Dette grøntsagsbrød er, som navnet antyder, et brød fyldt med grøntsager. Brødet kan laves med de fleste grøntsager og det er en fin og nem måde lige at få tømt lidt ud i grøntskuffen.
Ingredienser
- 150 g gulerødder
- 150 g persillerødder
- 100 g spidskål
- 100 g knoldselleri
- 4 æg
- 1 dl Pofiber reklamelink
- 1 dl hørfrø
- 1 dl græskarkerner
- 1 dl solsikkekerner
- 2 spsk loppefrøskaller reklamelink
- 2 tsk salt
- 1 tsk fennikelfrø snit/hak dem fint for bedst smag
- blandede kerner til drys
Sådan gør du
- Skær alle grøntsagerne i mindre stykker og blend/hak dem i foodprocessor.
- Hæld æggene i og blend igen, til du har en våd dej.
- Hæld blandingen over i en skål og rør resten af ingredienserne i. Lad dejen hvile lidt imens fibrene suger væsken til sig.
- Opvarm ovnen til 170 grader.
- Hæld dejen i en lille brødform beklædt med bagepapir og drys med kerner på toppen.
- Bag i den forvarmede ovn i 1 time og 10-20 minutter. Tag brødet ud og lad afkøle på en rist.
Noter
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Jeg synes, det bliver bedst, hvis man bruger en smule rodfrugter i og det giver samtidig en virkelig lækker smag. Men hvis det er vigtigt med kulhydraterne, kan man erstatte halvdelen af dem med kål. Men på den anden side: Hvis det er så vigtigt med kulhydraterne, er det altså nemmere, hvis man bare spiser grøntsager, kød og fedt og dropper alt det bagværk.
Grøntsagsbrød er ikke ‘brød’
Jeg er helt generelt ikke supervild med brøderstatninger. Det handler ikke om kulhydrater men mere om at jeg synes, de smager dårligt. Eller uinteressant i hvert fald. Dem, jeg bedst kan lide, er derfor ofte dem, der er længst væk fra et ‘normalt brød’. Alle de mange grøntsagsfladbrød eller grøntsagspandekager, -vafler osv. gider jeg godt spise. Min hjerne tænker ikke brød, når jeg spiser dem men bare… tilbehør.
Hvis du har undret dig over, hvorfor der ikke er nogle brød og bagværk i mine Keto-bøger, kan du læse min uddybning her: Hvorfor er der ingen pandekager, vafler og brød i Keto-bøgerne
Jeg lavede dette med gulerod og persillerødder og især persillerødderne gav jo en fantastisk smag. Jeg har en lignende opskrift i en af mine LCHF-bøger, hvor jeg har brugt spidskål og knoldselleri. Pointen er, at dette grøntsagsbrød kan laves med alt muligt.
Konsistensen er lidt blød og svampet men smagen er krydret og god. Især elsker jeg smagen af fennikelfrøene.
.
Det er super godt opskrift. Jeg vil bare høre. Kan vi selv frit vælge det 500 g. Grønsager ? Eller der er nogen som matcher bedre med den anden?
Skal man bruge loppefrøsakller ? Er der ikke alternativ ?
Jeg kan godt se at det stod lidt uklart, så jeg har lige rettet opskriften til. Du kan godt bytte ud men jeg synes, det bliver bedst med i hvert fald nogen del rodfrugter.
Hej Jane
Kan jeg erstatte loppefrøskaller med pofiber i denne opskrift?
Nanna
Ja det tror jeg sagtens du kan👍🏼
Hej! Har lige meldt mig ind i klubben, jeg glæder mig til at prøve opskrifterne, men synes det kunne være rart at vide indholdet af kulhydrater/100g i stedet for kulhydrat mængden for hele brødet. Det er en god hjælp når man har diabetes og skal vurdere om opskriften er noget der kan bruges. Mvh Bente
Hej Bente
Vi måtte desværre træffe et valg mellem pr. portion/stk og pr. 100 g, da vi skulle lave energiberegningerne og vi valgte desværre det modsatte af dit behov. Håber, du kan få det til at fungere alligevel.
Kan man mon bruge chiafrø i stedet for en af de tre kerner, der i opskriften? Jeg har en halv bøtte stående, som jeg mangler et formål med ;-)
Ja måske i stedet for hørfrøene. Det tror jeg kan være helt fint❤️
Jeg har lige bagt det med rødkål og selleri – det gav en flot farve. Jeg brugte stødt spidskommen og lidt karry (inspireret af en af dine opskrifter i Keto-bogen).
Det blev SÅ lækkert.
Ej hvor skønt og megafedt med lilla brød – det kan jeg forestille mig blev superflot!
Svagt lilla ?
I dag testet med min sous videde rullepølse, leverpostej m. surt og spegepølse. Brød bestået ♥️
hej hvor meget brød om dagen,har bagt grøntsagsbrødet. er det 100 gr. om dagen?har haft godt resyltat med de gode ting du skriver om
Det synes jeg helt afhænger af konteksten. Prøv at læse her: Hvor tit må jeg spise brøderstatninger?
Hej Jane
Du har inspireret mig de sidste 6 år, hvor jeg har levet med at spise lchf, det sidste halve år er jeg kommet til at slække lidt på mine egne krav til min kost, altså lidt for mange kulhydrater og lidt for meget mad.
Mit spørgsmål er så om dit kickstart program, også er for mig der bare lige skal have et spark for at komme på ret køl igen og altså ikke for at tabe så mange kilo, 3-4 kilo ville dog være rart
Hej Helle
Ja, det synes jeg da godt, det kunne være. Det, kurset kan give dig, er jo for det første nogle nye perspektiver på både LCHF/Keto, krop, vægttab, mindset osv. og for det andet en øget sandsynlighed for vedholdenhed, da du starter hver dag med at læse/lytte til kursusmaterialet. Derved er takten sat for din dag og du er mindet om dit projekt.
Hvor mange kilo du skal tabe synes jeg ikke er så afgørende :)
Hej Jane
Har du oplevet eller dine kursister, at de fryser efter
De har spist.
Det er en ny opdagelse jeg har gjort ,efter tab på 21 kg siden januar.
Der går ca 30 min før jeg får “varmen ” igen
Hilsen Anita
Hej Anita
Jeg ved ikke lige, om jeg har oplevet det som sådan en reaktion på spisning, det plejer vist mest at være omvendt. Men at man fryser mere efter et vægttab er helt almindeligt. En del af ‘polstringen’ er jo forsvundet. Om det er forbigående ved jeg faktisk ikke…
Og megaflot med 21 kg siden januar! Wow!
Hi Anita,
Håber at det er ok, at jeg lige giver mit besyv med. Jeg oplever selv det samme; altså at begynde at fryse efter jeg har spist. Det er især udtalt, hvis jeg har været ude at gå eller dyrket yoga, for så derefter at spise. Jeg har fået bekræftet, at det nok skyldes det simple faktum, at for at fordøje øger kropen blodflowet til tarmen. Det kan hos nogen give fornemmelsen af at fryse. (Jeg er også sådan en der let få blå negle osv.) For mig kan det hjælpe at lave lidt let bevægelse efter et måltid. Altså bare at gå lidt omkring, så bliver det ikke så udtalt. Mvh Alex.
Hej Alexandra
Tak for dit besyv, det er brugbart??