Hakkebøffer i vaffeljern


Hakkebøffer i vaffeljern er et skørt projekt, som jeg testede lidt for sjovt. Og ved du hvad? Det fungerede faktisk fint. Det er da meganemt bare lige at drøne et par hakkebøffer i vaffeljernet, lade dem stege på begge sider og tage dem ud, når de er klar. Har du lyst til at prøve at stege hakkebøffer i vaffeljern har jeg et par tips til dig.

Hakkebøffer i vaffeljern

Jeg har et Tefal Snack Collection (reklamelink). Det er mere end bare et vaffeljern. Det er sådan et slags multijern, hvor man kan udskifte pladerne. De plader, jeg bruger mest er hjertevafler, belgiske vafler (de firkantede vafler) og paninijernet. Og her til hakkebøfferne har jeg altså brugt paninijernet.

Jeg havde nogle frosne hakkebøffer i fryseren, som jeg havde tøet op, som jeg brugte. De er på ca. 125 g pr. stk og det passede lige med at der kunne ligge to på paninijernet.

Fedtprocenten er ret høj (ca. 18% såvidt jeg husker) og det er normalt dejligt i en hakkebøf og især hvis man griller men her i vaffeljernet var det nok lidt i overkanten. I hvert fald sydede det helt vildt og de sejlede næsten rundt i fedt. På panden kan man hælde stegefedtet over sin mad men det kan man ikke så godt fra vaffeljernet.

Jeg tror, at hakkebøffer i vaffeljern ville blive bedre med lidt magrere kød. Måske bare 10%.

Hvordan smagte det?

Jamen de smagte ganske fint. Jeg savnede lidt den der smag fra smørret, som jeg normalt steger dem i på panden men ellers helt fint.

Den ene teen her i huset synes at hakkebøffer er den bedste morgenmad og at tage vaffeljernet i brug her, er jo nærmest den nemmeste måde at lave dem på.

Hakkebøffer i vaffeljern

Føj til favoritter Udskriv Pin
2
|
15 minutter

Ingredienser

  • 250 g hakket oksekød hakkebøffer à ca. 125 g pr person
  • salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

  • Opvarm vaffeljernet. Mit lyser grønt, når det er klart.
  • Drys hakkebøfferne med salt og peber og læg dem i jernet. Luk låget og lad dem stege.
  • 3: Stegetid: Jeg er vant til at mit vaffeljern lyser grønt, når det, jeg vafler, er færdigtilberedt. Når jeg lod dem stege så længe, synes jeg dog, de blev lige vel gennemstegt så i anden runde tog jeg dem ud før. Kig evt. til dem undervejs. Modsat med vafler kan man godt det her.
  • Tag ud, spis og vær glad.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem
Hakkebøffer i vaffeljern opskrift
Hakkebøffer i vaffeljern opskrift

Trænger du til en frisk start (der virker)?

Når man starter en kostomlægning med vægttab som mål, er det ret vigtigt, at man oplever hurtige resultater. Man har brug for at se ‘bevis’ for, at det, man gør, virker. Ellers er det for nemt at give op igen.

Slip for gætteriet og få en god start med min super-effektive (og supernemme) Keto kostplan.

Find Keto kostplanen her >>

Følg med på Instagram

Ved du, at du kan følge Madbanditten.dk på Instagram? Her deler jeg alle nye opskrifter, jeg udgiver.

Du er også velkommen til at følge min private Jane Faerber-profil. Her er mindre mad men mere hverdag, rejser og træning❤️

Skriv dig op til min lørdagsmail og jeg sender dig en madplan for 0 kroner.

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

4 kommentarer til “Hakkebøffer i vaffeljern”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej Jane

    Tusind tak for en inspirerende blog og nogle fantastiske bøger! Jeg har med inspiration fra dig købt multijernet fra Tefal og kan tilføje at hvis man har de plader som passer til to, små pandekager kan man lige lave en hakkebøf i den ene og et spejlæg i den anden og så har man på få minutter en virkelig lækker og nem morgenmad?

    Svar
    • Gud hvor genialt! ? Og jeg har endda det pandekagejern så det skal jeg med garanti prøve. Tak for megagodt tip❤️

      Svar