Grøntsagrisotto med kantareller og bacon


Grøntsagsrisotto er jo risotto uden ris, hvor der i stedet for ris er brugt grøntsager. Det er jo LCHF’s måde at lave en kulhydratfattig udgave. Og den smager jo så forrygende!

Grøntsagsrisotto -opskrift på lækker LCHF risotto uden ris

Grøntsagrisotto med kantareller og bacon

Føj til favoritter Udskriv Pin
4
|
20 minutter

Ingredienser

  • 300 g bacon skåret i tern
  • 200 g kantareller eller markchampignon, renset
  • 50 g smør
  • 40 g løg hakket
  • 1 fed hvidløg
  • 3 blade grønkål store, uden stilk og hakket fint
  • 500 g blomkål fintrevet i foodprocessoren
  • 1 dl hvidvin
  • 5 dl fløde
  • 100 g parmesan frisk revet
  • 1 æggeblomme
  • salt og friskkværnet peber

Sådan gør du

  • Skær svampe groft ud.
  • På en pande steger du bacon.Når det har afgivet fedtet, smider du kantarellerne på panden og lader de to hygge sig sammen 6-7 minutter.
  • I en anden pande smelter du smør og sauterer løg og hvidløg heri. Kom hvidvinen på og lad den gode op og simre i ca. 5 minutter.
  • Tilsæt blomkålsris, finthakket grønkål og halvdelen af fløden. Lad saucen koge ind, til den er tyk som en dejlig cremet risotto.
  • Når sovsen er kogt godt ind, tilsætter du resten af fløden og lader den simre igen, til den bliver tyk og lækker.
  • Henimod slutningen tager du gryden af varmen og rører revet parmesan og æggeblomme i og smager til med salt og peber.
  • Vend risottoen med bacon og svampene. Drys evt. med lidt friskhakket persille.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Nu har vi haft søde sager på bloggen her i tre dage i træk, så det er tid til at kompensere med nogle grøntsager! I weekenden lavede jeg en lækker cremet grøntsagsrisotto med kantareller og bacon. Det er dejligt igen at lave mad for fornøjelsens skyld. Og en cremet grøntsagsrisotto er tilpas comfort-food-agtigt til den nu kolde, mørke og våde november.

Risotten her er inspireret af blomkålsrisottoen fra min bog men her har den fået selskab af lidt grønkål. Grønkål har jeg tidligere kaldt den mest fjendtlige kåltype, men jeg må indrømme, at den har vokset sig ind på mig. Spiser den nærmest dagligt nu.

Grøntsagsrisotto -opskrift på lækker LCHF risotto uden ris
Risotto LCHF

Har du læst nyheder i dag? Ellers vil jeg gerne anbefale disse artikler:

Ny viden om fedt udfordrer de officielle kostråd

Er ernæringseksperterne til at stole på? (kræver abonnement eller fysisk udgave af JP)

Skal der lækker sommermad på tallerkenen?

Med min Keto Madplan Sommer sørger jeg for, at du får nem og sommerlig aftensmad på bordet, uden at du skal stå i køkkenet i timevis.

Du sparer tid, penge og kalorier, fordi du slipper for dyr takeout og hovsa-måltider.

Få fingrene i madplanen her >>

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

15 kommentarer til “Grøntsagrisotto med kantareller og bacon”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej Jane
    Du har glemt at skrive i selve opskriften hvornår du smider løget i?
    Jeg endte med at ligge det tilbage i køleskabet, da jeg stod tilovers med den bagefter , jeg havde kommet alt det andet på panden allerede, smiler.

    Svar
  2. Åhr det smagte vildt godt -topkarakter herfra! jeg brugte en håndfuld tørrede kantareller som jeg udblødte i vand, og så en halv bøtte champignon og en enkelt fint snittet peberfrugts for farvens skyld for jeg havde ikke noget grønkål.

    Svar
  3. Jeg har lavet din risotto i aften og hold da op, hvor smager den bare godt.
    Og så mætter den helt vildt.
    Jeg spekulerer dog på om jeg er helt blind… du nævner et løg i ingredienslisten men det står ikke i opskriften?

    Svar
  4. Sådan en god opskrift. Jeg erstattede grønkål med savoykål og droppede bacon til fordel for laks i ovnen. Og toppede det hele med revet citronskal. Virkelig lækkert.

    Svar
  5. Nam, siger jeg bare! Bruger du friske kantareller, eller de der tørrede nogen? Hvis du bruger friske, hvor har du så købt dem?

    Svar
  6. grønkål er slet ikke fjendtlig – man kan bare huske at masserere den først, når man spiser den rå – så bliver den så dejlig medgørelig ;-)

    Svar