Flere efterspørger LCHF-morgenmad uden æg eller morgenmad, som ikke skal tilberedes, og som er hurtig at lave om morgenen. Græsk yoghurt 10% kan være et fint alternativ for dem, som trives på yoghurtmorgenmad.
Græsk yoghurt med peanutbutter og nøddemysli
Føj til favoritter Udskriv PinIngredienser
- 200 g græsk yoghurt 10%
- 1 vaniljepulver
- 1 spsk peanutbutter smooth eller anden nøddesmør
- 2 spsk nøddemysli fx efter denne opskrift: Mysli med nødder og kokos
Sådan gør du
- Hæld den græske yoghurt i en skål og rør den sammen med vaniljepulver.
- Rør peanutbutter ud i yoghurten og drys et par skefulde nøddemysli på.
Noter
Egne noter som Plus medlem
Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter
Jeg ville ønske, jeg var sådan en, for jeg synes, det smager overdrevent lækkert. Min mave tager desværre ikke så godt imod det. Men når jeg en sjælden gang spiser yoghurt morgenmad, er det for fræk en kombi at blande peanutbutter eller mandelsmør i selve yoghurten.
Vil du have lidt sødning på?
Jeg bruger ikke selv sødning på yoghurt, men hvis jeg laver den til ungerne, bruger jeg lidt yaconsirup eller Fibersirup Gold.
Yoghurt med peanutbutter og nøddemysli
Dette er jo dårligt nok en opskrift. Det er snarere et tip til nem og hurtig morgenmad uden æg eller “stegehår”, som en læser kaldte det forleden. Det udtryk har jeg grint af flere gange siden.
Jeg synes ikke det er optimalt at starte dagen med denne, hvis målet er vægttab. Men det er mit mål jo så heller ikke. Du kan se alle mine andre morgenmadsopskrifter lige her.
Travlhed i enmandsvirksomheden
Tiden flyver afsted for mig i øjeblikket. En del af mit nytårsforsæt var, at jeg ville have mere sjov ind i mit liv. Det har betydet, at jeg har booket en masse sociale aftaler i kalenderen. Og det er jo glimrende, men det er, som om jeg lige havde glemt, at januar/februar er de absolut travleste måneder i mit arbejdsliv. Der er travlt her på bloggen og på FB-siden, jeg holder foredrag og er meget væk hjemmefra, og vi redigerer bog.
Herudover kommer alt det praktiske, som en bugnende mailboks, udsende fakturaer, politianmelde stjålet pung, genbestille kreditkort, sundhedsort, kørekort etc. Arbejde, som bare hober sig op. Og så begynder jeg at bande lidt over, at der kun er mig i det her firma, for så arbejder jeg pludselig i weekenden eller har alt, alt for lange arbejdsdage, hvilket er mig ret meget imod.
Hej Jane. Hvor mange kalorier er der ca I det her? ?
Hej Oliver
Du kan se hvordan du nemt kan regne det ud her: Energiberegninger
Hej Jane.
Jeg har det rigtig godt med græsk yoghurt om morgenen, ofte bliver det med lidt mandler og fiber gold sirup, andre gange ovenstående opskrift.
Dog har jeg bemærket at du er lidt tilbageholdende med at anbefale yoghurt til morgenmad. Mit spørgsmål går på om det er pga. maveproblemer eller fordi det ikke er godt i ketosammenhæng og vægttab som er min primære grund til at spise efter keto principperne , selv om jeg også nyder den ro og fred jeg har med mig selv og min krop efter at være begyndt på keto.
Venligst Kirsten
Hej Kirsten
ja, jeg ser desværre græsk yoghurt og andre søde/bløde ske-måltider som en hyppig showstopper for vægttab på Keto for mange mennesker. Formentlig pga. en kombination af at det er mange kulhydrater, ikke særligt meget protein, mange kalorier og ikke helt så meget mæthed som ved kød, grøntsager og fedt.
Men dette er en generel anbefaling og jeg hæfter mig ved at du trives fint med det og i sidste ende synes jeg, det er langt vigtigere end hvad jeg oplever fungerer for flertallet. Din oplevelse er altid den, der bør vægte højest :)
Øv! Prøver mig med keto og det går rigtig fint. Jeg har forelsket mig i denne morgenmad uden at vide, at det går ikke på keto. Ville det være en ide at fremhæve i dine opskrifter, om de er rettet mod lchf, streng lchf eller keto? Det ville være et kæmpe hjælp.
Nej det synes jeg faktisk ikke. For Keto er ikke et spørgsmål om ‘Keto-opskrifter’ det er et spørgsmål om at holde sit daglige indtag af kulhydrater lavt. Om man vil bruge dem på yoghurt eller ej er valgfrit men jeg er enig med dig i at det ofte gør det sværere. Læs gerne dette indlæg: https://www.madbanditten.dk/er-det-keto/
Noget i dit ordvalg fortæller mig at du ikke har læst min Keto-bog men i stedet er faldet i lifesum-fælden. Den skal du op ad hurtigst muligt, hvis du vil have succes. Forstår du ikke hvad jeg mener med det, så sig til, så skal jeg gerne forklare det??
Hej Jane , er ny på LCHF , vågnede dag 2 med lidt kvalme , jeg tænker at det er mit fedt indtag fra igår.Jeg havde ikke den store lyst til morgenmad og valgte lidt Græsk Yoghurt 10 % og pressede en halv citron, blandede yoghurt med citron og dryssede lidt kanel og meget lidt af nøddemysli ,som jeg lavede igår. Min kvalme forsvandt :-)
Tak for alle de inspirerende opskrifter og ikke mindst dine kommentarer undervejs .
Mange hilsner Eva
Hej, hvis man prøver at spise striks så er dette vel ikke lige sagen vel :) Lyder bare så godt :)
Nej det ville nok ikke være den smarteste morgenmad men måske kan man lave et kompromis om at spise den en sjælden gang imellem :)
jeg vil gerne klage :-) hold da op hvor det smager godt, jeg har fået en ny last…
Haha, ups, undskyld! #sorrynotsorry ;-)
Hej Jane. Jeg forsøger at bruge lchf, men jeg har ikke tiden til at stå med en masse om morgenen. Så det bliver det samme hver dag, havregryn… hurtigt og nemt også mætter det. Ville denne yoghurt også mætter, ( jeg spiser ca kl 6.30 om morgen og så er det pause kl 9) har et fysisk hårdt arbejde. Tak for de mange gode tips og opskrifter.
Jeg laver proteinpandekager til mine børn hver morgen. Min datter spiser helst ikke morgenmad, men spiser gerne pandekage, så jeg står gerne op et kvarter før for at nå at lave det, hvis alternativet er at sove længe og sende en sulten datter i skole. Det tager 15 minutter at lave, de kan laves i forvejen og varmes op når jeg kommer hjem fra løbetur. No prob! Jeg spiser ikke så gerne æg og slet ikke mejeriprodukter, og min mands spiser helst havregryn, så vi spiser 4 forskellige ting til morgenmad. Det er jo bare et spørgsmål om organisering.
Det tager altså overdrevet meget energi, det med at være social, når man enten ikke er vant til det eller er lidt sensitiv. Også selvom det jo er en god og rar ting, så kan man (Læs:Jeg) blive meget træt i hovedet af det.
Og det er vigtigt at huske at det er ok. Og få lagt “hviledage” ind oveni. Efter en aften som i fredags, er jeg faktisk en uge om at komme oveni igen…:)
Men jeg er skideglad for at du havde energi til at komme og for at vi endelig fik mødtes! Hurra og tak for det.
Og hvis du får brug for hjælp, så sig lige til, ikke?
Tak Christina, hvor er det sødt af dig. Det er hviledagene, det halter med i øjeblikket, men jeg må se, om jeg an presse en ind snart. Og det var megahyggeligt at møde dig (og de andre) og er bestemt lidt træthed værd :)
Hej Jane
I morges lavede jeg din æble-kanel-æg opskrift fra Mæt og Slank og det var også hurtigt at lave, selv på en travl mandag morgen :)
Vil bare lige sige tak, fordi jeg altid kan hente inspiration i dine bøger :)
Og jeg siger tak for den dejlige kommentar :)
Jeg ved, jeg ikke skriver det rigtige sted, men jeg kan ikke se, hvordan jeg ellers gør. Jeg er tilmeldt dit nyhedsbrev, men modtager ingen mails? Jeg har prøvet at melde mig til ingen, men det kan man ikke. What to do?
Jeg sender meget sjældent nyhedsbreve ud, så det kan være helt normalt, at du ingenting har modtaget. Jeg er ved at lave et til weekenden. Skriv til mig igen, hvis du ikke modtager det (og husk at tjekke spamfilteret også!) :)