Græskarmos med parmesan og timian


Denne græskarmos er noget af det lækreste, jeg længe har smagt. Den salte parmesan er et perfekt match til det søde græskar, konsistensen er blød og rar, og det er bare comfort food for alle pengene.

Lækreste opskrift på græskarmos med parmesan og timian -- LCHF & paleo --> Madbanditten.dk

Græskarmos med parmesan og timian

Føj til favoritter Udskriv Pin
4
|
30 minutter

Ingredienser

Sådan gør du

  • Halver græskar og fjern kernerne i midten. Skær det i små tern. Lad bare skrællen sidde på, den kan sagtens spises (især hvis dit græskar er økologisk)
  • Opvarm smør eller kokosolie på en pande og steg græskarstykkerne heri sammen med hvidløg og timian.
  • Hæld kyllingebouillon og fløde/kokosmælk over og lad simre i ca. 20 minutter. Rod lidt rundt i panden undervejs, så græskarene koges ligeligt.
  • Når græskarternene er møre, og væsken kogt godt ind, hælder du hele balladen over i en skål.
  • Hæld parmesan oveni og blend nu godt med stavblenderen, til du har en ensartet mos. Pynt med lidt frisk timian på toppen og server.

Noter

TIP: Opskriften her var egentlig oprindeligt en suppe, som jeg lavede til mos ved at bruge mindre væske. At tilsætte ekstra væske og blende den til en finere suppe, forestiller mig må være SÅ lækkert også!

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Ungerne (eller faktisk kun Vega, for Silas spiste et andet sted) slubrede den i sig og sagde, at den smagte som kartoffelmos – nej, bedre end kartoffelmos. Og jeg giver hende ret. Jeg har aldrig været vild med kartoffelmos.

Græskarmos – hokkaidomos – det lækreste efterårstilbehør

Det sker ind imellem, at I, læserne, deler jeres yndlingsopskrifter med mig i kommentarfeltet herinde på bloggen, og når de lyder tilstrækkeligt lækre, sender I jo mig direkte i køkkenet for at lave dem. Sådan en opskrift er denne. Tippet kom fra en læser, som havde læst indlægget med mine 10 bedste græskaropskrifter.

Græskarmos eller hokkaidomos bliver simpelthen fløjsblødt i konsistensen og i kombination med den salte smag fra parmesan, er det bare så lækkert. Overvej at lave dobbelt portion, nu du er i gang.

Har du rester, kan du altid lave en portion græskarpandekager.

TIP: Opskriften her var egentlig oprindeligt en suppe, som jeg lavede til mos ved at bruge mindre væske. At tilsætte ekstra væske og blende den til en finere suppe, forestiller mig må være SÅ lækkert også!

Lækreste opskrift på græskarmos med hokkaido, parmesan og timian -- LCHF & paleo --> Madbanditten.dk

Fit efter 40 starter på mandag

Det er ved at være sidste chance for tilmelding til Fit efter 40. Mit nye, store livsstilskursus for kvinder ‘i anden halvdel af livet’.

Læs alt om kurset her
(og benyt dig af intro-rabatten)

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

51 kommentarer til “Græskarmos med parmesan og timian”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




  1. Du må have mig meget undskyldt, men jeg kan simpelthen ikke fatte, hvor meget græskar der skal bruges? Haha!!
    Der står 400g
    Og nedenunder står der ‘halver det halve græskar’ og skær resten i tern- skal man så kun bruge et kvart?? Forvirringen er total! Hahahha

    Svar
    • Haha det forstår jeg godt. Vi har ændret i mængdeangivelsen i forbindelse med at vi lavede energiberegningen. Jeg har gjort det mere tydeligt i opskriften, tak❤️

      Svar
  2. Jeg har ny lavet denne opskrift 2 gange og begge gange blev det vildt vandet. Ved ikke hvad jeg gør forkert. Her sidst brugte jeg ikke engang fløde, men det blev lige tyndt. Smagen er dog god, så ville ønske jeg kunne få den tyk som kartoffelmos.

    Svar
    • Måske hælde væsken fra efter kogning og så tilsætte den lidt efter lidt imens du blender, til du har fået rette konsistens, kunne være en mulighed.

      Svar
  3. Hvad kan man spise til? Foretrækker at have noget at tygge i også, har du foreslag til noget lækkert drys? Evt. vegetarisk :-)

    Svar
  4. Jeg gider ikke stegebøvlet, så jeg laver det altid i ovnen:
    – snitter græskar og hvidløg, drysser timian på, hælder olien over, vender det rundt, smider det i et fad og bager det ved varmluft (måske ca. 180 gr.) indtil stykkerne bliver lidt brune i kanterne. Vender evt. det hele en gang eller to (forsigtigt), indtil det bliver blødt.
    – følger resten af opskriften efter planen.
    Det bliver vanvittigt lækkert (også uden parmesan), det passer sig selv, og det sviner mindre.

    Svar