Gratineret grøntsagsfad


Denne opskrift på gratineret grøntsagsfad kan spises som selvstændigt måltid, hvis du fx får en vegetar på besøg og du kan også bruge det som tilbehør til fx kylling eller mager fisk.

Fadet er fyldt med squash, aubergine, svampe og rødløg og toppet med en blanding af hytteost, fløde og revet ost. Hytteosten er blandet andet tilføjet for at hæve indholdet af protein, men gør også sovsen lidt mere tyk og cremet.

Der er ikke ret meget, der ikke bliver lækkert af at få hældt fløde over sig og det samme gør sig altså gældende her.

gratineret grøntsagsfad

Gratineret grøntsagsfad

5 fra 1 stemme
Føj til favoritter Print Pin
Super nemt og velsmagende grøntsagsfad, der kræver minimalt med arbejde og som passer sig selv i ovnen.
4
|
30 minutter

Ingredienser

Sådan gør du

  • Skær squash og aubergine i grove tern og svampene i kvarte.
  • Skær løgene i skiver.
  • Fordel grøntsagerne i et smurt ovnfast fad.
  • Bland hytteost med fløde, krydderier og sennep og halvdelen af osten.
  • Hæld blandingen over grøntsagerne og drys med resten af osten.
  • Bag ved 200 grader i 20-30 minutter, til den er gylden på toppen.
  • Server evt. med en frisk salat som bund.
Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Grøntsager i fad med hytteost og fløde

Har du bemærket at hytteost virkelig har gang i sine 15 minutes of fame? Der er jo hytteost overalt og flere supermarkeder, vist mest hos vores norske naboer, melder om udsolgt. Det er jo skønt – og også skørt. Lidt som for nogle år siden hvor skyr var all the rage.

Well, well… hytteost er et glimrende produkt og i min optik bedre egnet i mad end som selvstændig ret. Sådan bruger jeg det i hvert fald selv. Og her i dette fad med gratinerede grøntsager har jeg puttet hytteost i sovsen.

Flere fad med fløde

Udover dette lækre flødefad med grøntsager som nemt kan være en slags erstatning for flødekartofler, kan jeg også anbefale Falske flødekartofler (aka glaskål i fad) og fennikelfad à la flødekartofler.

Gratineret grøntsagsfad

Få min Protein Julekalender gratis!

24 låger, der gør dig klogere på protein og som hjælper dig med at holde kursen i den søde julemåned.

Tilmeld dig her

Mere protein – færre kalorier

Vidste du, at studier gentagne gange har vist, at kalorieindtaget falder, når proteinindtaget stiger? Det er bare én af de mange gode grunde til at have fokus på proteinindtaget.

Mangler du inspiration til din proteinrige livsstil, er min bog, Proteinmanifestet, din nye bedste ven.

Jeg vil spise mere protein!

PROTEINMANIFESTET

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

4 kommentarer til “Gratineret grøntsagsfad”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Jeg er i reglen vild med dine opskrifter, Jane, men denne synes jeg var for ‘vandet’. Smagen var fin, men konsistens (og måske også smag og væskeindhold i den færdige ret) tror jeg kunne forbedres en del ved at stege svampe og aubergine – og måske også løgene – før de hældes i fadet og blandes med hytteost, fløde og krydderier. Det vil jeg i hvert fald prøve næste gang👍

    Svar
  2. 5 stars
    Helt vidunderligt fad – dette skal prøves igen – jeg havde fersk laks som jeg delte i mindre stykker og fordelte ovenpå grøntsagerne❤️det var så godt!

    Svar