Harissa er en stærk, nordafrikansk chilipasta, som er en fantastisk smagsgiver i mange forskellige slags retter. Jeg bruger den både i marinader og i gryderetter. Og nu kan du lave din egen.
Harissa (hjemmelavet chilipasta)
Føj til favoritter Udskriv PinIngredienser
- 2 tsk stødt spidskommen
- 1 tsk stødt koriander
- 0,5 tsk kommen kan udelades
- 2 fed hvidløg
- 0,5 tsk røget paprika
- 5 rød chili jeg brugte bare de almindelige fra supermarkedet
- 1 spsk eddike eller citronsaft
- 2 spsk olivenolie
- 1 spsk koncentreret tomatpuré
- 1 tsk salt
Sådan gør du
- Skær chilierne i mindre stykker og fjern evt. kerner og lameller, hvis du ikke vil have det så stærkt.
- Blend alle ingredienserne sammen med en stavblender eller kom det i foodprocessoren,
- Smag til.
- Sørg for at overfladen er dækket af olie og opbevar i et lukket glas i køleskab. Så øger du holdbarheden.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Harissa – hjemmelavet og fuld af smag
Okay indrømmet, jeg køber som regel bare harissa, og jeg har altid et glas stående i køleskabet. Når jeg bruger det i opskrifter, som fx den lækre harissa-kylling eller den krydrede oksegryde, er der altid nogle, der spørger hvor man køber det, eller som ikke kan finde det. Og derfor skal vi da have en plan B: Nemlig en opskrift på hjemmelavet harissa.
Ofte foreslår jeg i øvrigt Sambal Oelek som et fint alternativ. Den virker til at være nemmere at finde.
Men har du mod på at kaste dig ud i et lille gør-det-selv-projekt, kan du altså lave din egen chilipasta derhjemme også.
Prøvede af med smagning ud fra opskriften. Tilsatte ekstra olie, hvidløg og rigeligt chili. Lige i min smag. Hvis jeg bruger den til bund på pizza tilsættes endnu mere flåede tomater og dræner det meste af væsken fra. Svært at få de helt sprøde bunden med for meget væske. Snakker vi pizza erfaring skal alt fyld drænes.
Tak for opskriften
Hold nu op en fantastisk paste. Tilføjede dog dobbelt op på chilli. Himmelsk og nem at lave i en fart… Jeg er fan 🤩
Det er den nemmeste og bedste opskrift, jeg har prøvet. Det er så let at finde den styrke, jeg vil have, og konsistensen er rigtig god.
Hvad er de sorte ‘dimser’ oven på den færdiglavede harissa og på spækbrættet mon? 🤔
Det kan jeg ikke lige gennemskue 🕵️😅
Jeg skal lave din opskrift på fladbrød med kødboller og kålslaw i dag og skal derfor samtidigt handle ind til harissa. Så vil ikke risikere at misse noget ☀️
Det er bare lidt fotodrys (tørret chili).
Nåå, på den måde ✨📸
Mange tak for svar.
Jeg fik handlet ind til den planlagte menu – på nær lilla spidskål. Ingen af de fire supermarkeder, der ligger lige i nærheden, havde dem.
Jeg er godt klar over, at jeg bare kan vælge den almindelige grønlige spidskål, men det er jo den flotte hidsige farve, der gav mig lysten til at afprøve retten. Så jagten fortsætter i morgen 😅
I stedet lavede jeg en lynhurtig omgang torsk og grønkål fra Keto-madplanen her til aften. Super nemt og super lækkert ❤️
Hvor kan man købe færdig harissa?
Jeg har købt det i flere supermarkeder.
Hvor lang tid kan det holde sig i køleskab??
Hvis overfladen er dækket af olie, ret længe. Men du er ikke i tvivl, når den ikke kan holde sig længere. Da vil den have mug på overfladen.