Ååårh…. av, av, av…
Puh, nu føler jeg mig lidt som menneske igen. Hold op, en aften! Fantastisk mad (tak, tak), som jeg selvfølgelig skal skrive meget mere om, udsøgt vin og fremragende selskab. Et sidste øjebliks afbud gjorde, at vi kun var fem, men alligevel lykkedes det os at drikke 7 flasker vin, det meste af en flaske cognac og otte øl. #somebodyjustshootme
Det var den type aften, hvor vi sad og spiste dessert det ene øjeblik, og det næste øjeblik var klokken 3. 3! Som i midt om natten. Og jeg var fælt beruset. Det har jeg billeddokumentation på..
Bedre halvdel var vist ikke meget bedre. I hvert fald har jeg svært ved at forklare dette:
Og jeg drak øl. Jeg drikker ellers aldrig øl, da de indeholder gluten, men det gjorde jeg så i går. Corona, godt nok, som er brygget på majs og ris men som dog stadig ikke er glutenfri.
Og så er det pludselig noget med sommertid?! Forvirringen var komplet, da jeg stod op i morges og semi-beruset bevægede mig rundt til de forskellige ure i huset og prøvede at finde ud af, hvad klokken i virkeligheden var. Men jeg har altså mistet en time. Godt så! For nogle er det ligegyldigt, for mig resulterer det ofte i en uges tid med aparte søvnmønstre, indtil mit fintfølende system vænner sig til det. Måske hjælper det på sagen, at jeg først gik i seng kl. 4.
Og ellers stod Yogi for dagens filosofiske betragtning.
Sikke en fest :)
Den liste jeg fik hos min lge da jeg havde mistanke om at jeg var Gluten int. havde også øl på – da øl næstem altd er lavet af byg eller hvede.- enkelte gange også rug.
Det ser ud som om I har haft det sjovt! :D Jeg studser lige over det du skriver med, at øl indeholder gluten – hvor har du det fra? For jeg vil altså æde min gamle hat på (det er egentlig ret gratis, jeg ejer ikke en hat!) at det kun er hvedeøl der er problematiske ift gluten. Min mor har cøliaki og hun har altid kun holdt sig fra hvedeøl, uden at det giver problemer. Og hun er ellers ultrafølsom og mærker det med det samme, hvis hun er kommet til at spise gluten. Så… Just wondering :)
Hej Eva
Øl er jo fremstillet af malt (=korn, oftest byg), og det indeholder gluten. Hvedeøl er jo så klart den værste slags at hælde i sig (men hvorfor smager de så så pokkers godt?).
Tjo, jeg undrer mig bare over at det ikke er blevet påpeget som noget man bør undgå som cøliaker, f.eks. Jeg kender nemlig hele 4! der for nyligt er diagnosticeret og der er øl ikke på no-go listen. Men en hurtig søgning bekræfter jo, at der er gluten i de fleste øl. Men det må være små mængder så. Anyway… Øl er vist ikke nogen superfood, kan vi nok blive enige om! ;)
Det synes jeg også er virkelig mærkeligt. Jeg hentede i sin tid en liste fra Cøliakiforeningens hjemmeside for at spore mig ind på hvilke madvarer, der indeholdt gluten, og de havde øl på listen. :-/
Ja, det er da mystisk. Men som sagt kan min mor også fint drikke øl uden at få symptomer. Det er vist alligevel godt, at jeg ikke ejer en hat, for jeg kan da godt se, at der står de fleste steder at, øl = gluten ;)