Her har jeg samlet en række af de gode produkter, som har fundet plads til mine køkkenskabe. Det er produkter som en gode at have når du lever på Low Carb / Keto og er nogle som jeg bruger til at søde med og til at erstatte mel med i bagning.
LCHF / Low Carb / Keto er mest rigtig mad! Helt almindelig mad, som du kan købe i ethvert supermarked. Men når jeg skal være kreativ på kagesiden, når jeg skal lave dessert eller bage bruger jeg ofte nogle specialprodukter.
Fedtstoffer
- Kokosolie uden smag (reklamelink). Jeg elsker den og ville ikke kunne leve uden den.Jeg bruger den til at stege i og som smør på brødet til min søn, der ikke bryder sig om smagen af rigtigt smør. Mærkelige barn!
- Kokosolie med smag (reklamelink) Jeg bruger den i desserter, søde sager, kager eller en skefuld i kaffen for et ekstra skud sundt fedt. Bruger den også som bodylotion, hårkur og ind imellem som deodorant.
- Min elskede fiskeolie fra Nordic Naturals (reklamelink). Det er jo egentlig et kosttilskud og ikke noget, jeg bruger i madlavning, men det er en vigtig kilde til gode fedtstoffer, og derfor er den med på listen. Den er dyr, men du får pengene hjem i kvalitet. Uanset hvor fattig jeg er, er dette et sted, hvor jeg aldrig sparer.
Typer af mel
- mandelmel (reklamelink) er bare malede mandler. Du kan male det selv på foodprocessoren derhjemme eller du kan købe det færdigt. Denne type mandelmel kan ikke erstatte det fiberrige mandelmel fra Funktionel Mad.
- Fedtreduceret mandelmel (reklamelink). Ofte kaldet Mandelmel fra Funktionel Mad. Dette mandelmel kan ikke sammenlignes med det mel, du selv kan male af mandler. Dette er affedtet af hensyn til fedtsyrerne, som er sarte og ikke tåler opvarmning så godt. Desuden er det meget fiberrigt og drøjt i brug. Det indeholder bare 8 g kulhydrat pr. 100 g, 40 g protein og hele 33 g fibre.
- Kokosfibermel (reklamelink) er affedtet kokosnød, som er lavet til mel. Det har en dejlig sødlig duft og smag og er genialt til glutenfri og melfri bagning. Ligesom mandelmelet er det meget fiberrigt og drøjt i brug og du vil sjældent skulle bruge mere end et par spiseskeer af det i en opskrift. Denne indeholder bare 4 g kulhydrater pr. 100 g og hele 60 g kostfibre!
- Pofiber (reklamelink) består af tørrede kartoffelfibre. De indeholder 12 g kulhydrat pr. 100 g og hele 70 g fibre. Det suger mega-meget væske! Da det stort set ingenting vejer, bidrager det med ekstremt få kulhydrater i det endelige bagværk.
- Loppefrøskaller(reklamelink) Gode fibre som hjælper med at holde gluten- og melfrit bagværk sammen og give det lidt struktur. Loppefrøskaller kender du måske som HUSK, men dem fra Urtekram er væsentligt billigere.
Sukkererstatninger / sødemidler
Se også: Guide til sødemidler
- Sukrin (reklamelink) er en sukkererstatning lavet på sukkeralkoholen Erythritol. Sukrin udmærker sig ved at ligne sukker og ved at indeholde 0 kalorier og have et GI på 0. Ulempen er den lidt grimme, kølende bismag. Jeg bruger ikke så ofte netop denne type men er gladere for fx SukrinMelis eller Sukrin Gold. Se nedenfor. Sukrin søder ca. ligeså meget som sukker.
- SukrinMelis (reklamelink) er pulveriseret Sukrin. Hvis du har en kaffemølle, kan du lave det selv. Jeg bruger dette i opskrifter som is, hvor jeg ikke vil have noget, der knaser. Principielt kan du også lave glasur af det, men det bliver meget kølende og mærkeligt.
- Sukrin Gold(reklamelink) er den sukrin-variant, jeg bedst kan lide. Det består af Sukrin (erythritol), tagatose, glycerol, maltekstrakt (glutenfri) og stevia. Sukrin Gold er modsat de andre sukrinprodukter ikke helt kaloriefrit, og det har da også et glykæmisk indeks på 1 (uha uha). Til gengæld synes jeg bismagen er markant mindre.
- Steviadråber (reklamelink). Steviadråber indeholder kun renset vand, naturlig aroma og stevia (steviolglykosider). 4 dråber svarer i sødningsgrad til 1 tsk sukker.
- Fibersirup/Sukrin Gold sirup(reklamelink) er et andet fint alternativ til sirup/sødning, som er lavet baseret på kostfibre. Det er dog ikke helt kulhydratfrit.
Ekstra ting og sager
- Chiafrø (reklamelink) er et lille frø, som er ekstremt fiberholdigt og som derfor suger en masse væske til sig. Jeg bruger det i ren chiagrød eller i mine ungers havregrød, hvor jeg bytter en del af havegrynene ud med hhv. chiafrø og hampefrø.
- Hampefrø (reklamelink) indeholder både gode fedtsyrer og en del protein af en planteafgrøde og så har den en mild smag. Jeg bruger den i bagværk og i grød, hvor den deler plads med chia-frøene.
- Kakaosmør (reklamelink) til når jeg laver egne chokolader helt fra bunden.
- Raw kakaopulver (reklamelink) er kakaopulver, som ikke har været opvarmet og som er spækfyldt med antioxidanter. Det har en utrolig mild og god smag, som ikke kan sammenlignes med det kakaopulver, man normalt køber.
- Rå kakaonibs (reklamelink) er små sprøde stykker kakaobønne. Herhjemme bruger vi dem som topping til bl.a. chiagrød eller til andre dessertagtige anretninger.
- Jeg elsker rålakridspulver (reklamelink). Det søder rigtig meget, hvilket betyder, at jeg kan udelade øvrig sødning, når jeg laver fx lakrids-is.
Ketonmålere og ketonstrimler
Inden du går i gang med produkterne nedenfor: Læs mere om ketostix og måling for ketose lige her.
Freestyle Precision blodsukker- og ketonmåler (reklamelink) til dig, der eksperimenterer med ketose. Med i startsættet følger fingerprikker, selve måleren og 10 lancetter. Du skal altså købe teststrimlerne (reklamelink) ved siden af.
Teststrimler til ketonmåling (reklamelink)med Freestyle Precision.
Husk også ekstra lancetter (reklamelink)
Kosttilskud og hjælp til maven
Vita Biosa (reklamelink) er en urtedrik fyldt med probiotiske bakterier. Hvis du, som jeg, har en sart mave, er dette en genial følgesvend. Besøg siden Fordøjelse og maveproblemer for flere gode råd.
Hej. Jeg har købt urtekrams kokosolie, for at bruge det til tandpasta og mundskyl, af forskellige årsager, betændelse, blister, udrensning og evt blegning. Da jeg stod i butikken og der var tilbud, vidste jeg ikke om det skulle være urrafineret eller ej, da jeg ikke vidste der var flere slags….så endte med raffineret, da jeg forestillede mig at kokos-smag også var sødt, og ikke tænkte det var godt for tænderne. Lidt åndssvagt, men har nu tjekket op på det, og vil købe urrafineret næste gang, men læste det som at det virker alligevel, bare ikke så stærkt, ikke?
Har et spørgsmål med hensyn til kosten…. Jeg skal tage på, og skal bruge så mange genveje som muligt for at få mere fedt osv indenbords. Har brug for at snyde ekstra ind, fordi jeg endnu ikke kan spise det der kræves… Kan jeg bruge nogle skefulde kokosolie om dagen til dette? Tænker det er nemmere end feks oliven, da kokosolie ikke er så tyk i munden bagefter… Hvor meget må man tage om dagen? risiko for diare? og man taber sig vel ikke af det? Syntes det er rigtig svært at finde ud af at tage på, specielt når det skal være billigt og enkelt, for får tit de samme råd, som hvis folk skal tabe sig, og så bare spise kæmpe mængder, men kan jo netop ikke spise bare normale mængder, når jeg nu ikke er vant til det…. (ingen spiseforstyrrelse, men efter flere års sygdom… ;) ) Evt andre olieforslag, gerne billige….?
Jeg ville også vælge den uraffinerede til oil pulling. Egentlig bare ud fra tanken om at det er det reneste produkt.
Hvis du skal tage på, tror jeg, du skal fokusere på at fylde på med kulhydrater også – gerne i selskab med fedt. At indtage ekstra fedt alene risikerer at mætte for meget, så du ikke tager på. Kroppen skal i energioverskud og det kan være svært i fedt men nemmere i kulhydrater, som stimulerer appetitten. Prøv evt. med nogle af de lækre raw kager, som er fyldt med både dadler, nødder og kokosolie. Nødder eller nøddesmør er en anden høj-kalorie madvare, som mange kan spise meget af uden at opnå tilsvarende mæthed.
Kokosolie er jo ellers bestemt en sund olie som har en række gode egenskaber, bl.a. at den primært består af mellemkædede fedtsyrer, som hurtigt omsættes til energi og derfor sjældent når at lagres som fedt. I et kalorieoverskud vil det dog være uden betydning. Og der er bestemt risiko for diarré, så trap evt. langsomt op. Ud fra et sundhedssynspunkt synes jeg, det er bedst at variere sine fedtkilder, så man både får kokosolie, smør, olivenolie og gerne også fiskeolie. Rigtig god bedring og pøj pøj med det!
Hej,
har du en oversigt over de forskellige kokos produkter, der findes (som man bruger i LCHF)?
Når jeg søger på opskrifter møder jeg “unsweetened coconut” fx. Er det kokosmel?
Kan også se, at du taler om kokosfibermel.
Det er lidt svært at overskue, hvornår man skal bruge hvad og hvad forskellen er :-)
Mvh Mirjam
Åh ja, det er et godt spørgsmål. Jeg er ikke sikker på, hvad “unsweetened coconut” er, man når der står “dessciated coconut” er det det, vi kender som “fint kokosmel”, som er det samme som det, jeg kalder “kokosfibre” eller “kokosfibermel”. Sidstnævnte er en slags fiberholdigt mel af kokosnød, som ikke kan sammenlignes med det kokosmel, der er uden på flødeboller. Det er sgda heller ikke nemt :)
Hej Jane
Fiskeolien fra Nordic Naturals. Hvor meget skal man tage om dagen?
Læste i en tidligere kommentar at du tager det sammen med lidt æblejuice – blander du det sammen, eller tager du bare juicen efter du har sunket olien.
Tak for mange gode råd og opskrifter :-)
Hej Anne
Prøv at se her: https://www.madbanditten.dk/min-morgensjus/
Hej Jane
Jeg har lige et enkelt spørgsmål angående stevia sweet drops. Hvilken variant vil du sige er mest anvendelig? Jeg er studerende og har derfor kun råd til at købe en variant til at starte med :)
Jeg synes den med vanilje eller toffee kan bruges overalt :)
Hej Jane.
Jeg smagte bønnepasta igår og det smagte dejligt, men undre mig over, hvis der ikke er stivelse i.
Ved du det, eller er der andre som kan svare på det?
Hilsen Pia
Nu har bønnepasta jo ikke noget med LCHF at gøre. Hvorfor tror du ikke, der er stivelse i? Der er jo masser af stivelse i bønner..
Hej. Kender du til Cosmoveda’s Kokosblomst sirup, og kan man bruge den istedet for Yaconsirup evt?
Det kan du godt. Det er jo ikke samme produkt men så længe mængden er lille, synes jeg den kan være ok.
Godt så :)
Nogle alternativer til dej til at lave indiske indbagte grøntsager – Pakora mener jeg de hedder. Grøntsager og fedt :)
/Camilla
Nej det har jeg desværre ikke men det kan være, der skal arbejdes på det :)
Det vil jeg glæde mig til, hvis det er :)
Hej Jane
tak for fine opskrifter og tips.
jeg er kommet i tvivl om mandelmel. jeg har både den fedtreducerede fra Funktionel mad og en der blot hedder Mandelmel fra Superfruit(denne: http://www.matas.dk/hel-mandelmel-oe-superfruit-750-gr).
Skal den sidste bruges i stedet for hjemmemalet mandelmel? Eller hvor ville du anvende den?
På forhånd fra en nybegynder,
Anne Mette
Hej Jane,
Jeg har levet efter LCHF principperne (moderat) i snart 3 måneder. Jeg er meget glad for det, og herunder også din fine madblog med supergode opskrifter, der inspirerer. Jeg synes det kan være lidt svært at gennemskue, hvilke produkter der anbefales i det daglige brug, når vi snakker olier mv. Alle har jo en holdning til tingene, men vil gerne høre din anbefaling – eller om jeg i så fald har forstået det korrekt.
Til stegning anbefaler du udelukkende at bruge kokosolie (neutral) og evt. ren smør (hvilken?) eller Ghee. Og til øvrig madlavningsåsom kolde saucer, dressing mv. en koldpresset olivenolie, – avocado eller hørfrøolie? Korrekt? :-)
Hvad med salt – jeg anvender normalvis Maldon salt, er Himilaya salt bedre?
Hvordan forholder LCHF sig til Soyamælk, som jeg gerne tager i en latte?
Sidste spørgsmål, hvike supplerende vitaminer mv. vil du anbefale, også hvis man (som du) lider af følsom mave (kan ikke tåle alt for mange og fede mælkeprodukter, drikker slet ikke mælk)?
Tak igen for en god blog – ser frem til at læse din nye opskriftsbog :-)
Hej Kristina
Det lyder helt rigtigt alt det, du skriver :)
Mht. salt kan jeg godt lide at variere min brug og jeg har både Maldosalt og himalayasalt i mit køkken.
Soyamælk er ikke LCHF. Selv bruger jeg ikke soyaprodukter. Jeg ser det som et problematisk produkt. Men alting er jo på en måde et spørgsmål om mængder, så drejer det sig om en lille sjat her og der går det nok. Ellers ville jeg prøve en lille sjat fløde eller en skefuld kokosolie.
Jeg har skrevet lidt om maveproblemer og kosttilskud her: Fordøjelse og maveproblemer – måske er der noget, du kan bruge :)
Hej Jane
Jeg ved ikke om du så mit spørgsmål vedr hvilket mærke i børnevitaminer du kan anbefale?
Godt nytår og tak for din megen inspiration
Hov, nej den druknede vist i mængden. Jeg synes ikke, der findes nogle specielt udmærkede vitaminer til børn. Dvs. at de alle indeholder sukker eller sødestoffer. Mine kan bedst lide de der Bamse-Bomstærk-vitaminer.
Tusind tak – ville gerne undgå alt det søde og det er jo en jungle:-)
Johannesbrødkernemel…….er det lchf? Philadelfia, som vi bruger til vores opsies bl.a. Indeholder nu johannesbrødmel E410 og har 4 g kulhydrat/100 g. Er det ikke meget for ost? Der står på den nye emballage at osten er gjort mere cremet nu. Arlas Buko flødeost er uden tilsætning og “kun” 3 g kulhydrat. Godt nytår. Jeg venter spændt på din nye bog.
Ej hvorfor putter de nu sådan noget i? Er Arlas Buko flødeost frisk? Altså ikke sådan en, som supermarkederne opbevarer udenfor køleskab…. :-/
Hej Jane
Hvilke vitaminer/kosttilskud anbefaler du til børn?
Åh godt spørgsmål. Mine børn får bare multivitamin og fiskeolie fra Nordic Naturals med ekstra D-vitamin her i vinterhalvåret og uden d-vitamin i sommerhalvåret…
Tak for hurtigt svar
Hov glemte helt at spørge hvilke mærke multivitamin du sværger til, til børnene?
Hej Jane.
Jeg vidste ikke hvor jeg skulle skrive dette, men ville bare lige sige at man på Groupon.dk i øjeblikket kan købe billig økologisk kokosolie. Der er 2 x 490 ml for 129,- kr. og 4 stk. for 199,- kr.
Der er gratis levering med i tilbuddet.
Syntes det var værd at fortælle, eftersom jeg selv synes kokosolie kan være en ret dyr fornøjelse at indkøbe :)
Hej Jane
Har fundet en opskrift på brunkager hos Sugarquitter.dk. Dertil skal bruges tapioca mel. Det har jeg ikke men har investeret i chufa mel, – kan det bruges som erstatning??
Det ved jeg desværre ikke. Jeg har ikke fået leget så meget med chufa-melet endnu til at vide, hvordan det opfører sig!
Hej Jane,
Har lige købt din første bog, fantastisk den er jo skrevet til mig! ;)
Har et enkelt spørgsmål, min svigermors hjemmedyrket honning, er det no go?? En smule i teen en sjælden gang, til madlavning.
Hej fra Stine
Kokosolie er da et vidundermiddel!!! Jeg har længe lidt af et eksem/udslæt i ansigtet, som var rød, kløende og virkede som det var “betændt”. Jeg fik hormoncreme af lægen, samt noget andet mod betændelse. Intet virkede. Så en dag fik jeg den ide at smøre kokosolie på- aner ikke hvorfor, men nu har jeg renset mit ansigt morgen og aften i tre dage i olien og halleluja- det er nærmest VÆK! Var bare lige nødt til at sige det højt. :-) Tak for en super blog!
Wow, hvor vildt! min søn får ind imellem børneeksem, når årstiderne skifter, og vi plejer at kunne holde det nede med en fed creme fra apoteket (ikke hormoncreme), men jeg vil da give kokosolie et skud næste gang!
Hej Jane,
Tak for et dejligt site;-)
Jeg har et spørgsmål ang. Sunde stegepander, er der nogle du evt kunne anbefale? Jeg har læst at Green pan får dårlige anmeldelser, men vil rigtig gerne finde nogle giftfrie.
Håber du kan hjælpe.
Hej Kirsten
Jeg har (desværre) valgt mine pander ud fra funktionalitet, fremfor ud fra et kemi-synspunkt, så her tror jeg ikke, jeg kan hjælper. Maja fra http://mkittekat.dk/ plejer at være et godt sted at spørge om den slags :)
Det kan også være svært at få det hele:-)
Mange tak for dit svar.. Jeg følger dit link:-)
Vh Kirsten
Linket til Shirataki nudler virker ikke :) :)
Hej Jane. Jeg kom til at købe noget bønnepasta i dag, selvom jeg egentligt aldrig har været den store pastaspiser. Har du prøvet det? Og er det ok på LCHF, eller skal man helst holde sig fra det? Har læst lidt forskelligt om det, at det ikke er strikt, men det skal egentligt også bare være en lille smule sammen med noget fed tilbehør tænker jeg.
Og nu jeg har fat i dig, hvad så med falafler? Er det ok, så længe de bare bliver stegs i kokosolie? Det går ikke med raps eller solsikke vel?
Jeg har ikke prøvet bønnepasta og kommer nok heller ikke til det :)
Falafler derimod spiser jeg gerne ind imellem. De smager jo så dejligt. Jeg laver dem dog selv, da mange ellers indeholder gluten. Og steger i smagsneutral kokosolie, yes!
Hej Jane
Jeg har fundet en kokosmælk i Superbrugsen som indeholder 60% kokosmælk og 40% vand og intet andet. Der er 17 g fedt pr. 100 g og kun 1,8 g kulhydrat. Er det ikke helt ok?
Jo, den kan være helt fin i supper og asiatiske retter. Det er dog ikke altid den vil kunne erstatte den Extra Creamy kokosmælk, når jeg bruger den i ting som chiagrød, kokosgrød og smoothies med samme resultat :)