Glimt fra en 12 års fødselsdag


Silas og Vegas 12 års fødselsdag endte med, at Søren og Silas tog i Parken for at se landskamp, og Vega og jeg tog dyner ind på sofaen og så Twilight på Netflix. Det er i sandhed anderledes at fejre fødselsdag for store børn – haha!

Vi og de havde en rigtig dejlig dag. Familien kom til det store kagebord om eftermiddagen, og jeg havde virkelig lagt mig i selen med de kager. Og med “lagt i selen” mener jeg “gået langt ud af min comfortzone”, for Silas og Vega havde peget på kager fra Majas bog, Majas Kager, som de syntes, jeg skulle lave.

Vi kender jo Maja, og især Vega (og jeg) er kæmpe fans!

En ting er, at Maja jo er en sand kagekunstner, men noget andet er altså også, at jeg ikke har bagt “traditionelle tærter” i mange, mange år. Så jeg var på dybt vand. Skal den her dej føles sådan? Hvorfor ser chokoladen sådan ud? Skal den være sådan? Er det her sukker blevet til karamel? etc.

Hvorom alting er, så endte det hele lykkeligt. Jeg improviserede lidt undervejs af ren og skær usikkerhed, men alle kagerne smagte fuldstændigt fortryllende. Det sagde fødselarerne og gæsterne. Jeg smagte kun den ene, som jeg havde lavet med en af mine egne glutenfrie bunde.

Nutellatærte fra Majas Kager
Nutellatærte med salt fra Majas Kager 

Snickerstærte Snickers-tærte med glutenfri bund (karamel, peanut, chokolade-tema – namme!!)

Hvid chokoladetærte med lime Hvid chokoladetærte med lime

Mangler du en bog med fantastisk lækre og velsmagende kager, så køb Majas Kager (adlink) eller sæt den på din ønskeseddel til jul. Kagerne har høj imponeringsfaktor (vigtigt!) men er faktisk ikke så vanskelige at lave, når man lige får de basale teknikker på plads.

FRA FØDSELSDAG TIL LANDSKAMP

Da gæsterne var gået, ryddede vi hurtigt op og så kørte vi mod Østerbro for at parkere bilen et strategisk smart sted. Silas og Søren skulle til landskamp og ville gerne kunne hurtigt hjem uden at sidde fast i trafik.

Vi spiste en hurtig bid mad på Sebastopol og herefter tog drengene i Parken, og Vega og jeg tog hjem og hoppede i nattøjet og tog dyner og puder og en milliard sovedyr med ind i sofaen, og så så vi Twilight på Netflix. Eller New Moon faktisk.

Vega er ikke så god til uhyggelige film, men veninderne taler meget om Twilight-filmene, som jeg tilfældigvis elsker også, så det var en fin måde at få set den på. Bagefter gjorde vi sofa til seng og sov i hver vores ende. Megahyggeligt altså!

Drengene listede ind, da de kom sent hjem, og sov oppe i soveværelset. Imens jeg skriver dette, sover de stadig.

GÆSTER IGEN

I dag skal vi gøre det hele en gang til. Eller noget af det.

I eftermiddag får vi nemlig gæster igen. Denne gang er det vores venner, der kommer + moster Bibi, der lige skal lande fra Miami.

Men inden skal vi lige nå ud og se et hus, så jeg er taknemmelig for kagerester, som jeg kan servere i dag, og så har jeg en backup triple chocolate brownie (også fra Majas bog), jeg kan hive frem, hvis vi kommer til at mangle kage.

I næste weekend gælder det så fødselsdagen for Silas og Vegas venner.

LCHF OG FØDSELDAGSKAGER

Men hvad gør jeg, når der er almindelig kage på bordet?

Jamen, jeg spiser bare et lille stykke. Jeg havde sørget for, at en af dem var med glutenfri bund, og så lever jeg med sukkeret. Kagen smager jo alligevel alt for sødt til mig, så det giver sig selv, at det kun bliver til en lille stribe.

Ofte bager jeg mere LCHF-venlige kager, og det går ligeså fint til gæster, men i år faldt valget på dette.

Herudover havde jeg købt “stenalder-biscotti” (stenalderbrød bagt sprødt med en smule honning) og kokolade (en slags nutella lavet på kokosolie og sødet med lidt honning – smager såååååå godt) fra Stonebros, som er et par aarhusianske brødre, der sælger paleo/low carb madvarer.

Jeg kan ikke anbefale dem nok – deres ting er så lækre.

Jeg mødte dem på Aarhus Central Food Market, hvor de havde en stand engang. Det har de dog ikke mere. Jeg bestiller fra deres online shop, og dette er 100% usponsoreret reklame. Jeg elsker bare, når folk går all in med deres passion, og især når det betyder, at jeg kan købe ting i stedet for altid at skulle lave alting selv.

Tjek deres shop ud her: Stonebros

DE TO SØDE FØDSELARER

Det er utroligt at fejre to så store børn. Jeg ved godt, at jeg siger det igen og igen, men jeg elsker at have store børn.

Der er tilpas med frihed til mig til, at jeg kan gøre de ting, der gør mig glad (fx tage til Paris) og samtidig kan vi vælge hinanden til og lave ting, som vi allesammen synes er hyggeligt.

Farvel til endeløse, dødkedelige timer tilbragt på kolde legepladser og kedelige animerede film med skingre stemmer. Jo, jo, det hele har da sin charme. Jeg kan bare bedst lidt dette.

Og et sidste kig på de to fødselarer. Nu som 12-årige. Og som nogle, der nu betaler fuld pris for flybilletter og ikke længere kører gratis i S-toget.

Fødselsdagsbørn 12 år

Kan jeg hjælpe dig med noget?

Har du brug for støtte eller hep, input til din kost eller brug for hjælp til at få rettet lidt ind, så du kan få de resultater, du drømmer om? Så hop ind på min lukkede spørgeside og lad mig hjælpe dig.

Som at have en coach ved hånden men uden at det koster tusindevis af kroner hver måned💸

Spørgesiden er til mine PLUS-medlemmer og er du ikke medlem allerede, kan du prøve det gratis her:

Ja tak – det vil jeg prøve!

Udover den lukkede spørgeside får du adgang til at se energiberegninger på alle mine 2.000 opskrifter, din egen favoritside, hvor du kan gemme opskrifter og lave madplaner med indkøbsliste, velkomst e-bogen Den Store Keto-guide (værdi 149,-) og du kan lytte til min podcast.

I Januar 2022 vejede jeg 116 kg og blev medlem hos dig. Det er den bedste beslutning jeg har taget i hele mit liv. Jeg vejer nu 75,4 kg og vægten  går stadig langsomt ned. Jeg har endelig fået et liv, hvor jeg ikke konstant er sulten og kun tænker på mad.”

Start prøveperiode her 

Mød Madbanditten

Jane Faerber

Jeg hedder Jane, og det er mig, der skriver her på Madbanditten. Min mission er at gøre dit Low Carb/Keto-liv så nemt som muligt og hjælpe dig til at nå dine mål – både vægt- og livsstilsmæssigt.

Se mere

3 kommentarer til “Glimt fra en 12 års fødselsdag”

Skriv en kommentar

  1. Det ser super lækkert ud! Og uhm, de der biscottis lyder som nogle, der skal afprøves.

    Ellers bare en lille note fra en anden stand på Central Food Market: Stonebros har ikke haft en stand siden juni (eller deromkring), så det vil være synd at gå der forbi for at kigge efter deres lækre produkter :-)

    Svar