Grøn pølsemix – Mættende morgenmad uden æg


Grøn pølsemix er en virkelig nem morgenmad med masser af grøntsager og kød. Vi har i årevis spist æg til morgenmad herhjemme. Men så blev Silas pludselig træt af æg. I stedet ville han gerne have hakkebøf om morgenen, sagde han, eller laks og skrev fine menukort til mig over alt det, han gerne ville have om morgenen.

Morgenmad uden æg: LCHF- pølsebix

Grøn pølsemix

Føj til favoritter Print Pin
Mættende morgenmad uden æg
1 person
|
20 minutter

Ingredienser

  • 100 g gode pølser med højt kødindhold med højt kødindhold, skåret i skiver
  • 20 g bacon skåret i tern
  • 100 g broccoli
  • smør eller kokosolie til stegning
  • salt og friskkværnet peber
  • 50 g avokado ved siden af

Sådan gør du

  • Skær broccoli i små stykker. Opvarm smør eller kokosolie på panden og steg først bacon og herefter pølserne, til de har taget lidt farve.
  • Hæld nu broccolistykkerne på panden. Vend det godt rundt på panden og drys med salt og peber. Det tager faktisk ikke mange øjeblikke at lave denne morgenmad.
  • Server med en halv avokado til. Herudover får jeg min morgensjus og måske også en kaffe eller te med fløde og/eller kokosolie. Bon appetit!

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Kød og grøntsager til morgenmad

Jamen godt så, sagde jeg og tænkte, at det nok bare var en periode, og selvfølgelig respekterede jeg hans valg, selvom det krævede lidt ekstra koordinering omkring aftensmaden, hvis jeg ikke ville stå og stege hakkebøffer fra morgenstunden.

For nemhedens skyld gik jeg med ham. I starten syntes jeg, det var svært og uappetitligt at spise “aftensmad” om morgenen, men med tiden vænnede jeg mig til det. Det er dog ikke hver dag, vi får det.

Vi flexer mellem kød (aftensmadsrester), æg, chiagrød, kokosgrød , kernebrød eller knækbrød med smør og ost eller peberfrugthapsere eller nogle af de andre lækre morgenmadstyper.

Pølsemix som alternativ til æg

Grøn pølsemix er et dejligt mættende alternativ til morgenæggene. Pølser er jo forarbejdet kød og er ikke noget, man bør basere sin kost på, men ind imellem er det dejligt.

Når jeg køber pølser skeler jeg til kødindholdet (jo højere jo bedre), til om der er gluten i og til om de er økologiske. Det er desværre ikke altid, jeg kan vinde på alle parametre.

Morgenmad uden æg: LCHF- pølsebix

PS: Så du, at Madbandittens Facebookside rundede 50.000 likes i går? Det er jo en stor milepæl, og jeg har derfor en lille personlig give away på vej. Men det kommer til at foregå ovre på FB-siden senere på ugen, så husk at følge med der!

linje.png

Indlægget indeholder affiliatelinks. Læs mere her: Madbandittens reklamepolitik.

Proteinmanifestet kan forudbestilles nu

Proteinmanifestet giver en længe ventet stemme til de animalske proteinkilder og forklarer ud fra biologi og sund fornuft, hvorfor de er et bedre valg end planteprotein.

Når du forudbestiller den, får du den leveret i postkassen på udgivelsesdagen og du hjælper samtidig med at boghandlerne ser, at her er en bog, de skal være opmærksomme på🙏

Læs og forudbestil her:

Proteinmanifestet

Proteinmanifestet

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

20 kommentarer til “Grøn pølsemix – Mættende morgenmad uden æg”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Hej Jane
    Lækkert morgenmad, har lavet den før. Det er først nu jeg ser 10 g broccoli… det må da være en fejl? Ikke?😉
    Vh Vian.

    Svar
  2. Hej Jane
    Dejligt at se noget andet end lige æg til morgenmad.
    Jeg kan ikke rigtig finde ud af, hvilke pølser man må bruge? Så en anden opskrift på morgenmad, hvor man skulle bruge cocktailpølser, og nu denne hvor der står et par gode pølser. Jeg har altid været glad for Gøl pølser, men er der ikke mel i dem? Hvilke pølser bruger du?
    Venlig hilsen Eva

    Svar
    • Hej Eva

      Jeg ved ikke hvordan det forholder sig med Gøl-pølser men når du handler, kan du læse bagpå hvad de indeholder og hvor mange kulhydrater.

      Jeg sigter efter dem med højst kødindhold og lavest kulhydratindhold. I øjeblikket spiser jeg mest pølser fra rigtigmad.dk De er simpelthen sublimt gode.

      Svar
  3. Det gør jeg så. Jeg har købt dit produkt og er igang med uge 4. Så jeg laver selv madplan og kulhydrat udregningerne er en stor hjælp.

    Svar
  4. Jeg lavede den til mine tøser på 2 og 5 her til aften. De hoppede direkte på broccolien og levnede en smule pølser, men har sjældent sent dem spise så meget grønt. Tak for denne enkle, men fantastiske opskrift.

    P.S. Dine “farlige peanutbutter cookies” ligger på køl til fredagshyggen

    Svar
  5. Hmm, sjovt. jeg stod uden æg i morges og så var gode råd jo dyre. Jeg stegte derfor skiver af chorizo pølse på panden. Anrettede med avocado, let kogte broccoli vendt i smør og lidt blåskimmelost og lidt gouda. God morgenmad uden æg og var mæt i 6 timer.

    Svar
  6. Jeg kender det så godt! Lige for tiden hitter kold pande-rod-sammen hos mig. Altså løg, hvidkål, blomkål, peberfrugt, whatever-der-er-i-grøntsagsskuffen – med kokosolie, god karry, Tabasco, tamari, frisk ingefær. Så spiser jeg det varmt, der er lidt til madpakken, og jeg kan få lidt til morgen også. Nu begynder jeg næsten at få kvalme af et måltid uden grønt. Mon man kan få for mange grøntsager? (;

    Svar
  7. Jeg har også perioder som Silas, hvor jeg ikke har lyst til æg, ja endda perioder, hvor bare tanken om et æg, kan give mig kvalme!
    Men jeg tænker, at det måske er kroppens måde, at sige fra på, fordi æg jo er en allergen fødevare? Altså, at har den fået nok, vil den have noget andet i en periode.
    På den måde er noget jeg tidligere syntes var pisse belastende pludselig en god ting, fordi min krop rent faktisk virker, og kan sende tydelige signaler. Bare en strøtanke :-)

    Svar
    • Ja, det kan være. Uanset, så respekterer jeg altid, når der er noget, ungerne ikke vil have, ligesom jeg respekterer, at der er noget (rigtig mad), de gerne vil have. Når Silas fx skal til kamp i weekenden, hvor de spiller fodbold i mange, mange timer, har jeg tit foreslået ham at tage en havregrød (på kokosmælk) til morgenmad, men han insisterer på hakkebøffen. Jeg tænker, han kan mærke, at den giver ham bedst energi and who am I to judge? ;-)

      Svar
  8. Ej altså, enhver ret indeholdende bacon kan spises på alle tider af døgnet :-D
    Hvis jeg har en rest aftensmad tilbage, ryger den altid med som frokost på arbejdet, så det bliver nok kun i weekenderne, der kunne være aktuelt. Men det er da værd at huske på og prøve for jeg er ind imellem en anelse træt af min græske yoghurt …

    Svar
    • Jeg står lige præcis med frokostproblematikken! Hvad skal jeg spise der, når aftensmadsresterne er brugt om morgenen? Må lave kæmpe aftensmad fremover :)

      Svar
      • Jeg har også overvejet at lave store portioner aftensmad men samtidig tænker jeg, at det nok også bliver for meget med samme ret tre måltider i træk ;-)
        Det er altså ikke nemt at være menneske med alle de store problemer vi har :-D

        Svar
        • True, det er jo en hel anden udfordring. Hvem gider spise det samme til tre måltider i træk… Åh first World problems ;)

          Svar