Jeg havde et lille hokkaido-græskar til overs fra foto, og det endte som en portion dejligt, krydrede græskarfladbrød.
At lave brød af græskar er også en nem måde at få spist flere af sæsonens græskar. De har en sødlig smag og en dejlig svampet konsistens og gør sig rigtig fint med et lag mayo og en god spegepølse eller ost på. De kan også spises som tilbehør til aftensmaden. Brødene kan desuden fryses, så du har dem til senere brug.
Ingredienser
- 700 g hokkaidogræskar økologisk
- 3 æg
- 1 håndfuld bredbladet persille
- 1 fed hvidløg
- 2 tsk karry
- 1 tsk gurkemeje
- 2 tsk salt
- 1 tsk cayennepeber
- 1 tsk sød paprika
- 1 dl chufa-mel eller Pofiber, kan erstattes 1:1
Sådan gør du
- Opvarm ovnen på 180 grader.
- Halver hokkaidogræskar og skrab kerner og snask ud fra midten. Skær græskaret i skiver.
- Læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Bag dem i ovnen i 25-30 minutter.
- Tag dem ud og skær dem i mindre stykker (med skræl på) og put dem i en skål.
- Hæld nu alle øvrige ingredienser, med undtagelse af melet, i, og blend det hele sammen til en ensartet masse med stavblenderen.
- Hæld melet i og blend igen, til det er godt rørt ud i dejen.
- Fordel otte klatter på bagepladen, drys med nigellafrø (eller sesam) og bag dem i ovnen i ca. 20-25 minutter.
- Tag dem ud, løsn dem fra bagepapiret og lad dem afkøle.
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
EJ, MEN HVAD ER NU CHUFA-MEL?
Chufa er en lille rodknold, og melet er lavet af tørrede chufa-rodknolde. Chufa kaldes også jordmandel eller tigernød og måske er du stødt på den under navnet “tiger nut”, hvis du læser amerikanske blogs. Chufa er rig på diverse mineraler som magnesium, kalium og phosfor. Chufamel indeholder 31 g kulhydrat pr 100 g og er altså snarere “lower carb” end low carb. Dog indeholder det hele 33 g kostfibre pr. 100 g. Well…
Jeg bager virkelig ikke særligt tit. En af grundene er (måske), at jeg får ondt i maven af for mange fibre og af for mange nødder og kerner. Nøddemel kan være lidt hård kost for en sart mave. Og det gjorde mig nysgerrig på chufa-melet, som jeg glæder mig til at lege lidt mere med. I opskriften her kan du dog erstatte det med fx Pofiber. Mandelmel eller kokosfibre tror jeg ikke, vil fungere så godt.
Vi havde dem også på frokostbordet forleden, da vi havde gæster, og det var dejligt med et nøddefrit alternativ der også.
Indlægget indeholder affiliatelinks. Læs mere her: Madbandittens reklamepolitik.
Chufa-melet er en gave fra Nordic Chufa
Laekker opskrift!
Vi laver vand kefir fermenteret yoghurt med tigernoedder i kokosmaelk – uhhmmmm…
UHM, de ser lækre ud – skal da bestemt prøves :)
@ Jane i Marokko – hvis du prøver med majsmel – kan du så ikke give en tilbagemelding om, hvordan det virker?
Jeg tænkte også på at chufa-melet kunne erstattes af HUSK til bagning? Men HUSK kan vel ikke bruges uden samtidig brug af hvedemel, vel?
Hilsner fra Tina
Eijjj hvor lækkert!!!
Jeg bor i Marokko og har desværre ikke set hverken Chufa-mel eller Pofiber her.. Har du en ide til hvad jeg ellers kan bruge… Majsmel??
Ser lækkert ud. Skal helt klart afprøves! :-)
Er det dit indtryk at chufa mel generelt kan anvendes i stedet for Pofiber? Bor et sted hvor man ikke kan få Pofiber:-( Ville du erstatte 1:1? På forhånd tak
Det tør jeg ikke sige med sikkerhed. Dette er mit første forsøg med chufa-mel. Her ville jeg dog vælge 1:1…
Ser lækkert ud. Jeg vil gerne have vægt på hvor meget græskar der er brugt.
Hilsen Pia.
Det vejede jeg ikke af, så det kan jeg desværre ikke give dig..
hej Jane. Tak for nogle skønne opskrifter. Har dog ikke prøvet så meget endnu.
Jeg er heldigvis ikke gulten intolorent eller allergiker så vil høre om jeg kan bruge alm groft mel?
Nam nam, det ser lækkert ud! Det skal jeg helt klart hjem og prøve! Dog har jeg ikke et hokaido, men en butternutsquash liggende, så prøver med det i stedet. EJ, hvor jeg glæder mig til min eftermiddagssnack nu! :D
Det tror jeg sagtens kan fungere :)
Ser meget lækkert ud! Og hokaidoen er et hit. Jeg vil lige spørge dig om, hvordan jeg undgår, at de klæber til pladen? Har nemlig forsøgt mig med blomkål-pizzabunde, men de sad godt fast :-/ Måske fordi jeg udelod ost?
Jeg løsner dem altid fra pladen med en spatel eller hvad sådan en hedder, lige når de kommer ud af ovnen og så lader jeg dem afkøle derefter. Det giver ingen klister :)
Jeg stødte på chufa da jeg var i praktik i lumenbourg sidste år – Erdmandeln blev det kaldt der, tysk for jordmandler ;-) spiste det som grød, og det havde sådan en let sød, nødeagtig smag. Kan godt forestille mig det gør sig godt med græskar! Er ikke stødt på det her i Danmark dog, men fedt hvis det er ved at finde indpas :)
Jeg leger også lidt med en grød men den skal lige forfines lidt, før den er god nok :)
Uhm græskar naanbrød ! De lyder simpelthen for lækre!
– jeg har jo også et “lille” halvt hokkaido tilbage fra de skønne fotodage, jeg tænker da at det skal bruges til at lave græskarnaanbrød. Jeg kan lige forstille mig at de vil være fanatiske til morgenmad sammen med en god ost, HAPS!
Det er jo helt oplagt! :)
For søren de ser lækre og efterårsagtige ud! De ville bestemt pynte på ethvert morgenbord og særligt i min madpakke de næste dage ;)
Og det bedste er, at min meget glutensarte mave helt sikkert ville elske dem :D