Glutenfrie bananvafler


Bananvafler smager uhørt godt. De er glutenfrie men ikke low carb. De indeholder både banan og havregryn og smager helt fantastisk. Jeg toppede dem med ‘kokolade’, hasselnøddesmør, blåbær og kakaonibs, og det gav den lækreste nutellaoplevelse.

Vafler laver med banan, helt glutenfri

Glutenfrie bananvafler

Føj til favoritter Udskriv Pin
2
|
20 minutter

Udstyr

Ingredienser

Sådan gør du

  • Blend banan, æg og fløde/kokosmælk sammen med stavblenderen, til alle klumper er væk.
  • Tilsæt de tørre dele og blend igen.
  • Opvarm vaffeljernet og steg vaflerne heri lidt efter lidt. Server med lækre toppings.

Egne noter som Plus medlem

Som MadbandittenPLUS medlem, kan du skrive dine egne noter

Energiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlemEnergiberegning - Bliv Madbanditten PLUS medlem

Jeg lavede disse bananvafler til ungernes morgenmad i sidste weekend og spiste selv en rest, da jeg kom hjem fra træning. Disse vafler med banan fungerer nemlig rigtig godt som før- eller efter trænings snack.

Hvis du vil vide mere om at træne på Keto eller LCHF kan du læse mere her: KETO og energi til træning med færre kulhydrater

Lækkerier på morgenbordet

Jeg var et smut i Aarhus i sidste uge og kom hjem fredag aften.

Lørdag morgen lavede jeg lækker morgenmad til familien med bl.a. de gode karry- og gurkemejestegte spejlæg og bananvaflerne med diverse toppings. Her var ‘kokolade’ (en slags chokoladesmørepålæg lavet på kokosolie, som jeg havde købt hos StoneBros), hasselnøddesmør og cashewsmør.

bananvafler
Morgenbord med vafler og spejlæg
Lækre, glutenfrie vafler med banan og havregryn - perfekt morgenmad til træningsdage.

Er du klar til (Low Carb) jul?

Indrømmet, min jul er ikke 100% Low Carb. Men den er ret Low Carb. Jeg har enkelte ting, jeg ikke vil gå på kompromis med og så spiser jeg Low Carb julemad og -godter for resten. Det gode ved den model er, at jeg slipper for at december bliver én lang sukkerfest, hvor jeg hele tiden har en sukkerdjævel siddende på skulderen. Det er så udmattende!!

Har du brug for Low Carb juleopskrifter på både al den traditionelle julemad og på de lækre julegodter, kan du lade Madbandittens Juleopskrifter hjælpe dig🌲

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

21 kommentarer til “Glutenfrie bananvafler”

Skriv en kommentar

Hvad synes du om opskriften?




    • Jeg har købt det på et madmarked i Aarhus, der ikke findes længere og direkte hos producenten, som jeg heller ikke ved om findes længere. Det er ved at være mange år siden nu..

      Svar
        • Hasselnøddesmør rørt med kakao smager meget godt, synes jeg. Men ellers søg på nutella eller chokoladepålæg her på siden, så kommer alle de opskrifter, jeg har lavet på den slags i årenes løb op.

          Svar
  1. Jeg træner både crossfit og olympisk vægtløftning, og det gjorde en kæmpe forskel for mig at spise flere kulhydrater og nok protein. Som i KÆMPE forskel. Jeg løfter langt mere, er bedre til intervaltræningen og er generelt mindre træt. Jeg blev anbefalet dette af min ernæringsekspert fra USA (med fokus på palæo-ish kost). Nu spiser jeg lidt kulhydrater ved hvert måltid (er glutenallergiker, så fx kartofler, rodfrugter, sød kartoffel, hvide ris, frugt, boghvede etc.) og altid før og efter træning. Og det har også gjort en forskel ift. muskelopbygning. Den mængde kulhydrater, jeg spiser, kan dog sikkert godt nedjusteres lidt – jeg har Hashimoto’s, så ren LCHF fungerer bare ikke for mig. Og rigtig spændende indlæg! :-)

    Svar
    • Spændende! Paleobevægelsen og crossfit går jo også næsten hånd i hånd, især i USA. I øjeblikket ser jeg enkelte “udbrydere”, som kaster sig over ‘keto’, altså striks LCHF med meget få kulhydrater med gode resultater også. Dog ikke eliteudøvere.
      Jeg tænker nogle gange, at mit udgangspunkt er omvendt, hvis man kan sige det sådan. Jeg har spist LCHF-inspireret i snart 7 år og min krop forbrænder fedt megaeffektivt. De fleste kommer fra den anden side, hvor de er glukosedrevede og prøver så at tage kulhydraterne væk, hvilket øjeblikkeligt sætter dem i en situation, hvor energien og træningsresultaterne halter. Fordi det GØR de i omstillingsfasen. Så jeg mangler nogle gange nogen, jeg kan spejle mig i her… Idéen med at lægge kulhydrater til før og evt. efter træning kan jeg godt lide men tit glemmer jeg det – haha!

      Under alle omstændigheder, virkelig interessant og tak for dit gode input!

      Svar
  2. Skal helt sikkert nok holde dig opdateret, Jane. Er enig at det er super interessant og derfor også virkelig rart at kunne diskutere det med andre, som er åbne over for denne made at spise på – i det hele taget men især i forhold til træning. Når alle andre skovler pasta ind til pre-race middag og jeg sidder der med min laks og mine grøntsager, kan jeg jo godt se, at det måske ikke er det rette forum at lufte mine ketose/trænings teorier i:-D Ja, det altid et forsøg-dig-frem projekt, hvilket på den ene side gør det interessant, men nogle gange også kan være meget frusterende, at man ikke bare kan slå svaret op I en bog:-)

    Svar
  3. Jeg er selv langdistanceløber + træner interval i løbeklub, og det kører fantastisk med LCHF! Faktisk er jeg blevet mere udholdende og har ikke længere maveonde eller sidestik ved løb, så for mig er det vejen frem.
    Det skal så siges, at jeg nok tilhører gruppen af liberale LCHF’ere, men har opnået markant bedre resultater efter at have skrottet brød/pasta og dets lige.
    Satte i øvrigt personlig rekord på halvmarathon, loaded med din grønne is, olie og æg! :)

    Svar
  4. Jeg løber også trail og træner fint på LCHF, men erkender også at jeg førhen ikke har været superstriks mht kulhydrater, men altid i form af grøntsager – aldrig pasta, ris etc. Jeg indtager kun kulhydrater i form af gels, bars eller energidrik på lange ture eller til konkurrencer. Jeg er for nylig begyndt at eksperimentere med, hvor langt jeg kan gå ned i kulhydratindtag uden at det går ud over løbeevnen. Der er en del interessante artikler om ketose og udholdenhedssport, herunder også ultraløb. Ketose er nok mindre velegnet hvis man gerne vil løbe 400M løb til OL, men for længere distancer er der meget der tyder på, at det kan være effektivt. Jeg tror under alle omstændigheder at det jo er som med alt andet; individuelt:-)

    Svar
    • Jeg har da bare de sejeste og aktiveste læsere! Jeg er vildt imponeret!
      Sikke nogle spændende ting, du eksperimenterer med. Vil du ikke holde mig orienteret med dine erfaringer?

      Og ligesom dig læser jeg også de spændende artikler om ketose og udholdenhedssport og synes, det er vildt interessant. Og giver superfin mening i øvrigt også. Men rigtigt, spurten er svær. Nok også derfor jeg går lidt kold efter intervaltræning.
      Og endnu mere enig i det individuelle. Af samme grund er det også umuligt at finde konkrete vejledninger til hvad man skal gøre. Det er bare at prøve sig frem :)

      Svar
  5. Jeg er trailløber med mange højdemeter i min træning og dertil høj puls. Og jeg KAN simpelthen ikke kun løbe på LCHF kost. Jeg bliver svimmel og jeg præsterer rigtig dårligt, fordi min energi forsvinder efter 30 min. Så jeg har været tvunget til at putte flere kulhydrater i min kost. Og jeg kan mærke det hjælper. Men det er kun groft rugbrød, fuldkornspasta og kartofler der ryger ind. Hvide ris og lignende giver mig simpelthen ondt i maven nu.
    Kh. Stine.

    Svar
    • Wow, sej træningsform!!
      Har din krop været vænnet rigtigt til LCHF (fat adapted) eller er det fra overgangsperioden, du oplever det? Jeg døde fuldstændig i starten, da jeg spiste LCHF og forsøgte mig med løb.
      Og hvor er det pudsigt med de hvide ris. Det er dem, jeg ofte tyer til, når jeg skal have ekstra kulhydrater. Min sarte mave tager så godt imod dem :)

      Svar
  6. Jeg kunne godt tænke mig lidt mere viden om muskelopbygning på lchf ☺ Jeg er begyndt at køre lowcarbhighprotein og stadig en masse gode fedtstoffer i form af nødder, avokado, gode olier osv. Men jeg oplever at vægten falder/stagnerer hvis ikke jeg får ekstra kulhydrater. Lige nu eksperimenter jeg med søde kartofler og rodfrugter (undtagen kartofler), og en del mere protein ( form af proteinpulver ift. Miljøbelastning ved at spise store mængder kød) – og det fungerer pt. men vi taler meget langsom muskelopbygning :-/ Kan det virkelig passe, at jeg ikke kan opbygge muskler uden mere kulhydrat? Personligt frygter jeg osteklokkefornemmelsen hvis jeg skruer mere op for kulhydraterne. Og proteinerne er jo nødvendige for muskelopbygning når man løfter tungt 5 gange om ugen – ellers får jeg simpelthen uudholdelige DOMS.
    Pt ligger jeg på små 100 g kulhydrater, 110 g protein og 140 g fedt (20,25,55%)

    Svar
    • Du kan sagtens bygge muskler uden kulhydrat men det er en sejlivet myte at der skal insulin til (og proteinmængderne er også ofte overdrevede). I dit tilfælde synes jeg, det er en vigtig pointe det med at din vægt falder, hvis du spiser for få kulhydrater, for som jeg husker det, skal den helst ikke det. Muskelopbygning kræver jo (foruden muskelstimulans) kalorier nok og det kan for nogle være svært at få pga. den appetitnedsættende effekt.
      Hvis du ikke trives helt med en kost med et dagligt højere indtag af kulhydrater (100 g anser jeg nu ikke som specielt højt), kan du også prøve at eksperimentere med cyklisk LCHF-kost, hvor du nogle dage spiser flere kulhydrater og andre færre.
      Men 5 x hård træning pr. uge er virkelig meget. Jeg tror, at det at få kalorier nok er vigtigere her end makronæringsstoffordelingen. :)

      Svar
      • Jeg er helt med på insulinmyten ;-) Mit problem er, at det er fuldstændig ligegyldigt hvor mange kalorier jeg kører ind – hvis kulhydrat% ryger under 20, så sker der intet/eller jeg taber mig. Måske min krop bare er ødelagt efter mange års “mishandling”. Jeg vil prøve at undersøge cyklisk LCHF lidt nærmere – måske det kunne være en løsning :-)

        Svar
  7. Jeg er maratonløber med omkring 50 km løb om ugen og spiser overvejende LCHF, dvs. på de dage, hvor jeg ikke løber, spiser jeg fuldstændig LCHF og på løbsdage spiser jeg stadig LCHF, men med et stykke rugbrød/knækbrød med rigeligt med smør eller en banan eller et æble omkring træningspasset. Det fungerer til fulde for mig – og så er jeg i øvrigt helt fri for den berømte og berygtede løbermave :) Men jeg vil også anbefale at prøve sig frem, hvilket jo også gælder for folk, der ikke spiser LCHF – vi fungerer alle bedst på noget forskelligt i forbindelse med træning, nogle på korn, nogle på ren fedt, nogle på frugt, for nogle virker kaffe, for nogle slet ikke etc.

    Svar
    • Wow, så sejt gået, Emma! Det er også de anbefalinger, jeg oftest læser, altså at omringe træningspasset med 20-80 g kulhydrater. Selv kan jeg ikke med hverken brød eller frugt men hvide ris fungerer umiddelbart udmærket for min sarte mave. Men kun til intervaltræningen. Det andet behøver jeg ikke bekymre mig om.

      Svar
  8. Hej Jane
    Har du nogen erfaring med kosten efter fjernelse af galdeblæren? Jeg tænker at fedtstoffet i maden kan være en udfordring.
    Jeg får selv diaré og mavesmerter efter indtagelse af måltider.
    Der står ikke skrevet meget om det på nettet eller i bøger.
    Karina

    Svar
    • Ja, det kan være en udfordring i opstarten og normalt har dem uden galdeblære mest gavn af at starte lidt langsomt op. Galde, som skal hjælpe til nedbrydelsen af fedtet, producereres i leveren og ikke i galdeblæren, så det kan fint lade sig gøre, men da kroppen uden galdeblære ikke har de samme reserver, kan det hjælpe at starte langsomt op.

      Svar