Vandring på Sardinien: Su Gorrupo kløften

Vores vandretur i Gorrupo kløften var vores største oplevelse på Sardinien. Og faktisk også både den smukkeste og hårdeste vandretur, vi nogensinde har været på.

Vores hidtil hårdeste hikes har været Samariakløften på Kreta og Sentier Martel i Verdon i Sydfrankrig. Men denne slog alligevel alt (måske lige undtaget den gang Søren og jeg havde vandret de 14-15 km igennem Verdon for at finde ud af, at de to taxier, der servicerede området ‘holdt fri’ den dag, så vi var nødt til at gå hele vejen tilbage også).

Gorrupo kløften – Europas Grand Canyon

Gorrupo kløften kaldes Europas Grand Canyon men det er altså lidt fjollet. Jo, det er superflot og imponerende, men det har jo ingenting med Grand Canyon at gøre.

Turen går kort fortalt ud på, at man vandrer ned af et bjerg til Gorrupo kløften, der ligger nede i bunden. Nedstigningen tager ca. 1,5 time. I kløften klatrer man rundt og jo længere ind i kløften, man kommer, jo sværere bliver det.

Nedstigningen

Der findes flere forskellige veje nedad, og vi valgte den, der starter fra parkeringspladsen ved Hotel Silana i Genna Silana bjergpasset, som vist var kaldt ‘middelsvær’. Herfra går der en fint markeret sti nedad.

Stien lægger mildt ud med nogenlunde underlag og super flotte udsigter. Søren var lidt skuffet over, at det ikke var hårdere eller sværere (noget, han fortrød at have sagt senere).

Jo længere ned mod kløften, vi kom, jo stejlere blev det, og jo sværere blev turen.

Turen er 4-5 km og 650 højdemeter og så pæn, at jeg var nødt til at stoppe mange gange undervejs for at tage billeder.

Selve kløften

Nede i kløften betaler du 5 Euro for at komme ind, og du kan låne hjelm, hvis du vil.

Ruten er markeret med grøn, gul og rød, hvoraf den røde del kun anbefales til professionelle klatrere.

Vi tog den grønne + første del af den gule, før jeg fik dårlige nerver og anbefalede min frygtløse familie at vende om.

Man ‘klatrer’ på kæmpe sten, som er glatte, og det kræver noget koncentration.

På den gule del af ruten anbefales det, at man klatrer i bare fødder for bedre kontakt med underlaget, som kan være virkelig glat.

Vores tur inde selve kløften tog ca. 1 time i alt. 30 minutter ind i kløften og 30 minutter tilbage. Det er vanvittigt flot. Det føles, om om man er sendt millioner af år tilbage i tid.

Never stop playing!

Turen op…..!!!

Efter en hurtig bid mad i skyggen var det tid til at vandre opad igen.

Man kan også vælge at blive kørt op med jeep, og man skal i så fald gå ca. 45 minutter fra selve kløften hen til det sted, hvor jeepen kan samle en op.

Vi var selvfølgelig for seje til at blive kørt, så vi skulle gå samme tur op ad bjerget igen.

Jamen, jeg siger dig, det er noget af det hårdeste, jeg har prøvet!

Det hjalp ikke på sagen, at det var 30 grader varmt og solen bagte og sveden haglede af os.

Turen var de samme 4-5 km og 650 højdemeter.

Den første time gik stejlt op ad. Op, op, op. Mælkesyre i lår og lægge ved hvert skridt. I en time og et kvarter eller noget i den retning. Det blev bare ved og ved og ved og ved og ved.

Vega fik en mindre sammensmeltning, og jeg var ærligt talt lige bag hende. Kan de bakker stoppe snart?

Da vi havde gået opad i en lille time, delte vi vores medbragte lunkne cola. Yes, sukkercola for at få noget energi til de trætte muskler. Det havde dog mere psykologisk effekt (på ungerne) end reel effekt.

Efter en time og et kvarter fladede stien en anelse ud og gik kun let opad, men på det tidspunkt var fødder og ben så smadrede, at det var megahårdt stadig.

Lige knap 2 timer tog opstigningen i alt. Vi følte os som verdensmestre, da vi igen stod oppe på toppen og kiggede ned på hvad vi havde gået igennem.

Noget med kilometrene stemmer dog ikke helt, for Sørens gps-ur siger, vi har vandret 14 km og ikke 10. Ingen ved det. Vi ved bare, at det var en drøj tur.

Forbistrede opstigning….

Vigtige tips til vandring i Gorrupo kløften

• husk ordentlige sko, allerhelst vandrestøvler. Vi gik i løbesko (bl.a. Nike Free), og  det var ikke et godt valg. Underlaget er simpelthen for stenet og glat, og sålen på et par Nike Free er både for glat og for tynd, så du til sidst mærker hver en sten, du træder på. Not funny.
• husk rigeligt med væske – vi havde 1,5 liter vand med pr. person + 600 ml cola.
• husk salt. Vi tog turen i 30 graders varme og vores tøj kunne vrides, da vi kom op. Erstat salttabet ved at have salt i en vandflaske eller hav salte peanuts eller lign. med.
• start tidligt: sigt efter at ramme kløften kl. 10.30, når de åbner. Vi havde kløften stort set for os selv, men mødte MANGE, der var på vej ned, da vi gik op.
• overvej, om du vil  gå turen op. Det er overkommeligt, men det er virkelig hård kost for benene. Især i sommermånederne, hvor temperaturen er høj og solen bager.

Men altså KÆMPE anbefaling til denne smukke og brutale tur.

Sørg for, at der venter iskoldt vand ved bilen (vi havde en frosset flaske vand, der havde tøet op under vores strabadser), og der er også mulighed for at købe noget på toppen.

Og spis så en stor italiensk is og nyd, at du var skidesej, fordi du gennemførte!