Græskartærte – Pumpkin Pie


Har du smagte græskartærte? Sådan en vaskeægte Pumpkin Pie? Det smager jo så godt! Og som du ved, bliver jeg blød i knæene af alt, der minder om krydderkage i duft og smag.

Græskartærte - opskrift på Pumpkin pie uden gluten og raffineret sukker

Græskartærte – Pumpkin Pie

Føj til favoritter Udskriv Pin
8
|
1 time

Ingredienser

Tærtebund

Græskarfyld

Sådan gør du

Tærtebund

  • Saml mandelmel, Pofiber, guargummi, SukrinMelis, æg og smør hurtigt til en homogen masse. Undgå at ælte dejen for meget.
  • Lad dejen hvile i køleskabet i omkring en time.
  • Opvarm ovnen til 180 grader varmluft.
  • Smør en tærteform (ca. 20-22 cm) med smør og mas dejen ud i formen og prik huller i bunden med en gaffel.
  • Hæld nogle tørrede bønner over bunden (fordi det har vi set i Den Store Bagedyst :))
  • Bag bunden i ca. 15 minutter, til bunden er godt gylden. Fjern bønnerne.

Græskarfyld

  • Skær græskarret i små tern (behold skrællen på, hvis den er øko) og damp det, til det er helt mørt. Det tager ca. 20 minutter.
  • Hæld væde fra og blend græskar til en helt fin puré.
  • Rør fløde, krydderier og fibersirup i og smag til.
  • Kom æg og æggeblommer i og rør godt, så det bliver en helt glat masse.
  • Hæld fyldet i den bagte tærtebund og bag videre i ca. 30 minutter, til fyldet er fast.
  • Hvis bunden bliver for mørk undervejs, kan den evt. dækkes med stanniol
  • Lad kagen køle lidt af inden servering. Server gerne med lidt flødeskum eller fed cremefraiche.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Græskartærte – Pumpkin Pie

I denne græskartærte har jeg ladet græskarret selv give noget af den søde smag, og jeg har kun tilsat lidt sødning. Det giver en tærte med diskret sødme. Foretrækker du en sødere græskartærte, kan du sagtens øge mængden lidt. Smag til og juster sødningsgraden, så den passer til dine smagsløg.

Tærten her skal helst spises samme dag – ellers bliver bunden blød i det, fordi fyldet jo er lidt væskefyldt. Så inviter gæster og server den til eftermiddagskaffe.

Græskartærte og Thanksgiving

Thanksgiving er jo ikke noget, vi fejrer herhjemme, men det skader da aldrig lige at stoppe op og tænke over ting, man har at være taknemmelig for.

Selv er det en øvelse, jeg har virkelig godt af at lave, for jeg har virkelig meget at være taknemmelig for. Og det glemmer jeg nogle gange i farten og det synes jeg faktisk næsten er helt flovt.

Alene det at vi er sunde og raske er jo en ting at være taknemmelig for. Sygdom rammer ulige og jeg føler nogle gange, at man ikke kan gøre andet end at krydse fingre for at man går fri.

Og med al den deprimerende snak, synes jeg, vi skal lette stemningen lidt og lade det handle om græskartærte!

Græskartærte - opskrift på Pumpkin pie uden gluten og raffineret sukker
Græskartærte - opskrift på Pumpkin pie uden gluten og raffineret sukker

Er du klar til (Low Carb) jul?

Indrømmet, min jul er ikke 100% Low Carb. Men den er ret Low Carb. Jeg har enkelte ting, jeg ikke vil gå på kompromis med og så spiser jeg Low Carb julemad og -godter for resten. Det gode ved den model er, at jeg slipper for at december bliver én lang sukkerfest, hvor jeg hele tiden har en sukkerdjævel siddende på skulderen. Det er så udmattende!!

Har du brug for Low Carb juleopskrifter på både al den traditionelle julemad og på de lækre julegodter, kan du lade Madbandittens Juleopskrifter hjælpe dig🌲

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

3 kommentarer til “Græskartærte – Pumpkin Pie”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?