Grillede kammuslinger med jordbærsalsa er en virkelig nem og sommerlig forret! 15 minutter er alt, det tager, før der er serveret. Dine gæster eller medspisende vil uden tvivl blive begejstret over denne lækre forret.

Ingredienser
- 400 g kammuslinger
- smør eller kokosolie til stegning
- salt og friskkværnet peber
Jordbærsalsa
- 150 g jordbær
- 30 g rødløg
- 2 tsk rød balsamico
- 1 håndfuld rucola
- 1 spsk frisk basilikum
- friskkværnet peber
Sådan gør du
- Kom lidt smør eller smagsneutral kokosolie på en pande og varm den op til høj varme.
- Drys kammuslingerne med lidt salt og peber.
- Steg kammuslingerne hårdt, ca. 30 sekunder på hver side til de får lidt stegeskorpe.
Jordbærsalsa
- Skær jordbærrene i små tern.
- Hak rødløget fint.
- Hak basilikummen fint.
- Bland jordbær, rødløg og basilikum sammen med rucola og balsamico og drys med lidt peber.
- Anret kammuslingerne med en god skefuld jordbærsalsa.
Noter
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Grillede kammuslinger – skøn sommer forret
Sommergæster og sommerfester er så hyggeligt, og denne opskrift på grillede kammuslinger serveret med den sommerlige jordbærsalsa er virkelig et hit til forret. Jordbærsalsaen kan du også bruge over hvid fisk eller laks, hvis kammuslinger ikke lige er sagen.
Er jordbær Low Carb / Keto?
Det er helt op til dig at vurdere om jordbær – eller frugt og bær generelt – kan være en del af din kost. Denne forret er stadig i den lave ende i kulhydrat, da de 150 g jordbær fordeles på 4 portioner.
Vil du også gerne se energiberegningen?
Jeg har lavet energiberegninger på alle mine opskrifter. Som medlem af MadbandittenPLUS kan du også se dem alle. Derudover får du en masse andre fordele blandt andet mulighed for at gemme dine favoritopskrifter, lave madplaner og printe indkøbsliste og meget mere.
Sommeropskrifter og gæstemad
For at gøre det så nemt for dig at søge inspiration til både sommermad og gæstemad, har jeg samlet mine opskrifter i kategorier, du kan gå på opdagelse i. Her finder du fx mine udvalgte opskrifter på Sommermad og mine udvalgte opskrifter på Gæstemad.
Det er der, jeg selv søger inspiration, når jeg skal have gæster – haha! Ej men med snart 2.000 opskrifter her på siden, er det svært, selv for mig at huske dem alle.
Grillede kammuslinger til sommerfest og nytår
En af mine mest besøgte forretsopskrifter er opskriften på kammuslinger i hvidløgssmør. Den kører sin kæmpe sejrsgang hvert år omkring nytår. Opskriften her på grillede kammuslinger med jordbærsalsa er en sommerlig variant af den, som jeg er sikker på bliver lige så populær.
0 kommentarer til “Grillede kammuslinger med jordbærsalsa”