Grillede peberfrugter med yoghurt og valnødder er virkelig nem, simpel og lækkert tilbehør. De søde grillede peberfrugter smager virkelig skønt med den syrlige og cremede yoghurt, de bitre valnødder og friske krydderurter. Mangler du en virkelig lækker grønsagsret med stor mums-faktor, så prøv denne!
Grillede peberfrugter i ovn
Vores grill er afgået ved døden og vi har besluttet først at købe en ny lidt længere henne på foråret, men var grillen i fuldt vigør, ville jeg allerhelst grille peberfrugterne derude. Men i stedet har jeg grillet dem i ovn (det kunne også være i aifryer).
De grillede peberfrugter får jo den lækreste, søde smag. Det, der gør denne opskrift ekstra lækker, er, at de søde peberfrugter ligger på en bund af græsk yoghurt, der er rørt med spinat og dryppet med en krydderolie til sidst. Så lækkert altså.
Jeg er kæmpe stor fan af simpelt og nemt tilbehør. Og denne er absolut en favorit.
Grillede peberfrugter med yoghurt og valnødder
Føj til favoritter Udskriv PinIngredienser
Yoghurtdressing
- 150 g græsk yoghurt 10%
- 1 fed hvidløg
- citronsaft
Krydderolie
- 2 spsk frisk dild
- 2 spsk frisk koriander
- 2 spsk frisk persille
- 1 forårsløg
- 1 spsk olivenolie
- salt og friskkværnet peber
Topping
- 40 g valnødder
Sådan gør du
- Opvarm ovnen til 220 grader.
- Skær peberfrugterne i store stykker og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Dryp olivenolien over og bag peberfrugterne i ovnen i ca. 15 minutter til de er møre og har fået nogle mørke pletter.
Yoghurtdressing
- Hæld kogende vand over spinaten og dræn den efterfølgende, tryk det overskydende vand ud af den.
- Hak spinaten.
- Hak hvidløget fint og sauter det i en pande i lidt olie, tilsæt spinaten og lad den stege med i et øjeblik.
- Rør spinat og hvidløg i yoghurten og smag til med salt, peber og citronsaft.
Krydderolie
- Hak krydderurterne og snit forårsløget og bland det med lidt olie.
Servering
- Hak valnødderne groft.
- Anret yoghurten på et fad, fordel peberfrugterne over og dryp med krydderurteolien og drys med nødderne.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Hvad spiser man til de grillede peberfrugter?
Til en tilbehørsret som denne, som både indeholder lidt forskellige elementer og som er lidt i den ‘fancy’ ende (i mangel af bedre ord), ville jeg servere en enkel proteinkilde til. Det kunne fx være stegt kyllingebryst (prøv det i airfryeren her), en helstegt svinemørbrad eller måske en lækker, langtidsstegt roastbeef.
Var det weekend og gæster, ville jeg lave den lækreste og møre culottesteg. Den hitter altid!
Hej Jane
Denne tilbehørs ret vil jeg prøve. Den ser og lyder så lækker. Dog kommer jeg i tvivl om den serveres lun eller kold. Måske begge kan bruges. Hvad er tænkt?
Kh. Lone
Den er så lækker. Jeg serverer den lun. Dvs. peberfrugterne er lune. Yoghurten får en slags stuetemperatur, når den blandes med spinaten.
Du burde altså skrive ved denne opskrift, at man skal lave en kæmpe stor mængde, for det smager jo fuldstændigt fortryllende og det er svært at stoppe igen… Jeg lavede dobbelt mængde til 3 personer og vi ville gerne have haft meget mere;-) Jeg ville ønske at jeg kunne give opskriften 10 stjerner, for selvom jeg generelt er stor fan af dine opskrifter, så er dette en af de aller- allerbedste:-)
Du er sød, Mette. Det skal da straks tilføjes :))
Wauw Jane, det er altså imponerende hvordan du kan blive ved og ved med, at finde på så mange lækre og forskellige opskrifter;-) Jeg vil prøve den til dine kyllingenuggets i morgen og en god salat, men dog med tørrede krydderurter i opskriften i stedet for de friske, blot for at gøre den billegere!!
Du er sød, Mette, tak :) Og det begynder også at blive lidt svært men der er jo altid små twists, man kan lave❤️