Sådan en grydestegt kylling er jo mormormad af allerbedste skuffe. Jeg har længe haft lyst til at lave det, og jeg har gået og ventet på, at der skal komme friske rabarber i butikkerne, men i går kapitulerede jeg og lavede det alligevel – med frosne rabarber. Jeg ved godt, at det jo slet ikke er det samme, men jeg lover, at jeg laver det igen, når de første rabarber dukker op i butikkerne.
Grydestegt kylling med rabarberkompot og agurkesalat
Føj til favoritter Udskriv PinIngredienser
Grydestegt kylling
- 1 hel hel kylling min var ca. 1,2 kg
- salt
- 50 g smør
- 1,5-2 dl vand
- 1 tsk grøntsagsbouillon
- frisk persille
Rabarberkompot
- 250 g rabarber
- 3 spsk SukrinMelis
- vand
- 1 nip salt
Agurkesalat
- 1 agurk
- lagereddike
- Sukrin Gold
- 1 tsk salt
- hele peberkorn
Sådan gør du
Grydestegt kylling
- Gnid kyllingen godt med salt. Prop også lidt salt indeni.
- Opvarm smør i bunden af en stor gryde og brun kyllingen heri på alle fire “sider”. Det er lidt besværligt men gør det alligevel. Brun den til den er let gylden i overfladen.
- Når kyllingen er brunet, hælder du lidt vand i bunden af gryden (jeg puttede lidt af min hjemmelavede bouillon i). Skru ned for varmen, så den simrer forsigtigt og læg låg på.
- Vend kyllingen hver 15. minut, altså så den får 15 minutter på hver af de 4 "sider", dvs. 1 time i alt.
- Tag kyllingen ud af gryden. Hæld væsken fra og si den. Put kyllingen tilbage i gryden og læg låg på, uden at tænde for varmen. Det er bare så kyllingen holder sig varm, imens du laver sovs.
- Hæld stegeskyen over i en kasserolle og giv den en sjat fløde. Kog den op og lad den simre i 10-15 minutter og smag til. Jeg jævnede ikke min med noget, så den var lidt tynd i den, men det fungerede fint at hælde den ud over broccoli og ungerne mosede kartoflerne i den.
- Anret kyllingen på et serveringsfad og drys med godt med friskhakket persille.
Rabarberkompot
- Kog rabarberne møre i en gryde. Rør rundt og smag til.
Agurkesalat
- Skær agurken i tynde skiver og giv den et hurtigt opkog i lagereddiken med Sukrin Gold og peberkorn i en kasserolle.
- Du kan også bare lade agurkerne ligge i eddikeblandingen i 20-30 minutter.
- Skyl agurkeskiverne inden servering.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Gammelsags kylling
Min lidt klejne øko-kylling blev dejligt mør og saftig. Hele øko-kyllinger skal ellers helst langtidssteges for at ikke at blive tørre eller seje i det, er min erfaring, men det var ikke et problem her. Og så lavede jeg sovs af stegeskyen spædet op med lidt fløde.
Vi fik salat (med mormordressing!) og dampet broccoli til, og nogle fik også kartofler.
Er det ikke pudsigt, som børn tit elsker de klassiske danske retter? Mine gør i hvert fald.
Jeg har lige 3 spørgsmål til madprof’en.
Jeg føler mig ret dum, når jeg bliver nødt til at spørge om især de to sidste ting. Men hvis jeg ikke tør spørge, bliver jeg jo ikke klogere ?
1) Hvor meget lagereddike bruger du til den spsk Sukrin Gold i agurkesalaten?
2) Og hvorfor skal agurkeskiverne skylles inden servering..? ? Det har jeg aldrig hørt før. Skyller man så ikke den gode smag væk?
3) Og til sidst: Kan man virkelig lave en kylling i så lidt vand? Jeg er med på, at den skal vendes 4 gange undervejs, samt at der skal låg på. Og selvfølgelig bliver den også tilberedt af dampen.
Jeg har nemlig kun prøvet at koge i masser af vand el stege den i ovnen ?
Du er sød :)
Og jeg ved det ikke. Jeg har bare altid lavet den sådan her -haha. Kyllingen bliver helt fint tilberedt og jo ikke kogt men tilberedt i varmen. Jeg skyller bare den værste eddikesmag væk. Det kan være man ikke behøver det. Og eddike bare så det dækker :)
Hmmm. Hvad med persillen. Skal den ikke ind i kyllingen ?
Hej Jane.
Er det ikke ok at jævne sovsen med lidt maizena? Tak for nogle fantastiske opskrifter. Bh og god påske Maria
Det er et personligt valg, synes jeg. Maizena er jo ultra-high-carb. Personligt synes jeg dog, at den lille mængde kulhydrat, det ofte ender ud med pr. person falder under bagatelgrænsen, men det er jo så mit personlige valg :)
Ejjj, vi skal have culotte med ‘bærnæs’ og nu kan jeg kun tænke på kylling med rababær
Hej igen.
Hvordan ville du jævne sovsen, hvis det var nødvendigt? ??
Ih altså Jane, hvordan undgår du, at kyllingen brænder fast i gryden, når du bruner den? Det sker hver gang, jeg prøver :)
Masser af smør? Ej jeg ved det ikke lige. Min har aldrig brændt på, kun brunet… :)
Det er nok en af de forskelle, der bare er på pro og amatør :D Jeg prøver (endnu) mere smør næste gang ;) I øvrigt endte både kylling og sovs med at smage forrygende trods lidt fastbrændt skind i bunden!
Hej, hvis du skulle jævne sovsen, hvordan ville du så gøre?
Hej :)
Jeg anbefaler også persille inde i kyllingen under stegning. Masser af god smag.
Ja helt enig! Jeg har en persilleplante på terrassen som er i lidt trist stand her efter vinteren, så når det bliver varmere og jeg igen drukner i persille, ville jeg også fylde mere i!