Grøntsager – onde, giftige planter eller vejen til evig frelse?


Grøntsager er snart det eneste, vi mangler at dæmonisere, og det havde vi en lille snak om over frokost i fotostudiet i går.

Kulhydrater har været (er?) i unåde, kød/protein har været/er det. Men hvad med grøntsagerne? De går altid fri.

Vi roser vores børn for at spise dem, og vi føler os voksne, sunde og ansvarlige, når vi spiser store salater og drikker grønne smoothies. Aaaah… #cleaneating #eattherainbow #plantbased4ever og alt det der.

Kødæderne kommer!

I USA råber såkaldte ‘carnivors’ højt i øjeblikket, og det rører også lidt på sig hos vores svenske naboer.

Carnivor betyder kødæder, og de placerer sig derved i den stik modsatte ende af spektret fra veganerne. Hvor veganere kun spiser mad fra planteriget, spiser carnivorer kun mad fra dyreriget. Ja. Kun. Mad. Fra. Dyreriget.

Nogle gange kalder de sig ‘zero carb’ eller ‘zero plants’ og på mange måder er de jo et fint eksempel på, at der er et fællesskab for alle på internettet.

Du kan læse om det her: Carnivore Diet på dansk

Carnivors bryster sig især af at hjælpe (eller  ‘hele’)  folk med livslange fordøjelsesproblemer og kroniske tarmsygdomme og de, som lider af ‘food addiction’.

Mennesket som art er dog omnivor, hvilket vil sige, at vi spiser og altid har spist både planter og kød. Undtagen i ret rabiate kredse (til begge sider) er der rimelig enighed om det.

Grøntsager er associeret med godt helbred, men…

Grøntsager er generelt associeret med godt helbred. Dvs. at de, som spiser meget frugt og grønt, sjældnere rammes af diverse sygdomme, når vi kigger i statistikkerne.

Men vi kan ikke derud fra konkludere, at det har noget med indtaget af frugt og grønt at gøre, da de, som vælger at spise meget frugt og grønt, oftere har en sundere livsstil generelt set.

De ryger måske mindre, drikker mindre alkohol, motionerer mere, spiser mindre sukker/junk, og holder sig oftere normalvægtige.

Hvilke af disse faktorer, der har indflydelse på deres gode plads i statistikkerne, ved vi ganske enkelt ikke.

Kød er det modsatte men…

Det samme gælder for kødspisere, som jo omvendt er associeret med en række sygdomme.

Men vi kan ikke vide, om det skyldes kødet eller det faktum, at kødspisere oftere ryger, er overvægtige, inaktive, drikker mere alkohol, spiser mere sukker/junk etc.

Ernæringsvidenskab er en svær disciplin, og jeg ville virkelig ønske, at vi kunne skrue ned for absolutterne og op for  det kontekstafhængige.

Kontekst, kontekst, kontekst.

Grøntsager og LCHF / Keto

Grøntsager og grøntsagers rolle på LCHF og især Keto er også noget, jeg har måtte diskutere tusinde af gange i løbet af årene. At jeg spiste gulerødder har i perioder været anset som helt hen i vejret, fordi de ikke ‘vokser over jorden’.

Som en, der har levet flere år med maveproblemer end uden, er det oftere mit sigte at bevare den glade mave end hvor mange kulhydrater, min mad indeholder (om end der virker til at være en klar sammenhæng mellem de to).

Men jeg vil fx hellere spise 100 g gulerod, end jeg vil spise 300 g grønkål, da fibrene i sidstnævnte er for hård kost for min mave i de mængder.

Men jeg har lige så ofte måtte forklare, at det er ok at vælge ting fra, som giver negative gener. Også selvom det er grøntsager.

Ikke sjældent møder jeg folk, der dagligt spiser enorme mængder grøntsager i sundhedens navn og ikke forstår, at de er forstoppede og har svært ved at knappe bukserne om den runde, udspilede mave.

At fortsætte med at spise store mængder grøntsager, hvis tarmsystemet er belastet og ikke kan håndtere mængden, er skørt.

Måske er der her tale om at tarmsystemet skal have ro, før det igen kan håndtere de mange fibre.

Instagram og skævvridning af virkeligheden

Folk, især på Instagram, tror ofte, at jeg kun spiser kød.

Det forstår jeg til dels godt, for jeg elsker ved gud at lave kød-stories (tak, rebel-personlighed), og det er nemt at tage de brudstykker, som vi viser hinanden på sociale medier, og gange dem op, så vi får fuld plade.

Sådan fungerer vores hjerner åbenbart bedst.

Men virkeligheden er jo en anden, og jeg vil virkelig anbefale dig at prøve at få dette til at sive ind og bundfælde sig, inden du farer til tasterne og anfægter et fremmed menneskes livsstil på baggrund af det, han/hun deler på sociale medier.

For din egen skyld mest.

Grøntsager og min kost

Jeg spiser faktisk grøntsager. Jeg spiser ikke kæmpe mængder, og du ser ikke mig prøve at nå et kilo eller anden arbitrær mængde om dagen, men jeg spiser grøntsager i almindelige mængder til de fleste af mine måltider.

Jeg tror på, at vi har bedst af at have grøntsager i kosten, og det er mit sigte, selv i en kulhydratfattig kontekst at gøre plads til grøntsagerne. Men altid med udgangspunkt i konteksten.

Ofte er mine grøntsager helt enkle. Rå, letkogte, dampede eller ovnbagte.

Jeg bruger ikke så meget krudt på længere at få det til at ligne noget, jeg engang spiste. En bund af spinat, en tomatsalat eller lidt dampet broccoli med smeltet smør eller olivenolie gør det fint for mig.

Grøntsager og familieliv

Jeg er en del af en familie på fire, og det betyder, at jeg sagtens kan have ting på bordet, jeg ikke selv spiser. Kartofler fx, som mine børn spiser meget, og som Søren spiser nogle gange, og som jeg aldrig helt har lært at se fidusen ved og derfor ikke spiser (undtagen søde kartofler, som jeg elsker og derfor spiser en gang imellem).

Men ofte er der ikke så mange dikkedarer. Herunder er nogle eksempler på hverdagsgrønt, jeg lige havde på min iPhone:

Grøntsager - nemme grøntsager til hverdagsmaden Grøntsager - nemme grøntsager til hverdagsmaden Grøntsager - nemme grøntsager til hverdagsmaden Grøntsager - nemme grøntsager til hverdagsmaden z Grøntsager - nemme grøntsager til hverdagsmaden Grøntsager - nemme grøntsager til hverdagsmaden Grøntsager - nemme grøntsager til hverdagsmaden Grøntsager - nemme grøntsager til hverdagsmaden Grøntsager - nemme grøntsager til hverdagsmaden Grøntsager - nemme grøntsager til hverdagsmaden

Brug for en hjælpende hånd med vægttab?

Prøv min fleksible Keto kostplan. Den er nem og realistisk, selv i en travl hverdag.

Se kostplanen her >>

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

14 kommentarer til “Grøntsager – onde, giftige planter eller vejen til evig frelse?”

Skriv en kommentar

  1. Hej Jane,
    Hvad er din holdning til øgning af proteinmængden og dermed sænke lidt af fedtet? Jeg har generelt svært ved at få spist nok på striks lchf, og hvis jeg skal spise de kcal jeg har brug for, så det passer med ca 70% fedt, har jeg det med at få kvalme og blive virkelig træt efter jeg spiser. Protein har jeg det helt anderledes med, hvor det ikke påvirker min energi efter måltider, hvis jeg spiser meget af dette. I diverse amerikanske keto grupper anbefales også at spise meget mere protein, så måske nogle bare trives bedre på fx 55% fedt, og så 40% protein?

    Mvh
    Pernille, der i øvrigt glæder sig helt vildt til at din nye bog udkommer

    Svar
    • Stor fan af protein men virkelig ikke fan af udregning i procenter. Gram giver bedre mening. 40% protein lyder som noget, der bedst fungerer i kalorieunderskud. Ellers vil du skulle spise 200 g protein om dagen og det tror jeg simpelthen bliver svært. Og det vil nok også være over kroppens behov.

      Problemet med procentudregningen er, at det kun giver mening, hvis du spiser dit ligevægtsindtag i kalorier. Gør du ikke det, skal du medregne det fedt, der forbrændes fra din krops egne lagre. De 70% fedt skal altså ikke alle komme fra tallerkenen.

      De første år var dette aldrig et problem men de seneste år ser jeg helt utroligt mange, der spiser aaaalt for lidt protein for at nå de ‘70% fedt’. Det er en stor misforståelse, hvis du spørger mig. Godt hjulpet på vej af populære kalorietællings-apps, der fortæller kvinder at de skal spise 50g protein om dagen for at være på KETO. Det er svært at lykkes og at trives så.

      Min erfaring er, at de fleste lykkes bedst og trives bedst med mellem 1-1,5 g protein pr kilo de vejer, hvilket ofte oversættes til ca. 80-120 g protein pr. dag. Det lader også til at være der, de fleste lander, hvis de spiser spontant.

      Så mit svar kort: Protein er godt. For lidt er et større problem end for meget. Udregn i gram og ikke i procent. Ofte giver det helt sig selv, da kroppen har en fin reguleringsmekanisme, når det kommer til protein.

      Svar
      • Ja, det giver helt klart bedst mening at regne i gram. Men tror jeg desværre jeg har indtaget alt for lidt protein på det seneste, da jeg har ‘prioriteret’ fedtet, hvilket har gjort mig så mæt, at jeg har spist alt for lidt. Jeg er normalvægtig og skal helst ikke tabe mig, så jeg synes det har været lidt svært med den fedtmængde der hvert fald lå over 100 g om dagen. Min krop har bare været så TRÆT, men hovedet er egentlig friskt nok, så mon ikke det er fordi mine muskler har manglet både energi generelt og protein? Synes ikke mere salt hjælper (spiser rigeligt på min mad) og tager magnesium citrat hver dag. Det er faktisk ved at være rigtig frustrerende, og prøver at spise så meget jeg overhovedet kan. Ligger nok dagligt på omkring 1700 kcal, vejer 60 kg, 175 cm høj og træner ved middel til høj intensitet 2-3 gange om ugen (spinning, holdstyrketræning etc.). Har været i gang med LCHF (20-30 kh/dag) i næsten 3 mdr.

        Svar
        • Jo, det lyder som det helt rigtige at prioritere protein i stedet og lade resten være mere intuitivt. Det vil give dig en langt mere næringsrig kost og formentlig noget af energien tilbage også.

          Salt synes jeg godt, du kan lege med. Når jeg spiser KETO, tager jeg 0,5-1 tsk salt 1-2 gange om dagen – foruden at jeg salter min mad virkelig godt. Og ALTID 1 tsk før træning. Der skal virkelig meget salt til. Og det er svært at få nok igennem maden uden at fordærve smagen.

          Svar
  2. Hej Jane

    Spændende emne. Jeg tror som du også gør at det er godt at spise både grøntsager og kød.

    Idag vil jeg lave en meget enkelt grøntsagssuppe af løg, kartofler, porre og en bouillon-terning. Det er min basis suppe. Til den kan jeg jo så spise alt muligt. Fisk er velegnet. Stegt torsk med lidt dampet spinat til f.ex. Chili, pebre osv. Hjemmebagt brød er også godt.

    Har du et forslag til hvordan jeg kan få proteiner fra grøntsager i min basis suppe?

    I år har jeg været i Vorupør lige midt i Thy Nationalpark på ferie. Det var godt. Det er meget fint at bade, gå og cykle her. På havnen i Vorupør hvor fiskebådene trækkes op på land er der to meget fine fiskehandlere. Der er også et havbad som er så lækker at bade i og ta sol ved.

    Vh Knud

    Svar
  3. Super spændende emne ?
    Der er også dem, som holder sig fra natskyggeplanter – tomat, peber, kartofler, aubergine mfl. Jeg ved at Gwyneth Paltrow er/var af den overbevisning. Nogle er åbenbart særligt sensitive overfor et stof i dem… jeg har det personligt sådan, at jeg føler mig frem, og generelt ikke spiser de store brødmængder fordi jeg ophober ekstreme mængder væske af det.

    Svar
    • Ja det er sandt at natskyggefamilien ofte udelukkes på eliminationsdiæter. Jeg har aldrig rigtigt sat mig ind i hvorfor men det kan forklare, hvorfor nogle oplever besvær med kartofler…

      Svar
      • Som stofskifteudfordret ved jeg, at natskyggeplanter kan være et problem, alt efter hvor ramt man er. Hvis noget giver gener, så udeluk i en periode, og prøv at genintroducere, måske skal kroppen bare have en pause :-)

        Svar
  4. Mange tak for dit indlæg om grøntsager, og for de lækre billeder ???

    Jeg har længe tvivlet på om jeg “gør LCHF rigtigt” for jeg spiser mindre mængder grønt end så mange andre jeg kan se og læse om. Min mave er ikke god til store mængder fibre ad gangen.

    Jeg undrer mig over at jeg ikke kan tåle kartofler, men fint kan spise søde kartofler som jo også er tæskefulde af kh?

    Mange hilsner Lise

    Svar
    • Jeg forstår godt hvad du mener, og jeg møder mange ‘som dig’.

      Jeg kan ikke forklare det med kartoflerne. Min mave tåler fint begge men smagsmæssigt har jeg aldrig kunne lide de hvide men elsker de røde. Jeg har også underlige ting, min mave ikke vil acceptere. Mandler og cashewnødder fx mens hassel og valnød går helt fint. Jeg accepterer bare at det er sådan og udfordrer det lidt en gang imellem…

      Svar
  5. Et spørgsmål om Sardinien og ikke om grøntsager. :) Kommer der mon flere indlæg om jeres sommerferie på Sardinien? Efter at have læst dine indlæg fra sidste år er min kæreste og jeg blevet lun på ideen om Sardinien, men vi har ærlig talt lidt svært ved at finde ud af, hvor vi skal bo, hvad vi skal se osv. Så jeg tænkte om der mon kom et indlæg om, hvad det er du synes er så fantastisk ved Sardinien, og hvad du helt klar vil sige man skal lave der? Vil du fx foretrække at bo på syd- eller østkysten?

    Svar
    • Åååh nej, jeg havde egentlig ikke forestillet mig, at jeg ville skrive mere om Sardinien i denne omgang, men jeg vil gerne prøve at svare.

      Jeg elsker først og fremmest Sardinien for muligheden for at holde ferier uden horder af skandinaviske turister. Så snart du kommer væk fra Olbia, er de fleste turister italienske. Desuden har Sardinien de flotteste strande, jeg har set i Europa, smuk natur og gode muligheder for vandring.

      Vi elskede sydkysten sidste år og østkysten i år. Skulle jeg vælge mellem de to, ville jeg dog vælge østkysten. Sardinien er stor og jeg synes, der var større oplevelser indenfor rækkevidde ved at være bosat på østkysten end sydpå. Fordi Sardinien er så stor, er man nødt til at vælge. Du kan ikke se hele øen i et besøg, medmindre du vil køre 4-6 timer om dagen. Så Sardinien kræver flere besøg, vil jeg sige.

      Vores største oplevelser på Sardinien var helt sikkert vandring i Gorrupo kløften og besøg i Bue Marino grotten. Begge dele østkyst. Du kan læse om dem her, hvis du ikke allerede har gjort det:

      https://www.madbanditten.dk/gorrupo-kloeften-sardinien/
      https://www.madbanditten.dk/bue-marino-grotten/

      Men på østkysten har du adgang til smukke strande, hyggelige byer og store naturoplevelser. Men det kræver at I har bil for at kunne komme rundt.
      Jeg håber selv at komme tilbage til Sardinien selvom ungerne nu synes, at vi godt må tage et andet sted hen :)

      Svar
      • Tusind tak for svar! Det er helt sikkert brugbart! Jeg synes også umiddelbart det virkede til, at sydkysten meget var pæne strande. Må jeg spørge hvor I boede henne på østkysten?

        Svar
        • Dejligt det kunne bruges. Sydkysten har vildt flotte strande men det har østkysten bestemt også. Og faktisk var de lidt mindre fyldte på østkysten, synes jeg.
          Vi havde lejet et hus lige udenfor en by, der hedder Orosei. Selve Orosei var ikke specielt interessant eller den var egentlig hyggelig nok men vi var der mest, når vi skulle handle. Vi var i Cala Gonone nogle gange og det var skønt. Lidt mere turistet men skønt og med mulighed for at leje både og sejle ud til de strande, man ikke kan køre til (fx Cala Luna – sååå smukt!). Vi besøgte også en lille by udenfor Arbatx, der hed Tortoli. Dejlig strand der også. Ej men der er så dejligt overalt! Jeg tror ikke, man kan gå helt galt i byen :)

          Svar