Hakkebøf med spejlæg kan spises til alle måltider men her har jeg brugt den som en mættende og proteinrig morgenmad. Man får en god start på dagen med sådan et solidt måltid fra morgenstunden og det kvæler effektivt sult og sukkertrang – også i de sene eftermiddagstimer.
Hakkebøf med spejlæg – skøn restemad
Vi har nogle gange hakkebøffer til overs fra aftensmaden og de kan godt være lidt kedelige næste dag. Hemmeligheden er at understege dem en lille smule og så giver jeg dem fem minutter i airfryeren næste morgen. Så er den perfekt igen.
I mellemtiden kaster jeg et par æg på panden og finder en rest blomkålsbearnaise, hvis jeg er så heldig at have en rest af det og så har jeg en mættende og proteinrig morgenmad eller frokost.
Ingredienser
- 130 g hakket oksekød eller en færdigstegt hakkebøf
- 2 æg
- 10 g smør til stegning
- 30 g Blomkålsbearnaise eller fx en estragonmayonnaise
- salt og friskkværnet peber
- rucola
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Proteinrig morgenmad er nøglen
Det kan virke kontraintuitivt at spise et kæmpe måltid fra morgenstunden, hvis man gerne vil spare kalorier og mange gør da også det modsatte. De springer morgenmaden over for at spare på kalorierne. Det kan såmænd også fungere men det, som tit sker og som overses er, at der så snackes om eftermiddagen. En håndfuld flæskesvær her, en håndfuld mandler der, en humpel ost osv. Og det løber op. Og det, der så er sket, er, at nu har vi byttet et næringsrigt, proteinrigt måltid med et knap-så-næringsrig omgang fedtrige snacks. Faktisk ikke et godt bytte med de briller på.
Så lider du af eftermiddagssult og cravings, bør du i stedet prøve at starte dagen med en ordentlig ladning protein. Det vil nemlig regulere din appetit langt ud på dagen. Og det kunne jo fx være denne omgang hakkebøf med spejlæg ;-)
Denne opskrift er i øvrigt fra Keto på 4 uger.
0 kommentarer til “Hakkebøf med spejlæg”