Endelig lørdag. Weekendmorgenmaden bestod her i huset af scrambled eggs, bacon, brunchpølser fra Løgismose og herregårdsost samme sted fra. Og morgen-te selvfølgelig. Jeg drikker i øjeblikket Yogi’s Green Energy om morgenen med guarana, ingefær og hyldeblomst, og den smager skønt. Og så får man lige lidt te-filosofi med ind også. Og det er da en fin måde at starte dagen på, synes jeg.
One who wants to always stay happy has to change often. Det er da meget klogt. Nu er jeg måske ikke lige det mest spirituelle menneske, man kan finde – og så har jeg vist ikke sagt for meget – og hvorfor det er sådan, ved jeg ikke rigtig. Men tit tænker jeg, at de ting, vi oplever indre modstand imod måske nok er dem, vi får mest udbytte af at kaste os ud i. Og derfor tog jeg også Charlotte på ordet, da hun for noget tid siden anbefalede mig bogen “Afhængighed – Din skjulte gave”, da jeg bad om bogtips til min ferie på Facebook.
Jeg har tyvstartet lidt på læsningen, og jeg er positivt overrasket. De fleste af os er afhængige af noget. Det kan være sukker, cigaretter, alkohol, spil, shopping, s.e.x., offerrollen, for meget arbejde, destruktive forhold, etc. Alt sammen faktorer, vi griber til for ikke at mærke os selv. Bogen er meget spirituelt anlagt og nogle gange næsten bombastisk i sit udtryk, og jeg føler mig af og til fremmedgjort, når jeg læser den, fordi jeg uden tvivl stadig er på fosterstadiet i min spirituelle udvikling (hvis en sådan findes). Men idéen er netop, at man tager de ting, man kan bruge og lader resten passere. Bogen håber at så nogle frø, som spirer i en, sådan at forholdet til sine forskellige afhængigheder langsomt ændrer sig fra at være en indædt modstander til at være et element, man går til med nysgerrighed, accept og rummelighed. Og hvis man tør det, kan man lære at leve side om side med sine afhængigheder fremfor i evig kamp. Og derved vil de fylde mindre og mindre i ens liv. Det, vi prøver at kontrollere, ender med at kontrollere os.
Klog snak, og bogen kan altså varmt anbefales, hvis man har mod på at dykke ned i den slags. Jeg går i hvert fald til den med nysgerrighed. Også selvom det nogle gange er som at blive slået over en øm tå med en hammer.
Tør du fortælle, hvad du er afhængig af? Jeg tør godt fortælle, at jeg hverken er afhængig af alkohol, cigaretter eller spil (okay, tæller Wordfeud? For det tangerede da godt nok til det!). Hmm…. ;-)
Tak for tippet – bogen “Sukkerbomben” er nu bestilt på mit lokale bibliotek. Jeg er virkelig afhængig af det stads. Prøver at holde mig (bare lidt) fra det. Jeg er, som en alkoholiker, når jeg først starter. Det er lidt sygeligt, men jeg bliver virkelig VED, når jeg har taget det første “drug”. Prøver derfor at holde mig fra det – i hvert fald først på dagen. Det er som om, natten (nogenlunde) nulstiller systemet, så jeg ikke bare fortsætter hovedløst næste dag også. Men er jeg først i en stime af dage med sukker, så kommer det helt sikkert flere. Efter et par dage kommer så den der “oppustede” fornemmelse, og så kan man jo lige så godt fortsætte, ikke? Altså i hvert fald, fordi det er lidt synd for én selv. Det er nok, lige som du selv har det.
God søndag til dig.
Hej Mia, Oh yes, det er nemlig præcis sådan jeg har det. Og jo flere dage i træk, jeg spiser sukker, jo sværere er det også at komme ud af det. Det er absolut nemmere at sige nej tak til første bid, end det er at stoppe, når festen først er startet. Så junkieagtigt, altså!
Mange af svarene på, hvorfor det er sådan, finder du i Sukkerbomben. Bitten Johnsson har et behandlingscenter i Sverige, hvor hun afvænner sukkerafhængige efter Minnesotametoden (den med de 10 trin som bruges af AA).
F.eks. er der en hel logisk forklaring på, hvorfor det er at det er nemmere at holde sig fra det først på dagen, hvorefter man så hælder det i sig om eftermiddagen. Det handler om, at serotoninniveauet falder henover dagen og bliver dit serotoninniveau for lavt, ryger impulskontrollen. Det er på en måde rart at få en forklaring på noget, der får en til at føle sig som en idiot. Bogen giver dig masser af den slags øjenåbenere.
Nå, det blev en lang smøre. Hej :-)
Åhhh, jeg har det altså også lidt svært med det der spirituelle leve-i-nuet-være-til-stede-i-alting-hele-tide-halløj… Jeg ved godt, at f.eks. Mindfulness er godt for mange og min mor (som også er meget spirituel) er f.eks. stor fan. Men jeg kunne virkelig ikke holde masken dengang hun fortalte mig, at de på hendes Mindfullness-hold havde gået tolv mennesker ind på en bar, sat sig ned og spist et æble med alle sanser og bare været til stede i æblespiseriet… Jeez. Så bliver det altså lige alternativt nok for mig. Men det var jo lige noget andet – indlægget mindede mig bare om den snak, jeg havde med min mor omkring det spirituelle! ;)
Jeg er afhængig af Pepsi Max. Jeg synes det er forfærdeligt og dybest set er det mig jo meget imod at hælde kunstige sødemidler i mig, men omvendt er jeg slet ikke klar til at gøre noget for at komme af med min afhængighed! Jeg oplever så heller ikke bivirkninger ved sødestofferne, men jeg synes stadig det er klamt. Og det gør det jo så bare dét mere mystisk, at jeg ikke vil af med det… Måske jeg skal læse den bog! ;)
Uh Eva, den der æblehistorie lyder som noget min mor også kunne have fortalt…
Og Pepsi Max? Det er vel både koffeinen og sødestofferne, der kan give noget afhængighed. Jeg har aldrig drukket specielt meget sodavand, hverken alm. eller light. Det er jo egentlig mærkeligt. Flydende sukker, what’s not to like? ;-)
Sukker topper hitlisten. Jep, også hos mig. De øvrige fylder væsentligt mindre, om end de også er til stede. Og nu skal jeg altså til at blive venner med den afhængighed, og det er da et spændende projekt.
PS: at opgive kampen mod sin afhængighed er ikke det samme som at overgive sig til den. Bare sådan for the record… ;-)
Min største modstand mod bogen er hele det her nærvær-lev-i-nuet-noget. Jeg synes, det er urealistisk. Der er sgu da ingen, der lever i nuet! Det er jo stik mod menneskets natur. Konstant er vi i gang med at afkode følelser og signaler hos andre eller foregribe det, der sker om lidt. Menneskeracen var for længst uddød, hvis ikke vi havde fået evnen til netop IKKE at lave i nuet.
Jeg er antagelig avhengig av sukker. Og det visste jeg faktisk ikke før jeg i 2010 leste boken Kernesund familie.. :)
“Sukkerbomben” af Bitten Johnsson gjorde det for mig sammen med en amerikansk bog, der (oversat til dansk) hedder “Hvorfor sukker er farligt”. Førstnævnte er dog stadig den bedste bog, jeg har læst om sukkerafhængighed.
Hvis du føler dig fremmedgjort kan det også skyldes bogen og den verden den repræsenterer.
Jeg har ikke selv læst netop den bog, men andre såkaldt spirituelle bøger og synes, at en del af dem repræsenterer en noget alternativt og efter min mening virkelighedsfjernt menneske- og livssyn.
Sukkerrr! Har aldrig tænkt på, at det kan være en måde at blive fri for at mærke mig selv. Det vil jeg spekulere lidt over – spændende :)
Lyder spændende- det skal jeg da lige tænke over :)
God lørdag