Græske burgere med tzatziki


Disse græske burgere med tzatziki er perfekt sommermad, der både er nemt og hurtigt lavet, kulhydratfattigt og super velsmagende. Og så går de bare perfekt i tråd med min snak forleden om at holde det hele så enkelt som muligt.

Græske burgere med tzatziki - lækker, nem og mættende mad - KETO/LCHF

Græske burgere med tzatziki

5 fra 2 stemmer
Føj til favoritter Udskriv Pin
4
|
30 minutter

Ingredienser

Til servering

Sådan gør du

  • Hæld det hakkede kød i en stor skål og bland det med smuldret feta, persille, krydderi  og salt og peber. Form kødet til fire store hakkebøffer.
  • Steg bøfferne i smør i et par minutter på hver side, til de er lige knap gennemstegt.
  • Server på en bund af salat og toppet med tzatziki, tomat og rødløg.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Hvis du heller vil prøve en mexicansk udgave, synes jeg du skal lave den lækre keto-burger med chorizo og guacamole.

Simpelt og godt

Det er virkelig et vindende koncept i en sundhedsverden med tendens til at gøre alting superkompliceret. Make food simple again! Kød, grøntsager, fedt. Punktum.

En klat af den gode tzatziki hjælper jo altid og på en måde er dette min sommerversion af hakkebøf-broccoli-smør, som er en klassiker på bordet herhjemme i hele vintersæsonen.

Jamen hvor er opskriften på den, er der tit nogle, der spørger. Jamen, der er ikke nogen.

Hvis der var, ville den lyde sådan her: Steg hakkebøf, kog broccoli, smelt smør og hæld over.

Enkelthed, remember?

Dovenskab og karrieremæssigt selvmord?

Forleden da vi diskuterede enkelthed og hvor meget, der er at vinde ved det, slog det mig, om al min snak om enkelthed i virkeligheden bare er et udtryk for en gennemsyrende dovenskab. Det er bestemt muligt. Jeg har så mange ting, jeg gerne vil lave, som ikke involverer at tilbringe timer i køkkenet. Og jeg kan endda godt lide at lave mad! Jeg gider bare ikke lave mad hele tiden.

Men mere end noget andet tror jeg, det er et udtryk for mange års arbejde med at lære at give slip på at bruge mad til andet end energi og næring. Mad og spisning bruges jo i vid udstrækning til underholdning, adspredelse, følelsespåvirkning, trøst osv. Og når man ser det udefra, er det et fængsel, der virkelig er nyttigt at bryde ud af. Eller at blive opmærksom på, når man låser sig selv ind i.

Men det er en lang snak, vi kan tage en anden dag…

Enkeltheden kan dog også tage livet af mit arbejde, som jo til en grad består af at lave opskrifter.

For hvor mange gange kan man egentlig bare gentage kød, grøntsager og fedt eller hakkebøf, broccoli og smør, før brugeren søger andre steder hen, hvor de kan få den variation, de tror, de har brug for?

Det er bare den slags refleksioner, jeg bruger mine vågne ferienætter på at debattere med mig selv (også et slags fængsel, kunne man argumentere for ;-)).

Og med disse alvorlige ord, vil jeg bringe dig direkte til de græske burgere. Helt enkle men med virkelig stor smag.

Græske burgere med tzatziki - lækker, nem og mættende mad - KETO/LCHF

Skal der lækker sommermad på tallerkenen?

Med min Keto Madplan Sommer sørger jeg for, at du får nem og sommerlig aftensmad på bordet, uden at du skal stå i køkkenet i timevis.

Du sparer tid, penge og kalorier, fordi du slipper for dyr takeout og hovsa-måltider.

Få fingrene i madplanen her >>

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

4 kommentarer til “Græske burgere med tzatziki”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?