme en mandel i). Hvor stor er den portion der bliver lavet til ispindene? Er der nok til 4 voksne personer eller skal jeg fordoble portionen? Tusind tak for hjaelpen.
Portionen her giver 6 ispinde (står øverst). Jeg tror også jeg ville øge portionsstørrelsen en anelse, hvis den skal i skål.
Og jeg ville nok lave den med fløde i stedet for kokosmælk. Her var tanken jo at lave en mælkefri is og det er jo dejligt men flødeis smager jo bare bedre :)
Kender du risalamande-isen? Den er også en mulighed. Men måske er den for tæt på det traditionelle…
Hej
Skal den ikke piskes?
Hvad hvis den er med fløde. Skal den så piskes?
Mvh Merete
Nej ikke piskes med kokosmælken men jo, jeg ville piske fløden let, hvis jeg brugte piskefløde👍🏼
Super lækre is! Man kan også med fordel komme chokolade i selve massen, så smager de som nougat-is.
Åh nougat-is. Så lækkert jo❤️❤️
Hej?
Isene ser meget lækre ud. Dem må vi prøve?
Jeg kan ikke bruge linket ved kokosmælk og vil derfor lige høre, hvilken kokosmælk, du bruger.
Hilsen Tine
Hov, tak, jeg har rettet linket. Jeg bruger Den Extra Creamy kokosmælk fra Santa Maria (den i karton). Den synes jeg er lækrest men andre kan fint bruges også.
Tak for altid lækkere opskrifter. ??Hvor køber du de fine is forme ? M.v.h Lene
Ååh jeg købte dem i en webshop for nogle år siden. Jeg tror, den hed bagetid eller noget i den retning. Siden hen har jeg set fine forme i bl.a. Panduro og i Søstrene Grene her om sommeren.
Fantastisk! Har straks lavet dem! Jeg elsker sgu bare dine opskrifter ? Kh Anne
Hvor er du sej og hurtig, Anne!
Uhmm, det lyder meget lækkert. Har lige købt kokosmælk, for at bruge det til is, så denne opskrift lander heldigt :-)
Må jeg stille et måske dumt spørgsmål? Hvorfor varmer man det op? Jeg ved hvorfor man gør det, når der er æg i is-opskrifter. Jeg tænker, at uden æg kan man måske bare blande/piske det grundigt og fryse ned?
Nej ikke spor dumt. Det er faktisk af hensyn til hasselnøddesmørret og få det ordentligt fordelt rundt i massen :)